Velkommen til Ninna Tune

 Shaumbra.dk

 

 

I AM SHAUMBRA

I Am That I Am

 

 

Crimson Circle - danske oversættelser

                                            oversat af Ninna Tune

 

CRIMSON CIRCLE MATERIALET - SERIEN e2012

SHOUD 9: "Klarhed bringer Resultater” med ADAMUS, kanaliseret af Geoffrey Hoppe

Præsenteret ved Crimson Circle – 5. maj 2012
www.crimsoncircle.com

 

 Jeg Er den Jeg Er, Adamus af Suveræn Domæne.

 

Velkommen til denne samling, kære Shaumbra.

 

(De fleste af tilhørerne bærer T-shirts med mærkelige påskrifter som, når de bliver foldet, giver

et vulgært udtryk. Da Adamus begynder, rejser tilhørerne sig op og viser ham deres T-shirts)

 

Jeg vil holde mine øjne lukkede resten af denne Shoud! (masser af latter fra tilhørerne og Adamus; Sart råber, ”Der fik vi dig!”) Kun her! Kun blandt Shaumbra! Hvorfor viser I mig jeres bryster?! (latter) Jeg forstår det ikke. Nogle af mændenes er større end kvindernes! Forbløffende. Må jeg… oh, vi vil holde os væk fra dette! (mere latter)

 

Så I laver jokes med undervisningen i dag! (latter) Det vil komme til at blive en lang Shoud. Hvad tror I at alle disse mennesker som lytter med overalt i verden tænker? Latter, latter, latter, jubel og klapsalver. Er der nogen der har lyst til at fortælle betydningen af dette udsagn? Ja? (taler til Sart) Ophavsmanden. Kreatøren. Gerningsmanden. Ja, og det betyder?

 

Sart: Jeg bad dem om at gøre det. (latter)

 

Linda: Whoa, whoa, whoa, whoa.  (hun rækker ham mikrofonen)

 

Adamus: Ja.

 

Sart: Jeg er god til den slags.

 

Adamus: Og at lyve overfor Adamus er endnu værre.

 

Sart: Øh, det betyder kærlighed og medfølelse. (masser af latter)

 

Adamus: Ju-huh. Er det sådan du elsker dig selv? Og er dette medfølelse overfor dig selv?!

 

Sart: Tak, folkens!

 

Adamus: Vel, Dette er første gang i nogen af mine undervisninger, i mine skoler. (latter) Jeg har fået elever til at falde i søvn. Ah, der er én som har givet mig blomster; en af tilhørerne responderer ”Åhhhh” (og Adamus giver hende et kys) Hun og jeg vil gå ind i baglokalet resten af denne Shoud. Helt sikkert, der er vinen.

 

Dette er første gang og I skal vide, at de andre Opstegne Mestre som er her med mig i dag, fik et stort latteranfald ud af hvad I gjorde. (latter) Tak til dig, tak. Ja. Kun her. Ah, hvis du vil være så venlig, min kære. (han rækker blomsterne til Linda)

 

Linda: Tusind tak. Vi vil finde et hjem til dem.

 

Adamus: Ah, jeg fortjente denne. Jeg ville have begyndt med et barskt budskab. (latter) Hvor skulle jeg kunne gøre dette nu? (en eller anden råber ”Oh, nej!”) (Adamus prøver på at samle sig selv, så klukker han igen, mere latter)

 

Måske skal vi gå tilbage til vejrtrækningen. Vi springer musikken over.. (latter)

 

Jeg ville have åbnet med ordene… ordene som siger ”jeg formoder at siden I er her…” jeg var i gang med at blive meget dramatisk, lidt poetisk omkring det – ”jeg formoder, at siden I er her, hvis I kigger med eller I læser dette, er det fordi I allerede er parate til oplysning.”(tilhørerne jubler og klapper) Min smukke åbning!

 

Jeg fortjener det. Jeg fortjener det. Jeg var ved at blive at for alvorlig i dag. Åh, ja.

 

Men jeg antager alligevel, at hvis I er her, hvis I kigger med eller lytter med, er det fordi dette vil komme til at blive jeres sidste livstid på denne planet. (tilhørerne svarer; ”Ja!”) Oh, det var hjerteligt, ja! Og hvis et englevæsen kom op til jer og sagde, ”David, jeg tror du har brug for endnu en livstid,” hvad ville du så fortælle dette væsen?

 

David: Bullshit!

 

Adamus: Ah, du har det lige der på din T-shirt! (latter) Lige der. Yeah. (Adamus griner)

 

 

Jeres oplysthed

 

Jeg antager, at hvis I er her, er I absolut alvorlige omkring jeres oplysthed. Helt sikkert op til det punkt hvor det er den eneste ting. Det er den eneste ting. Hvorfor?  Fordi I har tilbragt mange, mange livstider med denne kaninjagt. I har studeret så meget, ofret så meget, lidt så meget og nu siger I, ”Det var det. Det var det.”

 

Jeg pointerede dette når vi nu starter – dette alvorlige punkt når vi starter – for så forudsætter I at alt hvad der sker i jeres liv lige nu – alting – at det altsammen bliver rettet mod dette. I foretog et bevidst valg. I foretog et meget klart valg. Ellers ville I ikke befinde jer her. Så ville I være taget af sted for længe siden. (Adamus klukker) Jeg prøver på at være meget seriøs! Undskyld mig sir, du har en insekt på din læbe. (latter – han taler om en kvinde som bærer en sombrero og en påklistret moustache) Hvordan kan jeg være alvorlig – kære gud, hvordan? – med alt dette?!

 

Jeg formoder at I med jeres bevidste valg om oplysthed, at alt som sker nu i jeres liv er fokuseret på dette. Enhver hændelse handler om oplysthed. Alt hvad der sker – I kan muligvis ikke lide alting, og en masse af de ting som sker, handler om klarhed og ændringer – men alt som sker leder hen imod denne oplysthed.

 

Jeg ved, at I meget ofte tænker ”Hvad er det der sker? Hvorfor synes jeg ikke at kunne forstå alt dette? Hvad er grunden til at jeg har disse op- og nedture?” Mine kære venner, det handler altsammen om oplysning/indsigt. Det hele. Alting. I har end ikke behov for at stille spørgsmål om hvad der sker eller hvorfor det sker. Det handler om jeres oplysthed.

 

Så, dette rejser en masse spørgsmål – hvad er oplysthed? – og uheldigvis, er der en masse forvirring omkring det. Hvad er ascension, opstigning? En masse forvirring. Men lad os blot sige, at det er integrationen af jer selv, af jeres guddommelighed, af jeres aspekter, som bringer alle dele og stykke af jer tilbage ind til den fysiske krop i denne livstid.

 

Så, hvad enten I forlader kroppen eller I bliver og virkelig nyder det, genopstår den. Det er en beslutning jeg ikke kan træffe for jer. Og jeg har end ikke lyst til at coache jer ind på den ene eller anden vej. Men i øjeblikket af oplysthed vil I vide det. Der er ingen grund til at frygte det. Måske er det det største valg I nogensinde ville komme til at tage. Der er ingen grund til at frygte afgangen fra jeres fysiske krop. Som jeg har sagt tidligere, I har gjort det mange, mange gange før. Meget let.

 

Det er vanskeligt faktisk at forudse hvad menneskeliv i en oplyst tilstand vil komme til at være, og jeg véd, at I funderer på det – ”Hvordan vil det komme til at blive, at være oplyst og fysisk?” – men lige nu, i det mindste i dette øjeblik, kan sindet ikke forestille sig det. Det kan det ikke. I kan forestille jer hvad I ville sige, gennem jeres kreative, gennem jeres hjerte, gennem jeres følelser. Men sindet kan slet ikke forestille det. Så det som sker, er at sindet, den menneskelige side, derefter begynder at frygte, begynder at undre sig, begynder at bakke ud.

 

Mine kære venner, I kan ikke bakke ud af det. Det kan I faktisk ikke. I traf et meget bevidst valg. Alt er sat i bevægelse. Med det I véd nu kan I ikke vende tilbage og være sovende igen. Det kan I ikke. Og I har prøvet og prøvet, men I kan ikke. I ved for meget, I er bevidste om alt for meget nu.

 

I kan forsinke det. Jeg sagde det i en tidligere Shoud, jeg sagde – hvad enten det er fem, eller det er et tusind, så har det ingen betydning – men blot nogle få væsener, mennesker, som forbliver i den fysiske krop i oplysthed vil gøre en utrolig forskel ikke blot på denne Jord, men i alle verdener. Det er ikke let. Absolut ikke.

 

 

Energier kommer ind

 

Energierne er meget intense lige nu. I føler det alle steder fra. Og tilmed – en lille bombe som jeg vil kaste her; ja, energierne er meget intense, det er tyve-tolv, naturligvis, 2012 – og tilmed vil der fra den 10. maj komme en hel ny bølge af energi ind, og den vil vare mindst en uge. Det vil blive særdeles intenst. I har gennemgået noget af dette før, og jeg ved at I kan gå igennem det endnu engang; men særdeles intense energier i omkring en uge.

 

Det mest interessante ved dem er, at de ikke er sol bølger, de er ikke elektromagnetiske bølger, men man kan sige, at det faktisk er interdimensionelle bombardementer af energi som rammer denne planet – og når de arriverer, vil de gå dybt ind i Jorden, og de vil frigive noget fra Jorden. Gammel Energi. gammel fastlåst historie, (nogle blandt tilhørerne stønner) Så forestil jer denne utrol… oh, nej, der er ikke noget at frygte! (Adamus leer) Det handler kun om at være opmærksom på det.

 

Forestil jer, at når disse intense energier kommer ind kolliderer de med fastlåst energi i Jorden. Forestil jer hvad det vil komme til at ske. (nogle siger, ”Jordskælv”, andre siger ”ændringer på Jorden”) hmm. Ikke nødve… muligvis, muligvis. Intensiteten i jeres fysiske krop, begynder om en uge.

 

Hvad vil I foretage jer? (tilhørerne siger ”bruge vejrtrækningen”)

 

Marty: Lade være med at dyrke skydiving.

 

Adamus: Ja, lad være med skydiving! (leer) Godt. Godt. Mofo er på toppen i dag. Ja. Eller … eller måske … (nogen siger ”drik”) Spring ud. (Adamus leer og tilhørerne leer) Drik siger de, ja. Måske er det tid til at komme ud af enhver form for skjul. Måske den allerbedste tid til skydiving eller at gøre nogle lidt skøre ting, som får jeg ud af sindet.

 

Men I vil virkelig komme til at føle det i jeres krop. I vil føle det omkring jer. Andre mennesker vil eller vil måske ikke. Jorden vil, og det vil resultere i ting såsom jordskælv, vulkanudbrud. Ikke nødvendigvis. Ikke nødvendigvis, men det vil kunne ske når disse enorme niveauer af energi kommer ind. Det vil blive meget interessant at se hvad effekten har været, når vi samles igen til vores næste Shoud.

 

Der er også en metafor eller en analogi i det. Når disse energier komme ind og de rammer Jorden vil de også komme til at ramme jeres fysiske krop. Hvordan er jeres fysiske krop lige nu? (tilhørerne beklager sig lidt) Hmmm. Hmmm. Lidt ømme. Måske lidt smertefulde. En del forvirring. Så hvad gør I? Bruger vejrtrækningen. Skaber jordforbindelse. Elsk denne krop. Giv kroppen næring. (en siger, ”Ja!”) Ja. Giv kroppen næring, igen. Det er ikke tiden til misbrug af kroppen. Ikke tid til at tænke på at I har brug for at gå ned i vægt ved at sulte jer selv. Leg. Spis af hjertens lyst. Ja. (Adamus leer)

 

Så, mine kære venner, det bliver meget intenst. Alt sammen del af denne planets udviklingsforløb, af denne planets udvikling. Og nogle gange når vi siger at der noget kommer nogle store energier ind, siger folk ”Oh! Gem jer, gå under jorden! Løb!” I ved, noget i den retning, I må forstår at disse energier er her af en smuk og helt specifik grund.

 

Det som sker med jer lige nu er ikke ligegyldigt. Det er ikke blot noget der sker, det er ikke blot fordi – hvad er det man siger! – der sker noget…

 

David: Den slags sker…

 

Adamus: Se, han sagde det. Ikke mig.

 

Sart: Det er en del af det

 

Adamus: Ja! Ja. Det er en del af jeres ascension, jeres oplysning/indsigt.

 

Så lad os tage en dyb indånding med dette…

 

Lad os byde disse energier velkommen. 10. maj. Den 10. maj vil de ankomme. Til tjeneste. For jer!

 

Så, hvis der er ting i jeres liv som gør jer urolige, kommer det til at puffe dem over på en eller anden måde. Men er det en god ting? (nogle siger, ”Ja”; én person siger ”Nej”) Nej. (Adamus leer og tilhørerne leer) En sej gruppe der er samlet her i dag. En sej gruppe.

 

 

 

Hellig Shoud

 

Så, lad os et øjeblik tale… Dette er den hellige Shoud – eller jeg troede, at det var en hellig Shoud. (latter) Det var en del af mit åbnings budskab – ”Hellig Shoud” – og se hvad I har gjort. Men dette er i sandhed en hellig Shoud. Shoud er et ord som først blev brugt at Tobias. Det er et gammelt, gammelt hebræisk ord. Og en Shoud betyder hellig samling, en inspireret samling.

 

Så her har vi denne meget hellige Shoud, og I den hellige Shoud kan vi le. Vi kan iføre os vulgære T-shirts. (Adamus ler) Vi kan gøre det vi vil. Vi kan drikke kaffe, drikke vin, le, græde. Være os selv, iføre os interessante klæder, danse hvis vi har lyst. Men i den hellige Shoud handler det om jeres kollektive arbejde – alle Shaumbra – I lægger energier ind. Det handler om at Cauldre og Linda tillægger deres, Aandrah og On tillægger deres. Og alle som ser med lige nu. Alle som senere forbinder sig til dette arbejde lægger også deres energi ind i den hellige Shoud.

 

Og jeg tager dette op i dag fordi I, mine kære venner, befinder jer i en meget udsøgt, smuk, men temmelig skrøbelig tilstand. I går over fra menneske til guddommelig menneske. I går ud af den mentale æra, jeres egen sinds æra, og ind i en kreativ-mental-guddommelig. Ting bliver forløst fra jeres liv. Nye ting, uventede ting, kommer ind. En meget, meget skrøbelig tid. Det er flot at I kan le. Det er godt at I kan le, for som jeg hørte en af jer sige; ”Ja, hvis jeg ikke ler, græder jeg.” Men det er fantastisk at I kan le af det.

 

Men det er en unik kombination af alle vore energier, og det sker bare her, og det gøres bare som dette.

 

På grund af den respekt jeg har for det, og fordi jeg ved hvad I går igennem lige nu, er det bare her. Ingen andre steder. Så dette er et budskab til andre som hævder at de kanaliserer i mit navn, andre som hævder at lave Shouds. Det er ikke passende. Det foregår her. Det er denne gruppe. Det er denne budbringer. Det er dette team. Det er denne stab som sætter det sammen. Tobias, Kuthumi stillede ikke de samme krav. De arbejdede med en lidt anderledes energi.

 

Da jeg kom ind sagde jeg i mit første budskab; ”Det bliver bare dette.” Én budbringer, én gruppe som jeg taler til. Det er det hele. Jeg vil være så dristig at sige, at alle andre på en god dag er forvirret, på en dårlig dag desillusionerede eller bedrageriske. Whoa. Hm. (nogen siger ”Amen”) Det er bare begyndelsen. (Adamus leer)

 

Vel, jeg forstår at Cauldre og Linda er lidt udkørte efter turen de lige har været på, og som jeg virkelig nød. Ah! Mm! Frankrig og kærlighed og vin. Hvad mere kan man ønske sig? Men jeg forstår at de er lidt trætte, så vi skal skifte lidt i dag. Vi skal tage mere af jeres energier ind, som I allerede har demonstreret. Lidt mere af min. Cauldre og Linda kan træde tilbage. Vi har fortsat blandingen, men vi ændrer bare mængden lidt.

 

Så spørgsmålet til jer mens vi fortsætter er; hvordan vil I have det i dag? Vil I have det direkte og kontroversielt? (tilhørerne råber ”Ja”) eller vil I have det forsigtigt og omsorgsfuldt? (de fleste af tilhørerne siger ”Nej”) Edith vil havde det forsigtigt og omsorgsfuldt? Lige et øjeblik. Lad mig tjekke noget. Jeg beklager Edith, vi er udgået for forsigtigt og omsorgsfuldt i dag. (latter) Vil du have den anden del af menuen? (Adamus ler) Direkte og kontroversielt. Og sådan bliver det. Vi skal være direkte.

 

Jeg har faktisk bare et punkt at komme med i denne Shoud, og det tager bare fem minutter. Men jeg kan lide at snakke. Jeg kan lide at være sammen med jer, jeg kan lide processen med Shoud hvor vi samler det hele.

 

Så hvad skal vi tale om i dag? Kunne du flytte opslagstavlet herhen? (David flytter tavlen til der hvor livemusikken er) Ja. Musik.

 

 

Spørgsmål

 

Så vi vil foretage en hurtig opsummering af energierne i denne Shoud, og sige, ”Hvad er det der sker?” Hvad sker der med Shaumbra lige nu? Hvilke følelser er der? Og bortset fra det man vil kalde hverdagsproblemer, hvad drejer de store spørgsmål sig om? Linda min kære, vil du være så sød at skrive på tavlen?

 

1 - ”Hvad/hvordan gør jeg?”

 

Det spørgsmål vi har fået flest af i den sidste tid er; ”Hvad/hvordan gør jeg? Ikke hvordan gør jeg det – jeg ved at jeg gør det godt – men hvordan gør I det. ”Hvad gør jeg? Og det er interessant. Det har ændret sig temmelig meget. Tidligere var det andre former for spørgsmål, men Nu siger I, ”Hvordan gør jeg det lige nu?”

 

Det er et godt spørgsmål. Hvordan gør I det? Usædvanlig godt, omstændighederne taget i betragtning. Usædvanligt godt. I befinder jeg fortsat i denne fysiske krop, og det er et stort punkt. I er stadig her. Det er godt. Det er en temmelig vanskelig proces I går igennem. Det er hårdt for biologien. Alt bliver omarbejdet. Alt bliver omkonstrueret. Så det er meget let at gå ud af kroppen.

 

Vel, det betyder ikke nødvendigvis død, bare at I ikke lever i kroppen. I minder jer selv om at være til stede, om at være i kroppen. Og det er faktisk interessant at bemærke - for resten, ja, dette er en form for karakterbog – det er interessant at bemærke, at I faktisk begynder at elske denne krop. Åh, det har været en lang vej med ikke at kunne lide den. Være kritisk på alle måder, men I begynder faktisk nu at – se – klæder jeg pænt på! (han ser på nogens kostume) Elsk kroppen! Elsk det væsen som I går rundt i og danser i.

 

Er det tid til at danse? (til Lulu, som er iført en smuk, gnistrende kjole) Lad os danse! Det er Cinco de Mayo - 5.maj (en mexicansk helligdag) Det er en Shoud. Det er Buddhas fødselsdag. Lad os danse. Vær så venlig.(Lulu kommer op foran; tilhørerne klapper) Smuk kostume. Du ser pragtfuld ud i dag, Wow.

 

Linda: Wow! (tilhørerne bifalder og fløjter)

 

Lulu: Kan jeg danse derovre?

 

Adamus: Ja, har du brug for hårdt underlag?  

 

Lulu: Det er lidt uventet, så jeg bliver nødt til at…

 

Adamus: Tag en dyb indånding.

 

(hun laver en form for stepdans for alle. Bifald og klapsalver fra tilhørerne og Adamus)

 

Tak. Tak. Ah. Kun ved en Shoud. Kun ved en Shoud.

 

Så tilbage til ”Hvordan/hvad gør jeg?” Godt. Usædvanlig godt, forholdene taget i betragtning. Det faktum at I har klaret at holde jer oppe, selv om det har været vanskeligt – det er beundringsværdigt. Meget, meget godt. Lidt for megen bekymring og tvivl lige nu. Vi skal tale om dette senere. Men der er fortsat for meget bekymring når det drejer sig om hvordan I gør det.

 

I gør det usædvanlig godt! Kan I ikke bare tage en dyb indånding med dette og anerkende det? Der er mange andre som er gået denne vej, men ikke har klaret det så langt. Der er mange andre som har givet op – givet op i dette specielle liv, opgivet hele processen med oplysthed – men I er her fortsat. I udfordrer gamle trossystemer i jer selv, i organisationer, her i Crimson Circle. Det er beundringsværdigt.

 

 

2 – ”Hvor bør jeg gøre anderledes?”

 

Så næste spørgsmål I har stillet er: ”Hvad bør jeg gøre anderledes? Hvad bør jeg gøre anderledes?” Og dette hører vi meget. ”Hvad bør jeg gøre anderledes lige nu?” Og jeg vil faktisk bede Linda, som har travlt med at skrive, om at gå til tilhørerne og spørge. Hvad tror I, at I bør gøre anderledes, for at gøre det lidt lettere, gøre det lidt mere glædesfuldt. For at virkelig at lade jer selv drage fordel af ting som disse energier kommer ind med. Hvad bør I gøre anderledes? Vil du være venlig at rejse dig? Ja.

 

Carolyn: Jeg har bare brug for at give slip.

 

Adamus: På?

 

Carolyn: På alt jeg har, du ved, selvom det var vigtigt i mit liv, alt det jeg har, det jeg holdt fast ved, du ved, prøve at gøre alting perfekt. Bare prøve at… jeg har ikke været den jeg faktisk er, fordi jeg har troet at jeg skulle være alt dette andet.

 

Adamus: Og hvorfor giver du ikke bare slip?

 

Carolyn: Jeg ved det ikke! Jeg ved det ikke!

 

Adamus: Jeg mener, det ser ud til, at du tydeligvis nyder disse ting?

 

Carolyn: Nej!

 

Adamus: Nej?

 

Carolyn: Nej, ikke så godt.

 

Adamus: Nej, men de er der fortsat.

 

Carolyn: Ja.

 

Adamus: Så der er noget i dem som du stadig nyder. Noget i dem som du…

 

Carolyn: Noget at holde fast ved

 

Adamus: … stadigvæk holder fast ved. Det tjener et eller andet formål ellers ville de ikke være der

 

Carolyn: Ja.

 

Adamus: Ja.

 

Carolyn: Så jeg må bare gøre det, må jeg ikke?

 

Adamus: Vel, blot indse hvad disse ting er, hvorfor du stadig nyder at gøre det rigtige, følge reglerne, gøre ting for andre mennesker.

 

Carolyn: Måske lægger jeg alt for meget vægt på hvad andre tænker.

 

Adamus: Ja. Godt. Og når du giver slip på dette?

 

Carolyn: Så kan jeg bare være mig…

 

Adamus: Ja. Og de vil måske…

 

Carolyn: Og give slip på alt.

 

Adamus: … latterliggøre eller lave sjov men det, men de gør de allerede, det har ingen betydning.  (latter) Ja.

 

Carolyn: I må ikke le af mig. (latter)

 

Adamus: Godt.

 

Så hvad er det? Når I siger at I burde gøre noget anderledes? Hvad bør I gøre anderledes?

 

Joyce: Blot give slip på alle de gamle vaner.

 

Adamus: Ja. Så som?

 

Joyce: Alle de ting som I tror I behøver at gøre.

 

Adamus: Nævn én.

 

Joyce: Oh, holde orden på tingene. Disse hverdagsagtige ting, rutinemæssige ting.

 

Adamus: Ja. Og hvorfor har du dem?

 

Joyce: Jeg blev godt opdraget…

 

Adamus: Ja. Så det som jeg faktisk hører i dette handler mere om at give slip på en masse af de menneskelige detaljer, programmeringen, vanen med at gøre alle disse bestemte ting. Og disse ting som holder dig nede.

 

Joyce: Det gør de. De er tyngende.

 

Adamus: De tynger dig?

 

Joyce: Og jeg har bemærket det på det seneste.

 

Adamus: Og du har tilbragt en masse tid – ikke bare du, men jer alle – I bruger en masse tid på at arbejde med disse små detaljer i livet. Detaljer i livet. Og der er faktisk ikke noget behov for det. Jeg har en teori. Somme tider tror jeg at I gør det fordi det er en distraktion. Nogen gange gør I det, fordi I tror, at hvis I ikke gør det, så vil I puf!, forsvinde fra planeten. Med andre ord, det er noget som får jer til at forblive her.

 

Joyce: Vel, massebevidstheden smider en masse sådanne ting på os.

 

Adamus: Og massebevidstheden, så absolut. Men I når alle til det punkt hvor I faktisk ikke kerer jer så meget om massebevidstheden. Det er godt. Det er godt.

 

Næste. Hvad bør du gøre anderledes?

 

Edith: Jeg ville hyre en rengøringshjælp. (masser af latter og klapsalver)

 

Adamus: Så… hjælp mig med at forstå. Du ønsker en anden til at rydde op i dit rod?

 

Edith: Nøjagtig.

 

Adamus: Godt. Godt. Godt. Vil du betale dem godt?

 

Edith: Ja.

 

Adamus: Godt. Og behandle dem godt?

 

Edith: Ja.

 

Adamus: Godt. Godt. Og hvorfor har du ikke gjort det endnu?

 

Edith: Jeg er fattig.

 

Adamus: Du er hvad?

 

Edith: Jeg må bringe min overflod ind. Lad mig omformulere det.

 

Adamus: Nej, du har ikke brug for at bringe det ind. Den er allerede her.

 

Edith: Vel, så har jeg brug for at grave det op. (latter og Adamus leer)

 

Adamus: Du må indse at den allerede er der. Ja. Du må forstå at du faktisk ikke behøver at gøre noget – og det fører frem til en øvelse som vi vil gå igennem om et lille øjeblik – du har brug for at forstå dette.

 

Du kan ikke ønske dig til overflod. Du kan ikke tænke… du kan ikke tænke dig vej til overflod. Den er der allerede, kære Edith. Det handler blot om at du skal blive bevidst om det.

 

Edith: God pointe.

 

Adamus: Hvornår vil du…

 

Edith: Kan du vise mig hvor den er? (latter)

 

Adamus: Senere min kære. Det handler om at forstå det, og dette er et meget grundlæggende metaforisk, spirituelt, psykologisk punkt. Den er allerede indbygget i dig, begge dualiteterne. Du har overflod, mangel på overflod. Den er der allerede. Af en eller anden grund vælger du mangelen. Ja, og til et vist punkt bliver du træt af det, og bevæger dig udover det. Helt sikkert.

 

Overflod er mere naturlig end mangel på overflod. Faktisk. Godt.

 

Overflod – jeg vil kigge dig lige ind i øjnene – overflod har direkte sammenhæng med ønsket om at leve. (en eller anden siger ”Wow”) Wow. Direkte sammenhæng med dit ønske om at leve. Så det skulle ikke være noget stort mysterium, at temmelig mange af jer har problemer med overflod. Hvorfor? I er ikke sikker på om I ønsker at blive her. Vi vil komme ind til dette om et øjeblik.

 

I beslutter at I virkelig ønsker at være her, I beslutter at I ønsker at være, og derefter får I pludselig overflod. Alle energierne kommer strømmende ind.

 

Energier tjener jer faktisk lige nu. Hvis I ikke er helt sikre på om I ønsker at være på denne planet, hvis I sidder på rækværket, venter på at en brise skal komme ind og puffe til jer til en eller anden side, således at I kan give brise skylden for ikke at tage ansvar, så er det nøjagtig den mængde energi som vil komme ind for at tjene jer. Ikke så meget. Bare nok til at overleve. Bare nok til at leve. Akkurat lige nok til at klare sig. Og det er der hvor en masse af jer befinder jer. Det er ikke fordi I ikke har fundet ud af hvordan I skal få overflod. Det er fordi I ikke har valgt om I vil være her eller ej! (han ryster Joe) Jeg hentyder ikke specielt på nogen bestemt her. (latter)

 

Man kunne sige at det handler om forpligtelse overfor jer selv, forpligtelsen om at være her, uden hvis, om eller men, når det drejer sig om dette. Ikke – og dette er min favorit – ”hvis jeg vinder i lotto, ville jeg virkelig være her. Så vil jeg virkelig ønske at være her.” Nej, nej, nej. Det fungerer ikke på den måde. Vælg at blive; senere hen vind i lotto, ser I. Dette er hvordan… overflod er virkelig så enkel. Ret så enkel. Det har at gøre med glæden ved livet. Ja. Godt. Hvad andet vil I gøre anderledes lige nu?

 

Lucia: Vel, jeg tror at jeg virkelig må have tillid – virkelig tillid - jeg mener virkelig stoler på mig selv. På mig.

 

Adamus: Ja, og hvorfor gør du ikke det?

 

Lucia: Vel, jeg har op- og nedture. Når jeg virkelig stoler på mig selv kan jeg faktisk se hvordan energier fungerer og virkelig se hvordan ting har ændret sig.

 

Adamus: Hvorfor skulle et menneske… (han står ved siden af hende, og de kigger direkte ind i kameraet) Hvorfor skulle et menneske ikke stole på sig selv?

 

Lucia: Vel, fordi… (hun fniser) det får dig virkelig til at være ansvarlig og det er sand ansvarlighed.

 

Adamus: Er dette ikke skræmmende? (hun fniser) Skrækkeligt. (Adamus leer) Fordi… jeg vil svare på spørgsmålet for dig.

 

Lucia: Ja.

 

Adamus: Fordi du har været ude for situationer hvor du har troet det gik galt.

 

Lucia: Ja.

 

Adamus: Du har gjort ting som du dømmer dig selv for at have gjort elendigt, dårligt. I har alle givet slip på jer selv i fortiden, troede at I blot åbnede op og blot udtrykte jer, så pludselig, hvad? (nogen siger ”fik hovedet kappet af”) Ja, fik hovedet kappet af. Nøjagtig. Eller brændt på bålet eller noget andet. Så der er disse gamle, gamle erindringer som stadig er der.

 

Men det er tid til at give slip på dem. Det er det virkelig, for i sidste ende handler det blot om at have tillid til jer selv.

 

Lucia: Ja.

 

Adamus: Ja. Og når I gør det, ja så vil tingene ændre sig. Oh, andre mennesker vil reagere. Mange mennesker vil fortælle jer, at I er blevet arrogante, I er blevet så fuldkomne i jer selv, og derefter handler det om at lave dybe indåndinger, og vise dem din T-shirt. (latter) Og sige, ”Ja, du har ret.” Godt. Hvad mere?

 

Lucia: Kan jeg vise dem min T-shirt? (hun fniser)

 

Adamus: Ja da. Ja.

 

Lucia: foran kameraet.

 

Adamus: Ja. Godt. Hvad mere?

 

Linda: Se hvad du har fået en sød italiensk pige til at gøre. Mm, hmm.

 

Adamus: Jeg er stolt.

 

Linda: Nej, jeg taler om T-shirten.

 

Adamus: Ja.

 

Carole: Lev din ønskeliste.

 

Adamus: Lev din ønskeliste.

 

Carole: Ja.

 

Adamus: Hvad er en ønskeliste?

 

Carole: De ting som man altid har lyst til at gøre.

 

Adamus: Ja.

 

Carole: De ting man altid har lyst til at gøre, og som man kan lide.

 

Adamus: Godt. Hvad vil du gøre?

 

Carole: Rejse. Rejse.

 

Adamus: Rejse. Godt. Godt. Hvorfor? (nogen hvisker ”Frankrig”)

 

Carole: Ægypten! (latter)

 

Adamus: Efter Frankrig til Ægypten.

 

Carole: Efter Frankrig!  Okay.

 

Adamus: Godt. Så gør det.

 

Carole: Hm,

 

Adamus: Hvorfor tøver du?

 

Carole: Overflod

 

Adamus: Ohh! Ohh! Ohh! Giv mig en brækspand! (nogen latter)

 

Carole: Overflod.

 

Adamus: Kan du se hvad der sker?

 

Carole: Mm. Hmm.

 

Adamus: Her drømmer du om at rejse til Ægypten, om at rejse – og det er glimrende – rejse til Ægypten, og, åh, en fantastisk oplevelse. Så rejs! Og når jeg sagde det – øh – trak du dig tilbage. Hvad skete der? Eh, sindet begyndte at klikke ind.

 

Carole: Det er rigtigt.

 

Adamus: Vel, vi skal tage dette op i dag. Og så er der frygten, og det er somom jeg – jeg har brug for nogen at læne mig op af (han læner sig op af Linda) – er jeg værdig? Er jeg værdig?

 

Carole: Er jeg værdig?

 

Adamus: Har jeg penge?

 

Carole: Akkurat.

 

Adamus: Akkurat. Og, oh, måske det vil blive så anderledes og mærkeligt, at jeg ikke kan klare det.

 

Carole: Det er sandt. (hun fniser)

 

Adamus: Ja, ja, ja. Og hvad hvis flyveren styrter ned.

 

Carole: Oh, det plager mig ikke. (hun fniser)

 

Adamus: Oh, det burde det. Det er det eneste som… (masser af latter) Men alt dette trækker sig tilbage, og det er som… hvorfor?! Rejse til Ægypten. Rejse til Ægypten. Nyde det. Så absolut. Tag jeres ånd med jer, tag jeres aspekter med. Men I vil finde ud af, at nogle af dem allerede er der. De kom dertil før jer.

 

Carole: Så får jeg gæld.

 

Adamus: Hvorfor? Hvorfor påtage dig gæld?

 

Carole: Jeg har ikke fået min overflod endnu.

 

Adamus: Jo, det har du! Jo, den er der. Ser du hvor skørt dette er? Du ved, du har på en måde valgt opstigning og oplysthed. Alt i dit liv fokuserer på det, vil støtte det, vil komme ind. Men alligevel, denne menneskelige del… (nogen nyser) Du kommer til at blæse Jesus af korset med det nys. (masser af latter)

 

Så… åh, Cauldre vågnede pludselig! Han kom tilbage? Forstår du Cauldre? Du trådte til side, ser du hvad der sker?!

 

Så alting arbejder mod oplysthed og en del af oplysthed, ønskeliste, at gøre de ting du altid har villet gøre, men boom! Pludselig, ”jeg har ikke overflod”. Jo, det har du. Det har du så absolut. Lidt glæde i livet. Det er overflod. En lidenskabelig passion om at leve og sige, ”For pokker! Jeg tager til Ægypten!” Fantastisk. Pludselig er overfloden der, fordi den svarer på lidenskaben, valget, glæden over at leve.

 

Hvis du hver dag bare sidder i stolen og tænker på hvad du skal gøre, bekymrer dig om hvad oplysthed er, tænker på hvordan du skal få betalt dine regninger, så du kan overleve og komme gennem resten af dit liv, så er det nøjagtig den energi der vil komme igennem. Og den vil støtte dig rent bogstaveligt, meget smukt, for det er somom du siger, ”Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre,” og så er det nøjagtig hvad du vil komme til at få masser af – ”jeg ved ikke”!

 

Det er overflod som Aandrah kan fortælle dig. Du får en overflod af ingenting! (latter) Du får en overflod af ”lad os bare sidde her og tænke på det.” En overflod af ”jeg har en ønskeliste, men jeg er ikke i stand til at realisere den.” Oh! Du har rigeligt, og kan gøre nøjagtig det du vælger.

 

Så når du sparker skoene af, for at sige det på den måde, når du blot kommer ud over dette,  når du blot fryder dig over at du er her, vil du blive oplyst, du fryder dig over det faktum at det er en utrolig oplevelse at være menneske, og endnu mere at være et oplyst menneske, og derefter vil energierne komme fejende ind.

 

Og disse energier som kommer ind om ca. en uge løfter dig i stedet for at slå dig ud. Ja.

 

Carole: Okay, god ide.

 

Adamus: Ja, en strålende ide. Ikke bare en god ide, men en fænomenal ide! En enkel ide.

 

Carole: Netop.

 

Adamus: Godt, og tak til dig.

 

Carole: Tak.

 

Adamus: Det kan du regne med. Jeg skulle have været en motivationstaler. (latter) Nok af dette spirituelle arbejde.

 

Linda: Du er en motiverende taler.

 

Adamus: Næste. (til Pete) Hvad ville du gøre anderledes? Hvad bør du gøre anderledes?

 

Pete: Ingenting, ville jeg sige..

 

Adamus: Ingenting.

 

Pete: Ingenting.

 

Adamus: Godt.

 

Pete: Og det jeg mener med dette er, at jeg har en plan for opstigning eller oplysthed, til faktisk at opgive dette.

 

Adamus: Godt!

 

Pete: Og for virkelig… der er en ydre ting som er endnu bedre end min, og den kommer til mig når jeg opgiver al min særegenhed i dette.

 

Adamus: Ja

 

Pete: Ja.

 

Adamus: Præcist. Og igen, Pete, og det er akkurat der vi i dag vil rette vores fokus. Det handler ikke længere om at gøre. Vi vil lave en øvelse som går udover dette. Godt. Glimrende. Næste.

 

Aliyah (barn): Jeg vil rejse til Japan.

 

Adamus: Vil du det. Hvorfor Japan?

 

Aliyah. Fordi min bror er der.

 

Adamus: Ah. Det er en god grund. Og hvornår kunne du tænke dig at rejse dertil?

 

Aliyah: I dag. (latter)

 

Adamus: Det er godt, Det er godt. Og hvad vil du foretage dig i Japan? Det er et smukt land.

 

Aliyah: Sove. (latter)

 

Adamus: Fuldstændig som Shaumbra! (latter) De skal til oplysthed. De skal sove. (Adamus klukker) Godt. Tak for det. Tak. Et par enkelte til.

 

Paula: Jeg ønsker at gå tilbage til temaet tillid et øjeblik.

 

Adamus: Godt.

 

Paula: Placere mig selv der. Når som helst jeg når til dette punkt, får jeg denne fantasi om at mit hoved bliver kappet af.

 

Adamus: Ja.

 

Paula: Okay. Så, igen…

 

Adamus: Fantasi?

 

Paula: Vel, ja! Jeg mener, igen, jeg placerer mig selv derude. Det er der. Det er håndgribeligt, og det er på en måde… det er en væg, og jeg er sikker på at det ikke, at det ikke bare gælder mig.

 

Adamus: Helt sikkert.

 

Paula: Så, men du nævnte det og da du nævnede det, blev det bare, åh du godeste!

 

Adamus: Ja.

 

Paula: Så du ved, hvad gør man?

 

Adamus: Hvad gør du? Vel, du tager en dyb indånding og du indser at oplysthed, fuldstændighed, er det aller vigtigste. Du kan altid komme tilbage i en anden livstid, med et andet hoved. (latter og Adamus ler)

 

Paula: Vel, du ved, det har at gøre med at du nævnede det, det må have at gøre med noget fra min fortid.

 

Adamus: Åh, så absolut. Så absolut.

 

Paula: Og jeg sætter aldrig disse to ting sammen.

 

Adamus: Absolut. Så meget som du og andre Shaumbra har oplevet. Blevet brændt på bålet, fået hovedet kappet af, blevet tortureret, fået tungen skåret af – jeg har altid hadet det, at få tungen skåret af – alle slags former for tortur, så når…

 

Paula: Ja!

 

Adamus: Ah, det er blevet gjort mod mange som er her. Så når I begynder at åbne op og bliver jer selv, vil denne frygt naturligvis komme ind. Hvad er det? Hvad er det?

 

Linda: Aspekter,

 

Adamus: Det er et aspekt. Hvad gør man med aspekter?

 

Paula: Inviterer dem ind og elsker dem, og inviterer dem ind til selskabet og derefter kan de gøre deres egne ting.

 

Adamus: Nøjagtig. Du byder dem velkommen tilbage. Du har skabt et trygt sted nu i din virkelighed for dem. De har brug for at føle fornemmelsen af at være velkommen tilbage, med eller uden hove!.

 

Paula: Okay.

 

Adamus: Godt, tak til dig.

 

Paula: Selv tak..

 

Adamus: Ja.

 

Stephanie: Jeg formoder, vel, jeg ved – godt helbred.

 

Adamus: Godt helbred – hvad med det?

 

Stephanie: Jeg ønsker det, og af en eller anden grund foretrækker jeg drama i mine skabelser.

 

Adamus: Ja. Og igen, hvorfor er det sådan? Hvorfor er der helbredsproblemer for nogen lige nu?

 

Stephanie: Åh, jeg vil bare leve fuldt og helt. Jeg mener, det er somom…

 

Adamus: Men hvorfor er der – var der – helbredsproblemer til at begynde med?

 

Stephanie: Hvorfor var der det?

 

Adamus: Ja.

 

Stephanie: Vel, det er et million dollars spørgsmål.

 

Adamus: Blot fordi det er naturligt? Blot fordi man lever i en fysisk krop, så skal du have helbredsproblemer?

 

Stephanie: Jeg ved ikke, jeg mener, jeg har haft kræft fire gange.

 

Adamus: Ja, for mange. For mange.

 

Stephanie: Så det virker somom der er noget mere i det end bare…

 

Adamus: End blot det at du…

 

Stephanie: Tilfældighed.

 

Adamus: … statistisk set uheldigt.

 

Stephanie: Præcis.

 

Adamus: Ja, ja. Så hvad drejer det sig så om når der er helbreds problemer? Ganske enkelt. Ja. (David siger ”elske sig selv”)

 

Stephanie. At elske sig selv.

 

Adamus: Ja. (nogen siger ”Det er en undskyldning for ikke at leve”) Undskyldning for ikke at leve.

 

Stephanie: Præcis.

 

Adamus: Kan jeg være meget dristig og ligefrem med dig?

 

Stephanie: Så absolut.

 

Adamus: Er du sikker?

 

Stephanie: Ja.

 

Adamus: Virke… jeg spørger dig tre gange, er du sikker, er du sikker, er du sikker?

 

Stephanie: Ja, jeg er sikker, jeg er sikker.

 

Adamus: Godt. Fint. Lyt.

 

Stephanie: Ja

 

Adamus: Lyt. Følg godt med.

 

Lad være med at dømme dig selv. Det er ikke dårligt. I har alle gjort det tidligere, og man får en masse opmærksomhed på den måde. Opmærksomhed som du ikke fik før, opmærksomhed som du altid gav til andre, men aldrig fik selv. Så pludselig får du et helbredsproblem, og du får en masse opmærksomhed. Det er energinæring – ikke ondsindet næring – men se, hvad det gør. Og du får endelig opmærksomhed fra dig selv, men for en smerte og for en lidelse du måtte gå gennem for at komme dertil.

 

Du fortjener det ikke. Kræft har almindeligvis med had at gøre – energierne af had, især til selvet – så du påtager dig det, og det bliver ved med at komme tilbage indtil du elsker dig selv ubetinget, uden vilkår, og så ender dette med at få opmærksomhed fra alle mennesker omkring dig. Og opmærksomhed kan komme fra en læge, fra Shaumbra, fra folk som lige nu siger ”Åh, jeg synes det er så synd for hende, fordi hun havde kræft.”

 

Stephanie: Vel, jeg tror en del af det er fordi min far var læge, og han var en fraværende forælder.

 

Adamus: Ja.

 

Stephanie: Og det var min første… jeg mener, jeg fik kræft for første gang da jeg var 19 år, og jeg føler at det var en måde at prøve at få ham tilbage på.

 

Adamus: Præcis. Præcis. Meget observant, meget observant, men det er ikke det værd.

 

Stephanie: Nej.

 

Adamus: Det er det ikke. Det er et helvede.

 

Stephanie: Oh, det er det.

 

Adamus: Det er et helvede, det er opslidende, og du kan faktisk ikke nyde livet mens du har det. Så med nogle meget gode dybe vejrtrækninger, ret opmærksomhed mod dig selv. Og afskær dig fra hvad du får fra alle andre. Afvis det. Ikke for at de bevidst tilbyder det, men de tilbyder det. Sig nej. Det skal komme fra dig selv.

 

Dette som kaldes din sjæl, det guddommelige, dit Selv, vil give dig denne kærlighed, denne opmærksomhed. Du behøver ikke at få det andre steder fra. Det er lige der. Og frem for alt, du fortjener det virkelig. Du har gået gennem tilstrækkeligt nu.

 

Stephanie: Mm hmm.

 

Adamus: Dybe indåndinger. Hvis du har problemer med vejrtrækningen, så tal med Aandrah.

 

Stephanie: Det vil jeg.

 

Adamus: Kom ind i din krop. Og for dem som har haft kræft, det er skræmmende at komme tilbage til kroppen. Det er meget skræmmende, for teoretisk set tror du, at det er kroppen der svigter dig. Hvordan kan du stole på dig selv, når kroppen svigter dig? Det er et kompliceret problem, men det kan koges ned til at få denne opmærksomhed, denne kærlighed fra dig selv. Og ”dig selv” betyder din ånd, din sjæl, din guddommelighed. Det er det som virkelig vil give dig kærlighed. Godt. Tak.

 

Stephanie: Tak

 

Lulu: Og bliv ikke involveret i andre menneskers historier eller drama.

 

Adamus: Drama. Historier. Ja.

 

Lulu: Se og ignorer.

 

Adamus: Ja, men hvordan gøres det? Hvad siger man til andre? Det er meget forførisk at blive involveret i deres historier. Meget fantastisk, smukt forførende, og det er… du går ind i det, og du ved det er forkert at gå ind i det, men det føles alligevel ganske rart.

 

Lulu: Det ved jeg. Vel, det jeg har gjort er at gå ind i mig selv og sige, ”jeg er ikke interesseret.”

 

Adamus: Det lyder somom du mangler medfølelse.

 

Lulu: Jeg er ikke interesseret i din historie. Jeg mener…

 

Adamus: Åh, det lyder egoistisk.

 

Lulu: Vel, men jeg er ikke interesseret! (hun ler) Beklager!

 

Adamus: Godt. Godt. Godt.

 

Lulu: For så omfatter det mig, og jeg bliver involveret og jeg bliver emotionel og det har jeg har ikke brug for.

 

Adamus: Og det distraherer dig fra dig selv.

 

Lulu: Ja.

 

Adamus: Og jeg tager dette op, fordi menneskers vil fortælle dig, at hvis du ikke involverer dig i deres ting, så er du selvisk, så er du et ligeglad og ufølsom. Oh, og de vil give mig skylden. Hah! Jeg er ligeglad, for jeg tager mig ikke af det. De vil give skylden til denne kult I er med i og alt det andet, for de får næring af det. De vil have jer involveret i dramaet.

 

Drama for jer selv er meget, meget kedeligt, så I går almindeligvis til andre mennesker. Andre får jer involveret, og i særdeleshed når I udstråler sådan som I alle gør nu, når I har fået et højere energiniveau, et højere bevidsthedsniveau, så er det flot at få jer involveret i dramaet. I ved, det er som at have en meget udtryksfuld skuespiller som virkelig er udtryksfuld. De vil have dem med i deres spil. Her vil de have Shaumbra i deres spil, men der er ikke noget behov for det.

 

Lulu: Nej. Når det drejer sig om mine børn, så kender de hele tiden disse ord – ”jeg er ligeglad”.

 

Adamus: Ja. Ja. Godt.

 

Lulu: Og de siger, ”hvad!” Beklager, jeg er ligeglad.

 

Adamus: Ja. Du skabte det, du må leve med det.

 

Lulu: Og nu tager de det ganske let.

 

Adamus: Godt.

 

Lulu: Som ”okay. Sådan er min mor.”

 

Adamus: Ja. (hun ler) Men det får dem også til at tage ansvar for det de gør, og de forstår og respekterer også ens suveræne domæne.

 

Lulu: Ja.

 

Adamus: Godt.

 

 

 

3 – ”Skal jeg blive eller skal jeg tage afsted?”

 

Så det næste store spørgsmål jeg får fra Shaumbra nu for tiden, det store, er, ”Skal jeg blive eller skal jeg tage af sted?” Er det ikke en sang? Kan du spille den (til Marty) ”Should I stay or should I go? Ja. Ja.

 

Så det store spørgsmål, og I spørger mig, somom jeg kan svare for jer. Og så forhandler I. I vil have lidt rådgivning. ”Vel, fortæl mig det”.

 

Men det virkelig store spørgsmål, I spørger ”hvorfor skal jeg blive? Hvorfor skal jeg blive?” Og så vil I kende alle fakta og tal. ”Vel, hvordan det er når man går over? Gør det ondt?” Det er altid første spørgsmål – kommer det til at gøre ondt. ”Hvordan er der på den anden side? Kommer jeg til at blive lykkelig? Kommer jeg til at møde alle mine slægtninge?” Vel, hvis I vil være lykkelige, vil I sandsynligvis ikke møde alle jeres slægtninge. (megen latter og klappen)

 

Mine kære venner, jeg må sige at dette problem – og jeg skal gå lidt dybere ind i det om et øjeblik – men hele dette problem, I har gjort det forbavsende godt når I siger, ”hvordan gør jeg det?” for I har lært at den biologiske familie ikke længer er bokseringen.

 

I har lært at de fødte jer, at de tog et ansvar, I har haft en historie sammen med dem, masser af kærlighed, delt meget, men I giver slip på det man kan kalde de mere negative aspekter. Den gamle karma, det gamle skidt. Skidtet som ønsker at I skal være en del af det, at gentage denne nedarvede ubalance. Mange gange har det stået på i generationer efter generationer efter generationer, og efter en tid også på et spirituelt niveau, de husker end ikke hvordan det begyndte – denne galskab, en person i familiebaggrunden som gjorde noget der var meget ude af balance. De har glemt det, og de fortsætter bare med at spille det ud. Så I giver slip på dette. I lærer at jeres familie er… de er andre menneskelige væsener som skal æres, at have medfølelse for. Men I er ikke låst fast til dem længere. Og det er en stor, stor, stor, stor bedrift.

 

Men, der er selvfølgelig nogle som vil sige at jeg er anti-familie. På en måde, ja, for det skaber nogle af de største karmiske, biologiske og mentale ubalanceproblemer. Hvis I flyder i denne flod af familiekarma og bare driver af sted med det, så absolut. Jeg vil ikke gå ind i alt dette lige nu, men godt.

 

Så, ”skal jeg blive eller skal jeg tage af sted?” Stort spørgsmål, og det har at gøre med overflod. Det har at gøre med alt som sker i jeres liv.

 

Jeg formoder at de gode nyheder er, at I kan stille jer selv dette spørgsmål. Hvor mange mennesker gør egentlig det? De bliver chokeret hvis I kommer til dem og siger, ”Vil du leve eller dø?” De havde sikkert ringet til 112 med det samme! Men der er meget få mennesker som faktisk stiller dette spørgsmål, men det er en ret vigtigt spørgsmål.

 

Det er vigtigt at spørge jer selv hvorfor I vil blive. Hvorfor? I giver jer selv en masse grunde for ikke at ville det. Det er svært derude. Vanvittige, vanvittige energier. I er trætte af at være syge, ikke at have overflod eller trætte af familiemedlemmer som tapper jer, eller bare forvirring.

 

Der er et koncept, en tanke om, at hvis I ikke er her, hvis I forlader den fysiske krop, så bliver I pludselig smarte, I kender svarene. Beklager. Det er faktisk lettere at regne det ud her end det er deroppe, derude, hvor så end. Lettere at gå gennem processer her, i stedet for at vente til I går over. Det er en form for, vel, I har ikke kroppen, så I har ikke den slags problemer. Men det er ikke så håndgribeligt som det er her. Det er ikke lige så virkelig. Her kan I faktisk have indflydelse på ændring i bevidsthed temmelig, temmelig hurtigt hvis I holder jer fokuseret. I de andre verdener venter I på en måde på at måtte komme tilbage til Jorden, venter på at komme tilbage hertil og gøre det igen, tror at I kommer til at huske hvad I skal gøre. I tror at ”jeg ved nøjagtig hvordan jeg skal leve mit liv.” Og så kommer I tilbage hertil, og har glemt temmelig meget af det.

 

Det er et temmelig stort spørgsmål lige nu, og jeg tager det op i dag, fordi det også knytter sig til disse energier som kommer ind i næste uge. De kommer til at skubbe til dette problem i jer, hvis I funderer på det nu. Og det har intet at gøre med… det handler ikke om selvmordstanker. Det har intet at gøre med det. Spørgsmålet ”vil jeg egentlig være her?” handler mere om passion, mere om retning, mere om hvad I skal gøre for at bringe energier ind.

 

Og jeg vil komme med en meget direkte udtalelse her. Hvis der ikke sker ting i jeres liv, hvis det virker somom alt på en måde står stille, hvis I bare går gennem dagen, men næsten alting står stille, så er det fordi du står stille. Du ved ikke om du vil blive eller tage af sted.

 

Det at forpligte sig til at være her lige nøjagtig nu, forpligte sig til at blive, er enormt. Og mange af jer har ikke lyst til det. I siger blot ”Lad os se hvad det næste er som kommer til at ske”. Det næste som kommer til at ske er ingenting. Mange venter på, hvad der vil være det næste som sker.

 

At forpligte sig til jer selv lige akkurat nu, til jeres sjæl, til alle aspekterne, om at I vil blive her, at I vil leve, er stort, for med ét begynder I at tænke; ”Vel, hvad med ditten? Hvad med datten? Hvad med mit helbred, min rigdom, mine forhold,” alt dette. Så det som sker, er at I for det meste venter. ”Jeg vil tænke på det i morgen, når jeg føler mig lidt bedre tilpas,” forstår I. Og derefter støtter energierne bogstavelig talt dette.

 

Stort spørgsmål, ”Skal jeg blive eller skal jeg tage af sted?” Jeg kan ikke give jer svaret. Der er ingenting som er rigtig eller forkert. Det eneste jeg kan sige, er, venligst vælg enten det ene eller det andet. Dette midtimellem, sætte det på vent, er faktisk det som driver mange af jer til vanvid. Være på venteposition. Faktisk ikke rigtig ved.

 

Så føl ind til dette et øjeblik. Tænk ikke på det, men føl det et øjeblik. Ønsker du at blive og hvorfor?

 

(pause)

 

Ikke på grund af jeres børn. Nej, nej, nej. Det fungerer ikke.

 

Ikke fordi I ikke har lyst til at dø. Det fungerer heller ikke. Det er mere en frygt for at dø, som holder mennesker her.

 

Ikke fordi I vil vente og se hvad det næste er som sker.

 

Føl ind til det et øjeblik. Hvorfor ønsker du at være her? Virkelig. Hvad er passionen? Hvad er der? Hvorfor vil du blive? Og ingenting er rigtig eller forkert. Det har ingen betydning. Hvorfor vil du blive?

 

(pause)

 

Edith: Fordi sex er bedre her. (latter, Adamus leer)

 

Adamus: Føl det et øjeblik. Bare føl det. Ingen ord. Det er et enormt spørgsmål som bliver stillet, og det har at gøre med, om I vil være i stand til at tackle energierne som kommer ind. ”Hvorfor vil jeg blive, være her?”

 

(pause)

 

Ved ikke? Ikke helt sikker? Bare fordi?

 

Lucia: For at være i en krop med en sjæl. For at have denne… for virkelig at føle det, være i denne dans…

 

Adamus: Linda vil du komme med mikrofonen.

 

Lucia: Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det på engelsk. Jeg skal prøve.

 

Adamus: Eh, du kan sige det på italiensk.

 

Lucia: Posso dire in italiano perfet… Nej, jeg vil forsøge på engelsk. Det er for virkelig at føle hvad der betyder at føle sjælen i en krop her eller ej. Jeg vil virkelig, virkelig have den oplevelse.

 

Adamus: Og jeg vil på ingen måde lægge ordene i nogens mund eller i deres sind, for det er en meget personlig afgørelse. Men temmelig mange af jer har ikke været i stand til at artikulere det, men I er kommet meget langt med det, haft temmelig mange liv med integration, med at forstå det guddommelige. I er kommet så nær som dette. Det er den 11. time, det 59. minut og 59. sekund. Hvorfor ikke? Hvorfor ikke bare se hvordan det er at være oplyst og guddommelig og menneskelig på samme tid? (applaus) Ja! Ja!

 

Lucia: Nøjagtig.

 

Adamus: Er der en gyldig grund? Så absolut! Så absolut! Hvorfor ikke? For derefter kan I drage overalt i kosmos og fortælle andre hvordan det var. I kan sige, ”Jeg gjorde det!” Fordi I kan opleve det her, fordi det er dette I faktisk har planlagt, ventet på. Ja. Vince?

 

Vince: Jeg valgt at komme tilbage denne gang fordi jeg ønsker at være her. Jeg ønsker at få farverne ved at være her.

 

Adamus: Godt. Godt.

 

Vince: Og jeg vil have en T-shirt med ordene ”Jeg var der!” Jeg var der!

 

Adamus: (leer) Jeg var der! Helt bestemt! Helt bestemt! Og Vince, skal du det?

 

Vince: Oh, det kan du bande på!

 

Adamus: Godt, godt, godt. Okay, det er godt.

 

Så det er det andet store spørgsmål ”Skal jeg blive? Skal jeg tage af sted?”

 

 

4 – ”Hvad bør jeg gøre lige nu?”

 

Næste spørgsmål som kommer sammen med dette er ”Hvad er det jeg bør vide?”  Eller I spørger specielt, ”Hvilket råd har jeg brug for? Hvad bør jeg gøre lige nøjagtig nu?” Stort spørgsmål. ”Hvad bør jeg gøre lige nøjagtig nu?” (Linda begynder at gå til en anden tilhører) Nej, jeg skal svare på dette! (Adamus leer) Og det er her vi begynder at bringe ting sammen i dag.

 

I sidste Shoud nævnede jeg at I går ud af den mentale struktur. Det er en Stor præstation, meget, meget stor. Det er forvirrende og vanskeligt at gå igennem, men I begynder faktisk rent bogstaveligt at integrere de kreative energier, og tilmed det I kalder den guddommelige intelligens. Det skaber kaos i de mentale systemer lige nu. De mentale systemer ved ikke helt hvordan de skal håndtere dette.

 

I denne proces begynder I at gøre noget ganske unikt. I skaber en ny dimension for jer selv i drømmetilstanden. Jeres egen.

 

Drømme er meget, meget interessante. De foregår i mange forskellige lag og dimensioner. I kan have – og I har – flere drømme om natten. Selv om I ikke husker dem når I vågner, drømmer I alligevel. Der findes ikke et eneste øjeblik, om natten når I sover, hvor I ikke har flere drømme.

 

Lige nu, også selvom I er i den menneskelige opmærksomhed/bevidsthed og bruger de fysiske sanser, har I mange drømme. De sker lige nu. Meget, meget interessant. Det kan være distraherende, men på et eller andet punkt bliver I faktisk i stand til at være bevidst om de forskellige drømme som pågår og forstå hvorfor.

 

I har skabt denne nye drømme tilstand som I nu drager til, og i stedet for at tænke på jeres problemer, begynder I at drømme om løsninger. I stedet for at bekymre jer… I har alle haft bekymringsdrømme – og bekymrings virkeligheder – I plejede at bekymre jer for ting, fokusere mental energi på det. I går faktisk igennem situationer i sindet i vågen tilstand, men også i drømme tilstanden, hvor I tænker på et problem.

 

Lad os for eksempel tage penge, finanser, regninger. I bekymrer jer for ”hvordan skal jeg få betalt denne regning? Hvordan skal jeg tjene flere penge? Hvordan skal jeg overleve, bare slet og ret overleve, være i stand til at køre bil og indtage mad?” Så det er en mental proces som drejer sig om bekymringer.

 

Det er meget, meget energi altfortærende, og det er ikke særlig effektivt, for når det drejer sig om traditionelle bekymringer som I har, tillader I ikke jer selv at se andre potentialer. Det er et meget snævert fokus. Det er som, ”vel, for at få mere mad, skal jeg ikke bruge så mange penge på noget andet, eller jeg må sætte lid til andre, eller jeg må få mig et deltidsjob for at få enderne til at mødes.” Det er sådan sindet har prøvet at finde ud af det. Meget, meget begrænset.

 

I jeres drømmetilstand har I de samme bekymringer, I tager dem med ind i drømmetilstanden, men gør faktisk det samme: Bekymrer jeg om det, også når I sover. Meget lidt beslutninger, meget få løsninger der. Det udmatter jer. Det har grundlæggende ikke bragt jer igennem, med andre ord, givet jer et nyt niveau af overflod. Men noget ændrer sig lige nu.

 

Når I kombinerer det mentale og det kreative bliver det en fin blanding, for det mentale forstår hvad der er behov for at gøre i jeres daglige virkelighed, det kreative bringer løsninger og energier ind. det kreative tillader jer at se nogle af de potentialer som tidligere ikke blev set. Det kan dreje sig om penge, et fysisk problem, et problem i et forhold – der er blevet brugt en masse mental energi på at bekymre sig om problemer uden at komme frem til nogle egentlige løsninger. 

 

I begynder at få en anderledes dynamik nu, og jeg vil fokusere på dette i nogle minutter i dag.

 

Lad os sige, at I har et problem. Sindet begynder at bekymre sig om det. Bare tænk på noget i livet som foregår lige nu. Det kan være stort, småt, det har ingen betydning. Et specielt problem.

 

(pause)

 

Et skatteproblem, et planlægnings problem. Hvad som helst. Medicinsk, hvad som helst.

 

Almindeligvis bekymrer I jer blot om det, og jeres sind går gennem… bekymrer sig om alle detaljerne. Men nu, når det mentale-kreative finder sammen, kan I faktisk tage en dyb indånding og… det er vanskeligt at forklare, men I holder op med at tænke på det og bekymre jer om det.

 

Situationen er der stadig, men i stedet for at bekymre jer om det, forløser I det faktisk. I forløser det. I fokuserer ikke på detaljerne. Ved dette punkt tilkalder I disse kreative energier.

 

(pause)

 

Det er dig. Det er din kreative energi, og du tillader dem at komme ind.

 

(pause)

 

Og i stedet for at bekymre jer mentalt om problemet – dette refererer tilbage til punktet om tillid – I tillader de kreative energier blot at vaske det, flyde hen over det, flyde med det.

 

(pause)

 

I fokuserer ikke mentalt. I prøver ikke at tænke på hvilke små detaljer I blive nødt til at tage jer af, for det er en mental ting. I begynder ikke at bekymre jeg om konsekvenserne af jeres tanker eller jeres beslutninger.

 

I tager en dyb indånding… og for resten, det er meget lig Ny-Tænk som Kuthumi talte om.

 

I tager en dyb indånding og lader den kreative energi komme ind.

 

(pause)

 

Og bare være med det et lille øjeblik. Det er meget, meget enkelt. Blot at være med det et lille øjeblik.

 

(pause)

 

Og I prøver virkelig at undgå at tænke så meget på det mentalt. Den mentale tænkning er faktisk… den gjorde, at I forstod det, op til et vist punkt. Men den mentale tænkning har faktisk begrænset jer, begrænset potentialerne, og helt sikkert begrænset udkommet, og brugt enorme mængder energi på bekymringer om problemer. Grundlæggende  mener jeg at I ikke behøver at bekymre jer om det.

 

(pause)

 

Det betyder ikke at løbe fra det, ignorere det eller gemme det. Det betyder at du i dette øjeblik Mary, kan sidde og trække vejret dybt ind, uanset hvilket problem det er… og du kan lade denne kreative energi komme ind.

 

(pause)

 

Her tænker du ikke på det. Du står bare i forbindelse med disse energier. Du tænker ikke på det.

 

(pause)

 

Blot indånd dem et lille øjeblik. Føl ind i det.

 

I det øjeblik sindet begynder at arbejde med detaljerne, med bekymringerne, med disse ”hvis’er” I har hørt før… vores kære ven sagde at hun havde lyst til at tage til Ægypten, og så hopper pludselig sindet ind og begynder at bekymre sig om detaljerne. Nej. Ægypten! Ægypten!

 

Så, I indånder det. Og i stedet for ”jeg har ikke pengene, jeg ved ikke om jeg har tid, jeg ved ikke om det er trygt.” indånder I det. I føler jeres passion. Pludselig bringer det et flow ind, en strøm af denne kreative energi, og kreativ er problemløsning. Kreativ er at åbne nye døre. Kreativ bringer passion og energi ind.

 

Så i stedet for at bekymre jer om det eller tænke på detaljerne, som er noget sindet kan tage sig af senere, så bare ånd ind i det kreative. Det er faktisk integrationen af det mental-kreative ind til dette øjeblik.

 

Dette er en form for merabh, et energiskift. Det involverer ikke tænkning. Intet stress. Ingen stræben.  Hvis I opdager at der er nogen som helst form for mental stræben, er I tilbage i jeres sind.

 

Det er en meget enkelt, og mine venner, det er der I er på vej hen.

 

Ja, det kræver tillid. Det gør det, men når I endelig praktiserer det og leger med det, begynder I pludselig at se hvordan ting begynder at løse sig selv. I behøver ikke at arbejde med… I burde ikke behøve at arbejde med jeres liv. Det gør I faktisk ikke. Ja, til en vis grad, der findes udefra kommende energier, andre mennesker og af og til kræver det arbejde. Men I burde ikke behøve at arbejde med jeres liv. I burde ikke behøve at tænke jer vej gennem det. I burde ikke bekymre jer om det. I burde ikke have alle disse ”hvad er der galt med mig” bånd som kører. I burde ikke stræbe eller stresse. Og hvis I gør det, hvis I gør det, så er det gammel programmering. Det er fordi I fortsat er fastløste i det mentale.

 

I kommer ind i dette flow med de kreative energier – arbejder i harmoni, arbejder sammen med det mentale – I kommer ind i dette flow, og pludselig er det så let. Pludselig er det temmelig let.

 

Spørgsmål, med mikrofonen, tak.

 

Elizabeth: Hvad er forskellen på dette og gnost? Fra dette at bare bringe det ind… jeg mener, for mig beskrev du netop gnost.

 

Adamus: Absolut. Absolut. Gnost er kreativ energi. Så absolut. Men nu tager vi den i brug. Den er ikke blot et koncept, vi tænker ikke bare på det, men faktisk tager vi det i brug. Ja, helt sikkert. Det er det samme.

 

Elizabeth: Tak.

 

Adamus: Det samme. Gnost blev defineret som den kreative løsning. Den kreative løsning.

 

Men pointet er at I begynder at komme frem til det, men er fortsat meget tilbageholdende med det. I begynder faktisk at bruge gnost eller det mental-kreative, men undrer jer stadig over om det er de rette at gøre. Ja. Godt.

 

Der er fortsat en masse bekymringer og en masse stress omkring ting. En masse stræben. Det burde ikke være sådan. Jeres liv – og det er det næste jeg kommer til i denne samtale – I skaber en ny generation, ikke bare for jer selv, men en ny generation af mennesker. I skaber det. Det er en platform for andre. Der er ting såsom at gå udover jeres familie karma, familieforbindelsen. Det er ting som, i stedet for at bekymre og stresse over problemer, slet og ret bogstaveligt bringe det kreative ind og få løsningen der.

 

Det handler om at bringer energierne ind fra det dybe inde i jer selv, i stedet for fra andre. Energier som kommer fra kosmos og Jorden, i stedet for at måtte tage fra andre. Det handler til syvende og sidst om at bringe det guddommelige ind, tillade det guddommelige i jeres hverdagsliv. Det er en helt ny platform, en helt ny måde at leve på, uden stræben, uden stress.

 

 

Flere liv

 

En anden ting som I alle gør, er at I lever flere liv i den samme fysiske krop. I den samme fysiske krop. I omgår den fysiske død. Så hvor mange livstider har I allerede haft i denne krop? Aandrah, vær venlig…

 

Aandrah (Norma Delaney): Jeg…

 

Adamus: Godt. Rejs dig. Hvor mange liv?

 

Aandrah: (ler lidt) Åh, jeg har ikke noget tal, men det virker som uendelig mange.

 

Adamus: I hvert fald et dusin skulle jeg sige.

 

Aandrah: Sikkert.

 

Adamus: Mindst et dusin. Så hvad er forskellen mellem bare en, som en livs ændring og en livstids ændring medens man befinder sig i kroppen?

 

Aandrah: Hm. Oh, det er så dybt. Det er så rigt. Det er udsøgt.

 

Adamus: Får det dig til at ændre dit navn?

 

Aandrah: Ja.

 

Adamus: Det gør det. Det gør det faktisk. Det gør det faktisk.

 

Aandrah: Nej! Det er faktisk sådan. Nøjagtig. Det er lettere at være denne Aandrah når man fortsætter med at bevæge sig i disse verdener.

 

Adamus: Og det er næsten sådan, at når I er gået ind til et andet liv i den samme fysiske krop, er det somom man ikke genkender sig selv længere.

 

Aandrah: Nej. Det er det som er det fantastiske.

 

Adamus: Du undrer dig næsten over om det faktisk var dig.

 

Aandrah: Vel, det virker som et andet liv.

 

Adamus: Ja.

 

Aandrah: Som… og det er somom, hvilket liv var det egentlig mig.

 

Adamus: Ja. Og det almindelig er, at I alle har gået gennem – og dette er generelt – men I har gået gennem ca. seks liv i denne fysiske inkarnation. Det har I faktisk. I har gået gennem seks hvad jeg ville kalde kvanteændringer. Og faktisk omkring tre eller fire af dem i løbet af de seneste ti år, nogle tidligere.

 

Så det er en interessant ting. I denne nye generation af mennesker som I bidrager til at skabe, kan I få et nyt liv og blive værende i den samme fysiske krop. Det er et fantastisk koncept.

 

Vel, det som er interessant, er at forstå – det er lidt vanskeligt at forstå – men nogle af, vel, ingen af disse liv… hvordan skal jeg sige dette. I har ikke ansvar for nogle af disse andre liv. I har ikke ansvar for nogen andre liv. Nogle mennesker kan ikke lide den udtalelse, for de føler fortsat at det var dem. Et kors I fortsat bærer rundt på, for noget I gjorde da I var 24 år gamle. Det kan I, hvis I vil, men I behøver det ikke. Det er stort.

 

Rigtig mange af jer bærer også rundt på ting som skete for fem år siden, et år siden, I påtager jer og bærer byrden af dette og siger; ”jeg må fortsat lære den lektie. Hvis jeg ikke bærer det på mine skuldre, kommer jeg til at fortsætte med at gøre grimme ting.” Den nye generation forstår – den nye jer forstår – at det ikke var jer. Det var et andet liv.

 

Og der er stadig en tendens til at bære rundt på noget af skylden, noget af skammen, men forestil jer – bare forestil jer et lille øjeblik, tag en dyb indånding og forestil jer – at de ting I vil give mærkaten slemt eller negativt eller hvad de nu måtte være i jeres liv, tidligere liv, faktisk ikke er jeres. Det er faktisk ikke jeres. Forestil jer nye blanke sider, hvor dette ikke længere er til stede. Jeg siger ikke at I ikke skal vedkende jer noget af dette, men I behøver ikke at bære det med jer.

 

Forestil jer at det bare handler om Jeg Er Okay nu.

 

(pause)

 

Er det noget I kan gøre? (nogen blandt tilhørerne siger ”ja”) for der er en tendens til at ønske at hænge fast ved det, i særdeleshed på grund af identiteten. Delvis for at hjælpe til med at opretholde identiteten. Men i denne nye generation af mennesker, som dette Ny Energi menneske, kan I så absolut give slip på dette og alle de ting det har bragt med sig. Ja.

 

(pause)

 

 

Det Kan Være Let

 

Så, kære venner, jeg skal opsummere, og jeg tager med glæde nogle spørgsmål, men jeg ville gøre det enkelt i dag. Det bør være enkelt. Det burde det virkelig være. Det burde det være. De spørgsmål og problemerne som Tobias ridsede op for længe siden – fire hovedområder – har at gøre med helbred, overflod, forhold og selvværd. I kan tage hvilket som helst problem I har og lægge dem ind i en af disse bokse.

 

I stedet for at stresse med det, i stedet for at bekymre jer om det, kan I faktisk bare gnoste med det, indånde disse kreative energier. De er her lige nu.

 

Mere energi kommer ind i næste uge. Der vil blive andre hændelser i løbet af året. Meget intense, men en virkelig smuk tid lige nu – meget smuk tid – til at foretage disse kvanteændringer, for virkelig at begynde at leve som et Ny Energi menneske på denne planet.

 

 

Spørgsmål og Svar

 

Så med dette vil jeg med glæde tage nogle få spørgsmål, hvis der er nogen. Hvilket som helst spørgsmål.

 

Ali: Adamus, du fortalte mig at smerten i mine knæ kom frablaffer aspekter, og det tog jeg fuldt og helt til mig og tror på.

 

Adamus: Ja

 

Ali: Jeg har kommanderet dem til at forlade mig.

 

Adamus: Godt.

 

Ali: At gå ind i hele mit væsen, eller gå ind i de andre dimensioner. De er ikke forsvundet.

 

Adamus: Ja. De er… (pause) de er meget vanskelige. Ah! Jeg vil gerne høre din stemme.

 

Ali: Okay!

 

Adamus: Jeg vil gerne høre hvordan du fortæller dem det, hvordan du kommanderer dem, og ingen mikrofon her. Ja. Ah, lad os gå op foran. Jeg ved at du har smerter i dine knæ. Ja, ja, ja, men ellers ville det ikke være så sjovt. Ja. Og hvis der er nogen som har ondt af hende fordi hun har vanskeligheder med at gå, slår jeg jer med mikrofonen. Jeg mener det seriøst.

 

Ali: Jeg vil ikke at nogen…

 

Adamus: Javel, det er forfærdeligt.

 

Ali: Frygtelig.

 

Adamus: Ja. Og lige så meget som du har vanskeligheder med at gå, er der potentialer for absolut fuldstændig… ja, okay.

 

Ali: Jeg ved.

 

Adamus: Okay. Nu skal jeg… nej, Linda skal faktisk spille rollen som en af disse blaffer aspekter på dine knæ. (latter)

 

Linda: Wow, hvor er jeg heldig!

 

Adamus: Beæret! Beæret!

 

Linda: Whoa! Hvordan skal jeg udføre den ære?!

 

Adamus: Så du har gået gennem Adamus Teatret. Alt du behøver at gøre, er at opføre dig somom du blaffer på dine knæ. (Linda forestiller at hægte sig på Ali) Sådan, ja. Sådan ja. Men det er for venligt.

 

Linda: Oh. (hun griber fat i Alis skjorte; latter)

 

Adamus: Okay. Godt. Godt. Og nu, kommander hende. Kommander hende.

 

Ali: Jeg siger dig at du er velkommen til at komme ind i kærligheden, af hele mit væsen, eller drage ind i de andre dimensioner, men gå! Du er ikke velkommen i mit rum.

 

Adamus: Eh, ikke særlig overbevisende. Beklager. Beklager. Ikke meget overbevisende. Du havde det svært med at finde dine ord. Du kom herfra (halsen) og op. Ingenting her. (maven). Du var bange for dine ord, du var bange for at høre din stemme, forstår du. På det seneste har jeg arbejde med Cauldre, ikke bare med stemmen, men med energierne som kommer frem i den. Og man behøver faktisk ikke engang at være højrøstet. Men dette ville aldrig overbevise mig. Jeg vil måske have bakket lidt ud, men…

 

Linda: Bør jeg holde lidt fastere?

 

Adamus: (smågriner) Det er fint med det vi gør her. Virkelig overbevis… jeg mener, vil du virkelig at disse energier skal forsvinde?

 

Ali: Jeg vil at de skal forsvinde!

 

Adamus: Hvor meget?

 

Ali: Jeg… mere end noget andet.

 

Adamus: Kommander dem.

 

Ali: Jeg kommanderer jer til at forlade mit rum!

 

Adamus: Eh, ikke ret overbevisende, beklager. Beklager. Jeg vil give dig.. her. Vil du holde den? (han rækker mikrofonen til en) Hold den. Ja. Tak.

 

Du har disse blaffer aspekter, jeg kalder dem. Det er aspekter som bare nærer sig af dig, og de nærer sig af din biologi, og det gør tingene så vanskelige. JEG BEFALER DIG AT FORLADE MIG! (råber) Ser du, sådan. (latter og klapsalver) Det er så enkelt. Det er så enkelt. Men du må lægge dit hjerte i det og sige det som du mener det! Og det handler ikke engang om den store stemme. Det handler om, om du mener det eller ej?!

 

Ali: Jeg mener det!

 

Adamus: Jeg føler det stadigvæk ikke. Jeg beklager. Det må komme fra hele dit væsen. JEG BEFALDER DIG AT GÅ!

 

Ali: Jeg kommanderer dig til at forlade min krop!

 

Adamus: Stadig ikke overbevisende. Stadig ikke overbevisende. Det bliver lidt bedre, men… og det gælder jer alle – det handler ikke bare om dig Ali, men jer alle – det handler om at være jeres autentiske væsen. Du tænker fortsat at du ønsker de skal forsvinde. Du tænker på det. men det skal være, JEG KOMMANDERER DIG TIL AT FORSVINDE. Ja!

 

Ali: JEG BEFALDER JER TIL AT FORSVINDE.

 

Adamus: Ja. Det det bliver bedre. Du er halvvejs. Halvvejs. Vel, kræver det lidt vrede? Ja. Men det der sker, er at sindet knytter sig til emotionerne, og så er du allerede besejret.

 

Ali: Og derefter gir jeg op.

 

Adamus: Du giver op!

 

Ali: Jeg giver op og begynder at græde.

 

Adamus: Nøjagtig. Og ”Hvad er galt med mig? Hvordan kan det være at jeg ikke kan gøre det rigtigt?”

 

Ali: Nøjagtig!

 

Adamus: Og bare være så klar i forhold til disse aspekter. Igen, Aandrah ved hvordan det skal gøres. Hvordan fortæller du et aspekt… øh, har du noget imod det Aandrah? Du har en… du har fået din nye stemme. (latter) du har fået din nye stemme. Hvordan lyder den?

 

Aandrah: Bortset fra at det ikke er dig (peger på hendes T-shirt) Ser du, det er det som er nøglen. Vi kan lege ”dette er en sjov leg”, men det er det vist ikke for dig. Når du går til den du er, vil du aldrig tale så…

 

Så hvis du er villig, kom her (berører hendes mave) Ser du, du ånder heroppe (brystet). Helt herned. Føl mig. Føl mig. Du er helt heroppe min ven. Okay. (Aandrah træder på Alis fod) Garret plejede at gøre dette hele tiden, han trådte på min fod. Føler du det?

 

Ali: Det gør jeg.

 

Aandrah: Godt. Du må komme herned. Det er som at være dybt inde i din mave… kom… nej, nej, du går herop. Dette er vist en af de nøgleting jeg kan… vil du at jeg skal bruge tid på dette?

 

Adamus: Mm hmm.

 

Aandrah: Okay. Skub min hånd. Skub mig. (instruerer Ali til at skubbe hånden med indåndingen fra maven. Kom igen. Bliv vred på mig. Kom igen. Skub mig. Skub mig ud af… sådan, ja. Kom herned! Herned. Ingen hyperventilering. Men herned. Bliv vred på mig. Bliv vred hernede. Dette er kernen. Det er Home. ”for pokker kom ud herfra”. Føl dette hernede. Føler du at du kommer ned? Kom ned. ”For pokker kom ud af mit hus.” Ja. Føler du dette?

 

Ali: Ja.

 

Aandrah: Det er meget anderledes, er det ikke?

 

Ali: Jo.

 

Aandrah: Du må være helt hernede. ”Ingen insekter i mit hus. Ingen rotter i mit hus. Ingen blaffere i mit hus.” Forstår du? Du må være meget, meget dyb, meget klar. ”Dette er mit hus.” Forstår du?

 

Ali: Dette er mit hus.

 

Aandrah: Ja, du er ved at være der. Forstår du? Okay.

 

Adamus: Og jeg vil også at I lægger mærke til Aandrahs stemme. Klar, fast, den behøvede ikke at være høj. Den var klar og fast. Det er det jeg vil…

 

Aandrah: Ja. Det er det som er nøglen, og det må være helt hernede fra.

 

Adamus: Og Aandrah lærte os hvordan hun brugte sin stemme efter at hun blev vred.

 

Aandrah: Ja. Det er rigtigt.

 

Adamus: Så sandt, så sandt. Hun har ikke altid haft denne stemme. Det krævede en vrede – tak til dig, kære – det krævede vrede i hende – jeg beklager - et raseri inde i dig selv hvor det gjaldt dit liv og det du gjorde. Dette raseri kom endelig op gennem stemmen, og siden dengang har stemmen været klar. Det handler ikke nødvendigvis om volumen. Det handler ikke om at stemmen er høj eller lav, men det er klarheden. Og jeg ønskede at I skulle se og høre med når Aandrah taler til sine aspekter eller jeres, der er en klarhed, og de vil bevæge sig ud.

 

Og Ali, det er det som kræves – at kommandere og ikke give op. Og du behøver ikke at gå til dette raseri som Aandrah gjorde for mange, mange år siden. Du behøver ikke at gå til den tilstand nu, men være klar og være fast.

 

Og jer alle – jeg ønsker at arbejde med stemmen med jer på et tidspunkt – for stemmen er meget indikativ for jer, for det som kommer frem. Og du taler herfra.(halsen) Du taler herfra (hoved). Når du begynder at bruge denne stemme og energierne kommer klart frem, bevirker det forandring. Det gør det.

 

Jeg arbejder lige nu med Cauldre, ikke nødvendigvis med tonen eller volumen, men for at bringe enorme mængder af energi gennem stemmen. Gennem stemmen, sådan som vi gør lige nu. Ja.

 

Vince: På den måde du talte til Nephilum her, i januar for et år siden.

 

Adamus: Ja.

 

Vince: Fast.

 

Adamus: Fast.

 

Vince: Bare ikke længere.

 

Adamus: Aldrig mere. Aldrig mere. Færdig. Færdig med det.

 

Det kommer ud på forskellige måder. Det stråler bogstavelig talt ud fra maven. Energi kan også komme gennem øjnene og gennem jeres udtryk. Men stemmen lige nu – stemmen er muligvis nøglen til at kommandere energierne, for at vælge hvad I ønsker. Du burde ikke have problemer med dine knæ en eneste dag til i dit liv. Det burde du ikke, eller nogen af jer med den slags problemer. Overhovedet ikke. Hold op med at tænke på det. Godt.

 

Næste. Ja?

 

Shaumbra 1 (kvinde): Jeg tror jeg må kommandere myrerne at forsvinde ud af mit hus. (hun fniser)

 

Adamus: Ja!

 

Shaumbra 1: Men mit spørgsmål drejede sig faktisk om disse andre spørgsmål som vi havde her på tavlen. Et af dem var ”hvad andet bør jeg gøre nu?”

 

Adamus: Rigtig.

 

Shaumbra 1: Så, jeg var bare lykkelig og glad og komponerede mine sange sammen med Kuthumi. Og efter at min ægtemand gik over, var jeg meget fri, som fuglene på himmelen. Og for nylig fik jeg en ide, eller jeg fik et eller andet budskab, ”Du kan meditere lidt”, selvom jeg ved at jeg ikke behøver at meditere. Men jeg ville prøve dette. Det kaldes pyramide meditation.

 

Så jeg byggede mig en pyramide. Jeg havde fire sider på den, Centralsolen kom ned gennem min rygrad, ned i Jorden, i Gaia. Taknemmelig…

 

Adamus: Hvor vil du hen med alt dette?

 

Shaumbra 1: Ja, og jeg – så prøvede jeg at klatre op gennem strålen af lys for at møde dig!

 

Adamus: Ah! Ah!

 

Shaumbra 1: I fyre! Adamus, Kuthumi og…

 

Adamus: Du godeste, sjovt. Jeg var nede under jorden!

 

Shaumbra 1: Og derefter kom jer her, og jeg siger, okay, jeg kan også møde dig. Men jeg savner Kuthumi.

 

Adamus: Ja, vel, han er travl.

 

Shaumbra 1: Så mit spørgsmål er, hvor er Kuthumi? (latter) For at bringe lidt latter ind.

 

Adamus: (leer) Jeg skal fortælle dig noget om vor kære Kuthumi. Han arbejder for det meste individuelt med jer, medfølende. Men han kommer ikke her så ofte, for, vel, han er ikke direkte nok. Han er ikke skrap nok. Han kommer ind af og til og bare for at være medfølende og elskelig. Men lige nu er det tid til at vi bliver af med noget Makyo, bliver af med noget af skidtet, kommer af med disse mentale ting som vil blokere jer, gøre noget ved det I gennemgår og give jer redskaber til at gøre det lettere. Absolut. Men jeg kan fortælle ham at du sagde hej.

 

Shaumbra 1: Okay. Tak.

 

Adamus: Tak til dig. To hurtige spørgsmål mere.

 

Lad os stoppe lidt her. Lad os gøre det vi bare talte om tidligere. Gå ud af det mentale, lade disse kreative energier komme ind. Strålende, strålende ting som kommer frem inde i jer lige nu, nogle af de problemer I har haft på det seneste, nogle af de ting vi har talt om her. Så tag nu dette i brug, uden stress, uden den mentale energi.

 

(pause)

 

Godt. Næste spørgsmål.

 

Shaumbra 2 (kvinde): Hej Adamus, jeg vil gerne gå tilbage…

 

Adamus: Vil du rejse dig?

 

Shaumbra 2: Jeg vil gerne gå tilbage til stemmen, for jeg føler at jeg har rigtig meget i mig, men jeg får det ikke ud så jeg kan udtrykke mig selv.

 

Adamus: Så alle sammen; luk jeres øjne et lille øjeblik. Okay, og nu… Åh, rejs dig igen. Vi er ikke færdige. Okay. Og mikrofonen til hende, tak. Så hvad var problemet?

 

Shaumbra 2: Jeg vil dele det som er inde i mig, men jeg føler ikke at jeg får det ud.

 

Adamus: Okay. Stop her.

 

Vel, uden at tænke på ordene, hvad var energien I stemmen? (tilhørerne siger ”forsagt”) Forsagt! Forsagt, bange for sig selv! Beklager at jeg må prikke til dig.

 

Shaumbra 2: Nej… Jeg er… sløv.

 

Adamus: Bange for sig selv. Ingen beslutsomhed! Den vind bevæger ingen sejlbåd! Der er ingenting der. Der er flere spørgsmål end udsagn i ordene. Og til og med de ord hun sagde, fortalte faktisk ”jeg ved ikke hvad jeg skal gøre med noget som helst”. Jeg ved ikke hvor jeg skal tage hen eller hvad jeg skal gøre.” Og undskyld mig, men det gælder også mange af jer.

 

Så fortæl mig noget – resten af jer lukker jeres øjne – fortæl mig noget.

 

Shaumbra 2: Øh, da vi talte om hvad vi burde gøre, var det ligesom ingenting. Bare det vi gør og det som føles rigtigt, og elske os selv for det.

 

Adamus: Godt. Tror du på det?

 

Shaumbra 2: Ja.

 

Adamus: Godt. Godt. Og hvad ville give dig glæde?

 

Shaumbra 2: Hvad giver mig glæde?

 

Adamus: Ja, hvad er glæde for dig?

 

Shaumbra 2: Vel, jeg ved ikke hvordan jeg skal svare på det. Jeg mener, det som giver mig glæde, grunden til at jeg vil være her, er at jeg elsker Jorden. 

 

Adamus: Ja.

 

Shaumbra 2: Og jeg vil gerne dele det jeg har med andre.

 

Adamus: Nej. Nej.

 

Shaumbra 2: Skal jeg ikke det?

 

Adamus: Nej. Nej. Nej. (Adamus smågriner) Og jeg taler ikke bare til dig, jeg taler til jer alle. Vær venlig at komme over denne makyo! Alt dette med oplysthed kommer til at blive vanskeligt, hvis du siger at du gør det fordi du vil dele med andre. Det fungerer ikke! Beklager!

 

Shaumbra 2: Okay, vel, er det fordi jeg…

 

Adamus: Vi skal gøre det senere. Efter oplystheden kommer vi tilbage og taler om at dele med andre.

 

Shaumbra 2: Okay. Er det fordi jeg ikke ønske at føle at jeg er alene?

 

Adamus: Jeg ved det ikke.

 

Shaumbra 2: Vel, jeg mener, er det et okay svar? (hun ler) Siden det første ikke var det?

 

Adamus: Det er programmering. Det er gammel programmering. Du kan ikke gøre det for dig selv, så du må gøre noget du kan dele med andre. Glem det.

 

Shaumbra 2: Okay.

 

Adamus: Ja. Man deler ikke i den Tredje Cirkel.

 

Shaumbra 2: Godt, så jeg går tilbage til at jeg ikke behøver at gøre noget som helst. (latter) Jeg behøver ikke at gøre noget som helst. Jeg behøver ikke at dele.

 

Adamus: Og dette lyder selvisk. Men, hvad giver dig glæde?

 

Shaumbra 2: Hvad?

 

Adamus: Hvad giver dig glæde?

 

Shaumbra 2: At gå ud og gøre ting.

 

Adamus: Godt.

 

Shaumbra 2: Og jeg elsker det.

 

Adamus: Fint.

 

Shaumbra 2: Og det er en passion for mig.

 

Adamus: Godt. Godt. Godt. Og også komme ind i denne stemme, for alle kunne høre at der var frygt i den. Og du lader andre ting påvirke… bevæge dig rundt, holde dig væk fra det du egentlig vil gøre.

 

Shaumbra 2: Okay.

 

Adamus: Ja. Og hver gang nogen rejser sig op, taler de faktisk på vegne af jer alle. Der er stadig forsagthed i det. Er du værdig til denne opstigning? Kan du mon acceptere alle disse energier som kommer ind? Hvad om du i virkeligheden måske frarøver energier fra nogen andre? (latter) Præcist. Præcist.

 

Shaumbra 2: Så føler jeg at jeg behøver at validere med andre mennesker når det drejer som om dette at dele hvad jeg føler?  Eller er det et behov som jeg har?

 

Adamus: For at være meget direkte, så tror jeg faktisk ikke du er helt klar over hvad du vil. Men du ønskede at få det direkte i dag.

 

Shaumbra 2: Jep. Direkte.

 

Adamus: Jeg tror ikke du er helt klar.

 

Shaumbra 2: Okay.

 

Adamus: Sløret/uklar.

 

Shaumbra 2: Okay.

 

Adamus: Det er i orden. Men klarhed giver resultater.

 

Shaumbra 2: Okay.

 

Adamus: Vi burde skrive det på tavlen. Klarhed giver resultater.

 

Linda: Ja, Sir.

 

Adamus: Godt. Og et sidste spørgsmål – åh, to. Ja?

 

Anisha: Jeg har det samme problem. Jeg tror jeg er bange for mig selv.

 

Adamus: Oh, så absolut.

 

Anisha: Og, du ved, jeg har mange problemer selv, makyo som du kalder det, så fortsæt med at være direkte. Jeg mener, jeg…

 

Adamus: (leer) De sagde det!

 

Anisha: Nej, seriøst. Måske har jeg brug for det. Jeg har brug for at blive vækket, for jeg er bare helt fortabt.

 

Adamus: Ja.

 

Anisha: Jeg tror jeg har fået fat i det, men derefter træder jeg to skridt tilbage.

 

Adamus: Rigtigt. Hvorfor?

 

Anisha: Jeg føler ikke at jeg fortjener det.

 

Adamus: Ja. Jeg behøver ikke at være direkte. Du var ganske direkte af dig selv! (latter) Hvorfor – hjælp mig til at forstå – hvorfor skulle du ikke fortjene det? Slem pige?

 

Anisha: Noget af tiden.

 

Adamus: Noget af tiden. Ja… ja, det var du. (latter og Adamus leer) Men måske fordi andre fortalte dig at du ikke var værdig. Måske det er massebevidstheds problemer, andre ting som siger, at ”du ikke skal have det først.”

 

Anisha: Netop. Ja.

 

Adamus: Så det var det, og også at du er bange for, du ved, hvad der sker når du åbner den dør. Hvad der egentlig sker, ja. Så hvad vil du gøre ved det?

 

Anisha: Jeg ved ikke.

 

Adamus: Ah, akkurat. Og det er netop det du får – jeg ved ikke – og så siger du at du er fortabt og forvirret. Så absolut. Men hvis du ikke føler dig værdig til noget, hvad gør du?

 

Anisha: Vel, lige nu arbejder jeg med at elske mig selv og acceptere den jeg er.

 

Adamus: (Adamus hoster, og laver sjov med sin drink; en del latter) Jeg er glad for at den ikke allerede var i munden på Cauldre. Så ville den have spruttet ud over Edith: Ja, det er fantastisk makyo (latter). Og det ved du. Jeg ved det. Vi ved det alle. Det ligesom en fis i en elevator. (latter) du ved, som fandt sted. Og alle lader somom den ikke var der. Men det er den! Det er makyo.

 

For det første, man arbejder ikke med at elske sig selv. Enten gør man det eller også gør man det ikke. Bare elsk dig selv. Giv dig selv denne kærlighed.

 

For det andet; det handler om – Åh, det er en lang historie – andre nærer sig af dig, du føler dig uværdig. Du siger bare nej. ”Aldrig mere. Nej, jeg vil ikke tolerere dette længere. Jeg vil være den, jeg vælger at være.” Det er så enkelt. Lad os høre din stemme.

 

Anisha: (hun tager en pause, så hvisker hun) Jeg kan ikke gøre det.

 

Adamus: (hvisker) Det troede jeg heller ikke! Ja. Ja.

 

Eller kan du?

 

Anisha: Jeg kan gøre det.

 

Adamus: Okay. Godt. Kommander det.

 

Anisha: Ja.

 

Adamus: Ja. Godt. Bare… lad os høre din stemme.

 

Anisha: Hvad skal jeg sige?

 

Edith: Sig, Jeg Er det Jeg Er.

 

Adamus: Jeg Er det Jeg Er. Ja. Godt, tak Edith.

 

Anisha: Jeg Er det Jeg Er. (Adamus giver en tommelfinger nedad og tilhørerne nikker enig) Okay. Jeg Er det Jeg Er. (en lille smule højere) Nej?

 

Adamus: Og så mikrofonen.

 

Anisha: Okay. Det er svært.

 

Adamus: (leer) Egentlig ikke.

 

(hun holder pause; nogen siger træk vejret gennem maven)

 

Ja ånd ind. Forestil dig Aandrah lige der.

 

(hun holder pause igen)

 

Anisha: Jeg Er det Jeg Er. (siger det meget hurtigt) Nej?

 

Adamus: Nej. Og du forstår – og jeg vil bruge dette som et eksempel igen – du tænker på ting, du bekymrer dig om ting. Du spekulerer over ting. Det er tid til at begynde at kommandere disse ting. Jeg ER det Jeg Er er et udsagn til dig selv, om at du er værdig, om at du er til stede, og at du er klar til at leve. Og med den stemme overbeviser du ikke dig selv, endnu mindre andre. Så?

 

(pause)

 

Anisha: Jeg er værdig, og Jeg Er det Jeg er. Nej?

 

Adamus: Nej. Nej. Beklager. Det må være med bestemthed. (hun begynder at sætte sig) Åh, du slipper ikke så let. (latter)

 

Jeg Er det Jeg Er. (sagt mere overbevisende) Forstår du? Jeg Er det Jeg Er. Jeg er forpligtet til det. Jeg Er det Jeg Er.

 

Ja, og nogen gange kræves det at raseriet kommer op. Men alle disse stemmer fra andre mennesker som siger ”Du er ikke værdig. Du må være sådan eller sådan.” Endog dine aspekter kommer ind og siger det, ”Du er ikke klar endnu. Du er ikke klar til opstigning. Du er ikke klar til oplysthed.”

 

Nej; du har en lang vej at gå. Du er bare en lille pige som arbejder med dette. Så…

 

Anisha: Nej!

 

Adamus: Åh, ser du? Ah! Ah ahhh! Ah ha! Det var et flot nej.

 

Så igen, det gælder jer alle den næste måned, arbejd med jeres stemme. Jeg ved at jeg taler meget om stemmen, men det er jeres energi. Det er jeres energi signatur. Lyt til jer selv. Hvor kommer den fra? Heroppe? Er den bange? Og, igen, måske vil Aandrah i næste Shoud fortælle os hendes historie om vrede, om at finde hendes stemme. Og nu, når hun bruger denne stemme, som stadig går gennem sin evolution og åbning, er den klar. Den er virkelig klar. Det er på tide at være klar overfor jer selv.

 

Så med dette, lad os tage en dyb indånding.

 

Lad os gå tilbage til den vidunderlige, flydende skabende energi. Åbne op for nye muligheder og potentialer.

 

(pause)

 

En bølge af energi kommer ind den 10. maj, og varer i omkring en uge. Hvad vil I gøre med den? Vil I lade den blæse hen over jer?

 

Sart: Le af det.

 

Adamus: I vil le af den. I vil bede den om at, ja, tjene jer. Ja. Ja.

 

Edith: Vi vil udnytte den.

 

Adamus: Ja. Så lad os tage en dyb indånding med dette. Det vil stimulere sindet og kroppen, potentielt bringe disse energier ind, forny kroppen, for hvis I vil blive her, vil I have lyst til at få en frisk og god krop. Hvis I bliver her vil I have lyst til at have et skarpt sind. Hvis I bliver her, ønsker I at være i stand til at gå ind i jeres næste liv stærke, suveræne, fulde af energi, og i overflod – så absolut – og i glæde.

 

Lad os tage en dyb indånding.

 

Og hver gang I nogensinde går ind i nogen form for tvivl, kender I nu disse berømte ord. I tager en dyb indånding og siger, alt er vel i al skabelse.

 

Med dette, det har været en ære.

 

Jeg Er det Jeg ER – Jeg Er det Jeg Er! – Adamus i tjeneste for jer. Tak!

 

 

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 

 

 

 

CRIMSON CIRCLE MATERIALET - SERIEN e2012

SHOUD 8: "Guru Dilemmaet” – med ADAMUS, kanaliseret af Geoffrey Hoppe

Præsenteret ved Crimson Circle – 7. april 2012
www.crimsoncircle.com

Jeg Er den Jeg Er, Adamus, i ydmyg tjeneste for jer.

 

Velkommen, kære Shaumbra. Det har taget mig et øjeblik at tilpasse mig jeres nye opsætning her. (Mødelokalets stoleområde er blevet ændret siden sidste Shoud) Jeg er så vant til at nogle af jer sidder på bestemte pladser, og nu er I flyttet. Eller er det sådan, at det er mig der har flyttet? Ah! Spørgsmålet.

 

Men jeg vil virkelig takke jer for at have skabt dette nye Adamus Teater. Tak. (tilhørerne klapper)

 

Så, vi er samlet på denne særlige dag – speciel og én af mange grunde. I har jeres nye opsætning, naturligvis, i Adamus Teatret med alle disse kameraer – alle disse kameraer, overalt i loftet – ah, ja, som filmer alle steder. Du og jeg, Pete.

 

Pete: Ja.

 

Adamus: Ja. (Adamus leer) Ingen kan undslippe det undersøgende kamera. Hm.

 

En speciel dag

 

Så, kære Shaumbra, en speciel dag. Hvorfor? I har en ny opsætning, et nyt sæt-op, og ganske behageligt faktisk. Godt for Cauldres fødder. (der er et nyt guldtæppe), godt for fremvisningen. I befinder jer i mellemdagen, som kære Linda af Eesa nævnede, mellem Langfredag og Påskedag, mellem energien af død og opstigning. I er her på en meget speciel tid i jeres Liv, jeres Vej. En ret speciel tid i Jordens historie.

 

Hvis I lige vil tage en dyb indånding et øjeblik, og forestille jer bøgerne som vil blive skrevet om tyve år fra nu – eller hundrede – om denne tid. Denne tid. Somme tider kan I end ikke forstå hvad der virkelig sker, fordi I har holdt så fast, håbet at I kan undgå at blive blæst væk af disse vinde og storme; håbet at I kan holde ud til dagens afslutning, så I kan åbne en flaske vin, tage en lægende slurk (latter), og slappe en smule af; og derefter have lidt bekymring før I går i seng. Sengen – engang et sted reserveret til sex og drømme, til at falde i søvn i; nu et sted for mere kaos, mere anspændthed, mere trauma.

 

Så, I har bare nogle få minutter til at slappe af, før I gå i seng om aftenen. Dagen er omme. Og I starter jeres næste opgave/arbejde ude i jeres drømmetilstand. Et sted som I plejede at tage til, verdenerne fyldt med slikkepinde og regnbuer og alle disse søde små venlige dyr og svigerfamilien, som faktisk kan lide jer, og I ville drage af sted til et la-la drømmestadie. Men nu, nu er det næsten mere barskt end at være her, faktisk mere vanskeligt.

 

I vågner nærmest udmattet op om morgen, forvirret og undrer jer over hvad der kommer herefter, og et øjeblik ønsker I at I kunne gå tilbage til drømmestadiet. Men nej! I løb derfra for at komme tilbage til Jorden! I ligger i sengen og siger, ”Jeg tør ikke stå op til endnu en dag her. Jeg tør ikke gå tilbage til søvnen, for det er et skræmmende sted lige nu.”  Det er det faktisk.

 

Drømmestadiet har ændret sig. Hvis I forestiller jer drømmestadie som en form for forlængelse til de Nære Jord Riger – hinsides og udover – men det går ind til de Nære Jord Riger. Der er sektioner af disse riger som er forbundet til menneskets bevidsthed som er for drømmestadier, og I går dertil. Det er meget, meget intenst lige nu. En hel masse ændringer. Og det får denne ændring her til at se ud om ingenting. (nogen siger, ”Ha, ha, ha. Meget intens.)

 

Og jeg bliver nødt til at sige dette – det sted som I har skabt her – er faktisk et af de sande tilflugtssteder I har. Et af de sande steder, som I kan gå til og blot tage en dyb indånding så I kan falde i søvn. Nej! (Adamus klukker) I kan slappe af. I kan le. Det er et sted til latter og fest og glæde og bare standse op et øjeblik fra alt denne intensitet.

 

Så jeg ønsker at begynde denne Shoud med nogle dybe indåndinger. Det er intenst derude! Det er intenst herinde! Det er intenst i drømmestadierne. Hvor tager I hen? Vel, I kan komme her. I kan finde dette sted i det indre, men det sted i det indre er ligeledes ofte meget kaotisk. Har I lagt mærke til det?

 

Så lad os tage et par minutter og foretage nogle virkelig gode, dybe indåndinger og slappe af. Her er der sikkert. I har bare mig at døje med. Her kan I slappe af. Lad denne anayatron, hele dette lille energiske kommunikationssystem give sig til at reparere, forynge jeres kroppe. Jeres kroppe bliver bombarderet med energi. Har I lagt mærke til hvor ømme og smertefulde jeres muskler til tider kan være? Oh ja. Det er på grund af den intense energi.

 

Husker I, da jeg sagde, at dette var ”Året med forløsning”? Året med befrielse, og at der ville komme en masse energi alle steder fra; energi som kommer ind fra de solare udbrud, større end nogensinde, mere ubehagelige end nogensinde, energier som kommer fra Jorden, fra alle verdenerne. Energi alle steder fra. De kommer ind. I bad om det. Nu får I det og beklager jer over det.

 

Lad os tage en dyb indånding her på vores sikre sted, Shaumbra Central.

 

(pause)

 

Lad os tage en dyb indånding.

 

Det er intenst, og I bliver så kritiske overfor jer selv, over at I ikke er i stand til at håndtere det. Jeg var til te sammen med de andre forleden, nogle af de andre Opstegne Mestre. Ja, vi får te og cigarer. Jeg var til te forleden og vi tale om dengang vi ascenderede, opsteg for hundrede, tusinder af år siden, hvor det så end var. Det var faktisk temmelig kedeligt dengang. Tingene bevægede sig virkelig langsomt. Tingene var meget mørke dengang. Nu er det intenst. Det ændres hvert eneste øjeblik. Vi lo indbyrdes over hvor vanskeligt det er for jer. Hvor sjovt vi har det ved at arbejde med jer, men siger at vi er glade for at vi ascenderede dengang vi gjorde.

 

Hvad – kigger I på Tv’et?!  I kigger på mig! (latter) Adamus’ billede bliver vist på en storskæm bagved scenen i salen) Hvorfor?! I kigger på Tv’et, når I har det LIVE lige her? Jeg ser jer, I stirrer på Tv’et. Hej, jeg er herovre! (Adamus ler og tilhørerne ler) Dette er en virkelig forstyrrelse. Det er meget mærkeligt. Jeg vil bringe det op ved vores næste te selskab i de Opstegne Mestres klub. ”I kan være LIVE der i rummet med dem, men alligevel kigger I på skærmen? Hvordan kan det være?”  Hvorfor? (en eller anden siger ”Det er nyt!”) Nej, I gør det hele tiden. I vil gøre det endnu et år.

 

Så, kære Shaumbra, det er intenst derude. Tag en dyb indånding. Tag en dyb indånding…

 

(pause)

 

… og det vil fortsætte med at være intenst. Det vil det. Det vil det. I bliver nødt til at le af jer selv. I må være i stand til at le af jer selv og alle jeres aspekter. Ja. Le med jeres aspekter, for de ler allerede. Så I kan lige så godt le sammen med dem. (latter og Adamus klukker) Og Aandrah ved nøjagtig hvad jeg taler om. Le af jeres aspekter. Ja. Ja, le af jeres ass-pekter*. (latter) I vidste jeg ville sige dette. Ja. Ja Endnu en Shaumbra T-shirt. Ja, ja.  (*ass betyder bagdel på engelsk!!)

 

Og I må være sande overfor jer selv. Vi vil komme ind på dette i dag. For resten, jeg vil ikke fortælle jer ret meget i dag. Nej, undskyld. Ah! Ah, vel… (latter) jeg hørte nogen tænke, ”Det gør han aldrig”. I kommer her for maden. Ikke sandt!

 

Det som jeg vil tale om i dag, er nogle påmindelser om ting vi har talt om for længe siden. I gav jer selv denne visdom længe før I faktisk havde brug for det. I gav jer selv indsigter for år tilbage, før de faktisk virkelig var nødvendige. På den tid syntes de at være en form for ’aha’er. Nu vil de blive redskaber i jeres værktøjskasse. De vil være forbindinger i jeres førstehjælpskasse. De vil være salve. De vil komme til at være beroligende for jer.

 

Men jeg bringer dem tilbage nu, bringer nogle af disse ting tilbage, fordi I lagde dem på jeres Vej forud for tiden hvor I ville få brug for dem, og nu vil I komme til at få brug for dem. Nu vil I virkelig få brug for dem.

 

Der er intenst derude, som vi talte om ved vores te selskab forleden. Det er forbavsende at I holder ud sådan som I gør, lige nu med alle de ting der foregår. Det er forbavsende at I kan le. Det er forbavsende at jeres krop ikke er faldet fra hinanden. Det er forbavsende at det ikke har kortsluttet i jeres sind – for mange kontakter. Nogle få her og der. (latter) forbløffende at I stadig kan identificere jer selv. Det er det mest forbløffende. Meget, meget forbløffende at I stadig kan identificere med jer selv.

 

 

At kende dig selv

 

Så jeg stiller spørgsmålet her – jeg vil bede Linda af Eesa om at gå til tavlen og skrive svarene – på en skala fra et til ti – 1, 10 – en skala fra et til ti, ti værende det meste: et værende det mindste. Og jeg vil bede David om at tage mikrofonen.

 

Hvor godt kender I jer selv? Og lad os begynde herovre, ved bordet som altid bliver ignoreret. Øh, du vælger, David. Hvor godt kender du dig selv? Oh, ha! Hm. Tænk ikke på kameraet.

Bonnie: Okay. Det gør jeg ikke.

 

Adamus: Og det bevægede sig helt automatisk – vrrr! Ja.

 

Bonnie: Lidt…

 

Adamus: Lidt…

 

Bonnie: Jeg ved

 

Adamus: På en skala fra et til ti. Lidt af er ikke blandt et til ti.

 

Bonnie: Mest et?

 

Adamus: Nej, mindst et. Et vil sige, kende dig selv mindst, ti mest. Hvor godt kender du dig selv?

 

Bonnie: Syv.

 

Adamus: Syv. Godt. Så vi har en syver.

 

Linda: Så jeg skal bare skive tallet syv?

 

Adamus: Blot tallet syv. Forbavsende. Enkelt. Okay, godt. Hvor godt kender du dig selv, Timothy ved kameraet? De andre kameraer zoomer ind på dig derovre fra. De bevæger sig herhen til dig. Hvor godt kender du dig selv, Timothy?

 

Timothy: Otte

 

Adamus: Otte. Godt. Vi har så fået en syver og en otter.

 

Linda: Vil du have dem nedad eller langs med?

 

Adamus: Hvis jeg bliver nødt til at tage denne form for beslutninger… (leer)

 

Linda: Jeg prøver blot at imødekomme dig.

 

Adamus: … jeg går tilbage efter te.

 

Linda: Ikke noget problem.

 

Adamus: Godt spørgsmål. Skriv dem på tværs. Den næste. Lad os lige gå tilbage til herren på gulvet. Ah, man så ham næsten ikke. Han sidder på gulvet.

 

Matt: Ti.

 

Adamus: En tier

 

Matt: Ja, sir.

 

Adamus: Du kender dig selv til ti. Godt. Udmærket. Hvad er dit navn?

 

Matt: Matt.

 

Adamus: Matt. Godt Matt. Der er ikke mere at vide om dig selv?

 

Matt: Vel, der er det som stadig er i fremtiden.

 

Adamus: Eh, du er en ti’er. Du er en ti’er. Der er ikke mere at vide?

 

Matt. Som her lige nu?  Det føler jeg ikke, nej.

 

Adamus: Nej, godt.

 

Matt: Nej.

 

Adamus: Udmærket. Der er intet … i Adamus Teatret – ked af det – i Shaumbra Teatret er der ingen forkerte svar. Vel, der er faktisk heller ikke nogle rigtige svar. (latter) Godt. Og lad os gå herovre til Mr. Collins. Hvor godt kender du dig selv?

 

Mr. Collins: Eh, godt spørgsmål.

 

Adamus: Det ved jeg. Det er mit.

 

Mr. Collins: Øh, jeg vil sige måske 6.5.

 

Adamus: 6.5. Godt. Godt. Koncentrerer sig. Koncentrerer sig. Lad os gå herover til Lucky. Lucky.

 

Lucky: Uh, 8.5.

 

Adamus: Otte point… vel, du må gøre det for kameraerne. Ser du kameraerne? Ser du hvordan de bevæger sig uden at nogen rører dem?

 

Lucky: 8.5.

 

Adamus: 8.5. godt, godt. Fint. Hvad er der i de andre 1.5?

 

Lucky: Jeg tror, at det bare er sådan, at mange stadig lærer mere omkring sig selv fra andre menneskers opfattelse eller sin egen, og din.

 

Adamus: Ja, godt. Godt. Så du har ikke ret meget længere at gå. Du er der næsten. Det har kun taget dig 1,039 livstider at komme til 8.5. Det er ikke dårligt. Jeg vil sige at vi kunne gøre det i løbet af omkring 100 livstider. Du vil være der hele vejen. Oh, crap, ikke. Ja. .

 

Når vi taler om Sart...

 

Sart: Oh, det må være 12. (latter)

 

Adamus: Tolv. Mine damer og herrer, jeg gav jer skalaen fra et til ti. Han er så fuld af… ( Adamus peger på Sarts T-shirt, hvor der står ”Crap”; tilhørerne læser det og siger ”Crap!” – mere latter ) Godt. Tak til dig for ikke at forstå hvordan man leger legen.  

 

Sart: Er der regler?

 

Adamus: Der er kun mine vejledninger. Ja. Ingen regler. Godt. Lad os gå herhen… ah, ja, til Ali. Ali, hvor godt kender du dig selv? Én til ti.

 

Ali: Vel, da du talte om at identificere sig selv, tænkte jeg at det muligvis ikke var så godt hvis vi stadig identificere med os selv. Jeg mener, ikke godt eller dårligt, men muligvis…

 

Adamus: Men hvor er du?

 

Ali: Måske fem.

 

Adamus: Måske fem.

 

Ali: Men overhovedet ikke sikker på nogen måde.

 

Adamus: Svæver omkring fem. Så sæt stiplede linjer rundt om fem.

 

Ali: Ja.

 

Adamus: Godt. David, du vælger én nu. Jeg lukker bare mine øjne. Du vælger den næste. Ja.

 

Leslie: Måske en toer, men bevægende sig opad.

 

Adamus: Godt. David, du vælger Du ved, intet hastværk. Tag dig tid.

 

Leslie: Vel, det afhænger af dagen.

 

Adamus: Ja, afhænger af… hvordan har du det i dag?

 

Leslie: Vel, muligvis tættere på en tier en toer, men det kunne godt være to…

 

Adamus: Det er en stor varians.

 

Leslie: Det er rigtigt. Det er rigtigt.

 

Adamus: Okay, fra ti til to. To til ti.

 

Leslie: Ja.

 

Adamus: Ja. Ja, ti, fire, to – en lille Dr. Pepper* her. Godt. Godt. Du vælger, David. Jeffrey?

 

(*refererer til et gammelt indkøbsselskab for soft drinks, ”Dr. Pepper” hvor ”Dr. Pepper Tid” var kl. 10, 2 og 4.)

 

Jeffrey: Nul.

 

Adamus: Nul. Oh, med lidt violinmusik spillende. Nul.

 

Jeffrey: Starte forfra.

 

Adamus: Ja. Nul. Okay. Wow. Wow. Okay. Jeg vil lade dette stå. Hvordan med Mofo – jeg mener… (latter da Adamus henvender sig til Marty som sagde, ”Mofo” i den foregående Shoud) Én til ti, MF, min ven.

 

Marty: Oh, ja!

 

Adamus: Ja, ja, ja.

 

Marty: Jeg må sige, at i disse dage kommer jeg meget tæt på. Det er en ni’er.

 

Adamus: Du går ned ad bakke?

 

Marty: Ja.

 

Adamus: Ja, ja. Hvor er du? Er du en ni’er?

 

Marty: Ni. Uh hu.

 

Adamus: Du er en nier, og du går baglæns?

 

Marty: Nej, jeg kommer tættere på ”fuldstændig viden, græshopper.”

 

Adamus: Oohhhh, virkelig! (latter) Øh, ni er tallet for færdiggørelse. Ikke sandt?  Numerologisk – 9, tallet for færdiggørelse? Mofo er på ni. Uf, uh. (Adamus ryster på hovedet og leer)

 

Marty: Ohhhh!...

 

Adamus: Okay, fint forsøg. Jeg elsker det. Godt, godt. Og lad os tage to mere. To mere.

 

David: En.

 

Adamus: Én til David.

 

David: Ja.

 

Adamus: Nej, to personer mere. Ja, lidt forvirring her. ja. Så du er på en ener?

 

David: Ja.

 

Adamus: Ja, to mere blandt tilhørerne. Så lad os tage en. John Kuderka. Den stille. Den vise. Hvor er du, sir?

 

John: Toogtyve.

 

Adamus: Toogtyve. Ah, et af disse Mester tal. Et mester tal.

 

Linda: Toogtyve.

 

Adamus: Han er en firer. (latter) Er det godt? Er det dårligt? Godt, og en mere.

 

Pete: Seks.

 

Adamus: Seks. Godt. Okay. Så Linda, meget hurtig nu, tæl tallene sammen i dit hoved og hvad er gennemsnittet?

 

Linda: Oh, aldrig! (latter) Nej, jeg er i en zone.

 

Adamus: Nogle af jer har allerede gjort det. Nogle Online – ikke denne her, men nogle af jer Online – I har løbende lagt det sammen, enten i jeres hoved eller på jeres regnemaskine. Så hvad er vores skønsmæssige gennemsnit her, hvis I fjerner dem som ikke fulgte vejledningen – tag 12 ud og tag 22 ud – to mellem ti bliver – lad os sige det er 4 ½, og derefter hurtigt beregne det…

 

(pause)

 

Det har ingen betydning! Det har ingen betydning. Det har det faktisk ikke, og mit pointe i dag, i denne første runde af samtalen, mit pointe i dag – det har ingen betydning. Faktisk, hvis det havde, ville jeg sige at det ville være bedst at være nærmest nul, for det er den retning I styrer imod. Ja, ja.

 

I har arbejdet jer vej op, I arbejder jer opad, og tror at I ved hvem I er, tror at I har fattet det, regnet det ud. Mine kære venner, smid dette fra jer som en varm kartoffel. Drop det lige nu. I vil ikke komme til at vide hvem I er, gudskelov. Der er ikke noget ti tal. Der er end ikke et 9,9 for dem på den spirituelle Vej.

 

Hvad er det du spiser derovre, Leende Bjørn?

 

Leende Bjørn: Godter.

 

Adamus: Kan vi få et kamera på dine godter? Du godeste! Du godeste! (Adamus viser Leende Bjørns fulde tallerken til kameraet) Kig på dette! (latter) Ja… ja, lige her (til kameraet), lige her så alle i hele verden kan se hvad Leende Bjørn spiser, lige midt i denne hellige lektion.

 

Linda: Han nyder buffeten!

 

Adamus: Også selvom du lige havde en pause. Har I lyst til noget? (latter da Adamus begynder at tilbyde tallerkenen til andre)

 

Linda: Du skræmmer ham væk. Han har ikke været her et stykke tid.

 

Adamus: Nej? Nej. Linda?

 

Linda: Nej! Giv den tilbage til ham! Hvor uhøfligt!

 

Adamus: Mennesker og deres mad… Faktisk, min kære ven, har jeg lige velsignet det for dig. (Adamus vifter sin hånd over maden, ånder derefter på den)

 

Linda: Ohhhh! (Leende Bjørn giver ham en perlekæde)

 

Adamus: Uh, tak! Tak. (han tager det på)

 

Leende Bjørn: Selv tak.

 

Adamus: Skal den sidde sådan. (latter) Den er tungt.

 

Linda: Så Leende… han belønner dårlige manerer. Det er smukt.

 

Adamus: Absolut. Ja. Så, mens… (Adamus prøver at sætte perlekæden på)… som jeg var ved at sige, som jeg sagde, det er bedst faktisk at…

 

Linda: (kommer hen for at kigge på perlekæden) Det er interessant.

 

Adamus: justering af tøjet. Ja.

 

Linda: Har du brug for mere hjælp til det?

 

Adamus: (Adamus tager en af perlerne fra halssmykket) Hvad er der blevet røget herinde? (latter) (Linda retter på halssmykket for ham)

 

Som jeg sagde, det er bedre at være tættere på nul lige nu, for det er der I er på vej hen. Det er en interessant udvikling, og jeg vil skrive på tavlen nu, hvis I ikke har noget imod det. Tak til dig. Tak.

 

Linda: Lad mig vende siden for dig. Ønsker du at disse tal bliver gemt?

 

Adamus: I når til et punkt i hele dette ’komme til at kende jer selv ting’. I når til et punkt med… I kommer til en syver og I begynder at føle jer rigtig godt tilpas med jer selv. (Adamus begynder at tegne en cirkel som ikke er helt lukket) Begyndelses punktet (klokken 12), I går ned her til klokken tre til fire, det føles temmelig dårligt; I går ned her til omkring klokken fem, seks, og I begynder at gå opad her op til otte, ni, I føler jer temmelig godt tilpas med jer selv. I er kommet hertil. I er kommet til at vide hvem I er og derefter - chhhkkkppp! (går I baglæns, tilbage) – det er nærmest bagsiden af jer selv. Har I lagt mærke til det? (nogle få tilhørere siger ”Ja”) Ja, ja.

 

Næsten sådan som I følte, da I var heroppe, I kunne næsten lide disse ting, så meget, så I næsten var parate til at skrive jeres bog – ”Jeg er kommet til at kende mig selv, Kommet til at elske mig selv” – men pludselig smuldrer det, falder det fra hinanden, men det er en god ting.

 

I anbringer det der. I sætter denne eksplosive minefælde op der – og ved, at I vil komme til at træde på den, vide at den ville springe i luften – med hensigt, for der findes overhovedet ikke dette noget, ’komme til at kende jer selv’. Ikke i de menneskelige termer. I ønsker ikke at komme til at kende jer selv så godt, for så bliver I låst fast.

 

Jeg vil give dette tilbage. (Adamus giver halssmykket tilbage til Leende Bjørn) Det er blevet velsignet, ikke af mig.

 

Leende Bjørn: Ja.

 

Adamus: Ja.

 

I når til punktet hvor I eksploderer. I giver slip på det, fordi I indser, at den identitet som I tror I kommer til at kende, er komplet falsk. Misinformerende. Ikke dårlig falsk, blot en vrangforestilling, et blændværk.   

 

Så på en måde saboterer I det. I giver slip på det, så I virkelig kan udvikle jer, så det handler ikke om at komme til at kende jer selv; det handler blot om at være denne Jeg Er. Jeg ved at der en anelse nuance der, men I giver slip, fordi, for det første, vil I aldrig nå til dette ti. I vil nå til 9,99999 og derefter eksploderer det. Så hvorfor overhovedet prøve længere? Hvis I er ved dette 4 ½ eller dette 8 eller 22, John, jamen hvorfor dog prøve? Lad det gå, giv slip. Det er et spil som ikke kan vindes og faktisk ikke blive vundet. Det er et spil som kræver en utrolig mængde energi og prisen ved slutningen er faktisk opdagelsen – kun opdagelsen – at dette at kende jer selv var en illusion. En illusion.

 

Pludselig, vil mange af dem som tror at de faktisk er kommet til at kende sig selv, opdage, som Aandrah ved, at de er kommet til at kende et aspekt. Og derefter er der to aspekter mere, ti mere, hundrede mere, som de bliver nødt til at kende. Og derefter er de blevet fanget ind i denne form for labyrint. De er fanget i den mærkelige verden af illusioner. Og det er meget let at blive fortabt mens I befinder jer i denne mærkelige illusionernes verden.

 

Så her er vi ved et punkt hvor I kan sige, at det faktisk ikke er vigtigt længere. Det er det faktisk ikke. Det er det faktisk ikke. Der er intet behov for endog at søge efter det. Det drejer sig blot om at være dette Jeg Er hver dag. Ikke behøve at søge efter det, men vide at det er her. Det handler om blot at være i oplevelsen, snarere end søge. Det er det hele.

 

Når I når til dette punkt, er det sjove, at I virkelig begynder at kende jer selv, men ikke jer selv som det menneskelige selv; men jer selv som Gud, dette Jeg Er.

 

 Så lad os tage en dyb indånding med dette..

 

(pause)

 

Der er en lille forskel, men det er en vigtig forskel. Lille forskel i at komme til at kende jer selv og man kunne sige, blot være dig selv.

 

Så giv slip på al energien som I har fokuseret på omkring dette, det er end ikke vigtigt..

 

Herefter, lad os tale om hvad der sker lige nu. For resten – vi vil… Cauldre spurgte om tid til spørgsmål ved slutningen, så vi vil tillade lidt tid. Så begynd nu at tænke på alle de gode spørgsmål som I kan komme op med, vi vil tillade tiden til det.

 

(Adamus holder en pause)

 

Jeg hørte ikke nogen applaus. Faktisk følte jeg frygt! (latter) Ah, Linda kan tage mikrofonen ned til tilhørerne senere for spørgsmål fra frivillige.

 

 

Nuværende energier

 

Så… okay, det næste. Hvad sker der?

 

Vi er i april måned, begyndelsen af april i 2012, året med forløsning af enorme energier, også store ændringer. Ikke underligt at nogen fremkom med den lyse ide om også at ændre dette rum. Og skønt det synes lille på verdensplan, er det faktisk ganske betydningsfuldt, fordi I har ændret energien for dem som regelmæssigt kommer her. Der er noget der har ændret sig. Der sker noget her. Nogle af jer kan godt lide det. Nogle af jer, har jeg hørt, nogle af jer, endskønt I siger, ”Oh ja, det er meget rart,” tænker, ”Jeg vil helst gå tilbage til den gamle måde. Jeg var blevet vant til den gamle måde. Jeg befandt mig godt der.  Jeg vidste hvor jeg skulle sidde. Jeg vidste hvem der sad omkring mig. Jeg vidste hvor jeg skulle kigge hen. Jeg vidste hvor de forbandede kameraer var.”

 

Så der er et specielt niveau af ubehag med denne ændring. Vel, dette er året med enorme ændringer, forløsning af energier uden fortilfælde. Uden fortilfælde.

 

Det er interessant at observere hvad der sker på et globalt plan lige nu. Mens disse energier kommer ind alle steder fra, overalt, forsøger mennesker at håndtere det eller forstå det. De prøver at definere det. Faktisk kan jeg ikke lide når mennesker prøver at over-definere det, for derved bliver det mentalt. Det handler blot om at en masse energier der skaber en masse ændringer, alt sammen som et resultat af at menneskeheden hæver deres hånd og siger, ”Vi er parate”. Så enkelt er det.

 

Disse energier kommer ind lige nu, og de er generelt blevet tilegnet mennesker, af individuelle i almindelighed.  De er blevet internaliseret. Mennesker prøver på at forstår hvad det er – jeg taler ikke blot om Shaumbra, jeg taler om alle – de prøver på at forstå hvad det er der sker. Hvorfor føles tingene anderledes? De prøver på at begrunde det eller forstå det heroppe (i hovedet). De prøver på at sige, ”Vel, det er fordi dette og dette har ændret sig.”  Almindeligvis er de kørt af sporet. Det er blot en forøget mængde af energi.

 

Hvis du var en lyspære – vant til 110 volt – som kom ind til dig for at lyse dig op, og pludselig var den 130, ville du kunne føle det lidt anderledes, og du ville tænke ”Hvad foregår der? Hvorfor synes jeg ikke at kunne fungere på den måde… jeg er helt sikkert lys, men vil jeg brænde ud?”

 

Pludselig, går det op til 220 og derefter til 440 og højere og højere, og det vil totalt skræmme mennesker, og en masse af dem vil prøve at undgå det. De vil prøve at afbøje det. De vil forsøge at lade somom det ikke er der. Så hvad gør de? De går tilbage til… de går tilbage. De går tilbage til de gamle måder. De siger, ”Hvad så end det er der ske, fungerer det ikke, så jeg går tilbage til det jeg var vant til at arbejde med.” I har en tendens til at gøre dette.

 

Når I kommer i bekneb, siger I, ”Jeg går bare tilbage til der hvor jeg fungerede sidste år eller for ti år siden, fordi jeg vidste at dette fungerede.” Vel, hold inde et øjeblik, kig tilbage; det fungerede faktisk heller ikke så godt dengang. I klarede det. I kom gennem det. I lærte fra det, og mere end noget, I oplevede og erfarede gennem det.

 

Så lige nu kommer disse energier generelt set ind, og jeg vil sige, hvis de rammer noget, hvis de lander på noget inde i en person, er det sindet. Det er derfor I ser en epidemi blandt mennesker som tager antidepressive midler og alle disse andre former for medicin. Drik blot vin. I har ikke brug for alt dette. Med mådehold. Hvad er mådehold, Elizabeth?

 

Elizabeth: Hver dag.

 

Adamus: Hver dag, det er… (latter) Moderat. Hver gang solen skinner. Meget moderat.

 

Så det lander i deres sind, og gør dem skøre. Og fra sindet går det ind i kroppen, fordi kroppen er blevet trænet til at følge sindet. Derefter begynder de at få fysiske lidelser og kroppen fungerer ikke korrekt.

 

Men faktisk vil denne enorme mængde af energi som kommer ind, for de fleste mennesker, faktisk lyse deres aspekter op… deres aspekter. Eh? Så de forsøger at undgå alt dette. De lader som om det ikke er der. Og aspekterne siger, ”Se på al denne energi. Se al dette potentiale for kaos. Se på al dette potentiale til at skabe en form for masse forvirring. Se på al dette potentiale til at få opmærksomhed som vi altid ønskede at få.” Så aspekterne har travlt.

 

Oh, alle som beskæftiger sig med aspektologi skulle lave en landsdækkende forretning lige nu – mennesker ville stå i kø ved dørene – men ser I, aspekterne vil ikke finde vej dertil, og mennesket ved ikke hvad det er der foregår. Faktisk.

 

Så I har denne utrolige internalisering som kommer ind til sindet, som kommer ind på aspekt niveau, mennesker som undrer sig over hvad det er der sker. Bliver lidt bizarre lige nu, bliver lidt ekstreme, så hvad sker der herefter? I er alle gode profeter her, ja, og I er ikke synske. I behøver ikke at være synske for at forstå hvad der kommer til at ske herefter. I internalisere det alt sammen og, On?

 

Garret: Det må ud!

 

Adamus: Det eksploderer. Det vil blive en lang varm sommer. Jeg driller jer ikke. (nogen råber ”Yay!”) Jeg laver ikke sjov med jer. Ja. (Adamus leer) det vil blive en vanvittig sommer på mange måder. Det som sker lige nu, mange af de ting der sker på et individuelt personligt plan, er at mennesker prøver at føle deres vej gennem det. De ved end ikke hvordan de skal tale om det, så de diskuterer det faktisk ikke.

 

Men når nogle få begynder at eksplodere, og når nogle få organisationer begynder at fremstå i den nye energi, med andre ord, begynder at fremkomme med svarene, måden – oh, mine kære venner, jeg vil holde en pause her et øjeblik for bedrevidende. Jeg gør ikke dette ret ofte. (latter)

 

Mennesker… et individuelt menneske er den allerstørste ting i al skabelse. Et menneske er det største af noget væsen nogen steder, og jeg har rejst en hel del rundt. Jeg har været i forskellige dimensioner. Jeg har set forskellige dele af skabelser som er absolut forbløffende, og jeg har aldrig mødt, aldrig truffet – aldrig endog haft et tættere møde – med et væsen så storslået som et menneskeligt væsen.

 

Og jeg siger dette, men; menneskelige væsener er vidunderlige indtil de går ind i en organisation. (latter) Enhver organisation – et selskab, en kirke, en velgørenheds forening – jeg er lige glad hvad det er. Hvad er det med mennesker? Vidunderlige individuelle, men i det øjeblik de organiserer sig, har I kontrol problemer, magt problemer, hierarki problemer. Det er her den seksuelle energi virus kommer ind. Det elsker organisationer.  Og… Du kan ikke stoppe mig Cauldre. Det kunne potentielt endog have indvirkning på denne organisation af vidunderlige væsener, men det vil det sandsynligvis ikke. (Adamus leer)

 

Når mennesker organiserer sig bringer det det allerværste frem i dem. Hvorfor er det sådan? Hvorfor er denne dynamik sådan? (nogen svarer) Pardon?

 

Lara: Den er ikke bestemt til at være organiseret.

 

Adamus: Ikke bestemt til at være organiseret. Bingo! Du får en Adamus præmie i dag. Denne lille søde krammer… ja, ja. (han giver hende en stor lyserød tøj kanin, og tilhørerne responderer ”ah” og klapper) denne nuttede lille tøj bjørn! Ja. Rejs dig op et øjeblik så alle i verden kan se det. Ja, et nuttet lille tøjdyr.

 

Lara: Tusind tak.

 

Adamus: Ja. Ja. Du har fortjent den. Godt. Der er én mere tilbage. Vær virkelig skarp. Vær virkelig oppe på tæerne.

 

Absolut, i sidste instans, suverænitet handler om kærlighed, at acceptere og eje jer selv. Det gør det.

 

Så organisationer lige nu tager dette væk. Det gør de virkelig. Organisationer generelt ønsker ikke suverænitet. De ønsker ikke en masse individuelle; de ønsker konformitet, ensretning. De ønsker regler. De ønsker føjelighed. Så her har I prægtige mennesker, men de organiserer i grupper.

 

Men som I ved. Indeni – vel, ikke for at nævne jeres familier – I ved, indenfor jeres virksomheder, indenfor jeres politiske organisationer.

 

Så jeg har taget et sidespring, men det elsker jeg at gøre. Så hvor var vi?

 

Eksplodere! Varm sommer, lang varm sommer, alle disse energier somkører. Hvor vil I befinde jer?

 

Mary Alyce: På stranden.

 

Adamus: På stranden. Det er nøjagtig hvor I burde være! Hvem sagde det? Du får den anden præmie. (latter da han giver hende en stor gul plys kylling) På stranden. Tak for det.

 

Ah ja, så, Linda, er det alt du har bragt med i dag? (nogen siger, ”æg” refererer til de andre Påske dekorationer) Æg? Æg. Vi kunne pantsætte noget af maden. Vi kunne få Leende Bjørns tallerken og give den væk.

 

Linda: Jeg har almindelige Adamus præmier.

 

Adamus: Adamus præmier. Der er ikke noget der er mere eftertragtet i hele skabelsen end en Adamus Præmie – andet end et lille tøjdyr ven. Ja. Godt.

 

Så hvor vil I befinder jer denne sommer og dette efterår medens alt dette finder sted? (en eller anden siger Lave vejrtrækninger”) Vejrtrækning. (en anden siger ”le”) Le af det. Forstå, at det er fuldstændig passende. I behøver ikke at gøre noget. I behøver ikke tage dette ansvar på jer. I behøver ikke redde verden. I kan faktisk bare nyde livet. Det er her I skal være denne sommer – nyde livet, hvad så end dette betyder. Forpligte jer til jer selv, som vi talte om i forrige måned. Forpligte jer til jer selv. Hvad så end det betyder. Give jer selv denne gave. Acceptere jer selv og den kærlighed som I fortjener så meget.

 

Fire Problemstillinger

 

Så, fire ting foregår indeni jer lige nu, indeni hver eneste af jer, og du kan skrive disse på tavlen, kære Linda, kortfattet. Du ser aldeles henrivende ud i dag. Er det (tilhørerne samtykker) - ja! – er der en særlig anledning?

 

Linda: Nej. Jeg kom bare til at spilde på den jakke som jeg skulle have haft på.

 

Adamus: Oh! Vel, godt. (nogen latter) Martyrium før mødet begynder er godt.

 

Linda: Du ved, dagen efter Langfredag. Hvad havde du forventet? (latter)

 

Adamus: Fire ting som foregår lige nu indeni jer. Ting som I skulle være opmærksomme på. Ting som I muligvis vil sige ”Aha til, jeg vidste det.”  Jeg fortalte jer det, at I allerede ved hvad det er jeg vil fortælle jer, men I kan bare ikke fatte det. Fire ting som foregår.

 

Det første, og dette er et stort et. Det vil muligvis tage et stykke tid at indse hvor stort det i virkeligheden er. Men før jeg kommer ind på det, lad mig sige, I forstod alle at jeres DNA er – chtt! chtt! chtt! – er blevet omskabt, rekonstrueret. I er under ombygning. I laver om på jeres energiankre, hvordan I holder jer selv i virkeligheden, hvordan I gør jer selv i stand til at være, at tænke, at huske, at bevæge jer. I laver om på alt dette.

 

I laver om på en mængde, niveauer af lys og energi som I kan bringe ind i jeres virkelighed. Endskønt det nogle dage er virkelig intenst og I prøver at lukke det ude, men I indser, at det ikke er muligt. Der er enorme mængder af dette lys og energi.

 

1. - Mental/Kreativ Integration

 

Så her er hvad der sker lige nu. Det kan ændre sig næste måned, men lige nu, her er en form for hvad der sker.

 

Først og fremmest, har I hovedsagelig været et mentalt væsen. Det meste af tiden har I fungeret gennem sindet med mentale tanker. Analyserende ting, vurderet, bedømt dem, puttet dem i nydelige små mentale kamre. Omkring 96 % af den tid I har brugt i det mentale aspekt af jer selv i jeres hverdagsmiljø.  Fire procent går til det kreative, og det er noget af en forbedring, fordi blot for nogle få år siden var det omkring 1 %.

 

Så, det har taget noget af et spring, et meget hurtigt spring, fra i stedet for at have det venstre hjerne/højre hjerne scenario, har det i stedet skiftet fra mental til kreativ, og nu begynder de at smelte sammen.

 

Forestil det på denne måde. Forestil jer en vask i køkkenet eller badeværelset – en gammel vaskekumme – og den har en hane til koldt vand herovre og en hane til varmt vand. Og I bliver nødt til at skrue på dem begge for at blande dem. Eller bare bruge én, for det er blevet irriterende. Det er skoldhedt fra den ene og iskold fra den anden. Det er en god analogi for den mentale og kreative – mentale og kreative integration. (til Linda)

 

Forestil jer nu at de er sammen i den samme hane, ligesom det de fleste af jer bruger hver dag. I skruer op for vandet. I får en bestemt mængde tryk, og I kan tilpasse temperaturen hvad enten I vasker jeres hænder, vasker potter og pander eller har brug for et koldt styrtebad.

 

Dette er væsentligt, og jeg siger ikke at det er 50-50 lige nu, men muligheden for at blande dem sammen, så det ikke blot er mentalt og derefter kreativ, og derefter mental, og derefter mental, og derefter mental, og derefter lidt kreativ.  De løber sammen. Så I har nu en kombineret bevidsthed inde i jer selv som er kreativ og mental.

 

Det lyder vidunderligt, gør det ikke? Ønsker I mere? (tilhørerne siger ”Ja”) Øh, I siger dette, og derefter sker ændringerne. Og pludselig siger I til jer selv, ”Hvorfor fungerer det ikke som det plejede at gøre?” Kold hane, varm hane, nu en enkelt hane – det vil komme til at føles anderledes et stykke tid. Det vil påvirke jeres drømme, for en hel del af tiden var drømmene meget mere bogstavelige, meget mere mentale, og nu får I mere kreative strømme i drømmene. Det vil komme til at få indvirkning på jeres tankeproces, i særdeleshed omkring at tage beslutninger – beslutnings-problemer – fordi det meste af tiden bruger I en mental energi på noget som skulle have været kreativ.

 

Så nu blander I det sammen. I har allerede gjort det. Det er allerede blevet gennemført. Men nu, hvis I forstår det, hvis jeres sind forstår det, kan I slappe en lille smule mere af, fordi det ændrer måden hvorpå I nærmer jeres situationer, problemer.

 

Og denne nye integration af kreativ og mental vil også tilføje farver, dybde og dimension til alt hvad I laver. En pragtfuld tid, som jeg nævnede lige før, at påbegynde et projekt, en forretning. Ser I, en masse af jer har prøvet forretningslivet før. I har været meget mentale omkring det. I blev nødt til at regne det ud, inden I gjorde det. ligesom I som menneske prøver at regne det ud, prøver at komme til at kende jer selv. Det er faktisk en kreativ proces.

 

Kreativitet er vanskeligere for sindet – men faktisk, i sidste ende, meget lettere – men mere vanskeligt for sindet, fordi det kan lide at regne tingene ud. Det kan lide at vide hvor minefælderne befinder sig. Det kan lide at vide hvad de forskellige scenarier er. Det er sindet i arbejde som prøver på at regne det ud, og det er grunden til at de fleste af jer ikke har gjort de ting som virkelig er jeres passion, fordi I prøvede på at regne det ud på forhånd. I prøvede at tænke det frem.

 

Kreativ er… I kan forestille jer det som en meget frit flydende energi, meget ekspansiv. Kreativ ville være som – lad os forestille os det et øjeblik – en farverig væske som kan ændre farver hvert øjeblik, som ændrer sin tilstand fra at være en væske, til en gas øjeblikkelig, og derefter tilbage igen til en væske eller noget andet som den ønsker at være. Den kan flyde opad, nedad. Det har faktisk ingen betydning. Hvad enten det mentale er meget lineær, meget defineret, tjener et stort formål, vidunderligt formål. Det holder jer her, af en grund.

 

Så nu er det vanskeligt, for i det kreative følger det ikke de gamle mønstre. Det kræver at I har tillid til jer selv – dette Ahmyo, tilliden til dig selv. Så man kunne sige i dette første scenario, at det mentale og det kreative er integreret lige nu. Det er en smuk ting. Aldrig udført tidligere af større mængder af mennesker. En del individuelle har gjort det.

 

Har I bemærket at vi ikke har en stor tekstbog. I havde ikke brug for at gå til en masse undervisning. I behøvede ikke at studere det, for det ville på en måde have besejret formålet. Men det sker. Det sker. Det er her.

 

Så lad os tage en dyb indånding med dette.

 

(pause)

 

Lad os tage en dyb indånding med dette.

 

Integrationen. Det vil komme til at forårsage nogle ændringer på den måde I har tacklet tingene. Det vil forårsage nogle ændringer selv i jeres passionsplan, men alt sammen hvad I ville kalde for det gode.

 

I befinder jer i en meget kreativ proces her lige nu på den spirituelle Vej. I har forladt den mentale spirituelle sti for et stykke tid siden. Og nu befinder I jer på den kreative spirituelle sti. Det er grunden til at vi prøver at forenkle tingene. Prøver at destillere dem, koge dem ned. Komme væk fra det mentale.

 

En masse mennesker har stadig behov for den mental-spirituelle sti – at studere ritualer, studere discipliner, studere Mestrene. I er ude af dette – kreativ spirituel oplysthed. Det er nummer et.

 

 

2. - Disintegration (opløsning) af det emotionelle selv

 

Nummer 2. En stor del af selvet som I har prøvet at komme til at kende i løbet af årene, en stor del af dette selv, var jeres emotionelle selv, jeres emotionelle selv, og lige nu opløser det sig. Det bliver disintegreret. Det falder fra hinanden. Godt? Godt, ja. Ja. Absolut.

 

Det som sker, i særdeleshed, når det kreative/mentale smelter sammen, er at der faktisk ikke er plads til det længere for det emotionelle selv, dette lille uopdragne barn. (Adamus leer) Ja. Denne lille ting – vel, det er faktisk en stor ting, vil råbe op og vil meget ofte forstyrre jer. Som I ved, emotionen kommer fra sindet, absolut 100 % mental. Det er sindets dårlige imitation af ægte sjæle følelser.

 

Så sindet opfandt dette – det var en form for jalousi, som ikke havde ægte følelser – så det opfandt emotioner. De er umodne. De er urealistiske. De er krævende. De er selviske uden at være selvopfyldte.

 

Emotionerne kunne aldrig få nok. De var energislugere. De nærede sig af det virkelige dig. De næredes sig af andre mennesker. De forårsagede små raserianfald. De fremkaldte vrede. De fik dig til at kigge på ting med meget umodne øjne.

 

Så lige nu er det emotionelle selv gået i opløsning.

 

Kathleen: Woo hoo! (Adamus leer og tilhørerne ler)

 

Adamus: Kathleen, kunne du komme herop og gøre dette? Lad mig sige det igen. Og lige nu er det emotionelle selv gået i opløsning.

 

Kathleen: Woo hoo! (Adamus ler, mere latter og klapsalver) Det er gode nyheder; og nu det dårlige.

 

Så hvad sker der? Hvad sker der nu med den måde I føler på omkring jer selv når dette emotionelle selv er blevet opløst? Hvad sker der? Jeg vil give dette over til Aandrah, hvis du vil give hende mikrofonen.

 

Hvad sker der? I har set det i mange af dem som I arbejder med – så vær venlig at rejse dig og komme herop – når det emotionelle selv begynder at opløses.

 

Aandrah: Det har skrigende anfald.

 

Adamus: Absolut, det har skrigende anfald. Ja. Du behøver ikke fortælle mig det, fortæl dem det. (latter, da han peger på tilhørerne)

 

Aandrah: (til tilhørerne) Skrigende anfald.

 

Adamus: Skrigende anfald. Skrigende anfald, fordi det var vant til at få sin vilje. Det var vant til at afspille jer meget, meget godt, ligesom en violin. Det var vant til at I uforvarende, måske ubevidst, stjal energi. Det var den måde som mange gange fik jer til at føle jer levende, når denne lille emotionelle møgunge kom frem og begyndte at kommandere og krævede, tvangsstyrede den spirituelle dig.

 

Lige nu visner det bort. Det har ikke noget sted, og naturligt nok, når dette sker, vil det begynde at skrige højlydt. Det vil give jer anfald af vrede, anfald af mærkværdige ting, emotioner som I troede I havde fået kontrol over for længe siden – jalousi, andre har mere end jer. Det vil have en måde at skrige op på, som ”Hvorfor får jeg ikke flere penge, mere opmærksomhed? Hvordan kan det være at de ikke siger noget pænt om mig?” Mærkelig små ting, og en del af jer tænker, ”Vel, det er så mærkeligt. Hvorfor tænker jeg dette? Jeg troede at jeg var ud over det.”

 

Vel, lige nu gør det emotionelle selv oprør. Det er i lighed med… tak (til Linda, som rækker ham en drink) Det er noget i lighed med den slemme heks i Troldmanden fra Oz, når vandet blev kastet på hende. Skrigende, skrigende, ”Hjælp…”

 

Kathleen: Jeg smelter! Jeg smelter!

 

Adamus: Kom herop og gør det. (latter) Det er ligesom den slemme heks i Troldmanden fra Oz som skriger...

 

Kathleen: Jeg smelter! Jeg smelter!

 

Adamus: (ler) Tak. Tak. Du gør det så meget bedre. Kunne du have lyst til at kanalisere heroppe en dag? (Adamus leer) Så, ja. Hun sagde ja. I hørte det alle sammen. Kameraet fangede det. Kameraet kigger på dig lige nu. Læg mærke til det, læg mærke til dem der vinker til dig. (masser af latter da kameraet bevæger sig frem og tilbage) Oh ja! Og der er fire af dem nu.

 

Så, absolut, det smelter. Det smelter. Det forsvinder.

 

Der sker et par ting mere. Det søger desperat efter at beholde dets position. Det vil komme til at true jer. Det vil komme til at gøre alle former for mærkelige ting. Det vil komme frem om natten i jeres drømme. Det vil dukke op i de mest upassende øjeblikke. Det vil komme til at slås med jer. Men lad være med at bekymre jer om det. I tager blot en dyb indånding og siger, ”Dø, din heks!” (masser af latter) ”Det var så det! Farvel! Jeg kastede vand på dig; du forsvinder. Jeg vokser op eller vokser ind; du forsvinder, farvel for altid. No más.”

 

Så, kære Shaumbra, men nogle enkelte ting sker når det emotionelle selv forsvinder. Det har været ligesom en dårlig ven, men en ven som altid var der, og en del af jer begynder at længes efter denne form for funktionsforstyrrende samspil, som I altid havde med det. Så der vil blive en lille bitte del af jer som længes efter at få blot en lille smule af det tilbage. Vær opmærksom på hvem I vælger som venner i denne tid, for de vil være interessante pseudo-erstatninger for det emotionelle selv som er forsvundet.

 

I kan også finde ud af, at I pludselig indser at det emotionelle selv havde en mærkelig måde at dele sine måltider med jer – dets energier fodrer måltiderne fra andre mennesker. Det ville tage en stor tallerkenfuld og give dig en lille smule af denne tallerkens energi, som det blot havde taget fra en anden, men i det mindste fik du noget. I det mindste gav det dig morgenmad..

 

Så en del af jer vil nu komme til at være energi utilstrækkelige. Vitaminer vil ikke være til nogen hjælp. Smoothies vil heller ikke være i stand til at hjælpe på det. En del af jer vil desperat søge efter energi fra et eller andet sted.

 

Stop. Stop op lige her og nu. Tag en dyb indånding. (Adamus tager en dyb indånding) tag en dyb indånding og her sige, ”Jeg Er den Jeg Er. Jeg er mit eget køleskab. (latter) Det er alt sammen inde i mig. Jeg er kokken. Jeg kan skabe dette. Jeg har ikke brug for at gå andre steder hen.”

 

Der kommer energi ind alle steder fra. Alle steder. Der er en overflod af overflod. Vi har en overflod af energiforsyning på Jorden lige nu – kosmisk energi, der er – så meget af det at det indvirker på mennesker. Men når I føler dette behov for næring, så tag en dyb indånding – det er lige her (i det indre). Det er lige her, og det kommer ind fra de frie kilder – kosmos, jeres guddommelighed, hver eneste del af jer – så tag en dyb indånding og føl det.

 

Så, mine kære venner, I vil komme til at høre en råben og skrigen fra det emotionelle selv. Hvad vil der komme til at ske med det? Hvad vil der ske med det?  For jeg véd at nogle af jer virkelig er bekymret for om I vil komme til at gøre det fortræd. I har lyst til at pleje det. I har lyst til at bringe det tilbage og sige, ”Jeg er så ked af at have været sådan et spirituel skvat. Jeg er ked af at jeg har prøvet på at slippe af med dig.” Hvad er det der sker?

 

Shaumbra 1 (kvinde): Det vil transmutere, omdanne sig, ikke?  

 

Adamus: Omdanne sig. Absolut. Det er alt hvad det vil gøre. Det har været fanget i et lille barn. Det har været fanget i en umoden teenager, og nu vil det omdanne sig til Jeg Er. Jeg Er.

 

Så lad os tage en dyb indånding med dette…

 

 

3. - Tid

 

En anden faktor – en vigtig faktor – nummer tre: Tid. Men I ved allerede dette. Tid er faktisk… for det første, tid er essentielt en illusion. Det er faktisk en illusion. Tid har det med at være mental, så når det kreative og det mentale smelter sammen konceptet af tid, hvilket I er dybt ankret i – hvad er klokken Bonnie?

 

Bonnie: Jeg må se efter.

 

Adamus: God, godt. Hun sagde ”Jeg må se efter.” Jeg er glad for at hun ikke vidste det oppe i toppen af hendes hoved.

 

Konceptet af tid ændres, og I begynder at indse hvor fleksible det faktisk er. I begynder at indse at det er et energetisk redskab. Men, I begynder også at indset hvor meget et fængsel det har været for jer.

 

Når tiden skifter, vil I indse at den kan gå baglæns og forlæns og sidelæns, og lige så sjovt som det lyder – at være i stand til at gå baglæns i tid… og jeg taler ikke om lineær tid; jeg taler om erfaringsmæssig tid. Det er noget af en forskel. Jeg vil forklare.

 

Så lineær tid er jeres ur. Lineær tid kalkulerer med bevægelserne af solen og stjernerne og alt dette. Det handler om hvordan de fleste mennesker baserer deres dage. Erfaringsmæssig tid er rækkefølgen af begivenheder som har fundet sted, visdommen som er blevet høstet fra disse oplevelser, og udvikling eller afsløring af det næste sæt af store potentialer. Det er min definition af tid udenfor urene som I bærer.

 

I begynder pludselig at indse, at tid er meget medgørlig. I kan gå tilbage i tid. Ikke til en 1823 form for tid, endskønt I muligvis kunne, men det har I ikke lyst til. Det var ikke et ret godt år. Men I kan gå tilbage gennem erfaringsmæssig tid. I kan gå tilbage gennem rækken af begivenheder og opfattelsen af disse begivenheder, visdommen som var destilleret, kogt ned fra disse begivenheder. I kan gå tilbage når som helst.

 

Og når I gør det, vil I få en interessant afsløring, hvor I vil sige, ”Vel, det er mærkeligt. Det er alt sammen splinternyt. Selvom jeg er gået tilbage i tid, så føles det somom det er fremtiden,” fordi, på en mærkelig måde, så er det det. Lad mig forklare.

 

Når I ekspandere jeres bevidsthed – og der er det undertiden hvor ord er så begrænsede – tænk ikke på udvidelse som… kunne du lige holde denne søde? (række Linda sin kop)

 

Linda: Med glæde.

 

Adamus: Tænk ikke på ekspansion som noget – ydre (strækker armene ud). Ekspansion, er på en meget mærkelig måde faktisk nærmere som dette (bevæger hænderne sammen). Så, sindet siger, ”Vel, nej. Dette er at kollapse.” Nej, det er at destillere. Så, når I ekspanderer jeres bevidsthed, tydeliggør I det faktisk, forenkler det, koger det ned.

 

Så hvis I går tilbage i tid, erfaringsmæssig tid, som I kan gøre til hver en tid I ønsker, indser I pludselig at det er splinternyt.  Og I vil sige, ”Jeg troede Adamus sagde vi kunne gå tilbage i tid. Jeg er i fremtiden.” Er I virkelig? Er dette rum virkelig nyt i dag? Hah.

 

I kan gå tilbage, og den oplevelse som var, ændres pludselig – alting omkring den – således at det synes nyt. Det er ikke hvad det var før. Hvorfor? Fordi I besøger det nu med ny bevidsthed, med et par nye øjne. Altsammen en kompleks måde for at forstyrre jer et øjeblik, og sige at tiden er ændret; erfaringsmæssig tid, men den vil også indvirke på jeres lineære tid. Det er en god ting. Er det? Hvad er faldgruben? Altid at behøve at spørge en eller anden om hvad klokken er, ja.

 

Hvad er… (Sart siger ”Få et ur!”) Få et ur, ja. Hvad er udfordringerne når I befrier jer selv fra restriktionerne af tid? I kommer for sent til aftaler. Ja. Ja.

 

Garret: Eller I kommer for tidlig.

 

Adamus: Du er altid tidlig til aftaler, ja.

 

Det som sker, er at I føler jer meget urolig omkring ting. I har været vandt til at kalkulere jeres bevægelser, jeres mentale processer gennem dagen, baseret på tid. Selv jeres sult om morgenen, jeres træthed om eftermiddagen, jeres afslapning om aftenen – hvad det så end er – var det alt sammen frembragt for hele dette system af tid.

 

Når denne tid begyndte at skifte, eller til sidst forsvinder, vil det afstedkomme at I vil føle jer en anelse mærkelige, og når det sker, hvad vil så I gøre? (Nogen siger ”vejrtrækningen”) Nej, jeg sagde, hvad vil I så gøre? Dette er hvad jeg vil gøre. I vil prøve på at gå tilbage! Og I vil sige, ”Oh, jeg kan ikke klare det. Det er lidt for overvældende. Du godeste, hvilken forfærdelig dag og jeg er bange for at gå i seng og sove i aften, så jeg vil gå baglæns. Jeg ønsker at gå tilbage til, vel, jeg vil læse noget af Tobias’ stoffet, for det vil faktisk bringe mig tilbage i tid.” (latter) ”Han var virkelig sød og rar og han beholdt sine øjne lukkede.” (mere latter)

 

Linda: Hvad er nummer tre?

 

Adamus: Oh, tre er tid.

 

Linda: Tid. Ingen tid? Tids ændring? Tid…

 

Adamus: Bare slet og ret tid.

 

Linda: Okay.

 

Adamus: Så det ændrer sig altsammen, og I vil komme til at føle det ubehageligt. Selv jeres krop, som prøver på at justere til ny tid/ingen tid. Og derefter vil det komme til at gøre ondt, fordi jeres krop er vant til den måde I er blevet trænet til at føle. I har trænet den til at sove på bestemte tidspunkter, spise på bestemte tidspunkter, og lave de andre kropsting I laver til bestemte tider, så det vil komme til at føles ubehageligt. Jeres sind vil gå amok, specielt for Jomfruer (Adamus ler), fordi det ikke vil blive så forudsigeligt længere. Det vil ikke blive så forudsigeligt.

 

Hvad gør I? Ja, I tager en dyb indånding. I tager en dyb indånding. Det er der I har tillid til jer selv. Det er hvor I lader jer selv få jordforbindelse, men ekspansivt. Hvor I lader jer selv koge det ned til det basiske. Hvor I holder op med at spørge, ”Hvad er der galt med mig? Hvad er der galt med mig?

 

For det første, nå I spørger, ”Hvad er der galt med mig,” hvad rigtig mange af jer gør – måske ikke nøjagtig disse ord, men en anderledes terminologi, Hvad er der galt med mig?” – uheldigvis - vil I få svaret! I vil få en lang liste fra alle aspekterne, fra universet, alle steder fra. ”Oh! Hun ønsker at vide hvad der er galt med hende. Vi vil fortælle hende det!” Lad være med at stille det spørgsmål mere.

 

Så I siger, ”Jeg Er den Jeg Er. Skrid! Jeg Er den Jeg Er.” Stil ikke længere dette spørgsmål. Og spørg ikke, ”Hvem er jeg?” Oh, du godeste, det er sådan et dårligt spørgsmål at stille. (Adamus ler)

 

Så det fjerde element af energetiske ting som I gennemgår. Ja, Leende Bjørn?

 

Leende Bjørn: Kan jeg bruge dette som en streamer – ”Jeg Er det Jeg Er. Skrid? (latter)

 

Adamus: Ja. Jeg ville være en anelse forsigtig omkring hvem du kastede den efter. Tag ikke til Boulder. (latter) Og tag ikke til Texas. (Adamus ler)

 

Leende Bjørn: Hvordan med South Carolina?

 

Adamus: Absolut. Det er altsammen dit. Det er alt sammen dit, og tak fordi at du spurgte.

 

 

4. - Flere-trins-scener

 

Så den fjerde kvalitet af ting som I vil komme til at gå igennem lige nu, og vær med mig omkring denne. I har fået denne nye scene heroppe. Smukt, ja. Meget dyr. Meget dyr, alt dette. Det var ikke gratis. Så rejs jer op, tøm jeres lommer før I forlader salen i dag. (latter) Cauldre ville have elsket at kunne have sagt dette, men jeg kan. Jeg laver ikke sjov!

 

Så, under alle omstændigheder, kære Shaumbra, I har fået denne flotte nye Scene. Det er en, lad os kalde det, en sansning, dimension. Jeg er det andet. Jeg vader frem og tilbage her og jeg er… hvad laver jeg i dag, kære Linda? 

 

Linda: Spiller klog.

 

Adamus: Spiller klog, gør jeg? Provokerer?

 

Linda: Nej! Det var en joke.

 

Adamus: Provokerer, måske.

 

Linda. Pirrer.

 

Adamus: Forstyrrer!

 

Linda: Ohhhh.

 

Adamus: Det er min gave. Jeg er en stor forstyrrer

 

Edith: Ja, helt sikkert.

 

Adamus: Ja, helt sikkert. Ja, jeg forstyrrer, fordi vi somme tider har brug for det, af og til for at få os ud at den mentale energi, en lille forstyrrelse. Når jeg forstyrrer, så kan de sande energier, som I har kaldt på, komme ind, for ellers tænker I for meget på dem, og de er på en måde blokerede. Men en lille smule forstyrrelse – swfft! – I får en indsprøjtning af jer selv. Hvilken storartet ting.

 

Så, vi har fået scenen heroppe, en smuk scene. I ønsker at se mig gå flerdimensionel lige her for øjnene af jer? (tilhørerne siger ”Ja!”) Sæt et af disse kameraer på mig. (Tv skærmen bagved Adamus viser pludselig en gentagelses billede af ham i det uendelige) Forbløffende! (tilhørerne leer og siger ”Waw!”) Forbløffende! Og de sagde, at det ikke kunne gøres!

 

Næste, har I lyst til at se mig gå på vandet? (tilhørerne siger ”Ja!”)

 

Linda: Nej!

 

Adamus: Jo

 

Linda: Nej, for pokker!

 

Adamus: Gå på vandet! (han hælder noget vand ud på gulvtæppet og går derefter på det; tilhørerne leer og klapper) Og de sagde at det ikke kunne gøres! (masser af latter) Tak.

 

Linda: Jeg sagde nej.

 

Adamus: En forstyrrelse! En midlertidig forstyrrelse, en lille indsprøjtning af jer selv. Nogle andre tricks oppe i mit ærme? (latter)

 

Så, det der sker, er at der er en scene, og der er mig. Og det er interessant, at det er hvad I opfatter, men ofte adskilt. I iagttager mine bevægelser gennem Cauldre, almindeligvis uvidende om scenen. I fokuserer bare på denne ting.

 

Interessant. Mens jeg var her oppe og talte, var der også mange andre scener rundt om. Mit livs scene, scenen af hvor I tager hen for at udspille jeres oplevelser, drømmescener, og de er alle, de er der faktisk lige her. Og det er ikke bare mig som bevæger mig rundt heroppe. Der er nogle venner med mig i dag som bevæger sig rundt.

 

Pointet er, at I kommer til at være flerdimensionelle. Med andre ord, I begynder at opfatte forskellige rækker og forskellige niveauer af virkelighed omkring jer. Den vil ikke være singulær. Sindet har det med at adskille ting. Den kan lide opdelinger.  Det er somom den tænker, at alting er nydelige ordnede former. Men skabelsen kommer nu ind, og det vil komme til at ændre dette, så det bliver flerdimensionelt. Det er en god ting, ikke sandt? Men hvad er udfordringerne? Hvad er udfordringerne? David?

 

David: Desorientering.

 

Adamus: Desorientering, absolut. I kan lide det nydeligt og enkelt eller nydeligt – faktisk ikke enkelt; I kan lide det kompleks – men I kan lide det nydeligt og rent. I kan lide det usædvanlig sammensat. Med andre ord, en enkel dimension, men I prøver at gøre det meget kompleks. I bevæger jer ind i en tilstand af væren, så I vil komme til at opfatte mange dimensioner omkring jer, og det vil komme til at blive desorienterede fysisk og mentalt. Og det kan til tider blive skræmmende.

 

Nogle af jer har haft oplevelser i løbet af de sidste par uger, har følt at I var ved at gå ud af jeres krop. Og hvad gjorde I så? I greb fat, I prøvede på at gå tilbage. I lavede indåndinger. I stampede med jeres fødder. I gjorde alle mulige ting. Det skræmte jer. Forståeligt, for hvad sker der når I glider udover? Men I giv jer selv tilladelse til at gøre det, blot på en fin og blid måde. Der er så meget mere derude.

 

Og det kreative elsker det. Det kreative forstår det. Det kreative bader i det. Det – bliver ikke næret af det – men det gør det kreative levende, så det kan blive flerdimensionel, så det kan erfare at der befinder sig mange scener lige her. Der er mange virkeligheder som alle finder sted på samme tid.

 

Prøv dette. Hvis I nogensinde får denne følelse, denne vaklende følelse af at virkeligheden pludselig skifter - den typiske reaktion er at holde jeres øjne vidt åbne, for øjnene er den ting som muligvis mere end noget andet, andet end sindet, forankrer jer til virkelighed. Men jeres øjne er også den største bedrager af virkelighed. Den største bedrager.

 

Luk jeres øjne. Luk jeres øjne og føl dimensionerne omkring jer. Sindet vil sige, ”Vel, men når det ikke kan ses med øjnene, så eksisterer det ikke.” Ah! Ah, en stor løgn. En rigtig stor løgn. For når I lukker jeres øjne, kommer det kreative frem. Det kommer frem i området for det tredje øje. Det vil lave en meget smuk forbindelse med sindet, så sindet kan begynde at forstå flerdimensionelt uden at forsøge at kontrollere dem.

 

Ved dette punkt, med øjnene lukkede og energierne fokuseret i området for det tredje øje, kan det kreative nu befale energierne på en meget smuk måde. Ikke som sindet plejede at gøre det, men det kreative frembringer disse energier. Det vil ikke lade sindet tage kontrol over det. Så derfor kan I bringe det frem. I kan bringe det frem.

 

Så disse er mine fire… flere-trins-scener, vil være nummer fire.

 

Linda: Flere-trins-scener?

 

Adamus: Flere-trins-scener. Scener. Teatre. Virkeligheder. Dimensioner. Flere-trins-scener. I bevæger jer ind i dette.

 

Så jeg bringer disse fire ting op, for at hjælpe jer til at forstå hvor I befinder jer, hvad det er I gennemgår lige nu, for af og til ved jeg at I ængstes. Somme tider ved jeg at I undrer jer over om I gør det rigtigt, hvad opskriften er. Det er altsammen udarbejdet. I gennemgår blot en forrygende masse forskellige ting lige nu, mere end I nogensinde har gennemgået i en enkelt tid.

 

Så lad os tage en dyb indånding med dette… og jeg vil dække mere af det ved vores fremtidige møder, de forskellige ting som sker.

 

Og nu kunne jeg tænke mig at komme til pointet før vi tager spørgsmål og svar. (Linda fniser)

 

 

Guru Dilemmaet

 

Og det andet punkt, måske det femte, men jeg har ikke lyst til at sætte det… det fortjener sit eget ark papir. Det fortjener dets egne ting, for det er en anden udvikling I gennemgår. Det er faktisk et dilemma. Det er et dilemma. Det er hvad jeg vil kalde guru dilemmaet. Og hvad betyder det?

 

Det betyder, at her er I, væsener som er blevet oplyste og har tilladt dette at komme ind i jeres hverdags liv; spirituelle væsener på en spirituel Sti; almindeligvis kommet forbi dette koncept om at komme til at kende jer selv, så I endelig kan være jer selv.

 

Linda: To m’er?

 

Adamus: Dilemma. To m’er.

 

Og I har en særlig arketypisk koncept af denne ting kaldet oplysthed og guru, og det er meget forstyrrende. Fordi I sætter dette som Standard eller eksempel, det strålende lys på jeres Vej og siger, ”Jeg må være sådan. Jeg må være – for at være mit spirituelle selv – må jeg gøre som guruerne gjorde.”

 

Ligesom vi talte om lige før, afmontere hele dette koncept af at komme til at kende jer selv, er det også tid til at afmontere hele dette koncept om guru som I aspirerer til at blive.

 

Lad mig give jer et eksempel, og når jeg gør det, tænk på hvad jeres guru dilemma har været. Hvad tænkte I, i det menneskelige sind, at I behøvede at blive? For jeg kan fortælle jer det lige nu, det er faktisk ikke hvad I behøver at være.

 

Yeshua, Jesus, siden vi er lige midt i denne højtidelighed, påsken. Blot tænk på energien af Jesus et øjeblik, denne som I lærte om da I var yngre. Rolig, fredfuld, healer, kunne gå på vandet, som jeg beviste i dag, alle kan gøre dette, glorie over hovedet, langt hår, skæg, ja. Sandaler, klædning. Ja, absolut. Får, små lam. (latter) Mine kære venner, lige så humoristisk som det er, dette er det billede som I fik.

 

Så, den virkelig Yeshua? Det mest utålmodige menneske jeg nogensinde har mødt! Absolut, komplet utålmodig, havde ingen tålmodighed overfor dumhed, for regler, hadede organisationer, kunne ikke lide tid, kunne ikke lide driverter. Hvorfor? Fordi, nedenunder, endskønt han ikke var et sjælevæsen, bragte han så mange aspekter ind eller energierne af jer. Og utålmodighed – ”Lad os gå i gang med dette!”

 

Han var kendt for slagsmål. Boom! Et stød lige i ansigtet. Slået til jorden. Dette står ikke I Bibelen, gør det?  Det ville ikke gøre dem noget godt, at sætte dette ind, tænkte de. Han kunne lide at spise meget. Han blev lidt tyk senere hen. Han fik en lidt… hm… (Adamus gestikulerer ”stor”) ting kørende.

 

Han var kendt for at svovle og bande. En masse mennesker som var bange for ham. Han var en rebel, en revolutionær og han var intolerant. (Adamus leer) Et elskeligt væsen, fuldstændig medfølende, men absolut utålmodig. Det er ikke det smukkeste portrætbillede af ham, men han er hvad mange stræber efter at blive. ”Jeg må være som… hvad ville Jesus sige?” Jesus ville sige, ”Se at komme af vejen!” (masser af latter og klappen) Ked af det, jeg undskylder for at være så respektløs, men det er…

 

Linda: Nej, du er ikke!

 

Adamus: Det er sandt! Det er som ”Kom væk, vi har arbejde at gøre. Vi er her for at sprede frø på denne Jord med Kristus bevidsthed, Kristus, krystal bevidsthed, til en ny alder som er ved at vinde frem. Kom videre med det! Kom videre! Tag af sted til en anden planet, gå et andet sted hen, for dette er et sted hvor vi vokser og ekspanderer.”

 

Så han var noget af en revolutionær. Og nej, de skrev ikke om dette, for hvad ville der så ske? Alle ville forsøge at være en revolutionær; organisationerne, som jeg ikke kan lide, kunne ikke klare dette.

 

Tænk på den kære Buddha et øjeblik. Kære Buddha. Jeg talte med ham forleden dag, for resten. Ikke for at nævne navne eller sådan noget… (latter) ”Buddha”, sagde jeg, ”Buddha, vi har arbejde at gøre?”

 

Buddha var neurotisk, han havde forbier, en masse forbier. Der var særlige former for insekter og småkryb som han var dødelig bange for. Han var neurotisk. Han var nødt til at rense sine hænder og fødder hele tiden. Han var meget selvisk, i den dårlige betydning af ordet selvisk. Han stjal energi fra alle og enhver. ”Oh, her kommer Buddha. Af vejen, han prøver at stjæle energi.” Og han kunne aldrig falde til nogen steder. Han havde valgt at blive født i en pæn rig familie; men han kunne ikke finde sig til rette der.

 

Han havde dæmoner som fulgte ham hele tiden. Han var måske det som I ville kalde en multiple personlighed, personlighedsspaltet, sprang frem og tilbage, som en masse neurotiske mennesker gør – et øjeblik en hellig mand, det næste øjeblik en total nar. Og han blev fornærmet hvis I var iklædt bestemte ting eller hvis der kom særlige dufte fra jeres krop. Så han var meget vanskelig at komme ud af det med.

 

Senere hen kølede han af. Han slappede lidt af. Han havde denne neurotiske besættelse med oplysthed og sultede sig næsten til døde for at få det. Faktisk, sultede han fordi han var fobisk omkring en masse fødevarer. Han ville bare ikke spise det. Hvis nogen blot kiggede på noget mad som han skulle have, kunne han ikke spise det.

 

Til sidst slappede han af. Han opgav at prøve på at finde sig selv, forsøge at komme til at kende sig selv. Han slappede af. Da var det han begyndte at spise. Han tog på i vægt og til sidst fik han den oplysthed som han altid havde ønsket. Han smeltede sammen med sig selv.

 

Så, guru? Er det billedet som blev malet? Er dette hvad I ser når I går til de hellige templer? Nej, I ser den meget fredfulde Buddha. Men sådan var han ikke.

 

Og – ikke fordi den næste er en Opstegen Mester, men han er interessant at studere – Steve Jobs. Steve Jobs, en fra jeres æra – strålende, dreven, men totalt usikker. Det ene øjeblik meget besat af projektet som han arbejde med, og det virkelige projekt var faktisk teknologi redskaber til at ekspandere bevidsthed, deling af indbyrdes forbindelse, for faktisk at ekspandere bevidsthed til menneskeheden. Det var noget der var indpodet i ham. Strålende ideer.

 

Han var en visionær som havde denne mental/kreative blanding fra for længe siden, men komplet usikker. Stillede altid spørgsmål. Det blev trættende efter en tid. ”Foretager jeg den rigtige ting? Går jeg den rigtige vej?  Burde jeg have gjort det på den måde eller en anden?”   Han spildte en masse energi ved at tvivle, være bekymret hele tiden.

 

Så, kære venner, ah, her er en anden en jeg lige fik lejlighed til at tale med forleden dag – Johannes Døberen. En skør mand, (latter) han var en galning! Et andet godt eksempel på en multiple personlighed, et øjeblik råbende og skrigende for at få dæmonerne ud af mennesker, pressede deres hoveder under vand. Han druknede af og til mennesker. Det var ikke at døbe! Det var… ”Nej, han prøver at dræbe bastarden!” (mere latter)

 

Og det næste øjeblik var han meget from, ærbødig, bad Gud om tilgivelse. Vel, det ville jeg også have gjort, hvis jeg havde lavet alle disse slemme ting. Ned på dine knæ.

 

Han var en vanvittig mand! Hans hår var et urede. Hans skæg – var fyldt med mad fra mange år. Han gik ikke i bad. Han og Buddha ville aldrig have kommet ud af det med hinanden. (latter) De ville have haft en svær tid sammen.

 

Så lad os bringe dette til pointet, så vi kan gå til spørgsmål og svar.

 

Guru dilemmaet, jeres dilemma: Hvem stræber du efter at blive som – nogen af dem? (tilhørerne siger ”Nej”) Eller ja. Eller ja. Med andre ord, de havde menneskelige karaktertræk, fordi de var her på Jorden som mennesker. De havde hvad I ville kalde skavanker, men det havde de faktisk ikke, de var blot idiosynkratiske, særegne. Og det er I også. I har prøvet at komme til at kende jer selv, og gøre jer selv perfekte, gøre jer selv til disse rene, helliger end hellige menneske. Det gjorde de ikke. Hvorfor skulle I? De havde forstyrrelser! Problemer! Udfordringer!

 

Hvad førte til at de slutteligt endte med at være Opstegne Mestre? (tilhørerne siger ”Acceptering”, ”De gav slip”) Acceptering, gav slip. Alle her burde have en præmie. Jeg ved ikke om Linda havde nok med. Men de gav slip.

 

De gav slip på dette behov for at prøve at definere dem selv, at finde dem selv, at kende dem selv. De nåede til et punkt af udmattelse – er der nogen som føler lidt forbindelse til dette? – et punkt af udmattelse, og sagde, ”Denne søgen, denne desperate søgen, er udmattende. Jeg vil blot give slip. Til helvede med hele denne spirituelle Sti og alle dens bøger og alle dens workshops og alle dette udstyr og alt det andet – til helvede med det! Jeg er færdig! Jeg er færdig!”

 

I øjeblikket af acceptering, fandt det sammen. Derefter havde de en god latter, hver eneste af dem. Og derefter havde det ikke nogen betydning. Det havde ingen betydning om de var perfekte, for det ville de aldrig blive. Det som havde betydning var, at de accepterede, at de elskede sig selv, deres særheder og al den slags. Dårlig bankøkonomi, overvægt, dumme små tics eller mærkelige ting I gør, jeres dårlige tendenser, jeres utålmodighed, jeres mangel på virkelig… nej, jeres mangel på – Cauldre forkludrede min timing – jeres mangel på virkelig forståelse af det spirituelle væsen som I er. I kommer forbi alt dette. I går ind til et sted af acceptering.

 

Man kunne sige det er overgivelse, men det er kun overgivelse til jer selv. Det er ikke overgivelse til nogen eller noget andet. Det er ikke overgivelse til fyren som hang på korset – for dårligt at de anbragte ham der – det er overgivelse til jer selv.

 

Så lad os tage en dyb indånding med dette…

 

Hvad så end I tænker på som en mangel, ufuldstændig, hvad så end I tænker på som ting I må arbejde med, glem det. (en eller anden siger ”Ja”) Ja. Ja. (tilhørerne klapper)

 

Og derefter, pludselig er I blot Væren. I prøver ikke på at gøre noget perfekt. I prøver ikke på at finde jer selv. Nu er I bare Væren. Og så vil de kreative energier, som vi talte om tidligere, nu strømme ind. ”Godt! Denne person prøver ikke længere blot på at regnet det ud. Han/hun gør det bare.”

 

De kreative energier strømmer ind. Sindet kan sætte farten ned. Behovet for at prøve at gøre tingene rigtige eller perfekte eller i en form for desillusionerede idealer af gamle guruer ryger ud af vinduet. Da er det I kan sidde her i dag og sige, ”Jeg er Mesteren. Jeg er ligeglad med hvad de siger, Jeg er Mesteren. Jeg er Mesteren.” (tilhørerne siger, ”Jeg er Mesteren”) Så enkelt er det. Så enkelt.

 

Men derefter dumper sindet ind, og det vil det på den tid du forlader denne parkeringsplads, og siger, ”Vel, hvis du er Mesteren, så kan du vel også gå på vandet.” (latter)

 

Sart: Så let som ingenting.

 

Adamus: Så let som ingenting. Så let som ingenting. Så bliv ikke fanget ind i alle disse ting som Mestrene ville have gjort, for det er alt sammen en bunke historier. I sidste ende elskede Mestrene sig selv.

 

Så med denne forstyrrelse, vel, kan vi gå videre til spørgsmålene. Så, kære Linda, mikrofonen.

 

Linda: For resten, du kommenterede ikke på den smukke ekvipering som Cauldre havde sat sammen i dag. Kom nu, han gjorde et fint stykke arbejde.

 

Adamus: (ruller med øjnene) Jeg ville være klædt helt i lilla, jeg ville have haft en lang kåbe og der ville være lange støvler og en elegant hat. Han ligner en forretningsmand. Ja.

 

 

Spørgsmål og svar

 

Så spørgsmålene. Tal højt så man kan høre ordene.

 

Catalina: Okay, Hej.

 

Adamus: Ja.

 

Catalina: Okay, Adamus… (hun er tæt på tårer)

 

Adamus: Dyb indånding. Jeg er lige her med dig. Du ønsker at vide…

 

Catalina: Ja, jeg gør…

 

Adamus: … hvad skete der.

 

Catalina: Mm hmm.

 

Adamus: Sansan?

 

Catalina: Ja. (refererer til Sansan Sheng, en Shaumbra kvinde som gik over, uventet, mens hun var på Kauai ved den seneste SES - Udvidede Seksuelle Energy Skole)

 

Adamus: Godt. Godt. Udmærket spørgsmål. Og jeg vil indlede med at sige, at jeg er meget ked af den opfattelse som mennesker har omkring døden. Død er lettere end fødsel. Det er en frigørelse. Det er et stort øjeblik af frigørelse så det forårsager dette – hvad vi talte om i DreamWalkerDeath – en form for orgasme, at forlade kroppen, at være tilbage med jer selv. Det er en fantastisk ting.

 

Og jeg ved at mennesker bliver meget emotionelle. De sørger over dåden, i særdeleshed når en kær ven, en elsket, en hustru, en lærer ikke længere er med jer. Men det er en illusion. Det er en absolut illusion. At I alle her tror at Sansan ikke er her, forvolder hende en del sorg.  Tror I ikke, at hun har været her med jer hele dagen? Absolut. Tror I ikke, at hun er nærmere jer end jeg er.

 

Og hvis jeg må være så fri sir, og sige; (taler til Sansens mand), hun siger, ”Richard, hvornår holder du op med at tvivle? Hvornår holder du op med at tvivle? Jeg er her. Jeg er ikke her, men lige her. Og jeg vil fortsætte med at være her, ikke fordi jeg har ondt af jer, men fordi jeg føler så meget glæde i at være sammen med jer. Vi havde en aftale helt fra før vi kom til Jorden, en aftale om kærlighed og støtte, uanset vanskelighederne som fulgte med, men en aftale om at støtte hinanden.”

 

Hun siger at ”Du Richard, gjorde det muligst for mig at være på min spirituelle sti. Du gjorde det muligt for mig at nå til min oplysthed, som jeg gjorde, og nu vil jeg være her for dig. Jeg vil provokere dig, sammen med Adamus. Jeg vil elske dig. Jeg vil minde dig om hvem du er, så du kan få din oplysthed. Kære Richard, vi kom her sammen for oplysthed, ikke kun for mig, men sammen, førend du aner, vil vi have vores oplysthed sammen. Vi vil dele kærligheden til os selv og derefter med hinanden. Dette var hvad vi valgte at gøre. Der er ikke noget forkert. Jeg forlod dig ikke, kære Richard. Jeg forlod dig ikke. Jeg ændrede blot den måde jeg ser.”

 

Richard: Tak

 

Adamus: Godt, tak. (tilhørerne klapper) Ah, og der er sådan et interessant koncept om døden.

 

Somme tider er det sandt at dem som I elsker faktisk går hinsides og ud af kontakt, i det mindste indtil det punkt hvor I foretager jeres overgang. Men her har vi Sansan – mange livstider med spirituel dedikation, søgende efter sin Vej. Oplysthed betyder mere for hende end noget som helst andet, mere end hendes familie. Oplysthed var det hun var her for, og som jeg lige sagde, for at dele deres oplysthed sammen i denne tid.

 

Så hun havde en interessant oplevelse på Kauai. Tag lige et kig på dynamikken her. Føl ind til den.

 

Af sted til Kauai, dagen før sammenkomsten med ”De Udvidede Seksuelle Energier”. Det var perfekt, for alle energierne kom ind. Alting var der. Sansan ønskede at have lidt tid for sig selv, fandt at det var temmelig vigtigt at have denne tid, sådan som I alle muligvis har det, at være med sig selv. Så hun besluttede at tage til en af de aller smukkeste steder i verden, som er Na Pali kysten på Kauai, et af mine favorit steder. Det er visuel skønhed. Det er energetisk opslugende. Det er næring fra energierne fra Isis og fra de indfødte som virkelig gjorde så meget for at bringe denne ø til live. Det er det sted hvor kære Sansan blev født i hendes første livstid på Jorden. Så hun vendte tilbage til dette sted.

 

I et smukt øjeblik som går langt udover ordene, var det pludselig somom himlen åbnede sig, en følelse af absolut fred, en følelse af absolut accept, og pludselig et skift; et skift af hende selv ind til hendes oplysthed; et forbløffende skift ud af menneskelig begrænsning, ud af tid, ud af rum og ud af krop.

 

Og det var ikke før senere, for resten, at det fysiske – hvad I ville kalde ulykken, uheldet – fandt sted. Det var ikke et uheld. Det var en afgang. Det var en overgang, og det var meget smukt.

 

Som vi har talt om tidligere, generelt, dette at gå gennem døden - der vil ikke være nogen smerte for jer, for I forlader kroppen før. Sindet og kroppen fortsætter med at fungere, men bevidstheden er væk. Ingen smerte, ingen beklagelse, ingen anger. Den eneste sorg er fra de sørgende som er ladt tilbage her.

 

Det er et vanskeligt emne at tale om, men en dag… jeg hører råben, jubel, opmuntring fra de andre verdener – ”Fortæl dem, at det ikke er enden. Det er en ny begyndelse. Fortæl dem, at der ikke er nogen himmel eller helvede. Der er jer selv og en masse venner. Fortæl dem dette.”  - De siger, ”Bed dem åbne jeres øjne. Ikke de fysiske øjne, men åbn jeres sanser. Vi er lige her. Vi er ikke forsvundet. Vi er lige her, hele tiden.”

 

Sansan valgte, ikke at blive i den fysiske krop, og det vil blive en udfordring for mange af jer, når I når til jeres oplysthed. Oplysthed sker i det enkleste øjeblik. Ikke når I planlægger det. Ikke når I tænker at I har fortjent det. Det sker bare, fordi I tillader det.

 

I vil komme til et øjeblik af denne oplysthed, ”Skal jeg blive i den fysiske krop eller ikke?”  Og jeg ved at hvis vi foretog en afstemning her lige nu, ville de fleste af jer sige, ”Blive i den fysiske krop,” for der er en masse ting I må gøre, for uanset hvad I siger, vil I stadig være bange for døden, lige så smuk den er. Jeg må næsten le, her værende så tæt på jeres virkelighed. Det er vidunderligt, men det er temmelig hårdt – den er meget kompakt, meget begrænset. På den anden side kan I forestille jer alt hvad I ønsker, men det er ligesom en fantasihave, hvis I har ladet en masse af jeres problemer gå, som de fleste af jer har. Det er storslået.

 

Så I kommer til dette øjeblik af oplysthed, som synes ligesom en evighed af tid – det sker i løbet af et sekund, men det synes ligesom en evighed – I kommer til dette øjeblik, og det er meget vanskeligt at sige, ”Jeg vil blive i den fysiske krop,” skønt det er hårdt og det går ondt og der er smerter og lidelse. Og I kunne sige, det er ikke virkelig. Det er en illusion.

 

Når I vender tilbage til den anden side, forstår I så meget omkring det virkelige selv. I vil komme til dette øjeblik, hver eneste af jer, ”Skal jeg blive eller skal jeg gå hinsides?” Der er ikke noget rigtigt eller forkert svar. Der er vanskeligheden ved dem I lader tilbage – jeres børn, ægtefælle, og ja, endog jeres kæledyr.

 

Så hvad vil I gøre? Kun I selv kan besvare dette spørgsmål. Kun I kan besvare det.

 

Sansan kom her. I har støttet hende i lang tid på hendes rejse. Og nu kommer hun for at støtte jer. Så tak til dig.

 

Joyce (Sansans ven): Kender du mit spørgsmål? (latter og Adamus ler)

 

Adamus: ”John Edwards!” Gå videre og lad alle andre høre dit spørgsmål.

 

Joyce: Vi gik altid ud sammen.

 

Adamus: Ja.

 

Joyce: En hel del og hun spurgte mig før, ”Ønsker du at fortsætte på dette spor. Det er vidunderligt, det er som, nej, du ved, det er ligesom et sted, hvor ingen har været.” Jeg sagde jeg ville elske at tage dertil, og jeg har allerede besluttet at tage til Taiwan. Men jeg kunne ikke tage af sted. Jeg har altid følt, at hvis jeg gik med hende, ville det ikke ske. (hun begynder at græde)

 

Adamus: Nej, nej. Du ville ikke have taget med hende. Dette ville ikke være sket. Med andre ord, dit menneskelige sind siger, ”Jeg burde have…” Ser du, du føler skyld. Hvorfor? Hvorfor? Du skulle føle dig velsignet, at du var en del af hendes oplevelse. Og selvom du havde tvunget dig selv til at tage af sted, og sagt, hvis du havde en intuitiv følelse af at noget ville komme til at ske, og du tvang dig selv til at tage af sted, ville der være sket noget så du ikke kunne gå til denne sidste etape. Hvorfor? Fordi det var hvad Sansan valgte. Det var hvad hun ønskede. Så du kan ikke tage den byrde på dig. Og for jer alle, I kan ikke bruge dette ”hvad hvis”, ”jeg burde have.” Der var noget andet på spil her, og det var hendes guddommelige selv.

 

En af vores venner, en kær ven for jer alle, din hustru, har deres oplysthed; har deres oplysningstid, det er hvad der skete; hun fik det hun ønskede, og er i total fredfuldhed med det nu. Total fred. Og hun – hun er faktisk ved min skulder lige nu – og siger, ”Jeg ber’ dig, jeg ber’ dig, jeg ber’ dig, lad dem vide, hvor storslået dette er. Lad dem vide nu, som en Mester, at hun kan komme tilbage energetisk hvert øjeblik” Til hver en tid. Hun kan dukke op som en fugl, en hund. Hun kan dukke op som et vindpust. Hun kan komme tilbage til hvilken som helst tid, men nu er hun faktisk her, for at støtte jer. Ikke støtte i betydningen af, at I mangler noget, men hun vil komme og være ved siden af jer.

 

I har begge været på denne lange Vej af oplysthed, tro det eller ej, og I har været der for hende. Nu vil hun være her for jer. Godt. Tak.

 

Døden, er et vanskeligt emne at diskutere; en masse følelser, en masse emotioner. Jeres bevidsthed vil komme til at ændre opfattelsen af det, til virkelig, sand forståelse, at det ikke er endegyldigt. Det er ikke himmel og helvede. Det er endog ikke en afrejse, hvis man vælger stadig at være her energetisk, som Sansan gør.

 

De ønsker virkelig at jeg skal være meget klar overfor jer og sige, ”Det er forunderligt. Det er forunderligt.” Så, godt. Næste spørgsmål. To mere. Ja. Tre mere.

 

Catalina: Jeg ved alt dette, ser du

 

Adamus: Ja

 

Catalina: Og jeg kan føle hendes tilstedeværelse. Jeg ved alt dette og…

 

Adamus: Stoler du på dig selv, når du føler hendes tilstedeværelse?

 

Catalina: Ja jeg gør.

 

Adamus: Godt

 

Catalina: Jeg ved hun er her.

 

Adamus: Godt. Okay. Hvad siger hun eller tænker eller føler?

 

Catalina: Lige nu, i dette øjeblik, siger hun at hun har det fint.

 

Adamus: Ja

 

Catalina: Ja

 

Adamus: Ja

 

Catalina: Og, jeg ved alt dette, det er bare sådan, at mit sind har brug for at vide det.

 

Adamus: Ja. Ja. Dine øjne ønsker at se hende. Dine hænder ønsker at røre hende. Men det er i virkeligheden dit hjerte som skulle føle hende.

 

Catalina: Ja

 

Adamus: Ja.

 

Catalina: Men mit spørgsmål er, er dette… jeg mener, Sansan og jeg sagde altid at hver gang vi tog af sted for at deltage i et workshop eller den slags, når som helst vi gjorde noget sammen, sagde vi altid, du ved ”Adamus vil være med os hvert skridt på vejen.” Jeg tror dette er noget jeg har behov for at vide. Mit sind har brug for at vide det, hvor var du?!

 

Adamus: Oh, jeg blev nødt til at bakke ud. ”Hvert skridt på vejen,” Jeg glemte at tilføje, ”Indtil dette sidste trin.” Og her, Sansan gjorde det af sig selv. Oh, det ville have været uhøfligt af mig – og hvorfor skulle jeg være uhøflig? Det ville have været uhøfligt af mig, at være der i dette øjeblik af oplysthed, fordi det er så storslået, så personligt. Så, sandelig, hvert skridt på Vejen, hvert skridt lang vejen, indtil pludselig jeg må stoppe. Alle disse væsener som støtter jer bliver nødt til at stoppe i det øjeblik. Det er jeres ufattelige smukke personlige tid. I ville ikke have lyst til at nogen som helst andre skulle være omkring jer ved dette øjeblik af oplysthed, hvor alting bliver transformeret.

 

Så jeg stod der. Jeg ventede. Og så pludselig var hun med mig, og hun kunne faktisk se mig. Og, naturligvis, i dette oplysningsøjeblik, mister I noget af… de menneskelige sanser bliver udvidet. Hun kunne faktisk se mig, og hun sagde, ”Adamus Saint-Germain, så smuk du er!” (en del latter) Mærkeligt, men sandt. Hvorfor? Jeg kan fortælle jer hvorfor – og jeg kan fortælle jer at det er sandt – for hun så ikke som et menneske. Hun så dette, hvad ville I sige, farverne. Hun så essensen, rigdommen, enkeltheden, ånden, kærligheden. Hun så kærligheden jeg havde til hende, og derfor, i hendes opfattelse, var jeg den smukkeste ting hun havde set i lang tid. Ja. (latter) Godt.

 

Ja, så der er faktisk to øjeblikke hvor englevæsenerne ikke er med jer. De er temmelig tæt på jer, men for det første, når I virkelig beslutter jer for at være suveræne, giver I slip på de åndelige guider som har været med jer i meget lang tid, og det er hvad nogle af jer kalder ’sjælens mørke nat’. Men det er ikke én nat. Det varer i et par måneder. (latter) Det var en marketingvending som de brugte.  Men I ved, ”Blot én nat og I går igennem den.” Det er lang tid.

 

Alle væsener må træde til side. I må gå igennem det, så nu kan jeg sige, jeg vil være med jer hvert skridt på vejen, indtil øjeblikket af jeres oplysthed. Dette – af ære – jeg vil ikke være der eller de andre. I gør dette helt personligt.

 

I øjeblikket af oplysthed, og igen, Aandrah, du vil forstå hvad der sker. Så, I kommer frem til dette øjeblik af oplysthed og det er blot en acceptering. Det er blot at sige, ”Lige meget hvad. Jeg Er den Jeg Er.”  Og pludselig kommer alle aspekterne tilbage. Det er tid til meget personlig integration. Whoosh! Whoosh! Whoo, whoo, whoo! De kommer alle susende tilbage. De er så glade for at du endelig elsker dig selv, så de kommer tilbage. De kommer strømmende ind. Så man må på en måde træde til side og lade aspekterne komme ind, så vi ikke bliver suget med ind sammen med dem.  (latter af Adamus joke) Vi gør det, så de kan blive gift eller forenet med jer, tilbage til jer selv. Så der er intet galt der. Intet galt.

 

Det ville have været totalt uhøfligt og mangel på medfølelse af mig at stoppe Sansan. For det første, det kunne jeg ikke. Hun er stærkere end mig. Og jeg kunne ikke have stoppet hende. Jeg ville ikke have ønsket at stoppe hende. Det var hendes valg, hendes rejse. Hun har arbejde at gøre nu. Vidunderligt arbejde at gøre, dette er hvad hun valgte.

 

Linda: Sidste spørgsmål.

 

Adamus: Sidste spørgsmål.

 

Helen (Sansans ven): Det er ikke rigtig et spørgsmål, men blot noget jeg ønsker at dele med jer. For to dage siden lavede jeg et oliemaleri af Sansan og det er aldeles smukt og fuldstændig fredfyldt. Og fordi det er olie, er det ikke tørt endnu, så jeg bragte det ikke med mig. Men senere vil jeg dele dette billede og derefter vil jeg give det til Richard. Men når I kigger på maleriet vil I helt sikkert vide det. Tak.

 

Adamus: Ja. Godt. Og hun spørger om jeg vil være venlig at tage et digitalt foto af det og dele det med andre. Måske på en af disse websider – Crimson Circle websider. De ville elske at se det.

 

Helen: Ja, og dette maleri er bare så aldeles smukt og det er også en form for purpurrødt, så det er en slags Crimson farve. Og det er bare så smukt.

 

Adamus: Udmærket. Og også… dette maleri er en måde at… jeg har ikke tid til at komme ind på en lang diskussion, men jeg vil gøre det kort.

 

De gamle mestre, mestrene som malede for længe siden i Europa, hundrede og hundrede af år siden, de var ikke blot malere. De var energiarbejdere. De brugte en kombination af maling og urter og somme tider endog opgravede krystaller. De ville kombinere dem og var i stand til at male liv ind i et billede.

 

Denne kunst er næsten gået tabt nu. Meget få kunstnere ved hvordan man gør det, men de kunne skabe et maleri hvor energierne ville kunne holde i hundrede eller tusinder af år, så når man stod foran Mona Lise eller nogle af de andre malerier af mesteren, gjorde det noget ved én.  Man kan næsten måle energien som strømmer ud af det.

 

Og det ildevarslende af det, de vidste også hvordan man malede nogens sjæl – ikke virkelig deres sjæl, men deres essens – ind i et maleri. Fangede dem der. Det var en form for sort magi. De kunne male jeres portræt på en ubehagelig måde, og nu blev I fanget ind i dette billede. Men vi vil ikke gå dertil lige nu.

 

Dit maleri tillader energien af Sansan at komme igennem. Hendes inspiration, hendes latter blev malet ind i det. Hendes glæde ved eventyr er deri. Så hun beder om at det bliver delt, for energierne komme ud igennem det. Helt sikkert. Det er som en vej for hende til at fortsætte med at være og dele med dig/jer. Græd ikke. Bliv ikke ked af det. Lad også være med at tvivle. Ja.

 

Så med dette, og jeg tror vi har endnu et spørgsmål her.

 

Alaya: Jeg forstår ikke.

 

Adamus: Ja. Godt. Lad os bare lade det være sådan. (latter) Tak. Tak.

 

Alaya: Endelig forstår jeg…

 

Adamus: En strålende måde at opsummere dagen.

 

Alaya: Jeg forstår det ikke, og det er et godt sted at være.

 

Adamus: Ja. Hvad ønsker du at forstå?

 

Alaya: Jeg kendte ikke Sansan, men jeg føler hende.

 

Adamus: Ja. Helt sikkert! Jeg mener, hun er lige her! Danser rundt. Ja, hun leger med folk herovre. Ja, ja. Ja. Jeg ved ikke hvorfor jeg må dele dette, men af en eller anden grund er hun interesseret i folks kosmetik i dag. Hun har lyst til at lave makeup på jer alle. Gå i gang.

 

Alaya: Hun tog på en rejse til Kauai for at være med på workshoppen – Seksuel Energi Skolen, og hun inviterede sin ven til at tage med på en rejse, på en tur, og hun gik en tur. Vidste hun, uger før, at hun ville gå over?

 

Adamus: Ah! Godt spørgsmål.

 

Alaya: Jeg mener, jeg har lyst til at vide det, for, ved jeg det et par uger inden? Planlægger jeg…

 

Adamus: Ønsker du det? (hun tøver) Nej, det gør du ikke. (Adamus ler)

 

Alaya: Men det var en ulykke. Det var ikke en langvarig sygdom.

 

Adamus: Nej.

 

Alaya: Men, det skete bare.

 

Adamus: Ja. Ja og nej. Men det kommer an på… tænker du fra et menneskeligt perspektiv? Det menneskelige sind siger… men hvis det menneskelige sind vidste hvad der ville ske, ville det aldrig være sket. Det menneskelige sind ville have prøvet at blokere det.

 

Der var ånden, det virkelige, essensen af Sansan, som virkelig forstod det… Lad mig sige det på denne måde: kendte hun den specielle dato, og lokalitet? Nej, absolut ikke. Vidste hun at oplevelsen var på vej? Helt sikkert. Der findes en indre viden her (hjertet), ikke en viden heroppe (hovedet), og vi vil komme til at arbejde med dette de næste par måneder, bringe dem en anelse tættere sammen. Men der var en indre viden om at det var tiden, ikke tiden til at tage af sted, men en tid til at blive, faktisk.

 

En indre viden som, ”Du ved, denne rejse…” Jeg prøver på at holde det enkelt her.

 

I vores skoler, taler vi om denne her linje. Kan du lave denne linje lige der på guldtæppet? (til kameramanden). Okay, lige her. Og vi taler. Du er på denne linje, det er I alle. I står der og tænker på det. Og vi går faktisk ind til storartede detaljer, som vi gjorde på Kauai, med hvorfor tager I ikke dette skridt? Hvorfor gør I det ikke?

 

Alaya: Jeg ønsker at være her. Jeg ønsker at være i den fysiske krop.

 

Adamus: Hvem sagde at du ikke kunne det?

 

Alaya: Jeg er.

 

Adamus: Så krydser I linjen, og der sker en masse. Det er oplystheds linjen. Den er blot et åndedrag borte og et valg. Det er det hele.

 

Men… men, mine kære venner, I står alle her. Ventende. Ventende på at en eller anden som Sansan krydser den, venter på at en eller anden ligesom hende forsikrer jer. Det er forbløffende. Det er vidunderligt. Men I står her. ”Ah, oplysthed. Jeg ved ikke. Hvad er der på den anden side? ”Hvad skal jeg gøre?” Oplyste ting. Vi drikker te med Mestrene.

 

Linda: Det er en hel undervisning. Det er en hel undervisning!

 

Adamus: Så, mine kære venner, den eneste ting som havde betydning for Sansan er at hun måtte tage et valg, ”Det har ingen betydning. Det er oplysthed. Det som sker herefter har ingen betydning.”

 

Og hvis I nogensinde bliver bekymrede, fordi I er… fem er alt jeg ønsker. Fem er oplysthed. Fem. Fem, ti, 100, 1,000. Det har ingen betydning, men det er grunden til at vi arbejder sammen.

 

I er her på tærskelen, og jeg siger, hvorfor krydser I ikke over?

 

Edith: Hvorfor gør vi det ikke?

 

Adamus: Du må svare på det. Hvorfor gør du det ikke? Hvorfor gør du det ikke? Det vil komme til at føre til en masse…

 

Edith: Jeg troede vi gjorde.

 

Adamus: Du gjorde, men har ikke oplevet det endnu.  Det er den mærkelige ting. Gå tilbage til nummer tre eller fire i dag – tid. Du gjorde, men nu handler det om at opleve.

 

Så husk, når I ligger der i jeres seng om aftenen, for det første, Sansan ville være lykkelig for at komme og tale med jer. Når I ligger der og tænker på dette skridt, ”Hvad vil der komme til at ske?” Og frygten kommer ind – ”Vel, jeg er ikke helt sikker på om jeg er parat,” og alle disse andre ting – stop op og tag en dyb indånding og husk at alt er godt i hele skabelsen. Au revoir.

 

Indtil vores næste møde på dørtrinet til jeres ascension, jeres opstigning. Tak

 

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

 

dansk oversættelse af Ninna Tune - www.Shaumbra.dk

 

 

 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

 

 

 

CRIMSON CIRCLE MATERIALET - SERIEN e2012

SHOUD 7: "Forpligtelse overfor dig selv” – med ADAMUS, kanaliseret af Geoffrey Hoppe

Præsenteret ved Crimson Circle – 3. marts 2012
www.crimsoncircle.com

 

Jeg Er den Jeg Er, og jeg er glad for at være, Adamus af Suverænt Domæne.

Jeg er her. Jeg er her. Havde lidt svært at komme ind til denne biologi, ind til dette rum, selv i dag. Oh, ikke fordi der er modstand, der er en masse spænding og i denne spænding ligger der en form for nervøsitet. Tillykke med fødselsdagen, endnu engang (til Linda).

Cauldre er her på en måde i dag. Jeg har bedt ham om at holde sig lidt længere væk fordi jeg ved han ville modsætte sig noget af det vi vil komme til at tale om i dag. Så man kunne sige, at han har en form for energitæpper over sig.

Og, kære Linda af Eesa er her, tilstede, fødselsdags pigen i dag. Det var egentlig den anden dag, men fejres igen. Crash (David Schemel) er her og tager fotografier. I er her, og de som lytter med Online er her også i dag.

Så lad os tage en dyb indånding ind til dette rum…endyb indånding ind til dette smukke sted.

Aandrah og On er her (Norma og Garret).

 

Hvorfor er I her?

Og, kunne vi få dig til at følge os med mikrofonen et øjeblik?

Linda: Oh, med fornøjelse!

Adamus: Ja, ja.

Linda: Oh, med glæde!

Adamus: Så … ja, uh-oh. Jeg hørte det. Uh-oh! Så hvorfor er du her Tori?

Linda: Oh.

Adamus: Hvorfor er du her?

Tori: Fordi jeg er vågnet op.

Adamus: Godt! Godt, godt!

Linda: Ooh.

Adamus: Godt. Udmærket. Og hvordan føles dette at vågne op?

Linda: Du kan faktisk holde den (rækker Tori mikrofonen)

Tori: Okay. (latter) Det føles som noget jeg har ventet på i en evighed.

Adamus: Ja. En modstand?

Tori: Ja.

Adamus: Ja. En masse. Hvordan modstand?

Tori: At være tilpas med den måde tingene plejede at være for mig i mit sind.

Adamus: Ja At gå ud af sindet..

Tori: Ja.

Adamus: Det er vanskeligt.

Tori: Helt sikkert.

Adamus: Og faktisk virkelig let at gore, men…

Tori: Men jeg kan lide at gøre det svært for mig selv.

Adamus: …så meget modstand. Så meget modstand. Hvorfor er du her i denne livstid?

Tori: For at have det sjovt.

Adamus: Virkelig?

Tori: Ja

Adamus: Har du det?

Tori: Ja.

Adamus: Godt. Hvad er det sjoveste du har lavet i løbet af det sidste år?

Linda: Hendes mor er her. Hun kan ikke fortælle det! (latter)

Adamus: Selvfølgelig, hendes mor gjorde det også.

Tori: Min mor ved alting. Det er virkelig et svært spørgsmål at besvare. Der har faktisk være en masse ting. Muligvis blot opdagelsen af at jeg har det hele indeni mig selv. Jeg har formentlig ændret min kreative retning i det mindste tre gange i løbet af det seneste år.

Adamus: Omformning af dig selv.

Tori: Ja.

Adamus: Ja, og dette omformning projekt, som de fleste af jer skulle vide, er ikke blot en én-gangs fænomen. Det bliver ved.

Tori: Nej.

Adamus: Jo. Ønsker du at lave mere omformning?

Tori: Ja.

Adamus: I dag?

Tori: Ja.

Adamus: Udmærket. Lad os gøre det, lidt senere.

Tori: Okay.

Adamus: Ja. Næste. Så spørgsmålet er, hvorfor er du her, og vi vil gå til vores klovne ven.

Linda: Tak. Du læste mit sind.

Adamus: Tak. Undskyld mig, jeg gør dette. Oh, I behøver ikke flytte jer for… venligst, flyt jer ikke for mig. Ja, Hvorfor er du her?

Linda: Oh, kom, rejs dig.

Adamus: Ja. Så alle kan se dit vidunderlige… når jeg siger klæd jer ud, mener jeg ikke sådan her (peger på Cauldres tøj) Jeg mener sådan der! (klovnekostumet) Ja! (en del latter)

Lulu: Jeg er her for at le sammen med jer.

Adamus: At le med mig.

Lulu: Og alle andre.

Adamus: Godt, for meget ofte opfanger de ikke mine jokes. (latter)

Lulu: Nej.

Adamus: Det gør de faktisk ikke.

Lulu: Fordi de er ret dårlige!

Adamus: Jeg må le af mig selv. Jeg bringer faktisk også mine engle venner med. De ler somme tider. Men. Ja. Tak til dig.

Lulu: Jeg elsker dette. Jeg elsker dette at le.

Adamus: Ja. Det er godt at le.

Lulu: Og livet er en joke.

Adamus: Livet er en joke.

Lulu: En joke.

Adamus: Det er det absolut, og du kunne skrive en bog. Ja. Ja.

Lulu: Ja, jeg er allerede begyndt på tre.

Adamus: Oh, godt, godt.

Lulu: Ingen af dem er færdige. (hun fniser)

Adamus: Ingen af dem er færdige. Det er i orden.

Lulu: Okay.

Adamus: Men livet er en joke, og mennesker tager det hele så alvorligt. Jeg er glad for at du er så farverig, smilende, lader dit lys skinner ud over alle her i salen så de kan se det. Godt.

Lulu: Tak.

Adamus: Tak til dig. Okay, Linda. Spørgsmål, hvorfor er du her? Du vælger den næste.

Linda: Okay.

Adamus: Du vælger,

Linda: Kan jeg være lidt tosset?

Adamus: Ja. Hvorfor er du her?

Marty: For at ekspandere som en mofo*. (latter)

(* ordet ”mofo” er et amerikansk slangudtryk, som betyder noget i retning af ”dumt svin” ”røvhul”. Det bliver for det meste anvendt på en venlig, ikke-grov måde)

Adamus: (leende) Kunne du rejse dig op og sige det til kameraet?

Marty: Ekspandere som en mofo!

Adamus: Ekspandere som en mofo. Vel, jeg har ikke været på Jorden i hundreder af år. Så hvad…

Marty: Oh, få mig ikke til det! Hold op!

Adamus: …hvad er helt nøjagtig en mofo? (latter)

Marty: For et øjeblik fik du mig til at bande!

Adamus: Er det en slags dyr? Er det noget man spiser?

Linda: Ja, ja. Det er det, det er et dyr. Ja.

Adamus: Er det en gave man giver til andre? Mofo. Vær venlig at definere det.

Marty: Shaumbra dyr. Ja.

Adamus: Et Shaumbra dyr.

Marty: Det min Pakauwah!

Adamus: En Pakauwah er din mofo. (latter)

Marty: Ja.

Adamus: Hvordan ser den ud?

Marty: Uhm… vel, har du set en snuffleupagus? (latter) Det er en fætter til den.

Adamus: Ligner den. Jeg forstår.

Marty: Ja, en fætter til den.

Adamus: Men jeg oversætter dine ord til ”ekspandere med stor lidenskab”…

Marty: Si, si.

Adamus: … for dem som ikke forstår. Fint. Og hvordan går det med denne ekspansion?

Marty: Ah! Som en mofo!

Adamus: Oh, ha! Som en mofo! (megen latter)

Marty: Som en mofo!

Adamus: Vel, jeg ved ikke hvad en mofo er, og når du siger ”Åh, som en mofo”, er jeg ikke helt sikker. Er det godt?

Marty: Ah, det er rigtig godt.

Adamus: Er der noget dårligt i det?

Marty: Ja. Åh, ja.

Adamus: Ja. Er det som du forventer det skulle være?

Marty: Abso-forbandet-lut!

Adamus: Dette er en mofo! (latter) for mig – jeg skal skrive en ny definition – ”Det du ikke forventede da du rejste gennem tuben af muligheder, og derefter skete der noget mofo-isk med dig.”

Marty: Oh ja. Ja.

Adamus: Ja. Så mofo – er det et substantiv, et verbum, et adjektiv? Hvad er det?

Marty: Ja.

Adamus: Ja! (latter) Det du ønsker det skal være. Godt. Og jeg er glad for at det går så godt med din ekspansion. Er du klar til mere ekspansion i dag?

Marty: Abso-forbandet-lut.

Adamus: Du må gå ned til bagrummet, bagrummet er til mofo-ekspansion.

Marty: Åh, du godeste! (latter) Vil det blive så stort og ubehageligt?

Adamus: Her ude skal vil vi have en yndefuld ekspansion. Og jeg har en sjov følelse af at denne mofo muligvis er det modsatte af yndefuld. Er det rigtigt?

Linda: Du ved, det er lidt skræmmende hvis man søger mofo på Google, så kommer de til Crimson Circle. (latter)

Marty: Vi har makyo! Vi har mofo!

Adamus: Det er ikke mit problem! (latter) Det er dit problem, kære, og dit problem, Michelle. Åh ja, ja mofo.

Linda: Måske det er det vi skal kalde…

Adamus: Jeg troede vi var spirituelle pirater, men jeg lærer at vi alle er en samling mofo’er.

Linda: Det er det vi bør kalde denne kanalisering, ”mofo’er”. Ja, ja, ja. Og så søger de på mofo på YouTube, og så kommer de frem til dette.

Adamus: Godt. Tak.

Linda: Ja!

Adamus: Cauldre siger at det er alt for…

Linda: Det er kreativt. Tak.

Marty: … det er en måde til at få flere web hits. Ja.

Linda: Ja!

Adamus: Ja. Godt.

Linda: Ja! Det lyder hjælpsomt.

Adamus: Jeg formoder at folk søger på mofo. Så, næste…

Linda: Muligvis yngre mennesker.

Adamus: Så hvorfor er du her Paul?

Paul: Jeg er her altid for at have det sjovt.

Adamus: Godt. Har du det sjovt?

Paul: Jeg har det alle tiders.

Adamus: Er du her i dette liv for at have det sjovt, eller er du her ved dette møde for at have det sjovt?

Paul: Jeg har det alle tiders.

Adamus: Har du?

Paul: Det har jeg.

Adamus: Det er fantastisk, fantastisk. Og jeg vil gerne at du et lille øjeblik skal føle det lidt som – nej, meget – som et gennembrud, fordi, vel, jeg sammenligner mig ikke med Tobias eller nogen som helst anden, men på Tobias tid tror jeg ikke der var så mange af jer der stod frem og sagde ”jeg har aldrig haft det så godt, din mofo.” (latter)

Linda: Det kommer til at blive et grimt manuskript. (mere latter)

Adamus: Jeg tror at kære Jean må give alle oversætterne definitionen på mofo i aften, og det bliver meget interessant for at mig at se det. Måske skulle vi kalde denne Shoud for ”Mofo”. (latter) ”Shaumbra Mofo”. Ja. Ja.

Paul: Jeg glæder mig til at se hvad hun foretager sig omkring dette med denne video.

Adamus: Også jeg. Ja. Så tak. Du har det sjovt? Du har din bedste tid i livet?

Paul: Det har jeg.

Adamus: Godt. Godt.

Shaumbra 3: Jeg skal også til Kauai på mandag.

Adamus: Du skal til Kauai. Godt. Vel, føl energien. Åh, jeg må… vi må spørge herovre. Du ved, jeg må spørge dig, Kerri.

Linda: Oh! De slemme giver sig ikke!

Adamus: Hvorfor er du her Kerri? Hvorfor er du her?

Linda: De slemme giver sig ikke…

Adamus: Jeg gør det også fordi vi har kameraet her. Lige her. Hvorfor er du her?

Kerri: Nej, jeg har aldrig… kunne jeg have gemt mig hvis jeg prøvede? Jeg er her fordi… hvad andet kan jeg gøre for fanden? (latter) Undskyld.

Adamus: Vel… det generer ikke mig.

Kerri: Det er ikke som at gå til bowling! Det er der ikke tid til.

Adamus: Det generer ikke mig. Jeg har fået besked på ikke at sige slemme ord, men du kan…

Kerri: Beklager Linda.

Adamus: Hvad var det du sagde?

Kerri: Forbandet? Det er ikke fordi jeg ikke har det sjovt med bowling…

Adamus: Ja. Så du har ikke andet at lave. Er det sådan?

Kerri: Nej, det har jeg, åh hold op!

Adamus: Der er en masse på den anden side. Vi har brug for en masse…

Kerri: Jeg er her for ascension, opstigningen, for pokker!

Adamus: Ascension. Godt.

Kerri: Ja! Hallo?!

Adamus: Jeg vil spørge dig for tredje gang, efter at du nu har løjet for mig to gange. (latter) Hvorfor er du her?

Kerri: For at give dig…  shit!

Adamus: Forstår I? (masser af latter) I ved…

Kerri: (syngende) “Nobody does it better”… Det får mig til at føle mig lykkelig hele tiden.

Adamus: … de følger efter mig liv efter liv… (mere latter)

Kerri: ”Hvem følger efter hvem?” Det er faktisk det er der spørgsmålet. (latter)

Adamus: … følger efter mig i liv efter liv, ja, og på Mysterieskolen var det dig som plejede at kalde mig Count (greve). Grev St. Germain. (fransk udtalte)

Linda: Hvad var ordet?

Adamus: Count. (Greve)

Linda: Count? Åh, Count.

Adamus: Og du sagde det til mig, men bag min ryg, når du talte med andre – kan I forestille jer at kære Kerri talte til de andre? – og så sagde du: ”Ja, jeg kalder ham Count, greve (Count, som på engelsk også betyder at tælle) for jeg tæller dagene til han tager væk. Så jeg tæller.”

Kerri: Du har opfattet mig helt forkert. (latter)

Adamus: Oh nej, min kære. Ohhhh nej! N-n-n-n-n-nej! Men vi havde virkelig en skøn tid. Og en del af den… kan jeg være ærlig?

Kerri: Vær ærlig.

Adamus: Godt. Mener du det?

Kerri: Ja.

Adamus: Tredje gang…

Kerri: Kom med det!

Adamus: Godt. Vel, du har en utrolig styrke, et utroligt lys, men det er temmelig forvirret og i uorden. Det er temmelig… er mofo et godt ord for dette? Det er forvirret og ude af lave.

Kerri: Personligt siger jeg, en forbandet gang fis. (latter)

Adamus: Ja. Der ser I, det er ikke jeg som siger…

Linda: Jeg giver hende ikke mikrofonen igen! (latter) Nej! Nej! Nej!

Adamus: Men – og du er ikke den eneste som har denne energi, du har bare en anden måde at udtrykke den på. Alt dette har en tendens til at blive forvirret, fastlåst, mentalt, og så må vi sende jer til at arbejde med Aandrah for at få jer ud af fastlåsheden, for at lave lidt vejrtrækning, for at få jer tilbage i de virkelige, naturlige rytmer således at det er englen, ikke mennesket, så det er ”Jeg Er” ikke ”Jeg kan blive”.

Ja, og, kære Kerri – og jeg peger ikke på dig, når det drejer sig om dette, ha! (latter) – du har rigtig meget talent. I har alle rigtig meget talent. Så mange livstider. Så… (en stærk vind laver en fløjtende, hvislende lyd)

Linda: Kerri gemmer sig ikke.

Adamus: Ah! Ah! Hvor mange tror at Kerri… (Adamus stopper op og ler) Cauldre kommer ud af skabet for at redde Kerri! (latter) ”Gør det ikke Adamus!” Adamus gør det! Vi gør det! (megen latter) Farvel Cauldre! Farvel tapre prins! Stig op på din hest! Whish!!

Hvor mange tror at Kerri gemme sig?  (nogle rækker hånden op) Hvor mange tror at Kerri ikke gemmer sig? (andre rækker hånden op) Hvor mange er bange for at række hånden op fordi Kerri kan se det? (latter)

Kerri – jer alle – I gemmer jer, hver og en af jer, i en eller anden grad. Jeg ved hvem I er. Jeg ved hvad I kan gøre. Men I lægger disse… lad os gå tilbage til vores samtale fra forrige måned. I lever inde i en tube, i et rør. I tuben kommer I bare til at være endnu et menneske som har endnu et liv og en umarkeret gravsten. Huh, trist.

Linda: Oh, du ser så ked ud af det.

Adamus: Gravmæle. Gravsten. Gravsten.

Så vi er her for at få noget af denne energi til at bevæge sig. Vi gør det gennem latter. Vi gør det gennem at bande lidt. Vi gør det gennem mofo.

Linda: (henvender sig til en ung teenager) Generer dette sprog dig? (hun svarer ”Nej”) Nej? Det generer dig ikke?

Adamus: Nej, nej, nej, nej.

Linda: Okay.

 

Hvorfor Adamus er her

Adamus: Så lad mig fortælle jer hvorfor jeg er her. (nogen spørger ”hvorfor er du her?”) Godt. Hvorfor er jeg her? Udmærket spørgsmål. Jeg er glad for at du spurgte. Jeg er her fordi I bad mig om det.

Linda: Åh, ja.

Adamus: Det er jeres fejl (han leer) I bad mig om det.

Jeg er her fordi I har bragt en fantastisk bevidsthed ind. I har bragt en fantastisk Kristusfrø-bevidsthed til denne planet. I såede det for længe siden; i jorden, i luften, i massebevidstheden. I gav den til jer selv før I kom hertil. I – de fleste af jer – var her på Yeshuas tid. I var en del af hele denne frigørelse som fandt sted på den tid. I var her for at bringe det som I almindeligvis har kaldt den Nye Tid ind, og nu er vi i den.

Jeg er her fordi I sagde at dette ville blive LIVET. Tobias var her af samme grund. I sagde, ”Dette kommer til at være LIVET”. I vidste i jeres stråleglans, i jeres fuldstændige stråleglans, der vidste I at der var potentiale for at blive fastlåst; der var potentiale, helt bestemt, til at blive mentale, at effekten af massebevidstheden ville holde jer undertrykt som en tyk tåge, et tykt tæppe. Så jeg er her for at hjælpe til med at bevæge jer gennem dette. For at gøre det gennem latter, gennem at debattere, ved at være overbevisende, forhåbentlig; nogle gange ved på en måde at strø salt i såret. Jeg kan lide at Shaumbra bliver vrede på mig, fordi – og det er faktisk sandt – hver gang de gør det, så ler de af sig selv efter et øjeblik og de indser at jeg er her for at hjælpe jer til at bevæge jer gennem dette.

Jeg er her fordi der har været så mange spirituelle klasser, spirituelle skoler, spirituelle tilbud, religioner, såkaldte hellige bøger – alt mulig andet i æoner af tid, og der har bare ikke gradueret mange mennesker. I løbet af hele menneskeheden, i alle de millioner af år menneskene har været på denne planet, er der bare 9000 som er blevet gradueret, uddannet. Dette tal er lavt, et lavt antal. Et lavt antal.

Jeg er her, fordi jeg ønsker at nogle af jer skal graduere, og jeg gør det som skal til. Jeg tager gladelig penge af jer. (latter) Når jeg taler om det… har I lagt mærket til at Cauldre ikke lægger penge i lommerne længere? Jeg vil sætte et spejl op foran jeres ansigter. Nogle gange vil jeg komme til jer i jeres drømme, have lange samtaler med jer. Og nogle gange vil jeg komme som en dæmon i jeres drømme, som noget slemt, bare for at få jer til at bevæge jer i drømmetilstanden, for selv der har I en tendens til at finde jer til rette. I vil alle have fine drømme. Det får I ikke lige akkurat nu. Det gør I ikke. Det er for meget at bevæge sig igennem. Der sker for meget på denne planet.

Jeg er her for at eksaminere nogle få af jer, forhåbentlig mere end nogle få – jer alle. Men til syvende og sidst er det op til jer.

Jeg har sagt til Cauldre og nogen af de andre grupper; ”Bare fem eller ti. Det er det hele. Bare fem eller ti som tillader sig at opstige i dette liv” - opstigningen defineres som integration af hele jer selv; inklusiv alle jeres aspekter, alle tidligere liv; inklusiv jeres sjæl; inklusiv jeres krop og sind, integration af disse – ”og blive her, og lever her.”

Giv mig fem af jer, bare fem, for de fem vil gøre mere for resten af jer, end det jeg på nogen måde kan gøre. Disse fem kommer til at være eksempler, som kan tale om hvordan de havde et mofo liv og udviklede sig. Og jeg vil gerne at disse fem står her oppe – eller ti eller tyve eller tusinde – men at de står her oppe og siger; ”Det var faktisk så enkelt. Jeg gjorde det vanskeligt hele tiden. Det var faktisk fantastisk, men jeg var meget bange for at tage dette skridt, tage dette sidste skridt, meget bange for at jeg ville være nødsaget til at opgive alt.” og det vil I. Og det vil I. ”Meget bange, fordi jeg var bekymret for hvordan det ville påvirke andre. Meget bange, fordi jeg ikke vidste om det var en masse makyo, jeg vidste ikke om jeg ville ophøre med at eksistere hvis jeg tog dette skridt, gå til helvede, gå til en eller anden uden for jordisk planet.”

Og denne gruppe som kommer til at være opstillet her, vil sige; ”Ved I hvad? I skal bare tage en dyb indånding… I tager blot en dyb indånding, stole helt og fuldt på jer selv, intet andet betyder noget – intet, intet andet betyder noget – og I gør det bare.”

Og husk hvordan det var da I lærte at svømme. Der var en sø, et hav og vandet var koldt, og det var sandsynligvis piraja’er der, og vennerne sprang i, og I sad bare der på kanten og kunne ikke tage jer sammen til at gøre det. Jeres sind begyndte at gennemgå alle potentielle traumer, alle disse ting – hvor koldt det ville være, måske druknede I, måske blev I trukket ned af nogle af disse fisk, måske frygtelige ting ville ske – og så til sidst var der nogen som kom og skubbede jer i. Og så sagde I, ”Vel det var ikke så slemt. Ja, det er lidt kold. Det er lidt koldt, og jeg tog et par mundfulde vand ind, men hov, min krop vidste hvordan den kunne komme af med det. Og, ved I, det er så meget sjov her.”

Så, mine kære venner, det er derfor jeg er her. Giv mig fem, ti, forhåbentlig tusinde – forhåbentlig, forhåbentlig – som kan være her og fortælle de andre, ”Jeg Er den Jeg Er. Jeg forstår endelig hvad det betyder.” Som fortæller de andre; ved I, det interessante er, at I faktisk kan foretage denne opstigning, lade denne integration, komme ind i jer, og det er faktisk sjovt, for I mister ikke noget, andet end det I faktisk ikke har brug for som udgangspunkt, og det meste af det I havde som udgangspunkt, har I ikke brug for.

Så kære Shaumbra, det er derfor jeg er her. Når jeg tager af sted – ahem*, tæl ikke tiden – når I tager af sted… (*ahem – kan du hjælpe mig)

Kerri: Men jeg elsker dig.

Adamus: Det ved jeg, og det har du en god grund til. (latter)

Når jeg tager af sted – om nogle få år – når jeg tager af sted, hvad vil jeg så lave? Hm? Jeg kommer til at arbejde for kun den gruppe som har valgt opstigning, for der er nogle udfordringer ved at blive værende i fysisk krop efter opstigning. Så Kuthumi og jeg kommer til at arbejde med denne gruppe – fem, ti, tyve, tusinde – hvor mange det nu kommer til at blive.

Så, kære venner, dette er grunden til at jeg er her. Jeg ønsker at graduere… jeg ønsker at nogle af jer må blive de sande levende Mestre som har bragt alt sammen, som virkelig forstår Jeg Er.

Vi har mistet rigtig mange de sidste par år. Mistet rigtig mange. Det var ikke det rette for dem, de kunne ikke lide den måde vi holdt spirituelle mofo-møder på. De…

Edith: Jeg troede vi allerede var opsteget.

Adamus: Du er min kære, men hvornår vil du opføre dig sådan, og leve det?

Edith: Det gør jeg altid.

Adamus: Ja, men jeg taler ikke bare til dig, men til alle, for så længe der er drama og traumer og adskillelse af krop og sind i forhold til ånd, så… I er opsteget, men vil I nu lade jer selv opleve det? Du har fuldstændig ret, det er allerede gjort. Men nu går I gennem oplevelsen af hvordan det var. Ja. Forstår du?

Edith: Ja, jeg ved at det er det vi går igennem nu.

Adamus: Ja.

Edith: Dumme som vi er.

Adamus: Ikke dumme! Ikke… hvor er mikrofonen? Ikke dum. (David holder den op) Åh! Hvor er Linda? (lidt latter) Vent lidt, jeg skal hente hende. (Adamus marcherer nedad midtergangen, men begynder at le da David blokerer for ham)

Så kære Shaumbra, Edith, du kommer med et godt pointe. Du kommer med et rigtig godt pointe, for I er steget op, så der er faktisk ingenting I behøver at gøre. Men alligevel, I befinder jer i denne… (en eller anden nyser) Gesundheit! I befinder jer i en form for – tankesæt er den bedste måde at sige det på – en form for bevidsthed, hvor I stadig tror I behøver at gøre jer fortjente til – ikke bare du, jeg taler til alle Shaumbra – at I må gøre jer fortjent til at komme dertil.

De som står der forrest, som endelig fatter det, som aldrig er bekymrede omkring penge længere, deres helbred, eller forhold eller sådanne ting, det er dem som kommer til at sige; ”Ja, det er sandt! Jeg var allerede opsteget, men jeg opførte meget somom jeg ikke var det. Jeg gik igennem oplevelsen af hvordan det var at komme til opstigning, og jeg troede faktisk ikke jeg havde noget valg om hvordan jeg kunne opleve det.”

Faktum er, at I faktisk har et valg. Vil I gøre det som forfattere? Vil I gøre det som klovne? Vil I gøre det som hellige personer? Vil I bare have det sjovt, nyde livet?  Forstår I?

Så lad os tage en dyb indånding på dette…

Så, jeg ser jer ind i øjnene, og alle – næsten alle… (han bøjer sig ned og ser ind i øjnene på folk)… ja, jer alle, og I gør det faktisk alle sammen ganske godt. når man tager i betragtning hvad I har været igennem. Ja, faktisk ikke så værst. Virkelig. Og jeg siger dette, selvom jeg ved at rigtig mange som har været med os, er droppet ud. Nogle er gået over. Døde. Boom. Ha!. Jeg elsker at le af døden. Ha, ha, ha, ha. (der er blot nogle få af tilhørerne som responderer og siger, ”ha, ha, ha”) Det var ikke særlige overbevisende.

Linda: Ja, det er virkelig morsomt!

Adamus: Jeg vil tale om døden om et lille øjeblik. Ja, jeg elsker at le af døden. Det er faktisk sjovt.

Så jeg ser på jer, og det er ikke så værst. I gør det faktisk rigtig godt. I gør det temmelig godt. I kan smile. I kan le. Ja. Giver du mig et kys? (Michelle giver ham et kys) Ahhhh! Whoo!

Så, det er ret vanskeligt, ret udfordrende at gå gennem dette, som I ved. Det ved I. Men er det ikke prægtigt? Er det ikke prægtigt? Er det ikke fantastisk? Jo. Disse tilhørere, ”Eh, uhh, ehh.” (latter) ”Jo, helt sikkert. Vi siger ja nu, men mener vi det helt oprigtigt?”

Er det ikke fantastisk? Er det ikke smukt at være her på Jorden? Det er fuldstændig… (Adamus sender et kys ud til lytterne Online) Ja, også til jer.

Suzy: Jal jo, det er det.

 

Døden

Adamus: Så lad os måle det. Lad os måle det. Lad mig først tale om døden. Jeg ler af døden. Ha, ha. Og jeg tager døden op i dag, og for resten, hvis nogen af jer tror at jeg hopper fra det ene tema til det andet uden nogen logisk flow, at jeg aldrig kan sidde stille i stolen, så har I ret. (latter) Så absolut. Hvorfor gør jeg det?

Kerri: Du vil ruske op i os.

Adamus: Ruske op. Jeg kan lide dette… fordi jeg er en mofo! Hvem sagde det? Hvem sagde det? (latter) For at ryste jer lidt. Ved I hvor kedeligt det havde været, hvis jeg fulgte den gamle lærebogs facon, hvor alt fulgte et fint, glat mønster, hvor kedeligt. Hvor kedeligt. Hvis jeg bare sad her i stolen og lod Cauldre hvile sine stakkels værkende fødder, så kedeligt. Så vi har det sjovt. Vi blander det lidt. Og hvad skulle kamerafolkene have gjort hvis jeg bare… og folkene som er beskæftiget dernede bagved. Ser I, jeg hjælper med deres beskæftigelsesproblemer. (latter) Så vi blander lidt.

Latter. Le alt hvad I lyster, så lad os tale om døden et øjeblik. Jeg har lyst til at bringe det op.

Døden, som jeg har sagt tidligere, er en meget naturlig ting. Det er en god ting. I planlagde den. I kan lide at implementere, gennemføre det. Hvorfor? For eller ville I være blevet låst fast på dette sted, og der er mere at gøre. Der er mere at se. Der er mere at skabe.

Så I kom hertil og sagde; ”Det er bedst at have en udgangsstrategi,” akkurat som gode forretningsfolk. ”Det er bedst at have en udgangsstrategi.  Hvad skal det være? Afslutning! Ud af den fysiske krop.” Det er enkelt at gøre. Men lige nu, er det trist. Jeg… for resten, næste måned – denne måned, næste måned – skal vi lave en opfølger til ’Dream Walker Death’ (Drømmevandrer Død), og det vil blive…

Linda: Virkelig!

Adamus: Det vil blive en komedie. (latter) Seriøst. Det bliver det nødt til at være! Hvordan skulle vi ellers følge op på ’DreamWalkerDeath’ – et af de kurser jeg gav – uden at det blev en komedie? (Linda laver en grimasse, Adamus klukker, nogle af tilhørerne ler) Forstår I? Det er allerede sjovt.

Så, døden. Døden er… det er for dårligt den måde det sker på nu. Forhåbentlig vil I hjælpe med at ændre dette. Bevidstheden omkring død. Mennesker bliver syge, eller lige nu mister de forstanden, de er ikke i nogen klar bevidstheds tilstand. I kan miste forstanden. I kan gå udover sindet og være meget bevidst om hvad andet der er derude, mens I også er bevidst om hvad der foregår herinde.

Så det tager dem syv til ti år at dø. Og jeg siger ikke dette uden medfølelse, men det er længe at lægge den byrde på andre mennesker og på sig selv og sin sjæl. Man lærer faktisk meget lidt af det, og det er smertefuldt og degraderende. Du godeste, ønsker I at nogen skal vaske jer og made jer før I tager af sted? (tilhørerne siger ”nej”) Nej, det tror jeg ikke. Det tror jeg ikke.

Så det handler om at dø med værdighed, Døden, at lære hvordan I skal gå herfra når I er parate til det. Ikke når I har en masse emotionel bras og I bare ønsker at komme væk fra denne planet, men når I virkelig er parate til at tage af sted. Og før eller senere vil I, hvad enten I opstiger i denne livstid eller ej. I vil muligvis beslutte at blive her 200 år længere før I tager af sted. Fem hundrede. Det er lang tid. Det er lang tid.

Men, kære Shaumbra, grunden til at jeg bringer døden op, er… at der er en stor dødssky rundt om Jorden lige nu. Den er hele vejen rundt om Jorden. Det er et problem i massebevidstheden. Sandsynligvis det aller mest fremtrædende problem i massebevidstheden. Se på massebevidstheden som denne store, tykke, brunagtige, på en måde grimme sky rundt om Jorden. Døden er måske den mest fremherskende energi i den lige nu. Hvorfor?

Kathleen: Frygt.

Adamus: Tak. Frygt. Frygt. Mange af landene i verden har en aldrende befolkning, og så begynder man at tænke mere på døden end før. Frygt, ophørs scenarie for denne form for verden, og det som også sker, er at mange af de væsener som var begravet i jorden… jeg kan for resten ikke lide begravelser. Hm. Brænd kroppen, pulveriser den, giv slip på den. (Linda ryster på hovedet, nogle få ler), for jeg er ikke interesseret i krematorier. Man begraver nogen i jorden, en masse af deres energi forbliver der. Og det gør det vanskeligere for dem at inkarnere, selvom de gør det, og så bliver det virkelig en sammenblanding. Det gør det vanskeligere for Jorden, som I nu arver fra Gaia, at håndtere alle energierne. Det er virkelig miljøaffald. Det er virkelig forurening – energi forurening – når man har alle disse begravede kroppe i jorden. Men mange af dem dukker frem lige nu, en masse af dem.

Så denne bevidsthed om døden, er forbundet med dette, plus bare frygten – krige, terrorisme, alt det andet som foregår, mennesker som frygter fødemangel, som frygter vejret, som de sandsynligvis har grund til – men alt dette foregår. Så der kommer til at blive et stort fokus på dette; jeg vil sige de næste 12 til 18 måneder, idet jeg ser ned gennem tuben af massebevidsthed, at der vil komme til at blive en masse – mere end sædvanlig – interesse for døden. Hvad betyder det? Vel, det betyder at Hollywood bliver involveret, flere film om død, flere film om livet efter døden.

Jeg hjælper dem med et manuskript om dette lige i øjeblikket. Jeg kan ikke sige navnet, for det er ikke bestemt endnu, men vi laver en film om døden, om de andre riger, de Nære Jordriger. Ja.

Så kære Linda af Eesa, jeg ved du tænker for dig selv, ”Han er så fantastisk. Han kan…”

Linda: Åh, wow! Jeg er meget synsk! (latter) Tankelæser!

Adamus: Han kan lave disse Shoud. Han kan spise og drikke vin rejsende gennem Europa, og han kan hjælpe til med at skrive en film. Fantastisk, ikke sandt?

Linda: Wow!

Adamus: Og ved I hvad kære Shaumbra? Det kan I også. I kan måske gøre det jeg kan. Jeg stjæler ordene fra Yeshua. Ok, det jeg gør, kan I gøre bedre. (leer)

Så døden kommer til at være et stort tema, der kommer til at være massefokus på dette. Og der kommer selvfølgelig til at være en masse charlataner som er mere involveret end nogensinde. Flere spøgelser og ånder som hænger rundt end nogensinde, og I kommer til at føle dem.

Der foregår mere døds aktivitet lige nu, og mange af jer føler ind i det. Døden kommer ind i jeres drømme. Det gør den, og den skræmmer af og til helvede ud af jer, fordi så begynder I at tænke over jeres egen dødelighed. Det er ikke det drømmene handler om. De handler ikke om jer. De handler ikke om at I dør. I føler bare ind i denne energi af døden, og den vil komme til jer i drømmene. Og ved I hvad I skal gøre når den komme ind i drømmene? Le jer ud af det! Ha, ha, ha, ha, ha. Ha, ha! Ahh… (ingen ler)

I ved, døden er et interessant tema. Alle er bange for den. Hvor mange tager faktisk på workshop om døden? Ikke så mange. Jo, nogle få af de skøre af jer, men ingen kan faktisk lide at tale om den. Ingen kan virkelig lede at gå ind i dette tema. Men det er smukt. Det er det virkelig.

Det er så smukt når I kommer til den anden side. Fra et menneskeligt perspektiv, er det virkelig skidt. Der er så megen misinformation, eller mangel på information, eller ild og svovl information, eller skyldfølelse forbundet med dette. Når I kan give slip – når I, kære Shaumbra, giver slip – på frygten for døden, er I kommet et langt stykke på vejen når det drejer sig om at gøre livet værd at leve. Det er I virkelig.

Når I giver slip på denne frygt for døden, forstår I, at det er meget enkelt. Det kan vælges. I kan arrangere fejringen på den anden side på forhånd. Vi har selskabsarrangører som hjælper til på den anden side, og I behøver ikke betale dem noget som helst! I vælger bare det I vil, og så er det der. De holder et stort party for jer. Eller de lader jer være for jer selv, eller I kan sætte jer ned. Jeg kommer til at være der. Og jeg kommer til at le og le. Det kommer I forhåbentlig også til at gøre, for det vil blive virkelig akavet hvis I ikke gør det. (latter) Woo!  Det er sket et par gange, det er ikke godt! Men de kommer til at le før eller siden. Før eller senere gør de det, (Adamus klukker)

Så, kære Shaumbra, døden befinder sig lige foran jer. Den handler ikke om jer. Den handler om bevidstheden på denne planet. Det handler om spørgsmålet om denne planet vil fortsætte at udvikle sig, blive oplyst og bevidst på grund af jer og andre som jer der hjælper til med dette. Vil den højere bevidsthed på denne planet tage til den Nye Jord, forlade denne planet? Det bringer alt sammen disse spørgsmål op.

Det bringer spørgsmålet frem for de nye som kommer ind for første gang. De har aldrig oplevet døden, men nogle af dem har – de som kommer for første gang, Krystalbørnene. Energierne er meget intense her, og uanset hvor meget træning de gennemgår, når de lander her, når de kommer hertil, så er det udover det de på nogen måde har forestillet sig. Intensiteten, presset, galskaben, mangelen på virkelig hjerteflow, restriktionerne, lovene – de kan ikke tro på dette med love. Nogle få af dem har sagt at de ønskede at studere jura. De kom hertil. De så på advokaterne – åh, beklager, jeg burde ikke sige det… nogle af jer er advokater, men gode advokater – lovene, de gamle overlejringer, og så tager de tilbage. Så det er deres første død.  Det er lidt af en oplevelse for dem, sådan som det var for jer.

Husker I den første død, den biologiske død efter den første fysiske fødsel? (nogle blandt tilhørerne siger ”Nej”) Vel, det kan I. Vil I prøve? Tag en dyb indånding.

Efter den første fysiske fødsel, som var interessant – følte I jer på en måde fanget, havde det vanskeligt med at justere jer til energierne på planeten dengang – hvordan var jeres første død? Et ord. Det begynder med f. (én siger befriende) Eller et b. Ja, forløsende. Befriende. Forløsende. Og det var virkelig en lettelse.

”Whoa! Det var intenst.” Men ligesom dem som sætter sig i en rutsjebane og bliver meget skræmt, hvad gør de? (tilhørerne siger, ”Tager en tur til”) Åh ja, lad os springe ud fra et fly!” (en del latter) En perfekt, god flyver uden nogen motor, og derefter springe ud. Det er skræmmende hver gang. Men hvad gør de? De kommer for det meste tilbage, med mindre faldskærmen ikke åbner sig.

Så, kære Shaumbra, død kommer til at være lidt af et tema. I kommer til at føle det. Det handler ikke om jeres egen død. Vær venlig at forstå det. Vær venlig af forstå det. Vi skal lave dette tillægskursus om død, og vi kommer især til at fokusere på dette, at forberede sin egen overgang – når I ønsker det.

Men ser I, lige nu er I ikke sikre. ”Jeg er ikke sikker på hvornår jeg vil forlade denne planet.” I ved, der skrives om det i nyhederne hele tiden. Forleden dag gik en populær – I kaldte ham en rockstjerne, men en musiker – over. Davy Jones. Boom! Gik bare over. Så hvad gør dette? Det får alle til at tænke – ”Åh, hvornår sker det med mig? Kommer det til at blive midt i morgenmaden – pchhw! – går jeg over?”

Ved I hvad I håber på? At det sker midt om natten og I ikke engang er klar over det. Okay. Ja, og I gør ikke en masse ud af det. (Adamus klukker)

 

Måling af energierne

Så, kære Shaumbra, lad os tage en dyb indånding…

Vi skal måle lidt energi her i dag. Jeg sagde at I ser så godt ud. I føler jeg godt tilpas. Meget bedre, mere ungdommelig, og vredere end I var for nogle få år siden! Det er godt! (tilhørerne siger ”Ja”) Ja! Hjerteligere! Hjerteligere!

I ved, jeg kan godt lide at se vreden. Det er beslutsomhed. Det er at få noget energi ud. På nogle af Mysterieskolerne plejede vi at få nogle til at hyle mod månen, bare for at få det ud, bjæffe og skrige og hyle bare for at få det ud, for at få jer ud af dette skjul.

Så vi skal teste lidt energi i dag. Kan I finde jer en partner? Vær venlig at finde jer en partner og rejs jer op. En partner. En partner. Det betyder en anden person. (latter) Almindeligvis betyder det jer selv.

For jer som følger med Online, find jer en partner hvis I er sammen med nogen. Hvis I er alene, forestil jer en partner. Jeg er sikker på at de fleste af jer er… eh, ikke nogen snak i mit klasseværelse når jeg taler. I kan le, men ikke snakke.

(Adamus prøver hatte) for lille. Kan jeg prøve din? Tak. Han har et stort hoved, ikke sandt? (refererer til Cauldre) tak.

Så, kære Shaumbra, jeg er sikker på at I kender til kinesiologi – muskeltestning – og det fungerer faktisk. Det fungerer faktisk. Så vi skal lave lidt i dag.

I har en partner. Bestem jer for hvem der skal testes, og hvem der skal teste. (lidt latter) med andre ord; en person skal teste den anden.

Linda: Teste?

Adamus: Test… jeg sagde testere. Ikke nogen snak i mit klasseværelse. Tak. Dette er seriøst arbejde. (Adamus ler af den lilla hat han har taget på, latter)

Så, kære Shaumbra… (han giver hatten til Linda) kan du give den tilbage til den unge dame?

Linda: Ja, det skal jeg gerne. Hun er så sød.

Adamus: Så, den som skal testes, rækker begge hænderne ud. Placer dem cirka… jeg skal demonstrere først. Bær over med mig et øjeblik, mens jeg sætter min demonstrations scene op. (han griber en stol og stiger op på den) Tak Så I strækker jeres arme ud foran jer (han demonstrerer) og efter at jeg har givet jer nøgleordet, presser den anden dem nedad. (vender sig mod Linda) Hvis du kan… for pokker du er blevet kortere efter vi begyndte! (lidt latter)

Linda: Vent, lad mig komme op på en stol.

Adamus: Tak. Tak. Tak.

Linda: Skal vi gøre det sidelæns eller hvad?

Adamus: Ja. Oh, du har fået disse støvler på. (hun stiger op på stolen) Okay. Og vi har brug for lidt mere afstand… (han går bag stolen) Så…

Linda: Gør du nar af min højde?

Adamus: Sådan. Håndfladerne nedad, og jeg giver et nøgleord, og den som bliver testet trækker vejret ind og føler. Og så presser den anden – partneren – hænderne nedad for at se modstanden. Ja.

Så hvad viser dette os? Vel, når vi går gennem nogle af nøgleordene vil I se om I har en god stærk energi med dette ord, eller svag energi. Venligst, lad være med at skade den anden person på nogen måde.

Så, okay, vær klar. Hænderne ud, tak, den som bliver testet, og den anden som skal lave testningen gør sig klar. Jeg siger ordet og så tager I det ind med vejrtrækningen, giv det cirka tre sekunder, og lav derefter testen.

Så det første ord er ”Ny Energi”. Træk vejret ind. Og derefter foretag testen.

(pause)

Godt. Udmærket. Udmærket. Godt. Bedre end jeg havde troet. Udmærket. Tak. Okay.

Tag nu en dyb indånding… og vi vil gøre det igen. Samme person tester og samme person bliver testet, og så bytter I roller om et lille øjeblik.

Næste ord er… dyb indånding… ”din biologi.”  ”dit fysiske væsen.”

Tag en dyb indånding. Føl det, og derefter test. Test.

(pause)

Godt.  Og læg nu lidt mere pres på. Vær ikke slappe. Læg mere pres på. (latter) Bræk deres arm om I må!!

Godt, og nu får jeg et overblik her, men der var ikke så meget energi eller stabilitet som med det første ord.

Så, okay, tag en dyb indånding. Ryst jeres arme lidt. Få blodet tilbage i dem. Okay. Og nu… husk at vender håndfladerne nedad. Så, det næste ord – samme person bliver testet og samme person tester – næste ord er ”din mentale balance”. (lidt latter) Vel, vi kan lige så godt standse denne testning med det samme. Dette er ikke værd en mofo! (latter)

Så, der er mennesker som kigger med Online som virkelig ønsker at være seriøse omkring dette – jeg ved ikke hvorfor – næste ord er ”Din mentale balance”. Godt. Indånd det og bliv testet.

(pause)

Jeg sagde ikke I skulle overgive jer. (latter) Jeg sagde bliv testet! Jeg sagde ikke at I bare skulle lade armene falde. Sagde jeg noget galt? Sagde jeg at I skulle give slip? Okay. Lad os lave en til.

Tag en dyb indånding. Tag en dyb indånding…

Denne... dyb indånding… ”Adamus”. ”Adamus”. (en eller anden siger ”Oh!”) Hvad?! ”Adamus”.

Tag en dyb indånding… (masser af fnisen)

”Adamus”. Test dette. Pres hårdt. Kom nu. Hvorfor er nogle af jer bange for at presse hårdt til? Godt. Okay, og en til.

Tag ny en dyb indånding og føl virkelig ind til det. Lad os føle ind til det. Ingen andre lyde i rummet. Jeg har brug for en lang stang eller noget i den retning så jeg kan…

Tag en dyb indånding og luk jeres øjne – for dem som bliver testet – luk jeres øjne og føl ind til denne. Den er vigtig. ”Forpligtelsen overfor dig selv.” Ånd det ind. ”Forpligtelsen overfor dig selv.” Ånd det ind.  Okay og bliv testet.

(pause)

Interessant. Interessant. Godt.

Tag en dyb indånding og klap af jer selv. (klapsalver)

Godt. Og nu bytter vi roller. Samme partner, byt roller. Byt roller. Ja, ryst jeres arme. Jeg ved at det er den vanskeligste øvelse I har været udsat for i måneder. (latter) Tag en sluk vand, hvis I har brug for det. Jeg ved at det var anstrengende. Jeg ved at I alle sveder.  Vi burde åbne bagdøren her. Det er blevet lidt varmt herinde med alt det fysiske arbejde. Virkelig, lad os åbne bagdøren. Wow. Det får virkelig én til at svede. Vi burde have lavet en video – en trænings video. Okay.

Tag en dyb indånding. Tag en dyb indånding…

Okay, vi bytter roller. Vel, I ved hvad I skal gøre. (tilhørerne reagerer på den kolde luft som vælter ind) Whoo! Wee! Whoo Wee! Vi bytter roller her. (responderer på en kommentar) Vel, det var jer som spurgte. Jeg gjorde det.

Så, godt, og for dem som bliver testet, vil jeg give et par ord. Og I indånder det, og derefter testes… Brug virkelig lidt styrke. I må anstrenge jer. Pres nedad.

Så det første ord er ”Menneskelig bevidsthed”. Indånd det. ”Menneskelig bevidsthed”. Indånd det, og bliv testet.

(pause)

Interessant. Interessant. Interessant.

Menneskelig bevidsthed har det ikke så godt.

Lad os lave en anden interessant test. Ånd ind, ingen snak! Kun latter og så er det tilladt at sende penge op foran! (en del latter)

Tag en dyb indånding. Næste ord. Og føl nu virkelig ind til det. Virkelig føl ind til det. Det er et svært et. Eh, sjovt. ”Gud”. ”Gud”. Føl og indånd, ”Gud”.

(pause)

Wow, enten har vi nogle meget stærke testere eller nogle virkelig ikke så gode energier omkring Gud og massebevidsthed.

Lad os gøre det igen. Lad os gøre det igen. Tag en dyb indånding. Vær venlig at være helt stille. Hvis ikke, må jeg fryse jer ind i en krystal.

Næste ord. For jer, næste ord er ”Jeres krop”. ”Jeres biologi”. Indånd det. Føl din krop, niveauet af din forbindelse og tillid til din egen krop, og test. Og test. Hvor befinder du dig i forhold til din krop?

(pause)

Interessant. Godt. Godt. Næste.

Dyb indånding. Dyb indånding.

Okay, næste. Vær parat. Vær parat til at blive testet på - ”Jeres mentale balance”. (lidt latter)

Tag en dyb indånding og test. Og test. (mere latter)

Jeg sagde ikke I skulle vælte over ende. Jeg sagde at I skulle teste. (Linda ler)

Det er tydeligt, at der var noget der gik galt med denne, det er tydeligt, for det var meningen at I skulle gøre modstand. Lad os prøve igen. (latter)

”Mental balance.” Så…

Lad os prøve igen. ”Mental balance”. ”Mental balance”. ”Din mentale balance. ”Din jordforbindelse”. ”Ligevægten og Opfattelsen af dig selv”. Og test. Test.

(pause)

Okay. Okay. Jeg har nogle som noterer – engle som noterer – rundt om i rummet. Woo! De får sig en god latter.

Og en til. Én mere – den seriøse, den vigtige… (en eller anden siger ”Adamus?”)  (latter) Ja. Den vigtige – stræk hænderne frem og gør jer klar – ”Forpligtelsen overfor jer selv” ”Forpligtelsen overfor jer selv”. Test.

(pause)

”Forpligtelsen overfor jer selv”.

Interessant. I kan sætte jer. Tak for jeres medvirken.

Aldrig et kedeligt øjeblik i Crimson Circle. Gør dig klar med mikrofonen.

Linda: Jeg er parat.

Adamus: Og du kan vælge frivillige.

Linda: Frivillige, fint.

Adamus: Så, hvad lærte I? Hvad lærte I? Linda vælger frivillige. Hvad lærte I?

Linda: Oh! Du kan gøre det! Kom nu!

Shaumbra 1 (kvinde): Oh nej, jeg kan ikke følge disse ting.

Kerri: Lad være med at gemme dig.

Linda: Kom nu, Du gemmer dig. Du er smuk. Du kan klare det.

Adamus: Hvad lærte du? Enkelt. Tag en dyb indånding.

Shaumbra 1: Jeg er måske ikke i så dårlig form som jeg troede.

Linda: Ja!

Adamus. Ah! Ah! Fint, fint, fint. Og hvad var det bedste du gjorde? Hvad var det…

Shaumbra 1: Jeg følte mig faktisk ganske stærk igennem…

Adamus: Ja?

Shaumbra 1: Ja.

Adamus: Og hvad var det værste ord eller energi? (spørger sin partner) ”Mental balance?” Ok.

Adamus: ”Mental balance”. Fint. Et par mere, Linda.

Linda: Ja, godt

Adamus: Et par stykker til. Ja. Hvad lære I?

Holly: Jeg kan se mine egne prioriteter.

Adamus: Ja. Godt. Godt. I hvilket område følte du dig svagest?

Holly: Ah,  ”Gud”.

Adamus: ”Gud”. Javel. Åh, “Gud”.

Holly: Uden tvivl.

Adamus: Absolut. Absolut, og det burde det sandsynligvis være. Gud er ikke virkelig. Gud eksisterer ikke. Gud er – jeg beklager – gud er et menneskeligt koncept, en menneskelig opfindelse. Det er det virkelig. Gud, Allah, alle de andre – det er menneskelige koncepter for kontrol, menneskelige koncepter for falske håb, menneskelige koncepter for noget udenfor jer selv. Jeg hader gud. Det gør jeg. Ja, (nogen siger ”Vi er alle Gud”)

Adamus: Ah! Ah! Ah! Det er et vigtigt punkt.

Linda: Oh, har hun brug for en mikrofon?

Adamus: Ikke endnu. Ikke mens jeg kommer med mine pointer, for da når jeg aldrig til det. (latter) nej, jeg mener…

Linda: Ohhhhh!

Adamus: Nej, for ellers…

Linda: Ohhhhh! (tilhørerne buh’er)

Adamus: Dette er ikke et ’Rocky Horror Show’. (latter)

Linda: Næsten!

Adamus: For ellers bliver det langtrukken, og jeg vil aldrig nå til pointet. Udmærket. Udmærket. I er Gud, men det er denne gud, ”massebevidstheds guden” – og det ved I alle – den gamle hvidhårede mand med skæget oppe i himlen – har ikke en anelse, og måtte sende sin søn herned. Og se hvad der skete med denne søn. Gud er ikke så smart. I er Gud. (en eller anden leer) Det er han ikke! Jeg mener, det var faktisk en mislykket mission. Kun to ler!

Linda: Det et Lent. Det er ikke så sjovt. (mere latter)

Adamus: Nej, det er sjovt! Gud er sjov! Gud er… forudsat at gud er et menneskeskabt koncept, og det faktisk er et hundrede procent menneskeskabt. Menneskeskabt. Det er et gammelt koncept, og det har på en måde fungeret temmelig længe. Jeg tror det er ved at nå til slutningen af sin cirkel, færdiggørelse.

Men når I tænker… da I som små børn blev fortalt om en ”Gud som er der ude et eller andet sted og følger med i alt hvad I laver.” Vel, det er en mofo!  At nogen spionerer… tror I, at hvis Gud elskede jeg så ville han spionere og kigge på alle de ting I foretager jer? Åh, du godeste! (en eller anden siger ”åh”) (en del latter) og for at gøre det endog værre, den arketypiske energi af Gud blev skabt af nonner som havde en masse problemer, og præster som ikke havde normal sex. Så… (en eller anden siger ”Oh”) Sådan var det! Det var der gud kom fra! Og så var der nogle mennesker som skrev disse bøger og sagde at de var hellige. Vel, jeg kan også skrive en bog og sige at den er hellig. Vel, det har jeg faktisk gjort. Er der nogen der kerer sig om det? Nej. (han leer). Nogle få.

Lige nu slår mennesker hinanden ihjel på grund af dumme bøger. De burde være kremeret alle sammen. Jeg sagde ikke brændt, jeg sagde kremeret. Dem alle! Og begynde på ny. Begynde på ny. Konceptet om…

Linda: Bøgerne eller menneskene?

Adamus: Du vælger. Konceptet om gud, Edith. Konceptet af… ja, jeg taler til dig, min kære. Konceptet af Gud er gammelt og det er forslidt og det er gnavent og det er fysisk. Og da I testede ”Gud”, gik det ikke særlig godt. Det gjorde det faktisk overhovedet ikke, fordi det ikke gælder længere. Der er et nyt koncept, hvad end I kalder det Spirit, Ånd, den Evige Ene. Lad os kalde det alt andet end gud, for det er temmelig gammelt og gradueret.

Der er Alt Der Er, Alt Der Var. Det er… (nogen siger ”intelligens”) intelligens – jeg ved ikke om jeg vil bruge det ord, for I forbinder det med sindet. Men hvad end det er, så er der en Kilde. Det er der virkelig, og det var der I kom fra. I blev givet som gave fra kilden som jer, med jeres identitet, og blev givet gaven til at gå ud og spille spillet uden regler, uden at blive svigtet, uden nogen form for afstraffelse nogensinde. (et af børnene gisper, Adamus leer) Det var mærkeligt. (latter) Men sjovt! Selv jeg kan ikke forudse disse ting.

Alt dette har tilknytning til dagens samtale. Når I forstår… at sparke Gud ud. Og verden er virkelig fastlåst i Gud lige akkurat nu, i disse religioner som holder fast ved det. Kan jeg lide religioner? Nej. Nej. Kan jeg lide hvad I kalder spiritualitet eller væren? Ja. Og jeg ved ikke hvilket ord I sætter på det, men det legemliggjorte selv på Jorden. Det legemliggjorte selv. Ja, så absolut. Men disse religioner dræber hinanden. Krigene handler om religion.

Det er også kommet til det punkt – Cauldre prøver at få mig tilbage, men jeg holder ham ude – at selv de finansielle systemer, pengeflowet på denne planet er blevet infiltreret af religiøse kræfter. Det er sandsynligvis ellers folk med gode hensigter som er blevet temmelig hypnotiseret, meget selvretfærdige, meget underdanige i forhold til noget som faktisk ikke eksistere, bortset fra at mennesker manipulerer med hele energien omkring Gud.

Jeg er her fordi jeg ønsker den virkelige Gud skal rejse sig og være her. (tilhørerne rejser sig hurtigt). Ah! Ja! (klapsalver, Adamus er meget fornøjet) jeg burde stoppe nu, jeg burde faktisk tage af sted lige nu. Tusind tak. Det var den aller smukkeste gaven jeg har fået…

Linda: Kan du nævne dette for dem der lytter med…

Adamus: … i hundredvis af år.

Linda: … for dem som lytter med. Der er mange som ikke kunne se det.

Adamus: Vel, I som lytter med – alle rejste sig, og det gjorde dem der lyttede også. Så, tak. Det er den bedste gave jeg har fået i hundreder af år.

Så, kære Shaumbra, jeg er ikke på afveje i dag. Jeg kommer til min pointe, selvfølgelig på min egen mærkelige måde. Ja, ja. Jeg kan lide de smykker du har på i dag, Aandrah.

Aandrah: Tak.

Adamus: Kan vi få et billede af dette? Vil du rejse dig?

Aandrah. Du ved hvor glad jeg er for mine smykker.

Adamus: Absolut.

Aandrah: Tak.

Adamus: Smukt.

Aandrah: Tak.

Adamus: Ja, godt. Godt.

Aandrah: Ja, også ringe.

Adamus: Ringe. Du godeste. Og du er så smukt klædt (til Garret). Vil du rejse dig?

Garret: Jeg noterede det.

Adamus: Du er – se på ham! (latter og lidt klapsalver) Se på… (de har samme farver) Meget fint… hvilken skrædder bruger du? (Adamus klukker, tilhørerne klapper) GQ!

Jeg elsker at arbejde med denne gruppe – jeg er meget glad for at jeg ikke tog den anden gruppe. Ja. Talende om tuben! Woo! (en del latter) – fordi vi kan lave sjov, og jeg ved at nogle af jer siger; ”Jeg troede dette var spirituelt.” Så absolut! Ved I hvorfor? En lille forstyrrelse – vi kan le, vi kan dele – det I gør, er at I bare lader disse energier bevæge sig for jer. I er ikke helt ophængt i jeres dagligdags liv. I er bare her – I som er på Online, I som lytter – vi ler bare.

Ascension - Opstigning er en naturlig ting.

Garret: Det er en spirituel tarmskylning…

Adamus: En spirituel tarmskylning! (latter) Ja! Jae! Men vi vil lave nogle dokumentationer i dag. Vi lavede nogle mærkelige ting på Mysterieskolen, men…

Nej, mens vi sidder her og ler og laver sjov, tester og alle disse ting, er det som virkelig sker, at I tager nogle dybe indåndinger, I ekspanderer på mofo-vis. I ekspanderer, lader det bare ske. Vi kommer sammen en gang i måneden for at rejse lidt, forny os lidt, ekspandere, for det er drøjt derude. Det er meget, meget vanskeligt derude. Så vi kommer sammen som her for at kunne le lidt. (en eller anden siger, ”validering”) Validering. Godkendelse.

Lad os tage en dyb indånding… en rigtig god og dyb indånding sammen…

 

Forstyrrelser - Distraktioner

Godt, vi skal tale om forstyrrelser. Forstyrrelser – det er mit store punkt i dag. Vel, mit andet store punkt. Det jeg vil tale med jer om, var jeres forstyrrelser, jeres distraktioner, og det er det som står mest i vejen lige for tiden, lige nu.

I befinder jer på denne fantastiske, spirituelle rejse. Jeg mener, det er fantastisk, hvis I kunne se det ligesom jeg ser det. Det er det faktisk. I bliver fanget ind i detaljer, men det er fascinerende hvordan det fungerer, fascinerende hvordan I bringer nye niveauer ind af jer selv, ind i denne virkelighed. Men I bliver distraheret.

Og jer er forbløffet. Det er faktisk den del som virkelig forbavser mig. I er så nær ved. I har – du – har valgt det som Livstiden, som Livstiden med integration. Det var alt I ville. Det var alt I kerede jer om. Det var grunden til at I kom hertil. Det er grunden til at I er her – for at lade dette ske. Faktisk behøvede I ikke at gøre noget for at det skulle ske, og det vidste I før I kom hertil. I sagde; ”Jeg tager bare ned og lader det ske”.

Men så blev I distraheret. Ikke du (Lulu) men jer – alle jer. I blev distraheret af ting, I glemmer dette, at det var passionen, at det er grunden til at du er her Joe, for at integrere. I bliver ophængt i menneskelige ting. Og ja, jeg forstår. Jeg mener, jeg forstår at det let kan ske med jer alle, men I bliver… (vinden fløjter igen, han tager en pause og ser sig omkring) Var det dig Larry? (Latter)

I bliver ophængt i distraktioner. Hvad er de? Vel, de er jeres job. De er… I bekymrer jer om jeres helbred, og så når I bliver bekymret om jeres helbred, vil I får helbredsproblemer. (Han tager nogens brownie, tager en bid, laver en grimasse og kaster resten på gulvet, latter) I bliver helt opslugt af ting. I bliver fanget ind i familie ting, ting på arbejdet. I bliver opslugt af ting som sker i verden. I bekymrer jer om verden. Hvorfor? Tror I at jeres bekymringer kommer til at ordne det? Eller bare forstærke problemet?

I er bekymret for hvad I burde foretage jer. Dette er en enkel blanket at fylde ud, meget enkelt. I siger; ”Hvad bør jeg gøre?” Blot nyde det. Det er det hele. Det er alt. I behøver ikke at gøre noget stort, som for eksempel at starte en forretningsvirksomhed op og bliver multimilliardær. Det har ingen betydning. Det har ingen betydning.

I bliver distraheret af at jeres bil bryder sammen. Hvad så? Gå! (Adamus leer) Det gjorde jeg. Jeg havde ikke bil. Jeg havde heste. Skaf jer en hest!

I bliver distraheret af pengeproblemer, overflod – det er det største problem blandt Shaumbra, overflod – og så siger I til jer selv, at I ikke kan gøre noget, fordi I ikke har pengene. Vel, du godeste, er I profeter eller hvad?! (latter) Og det vil bare komme til at fortsætte på den måde. I kommer ikke til at få penge, og I kommer ikke til at gøre noget. Wow, det er ret fantastisk.

I bliver distraheret af, eh, jeg vil kalde det filosofi. I ved, alt dette… åh, Cauldre, jeg må virkelig låse ham inde i dette rum. (lidt latter)

I bliver distraheret af guruer. I bliver distraheret af kurser og, som I ved, det sidste I deltog i. Og hvis det ikke er hvidguld, er det en eller anden form for krystaller. Ved I, at der faktisk er en ny krystal fra Afrika, opdaget på vestkysten, og den kan helbrede kræft i kroppen. Og jeg har tilfældigvis noget til salg her bagefter! Please, please!  Der er kun én ting som vil kunne heale jer. Mig. (latter) Dig! Dig, dig, dig. Hej min kære. Oh, du ser så bekymret ud. (han kysser Linda)

Der er kun én ting som vil kunne heale jer, og det er jer selv. Det er jer, men I tror ikke på det. I tror ikke på det. Beklager.

Edith: Vi tror på det.

Adamus: Jeg taler generelt. Jeg taler redaktionelt. Jeg taler til dem som ikke er lige så kloge, men, min kære, der er masse som sidder fast, som er fastlåste.

Linda: Har hun brug for mikrofonen?

Edith: Nej!

Adamus: Nej, nej, nej. (latter) Hvor var jeg Edith?

Edith: Det har jeg glemt. Krystaller...

Adamus: Oh, krystaller! Jeg har krystaller til salg.

Så distraktioner, I bliver distraheret af den næste ting, af den næste bølge, af den næste guru, af den næste bog, af den næste kanalisering. Jeg tager af sted. Det gør jeg virkelig, selvfølgelig af glæde. Hvorfor spørger I om hvornår? Snart, nok. Ja. (Linda fniser) Det var derfor de kaldte på mig… (latter) vel! Nej, jeg er ikke synsk, jeg ser bare ind i tuben. ”Hvornår tager han af sted?” vel, om 45 minutter, nøjagtig. Men, jeg kommer tilbage – efter en tid. Det er derfor de kalder mig Count St. Germain – de tæller ned til jeg tager af sted. (eng.: count = tælle) (Adamus leer) Jeg troede det var sjovt. (latter)

Kan I – den tekniske gruppe – kan I for eftertiden lave et latterspor for mig?

Linda: Nej! Nej! Du må være sjov på for dig selv, på din egen måde. (megen latter)

Adamus: Oh! (latter) Oh, nu løfter hun røsten! Hun… (en leende tegneseriefigur bliver vist på skærmen, plus masser af latter)

 

Destillering

Adamus: Et øjeblik. Jeg vil lave et lille sidespring. (klippet vises igen)

Linda: Gør aldrig dette mere.

Adamus: Lad os destillere det, koge det ned. Vi har haft megen latter – god latter, fint flow i dag – og vi er ikke færdige.

Lad os destillere det nu. Hvad betyder det? Føl ind til essensen af det. Latteren i dette rum, glæden i jeres hjerte, en anelse befrielse fra hverdagen, lidt sammensmeltning af jeres krop og sind.

Lad os destillere det. Hvad betyder det? Det betyder at tage det ud af det mentale koncept. Føle ind til essensen af det. Indånde det. Det er jeres. Det er jeres. Jeres og jeres sjæls. Det er ikke ordene som er blevet sagt. Ikke hvad klokken er. Det handler om at destillere denne visdom.

Visdom er fyldt med glæde, enkelthed, forløsning – forløsning for at være den I faktisk er. I destillere det ned til essensen.

Jeg vil tegne et billede for jer. Så, vi sidder her, og forhåbentlig er alle som er Online her, vi har det glimrende, nyder maden, selskabet, nogle ord. Hvad sker der med jeres sjæl lige nøjagtig nu? Føl ind til det et lille øjeblik, uden ord…

(pause)

Er det ikke invitationen til sjælen? Er det ikke integrationen?

(pause)

Sjælen og mennesket har – de er det samme – men de har med vilje været adskilte meget længe. Det var en strålende plan. Det var en strålende plan, men planen for at finde sammen igen var ikke lige så velfungerende. (lidt latter) Det var sjovt! Ja! Ja! Du kan bruge denne når som helst. (til Garret)

Vel. Og det behøver ikke at være sådan, for da sjælen skabte sig selv – omgjorde sig selv – og gav en del af sig selv til den menneskelige oplevelse, bekymrede den sig ikke om hvordan dette skulle komme finde sammen igen. Den bekymrede sig om hvordan den skulle få jer – den – herned. Det var dette som krævede en stor indsats. Men den vidste, at de ville finde sammen igen.

Og det er det som sker lige nu. Det er det hele, hvad dette liv handler om – at finde sammen igen – men at tænke jer gennem det. Le jer gennem det. Uden at kravle på knæ og albuer. Jeg mener, virkelig! Byt plads et øjeblik. Bare giv slip på det menneskelige aspekt, og lade sjælen komme ind.

”Sjæl, ser det godt ud?” (Adamus knæler ned med hænderne foldede som i bøn) ser det godt ud at denne lille menneskelig del af dig ligger på knæ og albuer, en metafor for at kæmpe? Nej! Dette er ikke hvad sjælen ønsker. (han rejser sig op)

Sjælen ønsker ”Kom nu!! Kom ind! Jeg, mennesket, har på en måde lært at finde rundt, klare mig på denne planet. Jeg har lært at spise og sove og” – vel, I kan udfylde resten, men - ”jeg har på en måde fået fat i det. Jeg vil aldrig gøre det perfekt, og det ønsker jeg ikke, kære sjæl. Jeg vil ikke at det skal være perfekt. Jeg vil bare føle mig veltilpas med det. Så kom ned. Det er sikkert nu. Du kan komme ind. Vi skal have en fantastisk tid sammen. Vi skal have en fantastisk tid sammen.”

Dette er hvad der sker lige nu.

Shaumbra 2: Hvad er sjælen bange for?

Adamus: Hvad er sjælen bange for? Vel, det bliver et kursus du kommer til at betale for. (maser af latter fra tilhørerne og Adamus) Du ved, jeg vil kun gå så langt. Jeg er på en måde en spirituel hore, ved du. Du må betale for det som er virkelig godt. Men jeg vil, jeg vil fortælle dig en hemmelighed.

Sjælen har faktisk mere modstand end mennesket. Mennesket – jer – har ventet på denne forbindelse, på en lidt forvrænget måde bedt om det. I ved, bedt til nogle andre guder. Sæt aldrig gud foran jer selv, for I er denne Gud.

Så mennesket har været hernede, I har været hernede og til sidst sagde I, ”Hallo, tiden er inde! Tiden er inde!” Dette har foregået et par tusinde år, igennem mange liv. ”Hallo, tiden er inde.” Lidt modstand fra jeres side… (nogen siger ”lidt”), Adamus leer) Ah! Men lyt til mig. Den virkelige modstand var sjælen. Den virkelige modstand var sjælen.

Den har – af og til kan jeg ikke så godt lide menneskelige ord – men sjælen har været sovende, faktisk ikke jer. Sjælen har været i dette at se indad, på den indre rejse, meget længe. I er det ydre indtryk for sjælen. I er den del af sjælen som sagde; ”Tag til Jorden, eller drag ud i englerigerne.” Sjælen gik til det indre, ind i sig selv.

Den samme forståelse af Jeg Er krævede både det indre og det ydre. Der krævedes at sjælen gik ind i den dybe søvn og på en måde sagde – og dette er ikke bogstaveligt, men sjælen sagde på en måde – ”Og en dag, når oplevelserne er parate til mig, vil jeg vågne.”

Men i den dybe søvn har sjælen modstand til at komme ind, den er ikke sikker på om I er parate, den er ikke sikker på, om dette er stedet til at gøre det. Den har behov for at det menneskelige udtryk for sig selv siger; ”Det er trygt her. Jeg inviterer dig hertil. Jeg ønsker dig her. Jeg er parat, kære sjæl. Ikke i mit næste liv, men nu.”

Jeres ansvar – jeres sande, virkelige ansvar – er at give slip på hvordan I definerer sjæl, religion, Gud; At give slip på hvordan I definerer jeres egen identitet, fordi det ændrer sig i det øjeblik I indånder jeres sande sjæl. Det vil ændre sig.

Så lad os sige at I inviterer jeres sjæl ind, og den har overvundet modstanden. Ah! Hvilken glimrende bogtitel – ”Den modvillige sjæl”. Ja. Den vågner op. Den er groggy. I ved hvordan I har det om morgenen når I vågner op? Oh, du godeste, lad os ikke tale om det, men sjælen vågner op. Den er på en måde groggy. Den er på en måde ude af fokus. Når I begynder at invitere den ind, hjælper det til med at holde fokus. Det hjælper til med at vække sjælen. Men når I har forventninger – Gammel Energi forventninger – om at når I er oplyste, så bliver I pludselig synske – sådan er det ikke. Eller I vil pludselig blive rige eller… jeg er faktisk… jeg bryder mig ikke om disse historier om Yeshua som går på vandet og laver vand til vin – miraklerne – fordi det har en så stor forventning i sig og mennesker stræber efter det. Og dette mine kære venner, er en distraktion, en forstyrrelse – jeg kommer til mit pointe – den distraktion jeg netop har talt om.

I inviterer faktisk denne sjæl ind, men så bliver I distraheret. Og sjælen kan på en mærkelig måde befinde sig lige ved siden af jer. Men hvis I er distraheret – selvom I har tilkaldt sjælen, inviteret den ind og siger; ”Jeg er parat, jeg kerer mig ikke om noget andet, jeg er parat,”- men hvis I er frygtelig distraheret – kan denne sjæl befinde sig lige ved siden af jer, men I ville ikke kunne se den. Hvad vil sjælen så gøre? Jo, den siger; ”Vel, det var meget sjovere at sove! De opdager mig ikke en gang.”

Nej, det som sker i spirituel fysik, er at en del af sjælen begynder at komme ind, og når der ikke bliver etableret en forbindelse, trækker den sig på en måde tilbage, indtil rummet bliver skabt igen og indtil I bliver bevidste.

Så hvad gør I? Holder jeres øjne åbne, metaforisk. I kommer ud af tuben, for tuben repræsenterer også jeres forventningerne til hvordan sjælen og hvordan gud og hvordan religioner burde være. Og det er de overhovedet ikke.

Sjæl er enkelthed. Så enkelt at I måske ikke genkender den, selv om den er lige ved siden af jer. Sjæl er visdom. Visdom som er så vis at sindet ikke engang forstår denne form for visdom. Sindet forstår bedre fakta og tal, bedømmelser, men faktisk ikke visdom.

Sjælen er jeres potentialer. Men hvordan kan I egentlig se jeres potentialer hvis I befinder jer inde i tuben? I ser bare jeres sandsynligheder og mulighederne – som jeg påpegede i en nylig session* - mulighederne for de fleste mennesker ser ikke så gode ud. de kommer til at dø når de er 70, måske 80 år gamle. De vil blive syge. De vil gå hen og blive lidt skøre i sindet. Og de kommer til at være ’flade’ det meste af tiden. Det er det mest sandsynlige for de fleste mennesker. Det er meget trist. Meget trist når man ser på det, og hvordan de lever i denne sandsynlighed. Og de behøver ikke at gøre det, og I behøver det ikke.

(*referer til kanaliseringen ”Sandsynligheder & Potentialer”)

Sjæl er denne enkelthed. Den er ikke en stor, gylden engel. Det er den ikke, for I har allerede været på det stadie. I har allerede været luftige engle som svævede rundt, holdt englemøder. I har allerede gjort dette, så det I er ude over. Og I har ikke brug for at der kommer en gylden engel ind eller nogen som helst engel. Sjælen er meget enkel, alligevel så dyb. (Adamus leer) Jeg er virkelig på afveje i dag, men det er i orden.

Sjælen… mange gange er ord meget begrænsede, men jeres essens ønsker virkelig at vide hvordan det er at være direkte elsket. Hmm. Den forstår at det kommer fra jer, på afstand, at det kommer fra jeres oplevelser og jeres visdom gennem tiderne. Men den ved ikke hvordan det er at få det direkte. Med andre ord, her og nu.

Så man kan sige, at der endog er lidt modstand omkring det. Sjælen har funderet over kærlighed, overvejet kærlighed, følt kærlighed som I har haft, som I har oplevet.  Men den kender den ikke på en praktisk måde. Det er svært. Det er meget for sjælen, at komme hertil og have det sådan. Kald det en anelse overvældende for sjælen.

Det er op til jer, kære mennesker, at guide jeres sjæl ind til oplevelsen af kærlighed, men hvordan kan I gøre det, hvis I ikke elsker jer selv. Mmm.

Føl et lille øjeblik – dette er en god øvelse – føl et lille øjeblik. At I betaler regninger. I betaler regninger og – jeg beder jer om at føle forskellen mellem menneske og sjæl – I betaler regninger, I kigger på jeres bankregnskab, I bliver en anelse nervøs. I tænker på hvordan I skal kunne klare det, men på en eller anden måde gør I det altid. Og I ser på kontoen, og ser på hvor meget I kan betale denne måned, og håber, håber, håber at der kommer lidt flow ind, så I kan betale. Dette er mennesket.

Sjælen tænker og føler ikke på den måde, overhovedet. Er egentlig lige glad. Kerer sig faktisk ikke. Hvad får sjælen? Hvad er visdommen for sjælen?

Jeg har næsten ikke lyst til at sætte ord på det, men jeg vil gøre det. Sjælen bekymrer sig ikke om betaling af regninger. Sjælen føler dette som kaldes energi flow, hvordan det er at begrænse energi. Sjælen føler hvordan det er at være i den fysiske tæthed. Visdommen som kommer til sjælen fra oplevelsen af den dagligdags ting, som I har med at betale regninger, visdommen som sjælen har, er at nå til en dybere forståelse af, at den er energiskaberen. Det er det sjælen gør.

Ser I, mennesket bekymrer sig, sjælen siger, ”Det er fantastisk. Det er strålende.

I kører ned ad gaden, kører ud af motorvejen, følger med trafikken, styrer jeres bil, iagttager jeres benzinmåler, jeres kilometertal, bekymrer jer af og til om politiet, for I kører for hurtigt. (ser på Linda)

Linda: Og hvad så. (latter)

Adamus: (leer) Dette er mennesket, og nogle gange er det i orden. I lytter til musik, eller I er stille. Oh, jeg ved mange af jer taler i jeres mobiltelefoner, men prøv ikke at gøre det så meget.

Så dette er menneskets oplevelse. Hvad er det sjælen oplever? Hvad er sjælens visdom?

(pause)

At være på rejse. At rejse i tæthed. Rejse. Forestil jer bare et øjeblik hvordan sjælen oplever det. Det er som at manøvrere og styre og opleve og se farver og bevægelser. Det er hvad sj…

Linda: Sjælen ønsker at jeg skal høre hurtigt. (latter)

Adamus: Nej, sjælen ønsker ikke at du skal køre hurtigt. (Linda leer) Ah, det er et godt pointe. Sjælen ønsker at I skal være… sjælen vil have mere bevidsthed om oplevelsen. Bevidsthed om oplevelsen.

I går gennem oplevelsen med døden, og det kommer hver eneste af jer til at gøre før eller senere.  I går gennem døden. Mennesket bekymrer sig om; ”Åh, du godeste, hvad er det der sker?”  Tab af identitet. Mennesket bekymrer sig for smerte – det at gå gennem smerte. Mennesket bekymrer sig for – og dette er faktisk meget mærkeligt – en af de største bekymringer, uafsluttede ting. ”Jeg burde have gjort dette.” Ved I, meget ofte kommer de til den anden side og siger; ”Men jeg fik ikke vasket klædeskabet og køleskabet. Hvad nu med maden i køleskabet?” Åh, virkelig!? Det vil rådne. Det vil lugte. Det er hvad der sker når ting dør. (lidt latter)

Så mennesker går gennem alle disse bekymringer. Og ved I, det sjælen føler er evolution, cyklusserne, ekspansionen, det faktum at den er evig, at døden er ingenting. Døden er faktisk fødsel, og fødsel er døden.

Så, der er denne interessante, meget forskellige dynamik mellem sjælen og mennesket. Meget forskellig. Meget forskellig.

Så mit råd er – for at sammenfatte dette og fortsætte med vores program – understregningen af dette: Tænk ikke som et menneske, Føl som sjælen. Ja. God bog titel. Og gør dette selv. Jeg mener, føl som jeres sjæl, for det er jer. Det er I faktisk. Føl jer som jeres sjæl.

Hvad blev destilleret fra oplevelsen? Jeg er ligeglad om det er godt eller dårligt. Jeg er ligeglad om I slås med en eller anden, eller I kom ud for en bilulykke. Sjælen kerer sig ikke om det. En bilulykke? Wow! Hvilken oplevelse af kræfter som støder sammen! Hvilken oplevelse ved at have frygt, og hvilken oplevelse af bare denne fantastiske ting! Det er ingenting. Biler kan repareres. Det kan de faktisk. (Adamus leer) Ja.

Oplevelsen. Lad os gøre dette sammen - overflods mangel. Rigtig mange af jer oplever dette, og mange af jer kæmper med det. Jeg ved ikke hvorfor, for der er masseenergi derude, I er fantastiske I har talent. I har bare sat denne mur op.

Så I har denne overflods ting… mange af jer, ikke alle. Ked af det Edith. Jeg generaliserer i dag. Mange af jer har denne overflods ting kørende, og I har bekymringer omkring det. I bekymrer jer, ”Vil jeg komme til at sulte ihjel? Vil jeg miste huset? Bliver jeg nødt til at røve en bank eller en af disse butikker?” 7-Eleven? Tak Cauldre. ”7-Eleven eller en eller anden…” Linda siger at hun ikke anbefaler det. Vær venlig at lægge en advarsel ind. Gør ikke disse ting.

Så, overflod. Stort, stort problem. Sjælen kerer sig ikke om det. Ikke det mindste. Der er overflod, på en mærkelig måde. Der er overflod af mangel på overflod. Sjælen ser på det – ”Hvordan det er at begrænse mig selv, lade somom jeg ikke har, når jeg faktisk har. Hvordan er det at gå gennem denne leg?” Og så drikker sjælen visdommen ind i det. Jeg ved at I ikke synes det er sjovt, men sjælen boltrer sig bare i denne oplevelse.

Sjælen spørger også, undrer sig, ”Hvis du vil have overflod, hvorfor skaber du det så ikke?” Og det menneskelige sind siger; ”Jeg ved ikke hvordan jeg skal gøre det. Det er meget svært hernede.” Og sjælen siger; ”Man skal bare gøre det!”  Og sjælen er bestyret fordi I tror dette. I tænker; den tænker ikke. Og sjælen siger, ”Vel, nej. I skal bare gøre det, og så sker det.”

Så lad os tage en dyb indånding idet vi runder af, hvor vi kommer til den glimrende konklusion på det som ellers har været en tør dag. (Adamus klukker)

 

Det aller vigtigste

Mit vigtigste pointe i dag, og nu bliver jeg seriøs. Jeg ville ønske jeg havde lidt seriøs musik, for nu bliver vi seriøse.

I bliver distraheret. Jeg vil gøre mit bedste for at hindre jer i at komme helt på afveje. I bliver distraheret af disse dagligdagsting, og nogle gange tror jeg I med vilje bliver distraheret. Det tror jeg virkelig. Nogle gange tror jeg I laver disse distraktioner så I ikke behøver at forholde jer til de større problemer – det store problem med at elske jer selv.

Så I skaber alle former for afledningsmanøvrer. I ved, når der er noget I faktisk ikke har lyst til at gøre, så foretager I på en måde alt andet, ikke sandt? Det er noget nogle af jer gør.

Jeg vil bringe jer tilbage fra forstyrrelserne, forhåbentlig. Men for at drage videre med dette gode Shaumbra-skib (nogle ler), for at drage videre på denne fornøjelige, nogle gange…

Linda: Lad være med at le af ham!

Adamus: …en interessant mofo-vej sammen, kræves det at I forpligter jer. Det kræves at I forpligter jer overfor jer selv – det er et krav – for det kommer ikke til at fungere hvis… (Adamus lader somom han gaber) I ved, når I er afslappet, gaber I. Ja, det er rigtig. (Adamus leer) Cauldre siger; ”De gaber når du bliver kedelig St. Germain”.

Det handler om at forpligte jer overfor jer selv. Hvis du er her i dag, hvis du lytter Online, eller lytter til det senere, hvis du ser på og klør dig i hovedet og spekulerer på hvad der foregår her; for at gå videre, må du forpligte dig overfor dig selv. Hvis ikke, kommer det til at blive temmelig svært. Hvis Ikke kommer du til at sove meget dårligt… Åh, det gør I allerede. I kommer til at have frygtelige drømme… åh, også dette. I kommer til at tage jer selv alt for pokkers seriøse.

Så, når jeg siger at I skal forpligte jer overfor jer selv, siger jeg ikke at I skal blive neurotiske eller selvopslugte eller selvoptagne. Det er den menneskelige identitet som bliver besat af sig selv. Jeg taler om en forpligtelse overfor jer selv, en forpligtelse overfor dig, og ’dig’ inkluderer din sjæl. (han noterer gulvet under sine skridt) ”Dig” inkluderer jeres knitrende gulv her. ”Dig” inkluderer jeres sjæl, din forpligtelse overfor dig selv.

Hvad mener jeg med dette? Vel, I har sjælen, I har jeres selv – I har jeres selv – som kommer ind fra sin spirituelle puppe/kokon. I har jer, kommende tilbage. Det er ligesom den største gæst nogensinde. I har alt dette som kommer ind, men der mangler forpligtelse overfor jer selv. Husker i testen vi lavede? Jeres arme skulle være løftet. I skulle have været i stand til at løfte denne anden person op fra gulvet med jeres entusiasme, jeres forpligtelse overfor jer selv – ja, det havde været noget – forpligtelse til jer selv.

Hvad mener jeg med forpligtelse til jer selv? Det betyder at bruge tid på jer selv, i stedet for alt andet. Det er en distraktion når I bliver ophængt af alle andres ting, healing og at reparere hele resten af verden. I føler skyldfølelse i forhold til dette, men for at gå videre sammen med denne gruppe, sammen med mig, må I forpligte jer overfor jer selv.

Forpligtelse overfor jer selv, er at tage jer tid, er at elske jer selv, er at give jer selv de ting I har behov for. Og hvor mange af jer – og jeg vil ikke engang se, jeg lukker øjnene – hvor mange af jer vil ikke give jer selv denne gave?

Gaven af hvad? Gaven af overflod. Gaven af kærlighed fra dig. Gaven af kærlighed fra andre. Gaven af en sund biologi. Gaven af hvad du ønsker at skabe. Dette, at give til jer selv – tillade jer selv – denne gave. Forpligte dig overfor dig. Og modstanden er lige her. Jeg kan føle den i dette rum – sqk, sqk – modstand, fordi, ”Vel, det er faktisk ikke meningen at jeg skal gøre dette. Jeg kan kun give mig selv en lille smule. Er det ikke lidt forvrænget? Er det ikke en mærkelig måde at elske sig selv på?” siger I. eller ”Har jeg ikke ansvar overfor alle disse andre ting? Eller… ”alle distraktioner I kan tænke jer, for at slippe for at forpligte jer.

Men for at gå videre, bliver I nødt til at gøre det. Hvis ikke - mærk jer mine ord - kommer I til at droppe ud af denne gruppe, denne familie, med nogle mærkelige undskyldninger. Det var noget jeg sagde som I ikke kunne lide. Huh dette…

Sart: Det har jeg aldrig…

Adamus: Det har du aldrig! (Adamus leer) Men du forstår, du har ikke brugt det som undskyldninger, og det er forskellen. Eller mærkelige undskyldninger, men det kommer til at kræve en dyb, dyb forpligtelse overfor dig selv.

Og i løbet af næste måned, Vil jeg bede jer om at føle ind til hvad denne forpligtelse er. Hvad mener jeg med ’forpligtelse overfor sig selv’? Hvad er udfordringerne? Vel, Jeg kan fortælle jer lige med det samme. Det knytter sig til religion og konceptet om gud og alle disse ting som er implanteret i jer, hypnotiseret ind i jer, således at det ikke forventes at I tage jer af jer selv.

Jeg tror det var det mest perverse kneb af dem alle. Og jeg ved, at jeg med vilje irriterer nogle mennesker, men det var perverst at fortælle den menneskelige bevidsthed – fortælle mennesker, skæmme livet ud af dem – at I ikke kan elske jer selv, får det til at lyde mærkeligt, selvisk, og dette er blevet gentaget. Det er blevet gentaget. Jeres forældre har måske fortalt jer dette, eller jeres lærere – de gentog bare hvad de havde hørt, det de havde hørt.

Det er ikke egoistisk at forpligte sig overfor sig selv. Det vigtigt. Det er elskeligt. Det er omsorgsfuldt. Det er dette som kommer til at fører jer til jeres største passion, lidenskab – dette at være her på grund af integration. Hvordan kan sjælen, som er her, integrere, være sammen med jer i jeres liv? Den er ikke her for at redde jer. Kom ud over dette koncept. Sjælen elsker oplevelse. Den redder ikke. Der findes ingen anden redning end forpligtelsen overfor dig selv.

Sjælen kommer ikke til at klare jeres problemer, men der sker en sjov ting. I integrationen forestår I pludselig at der ikke findes nogen problemer. Det I vil have klaret eller forandret er klaret eller forandret.

I vil også forstå, at I må holde fingrene væk fra andre mennesker. Det var faktisk ganske sjov. (lidt latter) Det jeg mener med dette – I forbinder jer, I knytter jeres liv, jeres rejse til alle andres. Og har I ikke… I har lært. Jeg ved at mange af jer lærte, de gamle ting med heksekraft, sort magi – rigtig mange af jer var inde i dette – I lærte hvordan energi arbejder og derefter lagde i jeres hænder på andre mennesker. (vinden fløjter og hvisler igen, latter og en del klappen) (en eller anden siger ”I det rigtige øjeblik”) I det rigtige øjeblik. I aner ikke hvor vanskeligt det er at gøre dette. (nogen latter) I må have kendskab til mennesker, engle, for at gøre det.

Så, kære Shaumbra, forpligtelse overfor jer selv.

 

En Oplevelse med Jeres Sjæl

Så, vi skal have en kort oplevelse. Vi har blot nogle få minutter igen af vores samling her i dag, som for resten får titlen ”Forpligtelse overfor dig selv”. Så ring ikke Cauldre ned i morgen tidlig og spørg hvilken titel han vil have. Han er der faktisk aldrig morgenen efter. Jeg kan ikke forestille mig at I spørger ham om hvad titlen skal være. Så denne Shoud hedder ”Forpligtelse overfor dig selv.”

Vel, dette er noget vi har arbejdet sammen om hele måneden, alle månederne, I og jeg, forpligtelse overfor dig selv. Så I skal få en oplevelse af hvordan det er at forpligte sig til dig. Til dig.

Du er for resten din sjæl. Når jeg ser dig ind i øjnene, er du din sjæl. Men jeg ser lag. Jeg ser de menneskelige lag, og jeg ser sjælelagene. Og hvis jeg bare kunne få dem til at se hinanden, hvis jeg kunne få dem til at holde op med at lade somom den ene lever i det ydre rum og den anden hernede i – hvad var det for et ord I brugte? – mofo land. De er sammenpakkede. Det er en to-for-en. Det er en pakke Cracker Jack (popcorn, hvor der er en lille præmie i pakken) Pakken indeholder en præmie. Den er ikke et eller andet sted derude. Så, sjælen er her.

Lad os gøre noget når vi nu begynder på vores måned med forpligtelse til dig selv. Parat?

Tag en dyb indånding. (tilhørerne siger, ”Ja”) Godt. En oplevelse.

Så jeg vil bede Hr. Kuderka – doktor, professor, den ærede Hr. Kurderka – om at spille musik om et lille øjeblik, den musik som blev spillet før vi gik i gang med denne session, med Shouden, lige efter Aandrah lavede vejrtrækningen.

Jeg vil bede jer om at føle den – først fra det menneskelige perspektiv, derefter sjælen. Første del af – der er faktisk to dele med sang – den første del af sangen, forestil jer at jeres sjæl er lige ved siden af jer, eller allerede inde i jer og synger til jer. Lyt til ordene.

Så er der et lille musikalsk mellemspil. Når sangen begynder igen, er det jer som syner til sjælen – til sjælen som har lidt modstand, men til den smukke sjæl.

Og hele tiden mens musikkens piller og I oplever dette, føl ind i forpligtelsen til jer selv, forpligtelsen til sjælen, forpligtelsen til menneskeligheden. Forpligtelsen til menneskeligheden. Menneskelighed er en smuk ting. I har fået nogle buler og skrammer. Den er blevet sparket rund nogle gange, kastet i rendestenen. Sjælen elsker det! ”Wow, for en oplevelse!”

Så, kan I forestille jer, kan I forestille jer, at I nu er gået gennem alt dette, og sjælen har haft alle disse oplevelserne, men til slut siger mennesket; ”Hej sjæl, ikke mere. Ikke mere, sjæl. Jeg er glad for at du fik et kick ud af det, men for pokker, (latter) det gjorde jeg ikke. Sjæl vi skal gøre det anderledes. Vi skal gøre det anderledes, og sjæl, vi skal gøre det sammen. Din visdom, og mit gode udseende.” Dit gode udseende. (latter) ”Din enkelthed, min dygtighed. Dine potentialer, min charme, sjæl. Jeg har lært en masse mens jeg har været hernede. Lært en masse på denne planet. Lad os lægge det sammen, du og jeg, lige nu.”

Så med dette, tag en dyb indånding…

Skru ned for lysene. Kære Hunter, det er godt at se dig igen. (Larrys søn Hunter tager sig af belysningen) Det er længe siden, siden Mysterieskolen. Hvad skete med dig? Stak du af fra Mysterieskolerne? Blev du smidt ud?” Eh, beklager. Det var ikke mig. Bedre held næste gang.

Dæmp lysene, og virkelig føl ind i musikken. Først er det sjælen som synger til jer, og i den anden del er det jer som synger til sjælen.

Tag en dyb indånding, og lad os begynde.

(MUSIKKEN BEGYNDER –”the Shape of Us” med Ian Britt)

Din sjæl synger til dig…

Tillad at du bliver sunget til.

(MUSIKKEN FORTSÆTTER OG ORDENE BEGYNDER) :

Du er ikke længere alene

Vi har fundet et rum som er vort eget

Der er ikke brug for forvirring eller ballade

Vi har al styrken vi har brug for I vores form

I vor form

I vor form

Og jeg ved du har haft det hårdt

Og vejen har været bumpet og hård

Men sig farvel til en verden som du engang kendte

 Jeg har tillid til mig og dig

Hold min hånd

Hold mit hjerte

Giv slip på frygten

Elskede jeg vil altid være her

 

Adamus: Og den næste synger I til jeres sjæl

(MUSIKKEN FORTSÆTTER)

 

Jeg har aldrig følg mig så hjemme

Din søde omfavnelse er det bedste jeg har kendt

Nu hvor jeg har bevist at jeg er din tillid værdig

Lad os bygge en verden i vor form

I vor form

I vor form

Hold min hånd

Hold mit hjerte

Giv slip på frygten

Elskede, jeg vil altid være her

Elskede, jeg vil altid være her.

 

Adamus: Lad os blot sidde I stilheden, I mørket et lille øjeblik.

(lang pause)

Indånd jer selv. Indånd i dig.

(pause)

En forpligtelse overfor dig selv. Ingen kompromisser.

(pause)

Forpligtelse overfor dette smukke væsen som du er…

Forpligtelse overfor dit helbred.

Forpligtelse overfor din rigdom…

Forpligtelse når det drejer sig om balance og ekspansion…

(pause)

Forpligtelse i forhold til bevidsthed…

(pause)

Forpligtelse overfor sjælen.

(pause)

Tag en dyb indånding…

(pause)

Og kan vi få lysene på igen.

Kære Shaumbra, fem af jer, 50 af jer, 10,000 af jer som står her – vel, vi vil muligvis have brug for mere plads, men her – oplyste væsener, integrerede væsener, væsener som fuldstændig har accepteret sig selv, forpligtet sig selv og tilladt integration, sammensmeltning, kærligheden til deres sjæl her på denne planet.

Jeg kommer ikke til at være her i 20 eller 30 eller 50 år, så tro ikke at det kommer til at trække ud. et par, måske et par år til, men jeg har brug for at vide, Kuthumi har brug for at vide, Crimson Rådet, en masse andre; Har I forpligtet jer selv fra nu af? Mere end noget, du har brug for at vide det. 

Tag en dyb indånding, og husk at alt er godt i al skabelse.

Det har været en glæde at være her sammen med jer i dag. så indtil næste møde, vil jeg være sammen med jer hvert et udfordrende og fantastisk skridt på vejen.

Mahalo, kære Shaumbra. Mahalo.

======================================================================

Oversættelse af Ninna Tune. www.Shaumbra.dk

 

 

CRIMSON CIRCLE MATERIALET - SERIEN e2012

SHOUD 6: "Virkeligheds Tuben (Røret)" – med ADAMUS, kanaliseret af Geoffrey Hoppe

Præsenteret ved Crimson Circle – 4. februar 2012
www.crimsoncircle.com

 (Bemærk: Venligst gå til PDF versionen for at se Adamus tegninger)

 

 

Jeg Er den Jeg Er, Adamus, til tjeneste for jer.

 

Velkommen til vores samling. En lille gruppe i dag (på grund af snestormen). Hjertelig gruppe i dag. Arrgh!  (tilhørerne responderer ”Arrgh!”) Jeg er henrykt over at se jer her, og jeg ved at mange af jer kigger med Online fra Internettet, (han kigger direkte ind i kameraet) Jeg inviterer jer alle til først at grounde jer selv, grounde jer selv i jeres stole derhjemme, jer som kigger med. Tag en stor og dyb indånding. Føl stolen under jer eller gulvet mod jeres ryg.

 

Tag en stor dyb indånding, og ekspander nu interdimensionalt, udvid jer så I kan udfylde rummet med jeres energier. I kan forbinde jer med de andre som personligt befinder sig her i dag, som faktisk holder nogle fantastiske energier her i dette rum.

 

Tag en dyb indånding og vær med os her i snedækkede Cold Creek Canyon, Colerado.

 

Tag en dyb indånding og udvid jer derfra hvor I sidder, så I kan være her med os i dag, og for dem som lige kommer ind, vil jeg give jer et kig, på Cauldres foranledning, af sneen derude. (han åbner en dør for at vise dyngerne af sne) Ja, vi har haft noget af en storm her i løbet af de seneste par dage, men det har ikke holdt nogen af jer tilbage fra at være her. Dette, mine venner, er sne (klukker) og koldt. Er der nogen der har lyst til at gå derud for at demonstrere dybden af sneen? (nej, ingen melde sig frivilligt, Adamus klukker) Så dette, mine kære venner, var et kig på det derude.

 

I dag vil vi kigge på noget fra det indre, så jer som er her, tag en stor dyb indånding…

 

(pause)

 

Tag en dyb indånding. Vær her, ligesom alle disse andre som er med os, for at bringe deres energier ind til dette rum. Det er faktisk ikke så tomt, trods alt.

 

Ah! Votre belle. Mmm. (Adamus kysser en kvinde som er kommet fra Frankrig) Qui. Qui. Ja! Ja! Fra Frankrig, bare for mig. Bare for mig!

 

Veronique: Bare for dig.

 

Adamus: Bare for mig. Ja.

 

 

Tilpasningsevne

 

Så, kære Shaumbra, jeg har hørt diskussioner, jeg peger ikke på nogen bestemt… (latter da han gestikulerer mod Linda)

 

Linda: Hvor diskret!

 

Adamus: Jeg har hørt diskussioner om forskellen af at være samlet her, ligesom her foran kameraet, foran tilhørerne og alle andre – de siger, at det er en anderledes Adamus.

 

Linda: Oh ja…

 

Adamus: … versus når vi laver vores mere private diskussioner og kanaliseringer, anderledes end for nylig i ’Astrodoc showet’. Så hvad er forskellen? Hvad er grunden til dette? Er det mig eller er det jer?

 

Linda: Begge dele

 

Adamus: Begge dele. Og hvorfor? Hvorfor er det anderledes, min kære?

 

Linda: Vel, det er en refleksion af energierne.

 

Adamus: Absolut. Absolut. Refleksion af energien. Så når vi er samlet som her med gruppen i denne sal, med dem som kigger med, er det en anderledes form for energi vi alle arbejder med. Jeg ved at mange af jer kan føle forskellen når vi sidder her versus til et workshop, til et møde, ved et af vores teleklasser, men det er absolut energien af de mennesker, af Shaumbra, hvad de længes efter, hvad de faktisk forsøger at gøre. Vi vil tale en lille smule om det i dag.

 

Og englevæsenerne, uanset om det er mig eller…

 

Linda: Jeg tror du har lyst til at udtrykke det foran kameraet, også, lidt anderledes…

 

Adamus: Åh en anelse anderledes må jeg indrømme. En anelse. Men uanset om det er foran gruppen som her, uanset om I er for jer selv, men der er også engle væsenerne, de ikke-fysiske væsener, som arbejder med jer, og de vil tilpasse deres energier til jer, absolut tilpasse deres energier til hvor I er, hvad det er I ønsker i jeres liv, hvor I har lyst til at gå. De vil tilpasse sig jer.

 

Men de vil aldrig prøve på at presse jer til at gøre noget som I ikke ønsker. De vil ikke blande sig i de ting I vælger, enten bevidst eller… jeg bliver ved med at gå til bagenden af lokalet her for at tale med dem hernede. Det er tomt. Ingen…!

 

Linda: Er det tomt?

 

Adamus: (klukker) af mennesker…

 

Linda: Hm

 

Adamus: Så de tilpasser sig hele tiden, tilpasser sig til jer. Pointet er, at I ligeledes kan tilpasse jer selv. I er ikke singulære. I er ikke singulære. Som Aandrah og On ved, I er mange forskellige – balancerede forskellige, håber jeg i sandhed – men I er mere end én. I indeholder alle former for sunde aspekter, og I kan tilpasse jer til enhver situation, om det så er en snestorm, så tilpasser I jeres energier. Hver eneste af jer som er her fysisk i dag foretog lidt tilpasning for at være her, ikke kun på grund af vejene, men fordi der er en anderledes energi herinde. Faktisk meget spændt tidligere i dag, for dem af jer som kom herop, meget anderledes end normalt, og undertiden føles denne ændring faktisk godt, at kommer ud af gamle vaner.

 

Men fakta er, I kan tilpasse jer til jer selv. Vågn ikke op om morgenen og tro at I bliver nødt til at være singulær, I har den samme måde at gøre ting på. Udforsk mulighederne for forskellige måder at tilpasse jer selv, jeres liv, jeres indbydelse til jeres ånd, så den kan komme ind, jeres guddommelighed. Jeres guddommelighed tilpasser sig ligeledes til jer.

 

Jeres guddommelighed er faktisk lige her, I er blot ikke bevidst opmærksomme på det. Men den tilpasser sig jer – hvilken slags dag I har, jeres personlige ønsker, jeres personlige følelser – så vær meget fleksibel, som jeg er i de forskellige shows.

 

Linda: Pfft!

 

Adamus: Skål

 

Linda: Skål! Fleksibel! (hun fniser)

 

Adamus: Hm, Fleksibel.

 

Linda: (ler) Fleksibel?!

 

 

Kerneproblemer og det de forårsager

 

Så, når vi taler om dette, i…

 

Linda: At tilpasse sig.

 

Adamus: … i en nylig række af shows på ’Astrodoc’ med Dr. Douglas Davies og vidunderlige Linda af Eesa, har vi talt om kerne problemer i forbindelse med de fleste medicinske problemer.

 

Og, en typiske person vil kigge på et medicinsk problem – problemer med hjertet eller en sygdom eller smerter i kroppen – for det meste kigger de på dette, ikke klinisk men mentalt. ”Hvad er der i vejen med mig? Hvorfor har jeg disse smerter og lidelser? Hvorfor har jeg problemer med min fordøjelse? Hvorfor føler jeg mangel på energi, hvorfor føler jeg mig så svag?”

 

Og når Shaumbra… jeg kiggede på videoen tidligere og jeg fandt den fornøjelig – ’ting som piger siger’ – og jeg elskede meget den del ”jeg elsker Adamus”… vel, St. Germain, vel, samme forskel. (henviser til You Tube videoen kaldet ”Shit New Age girls Say”)

 

Men, kære Shaumbra, det… det satte faktisk Cauldre helt ud af sporet et øjeblik. (Adamus klukker)

 

Så de fleste mennesker kigger på deres lægelige/medicinske problemer med frygt, prøver på at finde ud af hvad de gjorde forkert, prøver på at regne ud hvor de kan tage hen for at få fat i en form for lindring – til lægen, måske til en healer.

 

Vi har talt om kerneproblemer. Hvad er egentlig de grundliggende problemer? Jeg har talt om adskillige forskellige kategorier, generelle kategorier som I kan kigge på.

 

 

Nedarvet karma

 

Problemer relateret til fysisk helbred – og i mange tilfælde, den mentale sundhed – relateret til nedarvet karma. En mase af jeres biologiske problemer er videregivet gennem blodlinjen som I inkarnerede tilbage til. Så I samler disse op. I påtager jer disse i jeres virkelighed så længe I accepterer at I er et biprodukt af jeres blotlinje, og I bringer disse energier direkte ind i kroppen. Men de er faktisk slet ikke jeres, og I er i virkeligheden ikke jeres blodlinje. Det er I faktisk ikke.

 

Tænk over det et øjeblik. Denne blodlinje… (Adamus klukker) Ja, I tænkte faktisk over det et øjeblik! Blodlinjen som måske har båret fysiske ubalancer gennem mange århundreder, en blodlinje som har båret bestemte karakteristikker, måske alkoholisme, måske mangel af overflod, måske en konstant værende til tjeneste, snarere end sande Mestre.

 

Og virkelig, uanset hvor megen planlægning og uanset hvor oplyste I tror I er; når I går over på den anden side, tror I at I ikke vil komme til at inkarnere, eller hvis I gør, så vil I vælge en sund, rig familie. Men der er en meget stor sandsynlighed for at I ikke vil. Hvorfor? På grund af en form for næsten magnetisk eller elektromagnetiske tiltrækning. En sugende kraft som trækker jer direkte tilbage ind i den samme blodlinje, ind til den samme familie. Gammel karma, gamle bekendtskaber, kærlighed, i nogle tilfælde, lykke og tilfredshed i andre tilfælde, men det nedarvede karma har stor indflydelse.

 

Men jeg siger ikke, ring jeres familie op i morgen og sig farvel for altid. Jeg siger ikke, at I skal skille jer fra jeres familie, endskønt nogle af jer har. Tag blot en dyb indånding… og indse at de kan være vidunderlige venner, de kan have været forfærdelige forældre, storartede kusiner og fætre, men før eller siden frigiver de suveræne væsener sig selv fra denne blodlinje, og I kan gøre det her lige med det samme.

 

Helt sagligt, I vil gøre det… (Adamus kigger på Linda, hvorefter han ler) Dette blik! (til Linda) Har du lyst til at tage telefonen lige nu? (latter)

 

Linda: Løfter, løfter…

 

Adamus: I vil rent faktisk komme til at værdsætte jeres slægtninge, jeres blodline en hel del mere, når I frigiver dem.  I vil komme til at forstå, hvorfor de gjorde bestemte ting – ting som ikke var nødvendige ved bevidste valg, ting som de blot tilpassede sig, kom ind til denne blodlinje og blev en del af den. I vil pludselig komme til at indse, at de blot var et biprodukt af deres bedsteforældre og deres bedsteforældres bedsteforældre helt langt tilbage.

 

I vil også komme til at indse, at et eller andet sted på denne linje, hvis I går tilbage til jeres familie træ, vil I være lige der. Én af jeres tidligere inkarnationer, en af jeres sjæls inkarnationer – men det er i virkeligheden ikke jer – men der foreviger I alle disse energier, alle problemerne, alle de ting som er knyttet til det.

 

Så tag en dyb indånding…

 

Og dette fremkalder et interessant spørgsmål som Linda har været klar over og mange andre af jer. Så hvordan kan det være at så mange Shaumbra – forholdsmæssigt – så mange Shaumbra ikke har børn? Hvorfor?

 

Kerri: De er smarte? (megen latter)

 

Adamus: En Adamus præmie, tak. En Adamus præmie! Ja, ja, ja. Og din timing var upåklagelig, min kære.  Upåklagelig.

 

Linda: (som stadig fniser) her til dig, missy.

 

Adamus: Godt svar, fordi en del af jer forstår hele denne blodlinje problematik, og I har ikke lyst til at blive involveret i det længere. I har ikke lyst til at overføre dette til et andet væsen. Der er andre grunde, naturligvis. I vælger måske ikke at få børn, fordi dette liv skulle dedikeres til jer, til jeres sjæl, til at føde jer selv. Hvorfor føde et andet væsen når I kan føde jer selv? Hm.

 

Linda: Hm.

 

Adamus: Jeg ser at nogle nikker med hovedet. Jeg ser lidt konstipation.

 

Linda: Det er forfærdelse!

 

Adamus: Forfærdelse, ja! (klukker) Nej, det var konstipation.

 

Så, kære Shaumbra, I kan frigive en masse af de helbredsproblemer I har lige nu, og også en del af de mentale helbredsproblemer, selvom de mentale helbredsproblemer har det med at være lidt jeres egne personlige karma. Dette var den anden kategori. Har du lyst til at skrive dem ned?

 

Linda: Helt sikkert.

 

Adamus: Godt.

 

Linda: med glæde.

 

Adamus: Nummer et. Der er kerneproblemer som indvirker på helbredet. Og, ja, I kan også lytte til hele – Cauldre beder mig om at give denne meddelelse – hele showet med ’Awakening Zone, Astrodoc showet’. Så først…

 

Linda: Nummer et, forfædrenes karma?

 

Adamus: Forfædrenes karma.

 

Linda: Okay.

 

 

Personlig Karma

 

Adamus: Nummer to – jeres egen personlige karma, jeres aspekter som er derude. De har en indflydelse på jeres fysiske helbred. Lad os sige at I har et meget dissocieret, adskilt aspekt, et meget traumatiseret aspekt. Det har det med at hænge omkring jer, som også de gode gør. Jeg har ikke lyst til blot at fremhæve de fragmenterede aspekter – vrede, godt gale i skralden aspekter, men de har det med at hænge omkring jer. Hvorfor? Vel, der er et par grunde.

 

For det første, de ønsker noget I har, som de ikke har. En sjæl. En sjæl. I har sjælen. Jeg mener, det er jeres. Aspektet er et fragment af jer, men det har ikke en forbindelse med jeres sjæl. Det har I. I har.

 

Så disse aspekter, dem som vi kalder de grå eller mørke aspekter, hænger omkring jer, og venter blot på en chance til at snuppe denne sjæl. De har ikke regnet ud hvor den er eller hvordan de skal få fat i den, men de tror, at hvis de venter længe nok, hvis I gennemgår nok helvede, så kan de komme ind og få fat i den..

 

Disse aspekter findes omkring jer, og som I har bemærket, tager jeg fat i jer, klapser jer ikke (han klapser én af tilhørerne på skulderen). Griber fat i jer, ligesom klør der graver sig ind. Griber fat. De tager faktisk jeres energi. Det er det som holder… det er deres føde. Jer. Jer. I er som en stor muffin for dem. (Adamus klukker) Chokoladekage, hvad som helst.

 

Men de har en tendens til at være omkring jer. De trækker energi fra jer. Det er sådan de forbliver fokuseret, forbundet og tilstede. Så hvis I har en masse af dem, vil I komme til at føle jer meget trætte. De tager jeres energi.

 

Men ikke sådan at I ikke kan få noget andetsteds fra, men I er blevet vant til at være forbundet på en bestemt måde, modtage en bestemt mænge energi, så I bringer ikke mere ind, og selvom I gjorde, ville I muligvis blot give dem mere. Så I har fået denne form for interessant, mærkelig balance som finder sted.

 

Men i mellemtiden, mens de tager lidt energi – ikke ment som en fornærmelse – men mens de tager lidt energi, kunne de indvirke på et vitalt organ, i særdeleshed nyrerne og leveren og tage denne energi ud af jer. Og dette vil svække disse livsvigtige organer, og vil komme til at gå ud over jeres immunsystem, og lige meget hvor meget Spirulina eller Echinacea eller nogen af disse andre ting I tager, vil de svække jeres immunsystem.

 

 

Løsningen

 

Ønsker I jeres immunsystem tilbage? Så giv slip på en masse af den personlige karma og en masse af aspekterne, de uintegrerede, disse traumatiserede aspekter. Hvordan gør I det? Vel, ganske enkelt, I bringer disse aspekter tilbage til kærlighed, tilbage til jer, ved at have et trygt hjerterum, jeres Nu-øjeblik, der hvor I er lige nu, det nuværende øjeblik. Hvordan gør I det? Vejrtrækning og elske jer selv. Ubetinget kærlighed. Som der er blevet sagt mange gange, det sværeste som I vil komme til at stå overfor i dette liv er, hvordan I kan elske jer selv.

 

I distraherer jer selv. I gør alt muligt så I ikke behøver at bruge tid på jer selv. I finder drama, forstyrrelser. I vil intellektualisere, I vil blive filosofiske, alt som en forstyrrelse.

 

Jeg er altid forbavset over dette smukke kursus som Adamus kaldte ’Seksuel Energi Skole’ som i sagens kerne handler om at elske jer selv, og han giver faktisk nogle meget praktiske tips der. Hej med dig Flash. (til Dave Schemel!)

 

Dave: Namaste.

 

Adamus: Namaste. Det er Kuthumi. Jeg er Adamus. Det er… (en del latter) ”Velkommen, sir”. Ja.

 

Dave: Tak.

 

Adamus: Nej, nej, til mig. ”Velkommen, sir.”

 

Dave: Velkommen sir.

 

Adamus: Tak. (latter) så… hvor var vi? (han ler)

 

Så disse forstyrrelser, ja, de er alle en måde for at forhindre jer i at elske jer selv. Når I elsker jer selv, frigiver I den personlige karma, I behøver ikke at føle jer skyldig omkring noget som helst. Det gør I, men det behøver I ikke. Intet. Intet. Og I siger, ”Vel, nej,”  I siger, ”Men jeg gjorde faktisk noget virkelig slemt, og jeg må bære det med mig.” Nej, I gør ikke. I siger, ”Men jeg sårede virkelig en anden, og jeg var faktisk et forfærdeligt, forfærdeligt menneske. Så jeg må bære rundt på dette et stykke tid endnu. Jeg bliver nødt til at påføre mig smerte og lidelse i mit liv, for jeg var virkelig slem. Og hvis jeg ikke blive ved med at gøre det, så vil jeg måske gøre det igen.” Whsht. Whsht. Whsht. Whsht. (Adamus ler mens han laver en bevægelse som om han slår sig selv) Piskning. Selvpineri.

 

Så nej, det gør I ikke. Overhovedet ikke. Men hvorfor prøver I det ikke alligevel? Prøv det en uges tid – giv så slip på al skyld, samvittighedskval, de dårlige følelser, følelsen af hvis I virkelig stod i jeres egen kraft, ville I gå ud og gøre nogle slemme ting. Det vil I ikke komme til. I kan give slip på den personlige karma lige med det samme. På den måde kan aspekterne komme tilbage – endelig, et trygt sted, endelig, et sted med kærlighed – og det er alt de ønskede. Ligesom små børn der løber hjemmefra, alt hvad de ønskede var accept og kærlighed. Men hvis I ikke accepterer jer selv, det er en del af jer – mange dele af jer, som kaldes jeres aspekter – som befinder sig derude, fortabte, kolde, vrede, virkelig, virkelig vrede, hadefulde skuffede, ikke parate til at komme hjem.

 

Prøv at elske jer selv. Det er kærlighedens måned – lavet af kærlighed, men kærlighedens måned, ikke desto mindre. Prøv at elske jer selv.

 

 

Masse Bevidsthed

 

Så, godt. Det næste på listen. Hvad var det næste fra showet?

 

Linda: Husker det ikke.

 

Adamus: Oh! Husker ikke. Vel, vi vil gå til massebevidsthed, miljømæssigt.  Miljøet. Der er en masse energi derude i massebevidstheden som I stadig tapper ind på, som I stadig køber. Og inde i massebevidstheden er der en masse ubalancerede energier, en masse sygdom/lidelse. I samler forkølelse og influenza op fra andre. Hvorfor? Ikke nødvendigvis fordi jeres system er nede. Ikke nødvendigvis fordi I ramler ind i en bacille, men fordi I går ind i massebevidstheden. Forkølelse og influenza er den slags. De bliver givet videre. Ikke små baciller. Jeg mener, det er i sidste ende det som gør det, men det er massebevidsthed.

 

Så vi får alle forkølelse. Vi får alle influenza. I hører om det i nyhederne – ”uh, det er influenza sæson! Ah!” Så hvad sker der?

 

Shaumbra 1 (kvinde): Man bliver syg.

 

Adamus: I bliver syge. Absolut. Absolut.

 

Shaumbra 2 (mand): og de tilbyder jer at få en indsprøjtning.

 

Adamus: Få en indsprøjtning, blive vaccineret, men hvad fortæller massebevidstheden jer så derefter?

 

Linda: At dette gør jer syge.

 

Adamus: Dette er konspiration, sammensværgelse. Der bliver indsprøjtet kviksølv eller bly eller gud ved hvad ind i jeres system, eller endnu værre, små mikrochips for at programmere jer. Ja.

 

Alt dette er massebevidsthed. Der vil komme en ny epidemi, som I muligvis vil se en masse af i løbet af det kommende år eller så, meget mere. Uforklarlige tics, trækninger. Trækninger. Vi taler ikke om de små trækninger. Vi taler om dette. (Adamus spjætter og hopper). Og det som sker, er at det faktisk bliver spredt gennem massebevidstheds bølgerne, og et eller to mennesker får det – se, jeg giver det til jer alle lige nu (nogen latter) – og pludselig derefter får alle det og lægerne forsker og de kommer op med nogle virkelig B.S. (bull shit) forklaringer. ”Det må være vandet som I drikker.” Det tror jeg ikke… (han spjætter) Det tror jeg ikke. Jeg tror det var massebevidstheds indflydelse.

 

Så, hvis I alle tager hjem og begynder at gøre dette i aften og det er ukontrollabelt, en form for hikken, ah! Vil det være væk i morgen.

 

Linda: Skal der også være bandeord eller bare trækningen?

 

Adamus: For dig, bandeord. (latter)

 

Linda: Ah! Jeg fandt endelig en måde!

 

Adamus: Så pointet er, dette er hovedårsagen til de medicinske problemer. I er i virkeligheden slet ikke syge. Disse dårligdomme og sygdomme er en manifestation af en energi ubalance, og de fleste af dem kommer fra disse områder (forfædrene og personlig karma, massebevidsthed) Men I behøver ikke at acceptere dette længere. Det gør I faktisk ikke. Det gør I faktisk ikke.

 

Så lad os tage en dyb indånding med dette… massebevidsthed.

 

 

Energi i miljøet

 

Så massebevidsthed. Så, ja, der er nogle miljømæssige årsager ved at komme til Jorden som et englevæsen og ind til denne meget tætte form… jeg kan føle det nu. Jeg kommer ikke så tæt på ret ofte, men jeg kan føle det i Cauldre’s krop og hos jer, jeg kan føle densiteten, tætheden. Det er ligesom at være sammenpresset og fortættet, og det aller vanskeligste ved det, er at I mister bevidstheden om hvad der virkelig er derude. I mister så mange muligheder for imagination, overfor gratis og åben følelse – sansende bevidsthed. Så fortættet, at den sansende bevidsthed er fokuseret kun på de ting som I er kendte med – synet, lugt, hørelse, berøring, smag.

 

Det er virkelig ubehageligt, meget, meget ubehageligt, og der er omgivelser, miljøer – energetiske miljøer – problemer hvorfor nogle af jer blive syge, fordi der stadig er en del af jeres engleenergi som ikke nødvendigvis ønsker at være her, som finder det meget, meget vanskeligt. Og det er det, men det er også det største sensuelle eventyr I nogensinde vil komme til at få. Nogensinde.

 

Der findes engle linet op som ønsker at komme hertil for at tage jeres plads – ikke for at gå ind i jer, men for at tage jeres plads – for dette er sådan et fantastisk sensuelt eventyr. Og når de kigger på det fra deres perspektiv, er de ikke nær så bekymret over at blive fortabt i denne virkelighed som I har været, fordi, først og fremmest, der er nogle Opstegne Mestre, og de kommer ind for at være nogle levende Opstegne Mestre. Og de ser nu, at det var muligt at dykke dybt ind i dette, glemme hvem I er, og derefter vende tilbage ud på den anden side.

 

Så de venter på at komme hertil. De venter på dette sensuelle eventyr, men de ønsker også at se at livet virkelig kan nydes. Det handler ikke blot om lidelse gennem det og derefter stige op, ascendere, ved I. I jeres… som Tobias gjorde i hans sidste dage på denne planet, endelig blev han oplyst. De iagttager. De venter på at se de nye Opstegne Mestre som vil komme til at være her i mange, mange, mange år.

 

Så lad os drikke på det.

 

Talende om drinks, som jeg forstår, så er det sådan at der er lidt drikkevare dernede bagved.I kan lige så godt åbne dem for tilhørerne her. De var hjertelige nok til at møde ædru op her, men vi vil sende dem tilbage ned ad bakkerne…

 

Linda: Var din mund.

 

Adamus: --- meget ædru! Meget ædru! Ja, så…

 

Så, mine kære venner, kerneproblemerne. Kerneproblemer indvirker ligeledes på det mentale helbred. Vi vil komme ind på dette ved en anden diskussion; men for hver og én af jer her, lige nu, tag en dyb indånding. Jeres krop ved hvordan den skal forynge sig selv uden at behøve at forgifte den med en masse ydre ting, uden at behøve at tage en masse medicin, uden en masse disciplin, eller udsætte jeres krop for endnu mere lidelse.

 

(Suzy tilbyder ham noget vin) Ah! Jeg vil være sidst – men skynd dig. (latter og Adamus ler)

 

Sart: Tømme flasken! (latter)

 

Adamus: Jeres krop véd hvordan den skal heale, så lad os gøre dette et øjeblik her. Lad os få… ja, det er en oplevelse, men vi vil blot gøre det.

 

Tag en dyb indånding, og forstå at I ikke er jeres forfædre. I er end ikke jeres personlige karma. I kan give slip på dette til hver en tid I ønsker.

 

Jeg husker at en del af tiden i Mysterie Skolerne, måtte jeg og lærerne kæmpe, prøve på at trække den personlige karma fra nogle af eleverne. De insisterede bare på det. Det var en del af deres identitet. Og vi sagde, ”Nej. I kan give slip på det lige nu. Det hele. Det alt sammen.” De insisterede på at have det. Jeg regner med at det fik dem til at føle sig mere i berøring med sig selv. En lille smule lidelse fik dem, på en mærkelig måde, til at føle sig mere i live. De kunne bare ikke give slip på nogle af problemerne. Men vi kan gøre det i dag.

 

Så, og vi vil gøre det med… vi vil lade det forsvinde med vinen. Og er der mon nogen små oblater som kan ledsage den? (latter)

 

Så, når alle har fået deres glas vin, og for nogle af jer som lytter med Online, tag et glas vand, eller et glas vin.

 

Suzy: Alle er blevet forsynet.

 

Adamus: Alle er blevet forsynet.

 

Så først, før vi indtager denne drink – og det er til jeres ubetingede helbred. Men før I faktisk drikker det, det er til jeres ubetingede helbred, fri af forfædrenes karma, fri af miljøproblemer eller massebevidsthed. Det er jeres suveræne helbred. Det er til jeres krop, jeres krop som véd hvordan den skal forynge sig selv, videreføre balancen.

 

Så, først lugter I… tydeligvis ikke fransk (referer til vinen) Hm. (latter) Kan ikke tro det. Mademoiselle vil end ikke have et glas vin medmindre det kommer fra Frankrig. Men først lugter I (han lugter til vinen) … åbner op for denne sans. Ah! Og derefter ganske lidt på tungen, smagen… til jeres suveræne helbred.

 

(pause)

 

Hmmm. Ja, vi får billeder som bevis. (Adamus klukker) Ja. Og så en tår, til jeres absolutte helbred, lad jeres krop forynge sig selv. Ah! Hm.

 

Det er ikke kvantiteten, det er kvaliteten. Det handler ikke om at drikke hele flasken for at få et godt helbred, det handler om at tage en ceremoniel tår.

 

Jeg ser, at alt dette med fysiske problem på en måde får varmen til at stige op i Shaumbra. Hvorfor? For når I kommer nærmere på virkelig bevidsthed, vil problemerne som var oplagret i jeres krop begynde at komme ud – svie og smerte, forfædrenes sygdomme som ønsker at blive frigivet. – så af og til vil de poppe op, uheldigvis. Somme tider bliver I lidt cancerforskrækket eller diabetesskræmt, som siger til jer, ”Dette er ikke jeres problem. Er I parate til at lade det gå? Eller vil I hænge fast i det, vil I udspille det, vil I lade det forstyrre jer?”  Men i dette øjeblik kan vi tage en dyb indånding og give slip på dem allesammen. De er ikke jeres. I er et suverænt væsen, absolut i stand til foryngelse af jeres egen krop og med lethed, enkelt, blot en lille tår vin, en lille tår vand, chokolade kage. Det har ingen betydning.

 

Lad os tage en dyb indånding med dette, og gå over til dagens emne.

 

 

Hvad er det mennesker ønsker?

 

Så, jeg stillede spørgsmålet, hvad er det mennesker ønsker? Ikke hvad I ønsker, ikke Shaumbra, men det typiske menneske – du får brug for et nyt stykke papir her (til Linda) – hvad er det mennesker ønsker?

 

Joanna: Sikkerhed.

 

Adamus: Sikkerhed. Ja, og vi vil ikke bruge mikrofonen, blot tal lidt højere og jeg vil gentage for alle som lytter med online, som også befinder sig i rummet her lige nu, håber jeg… jeg håber I har udvidet jer og kommet ind til dette rum med os.

 

Så sikkerhed. Absolut. Lidt interessant, en meget interessant dynamik; men for enhver som er spirituel psykolog vil dette nærmest ikke give mening. En del af jer ønsker ikke at være her, I beklager jer over livet, men alligevel ønsker I sikkerhed. I ønsker at blive omend endnu mere tillukket end I var i går. Men sikkerhed. Det var et godt forslag.

 

Godt. Hvad ellers ønsker mennesker? (adskillige tilhørere svarer, en mand siger ”Accept”) Bare en ad gangen. Lad være med… alle kaster dette mod mig! Accept. Accept og anerkendelse. Ja, som er en interessant ting i sig selv. Hvordan kan én få accept eller anerkendelse hvis de ikke accepterer eller anerkender sig selv?

 

Hvis I derude lytter med… jer herinde… hvis I har et problem med acceptering, hvis I føler ”Andre mennesker acceptere mig bare ikke, de forstår mig ikke,” er det fordi I ikke accepterer eller forstår jer selv. Hørte jeg en eller anden der sagde ”Oh crap!” (latter og Adamus ler)

 

Sart: Crap!

 

Adamus: Ja, de ønsker at blive accepteret og anerkendelse. De befinder sig i en identitet hvor de stræber efter at acceptere dem selv. De kigger efter, og prøver hele tiden at finde det hos andre. Det går sjældent op for dem, at de må kigge efter det i deres eget indre. Så de ser sig om efter acceptering. ”Accepterer mine forældre mig? Accepterer mine medarbejdere mig? Accepterer min kone eller mand mig? Accepterer menneskene på gaden mig?” Så de kigger konstant efter dette.

 

De ser sig om efter anerkendelse eller godkendelse – anerkendelse af om de gør deres arbejde godt nok – men hvis de ikke tror at de gør et godt stykke arbejde som menneske, er der heller ingen andre som mener at de gør det. Ser I det. Så absolut, accept og anerkendelse. En konstant søgen.

 

Hvad eller kigger mennesker efter?

 

Shaumbra 3 (kvinde): Lykke.

 

Adamus: Lykke. Den altid svært opnåelige lykke. Hvad betyder lykke? (tilhørerne responderer tvetydigt) Hvad betyder lykke?

 

Shaumbra 3: Indre glæde.

 

Adamus: Indre glæde. Tror du at de fleste mennesker overhovedet ved hvordan de staver til glæde?

 

Shaumbra 3: Muligvis ikke.

 

Adamus: Muligvis ikke. Nej.

 

Shaumbra 3: Okay, så under lykke vil vi sætte materialisme.

 

Adamus: Det kunne være. Ja, ja. Men du har fuldstændig ret, og jeg hører det hele tiden. En af de mest forbløffende ting omkring dette at være i den ikke-fysiske form er, hvis I tuner ind på det, så kan I her faktisk høre bønner. Og der er en masse af dem hver aften overalt på Jorden. En masse bønner der bliver udtalt for, hvad enten det er helgener eller guder eller guruer eller de ukendte, men en masse bønner og en masse af dem siger dette, ”Kære Gud, jeg ønsker bare at være lykkelig.” Somom det er op til Gud? Somom Gud vil kunne gøre jer lykkelige? Det er faktisk interessant og… oh, jeg kunne lave en hel komedie om bønner. Jeg tror jeg vil. (lidt latter)

 

En hel komedie om mennesker der beder om lykke - hvad betyder det generelt? Og derefter kigger jeg på det energetisk. Det betyder at de er oprevet over deres ægtefælle eller deres partner, og lykke vil sige at deres ægtefælle eller deres samlever skal være sødere overfor dem. De tænker aldrig at måske de selv har brug for at være sødere overfor dem selv. Og lykke er ofte ”Jeg ønsker bare et job som jer virkelig elsker.” Men når jeg så spørger dem – forestillende at jeg er en eller anden ærkeengel – og jeg spørger dem, ”Vel, hvilket job ønsker du? Hvad vil gøre dig lykkelig?”

 

”Vel, det ved jeg ikke. Blot et hvor mennesker er søde imod mig, et hvor jeg ikke behøver at arbejde så hårdt og hvor jeg kan lave en masse penge. Måske behøver jeg overhovedet ikke at arbejde. Måske jeg bare skal sidde herhjemme.” Og de forstår virkelig ikke denne ting kaldet lykke. Går lykke ud og spiser middag hver aften? Men så bliver du fed, og så er du ikke lykkelig med dig selv.

 

Alt dette omkring lykke er en slags meget neutral udtalelse eller udefineret udtalelse. ”Jeg ønsker at være lykkelig.” Hvad det i virkeligheden betyder - tror jeg - er at de ikke er lykkelige. Der er noget ufuldendt, noget der mangler. De ser sig om efter noget, men de har ingen ide om hvad det er at de ønsker.

 

Så det bliver en form for et interessant spil, og jeg håber at jeg ikke er alt for grov her.

 

Linda: Øh, fortsæt.

 

Adamus: Men, jeg prøver på at klarlægge det, tror jeg.

 

Men det bliver en interessant spil med flygtig lykke – altid derude et eller andet sted. Aldrig her, altid derude. ”Jeg ville være lykkelig hvis mine børn var klogere.  Jeg ville være lykkelig hvis jeg var lidt yngre. Hvis jeg ikke havde disse fysiske problemer, hvis jeg ikke havde haft sådan nogle dårlige forældre der gav mig et så uinteressant fysisk udseende.” Ser I, det bliver i sandhed et spil.

 

Storartet. Hvad ellers kigger mennesker efter?

 

Linda: Kærlighed!

 

Adamus: Kærlighed. Fortsæt. Hvad er kærlighed? Øh, det er en sang. (synger) Hvad er kærlighed?

 

Kerri: (forsætter sangen) Baby, dont hurt me…

 

Adamus: Hvad betyder det?

 

Kerri: den siger, ”Baby don’t hurt me” – fordi de går hånd i hånd, ser du.

 

Adamus: Ja! fortsæt. Fortsæt. Du kan rejse dig op. Kunne du tænke dig at være en berømthed?

 

Kerri: Nej.

 

Adamus: Så, hvad er kærlighed? Det er en interessant ting. Jeg har påstået at massebevidsthedens tro på kærlighed almindeligvis er noget forskruet, fordi kærlighed almindeligvis associerer til forældre som mishandlede dig. Ikke alle, men mange… de fleste… størsteparten… den ekstreme størstepart.

 

Så hvor mange af jer havde forældre som sagde, ”Jeg kommer til at slå dig nu” eller ”Jeg vil fratage dig dette, men det er fordi jeg elsker dig.” Og dette fastsætter en form for interessant energetisk definition om kærlighed.

 

Hvor mange Online – jeg vil ikke spørge menneskene her – hvor mange Online er blevet skilt? Mere end én gang? Mere end to gange? Oh, fortsæt. Okay. Mere end fem gange? Så I blev gift af kærlighed. Vel, det gjorde I faktisk overhovedet ikke. De fleste af jer blev ikke gift af kærlighed. Det var karma. I havde været sammen før. I havde nogle ting som I skulle klare og opleve sammen. Så I kom sammen tilbage hertil. I mødte hinanden. ”Oh! Jeg kender dig! Du må være min sjælepartner!” Nej, I har blot været sammen tidligere. I havde nogle ting I skulle have klaret. Måske kan I klare det i denne livstid.

 

Sand kærlighed vil aldrig kunne findes i en anden person før I finder den i jer selv. I vil aldrig have et parforhold med nogen som helst som er sund og balanceret, før I har det sådan med jer selv. Derefter vil alle forhold være anderledes. De har ikke brug for at blive fodret. De vil ikke blive brugt for at balancere jeres maskuline eller feminine side eller balance overhovedet. I vil aldrig udvælge en partner igen for at fuldende noget inde i jer selv.

 

Så, og nu hører jeg nogen derude som siger, ”Men hvad med kærlighed til min hund eller min kat? Hvad med den form for kærlighed?” Du kommer nærmere, fordi kæledyr på en måde basisk set er en forlængelse af jer. Ikke dig, direkte, fordi så ville du ikke kunne lide dit kæledyr så meget, men de er ligesom din energi i kæledyret. Og så er det faktisk en del af trinet eller processen i at lære at elske dig selv. Hvis I kan lære at elsker jeres dyr, jeres kæledyr, disse velsignede væsener, kan I tage dette nu, samme ting, og lære at elske jer selv. Vuf! Vuf! (Adamus ”gør” og griner) (en eller anden siger ”Mjav”) Ja. Mjav.

 

Så, hvad ellers ønsker mennesker? Kom! Lad være…

 

Kerri: Adspredthed.

 

Adamus: Adspredthed, absolut.. Ja. Adspredthed, og det får de. Adspredthed. De ved ikke at de ønsker adspredthed. De indser det ikke men det er nøjagtig hvad de sætter i gang. Det er hovedårsagen. Det er en energi ting. De ønsker dette.

 

Hvordan kan de være at vi ikke har sat penge på listen? Det er faktisk hvad en masse af det bliver kogt ned til – virkelig, penge – fordi penge giver jer sikkerhed. Med penge tror I, at I vil blive accepteret, at I vil finde lykken, at alle vil elske jer, og derefter vil I komme til at distrahere jer selv med alle de penge I har.

 

Det er mere i de vestlige kulturer, ja, jeg hører. Det er et meget støjende publikum, ikke jer, men dem som har sluttet sig til os. I ved, de er mere villige til at sige deres mening når de ikke sidder her. Jeg kan høre dem råbe til deres computere. ”Ja! Det er en vestlig ting!” Så, absolut. Men det er ikke blot dollars eller pesos eller euros, men det er en overflods ting. Alle ønsker det, fordi det er et massebevidstheds spil. Det er en enorm ting, opsat af massebevidsthedens struktur – goder, materiel, sikkerhed.

 

Så, der er så meget derude. Og rigtig meget af jagten handler om dette. Og alle her – alle her, fysisk eller ikke-fysisk – I bliver nødt at være ærlig overfor jer selv. Hvis I blev givet tre ønsker, ville et af dem blive penge, eller I ville sige, ”Overflod”, fordi… ja, kontanter. Kontanter. Kontanter. Ikke blot kredit, ikke et tyveårigt lån, men kontanter lige nu. Og derefter kalder I det overflod, fordi det lyder bedre. Gør det ikke? Jo! ”Jeg vælger overflod.”  Nej.  I beder om penge. (en del latter)

 

Og det er et problem. Det er enormt, men føl jer aldrig skyldig over det. Det er blot energi. Det er blot energi. Det er alt hvad det er. Det er energi som er en slags fællesnævner for den laveste energi. Alle blev enige om at de ville bruge dette som udveksling, og tro det eller ej, denne planet - jeg er ligeglad med hvad politikerne siger – denne planet vil nå frem til en fælles valuta. Der vil stadig være andre under-valutaer, men før eller siden vil det blive sådan. Hvorfor skal I have alle disse former for forskellige valuta, så I bliver nødt til at veksle når I rejser, hvilket er let at gøre i disse tider, og derefter må I atter veksle, og nogen laver penge på disse transaktioner. Vekselbureauerne. I ved hvordan Yeshua følte omkring dem – vupti – væltede borde. .

 

Så I vil nå frem til en enkelt valuta, måske også nogle mere lokale valutaer, men før eller siden, og jeg ved nogle af jer – ikke nogle af jer, men nogle mennesker tror at der findes en stor sammensværgelse med en Verdens Orden. Jeg gør lige et lille sidespring her et øjeblik.

 

 

Globale indbyggere

 

Jeg tilbragte masser af tid med anstrengelse, men havde en masse sjov i min sidste livstid som Greve S. Germain, hvor jeg rejste rund i Europa og prøvede på at forene. Vi havde disse små kongedømmer og grevskaber og kontrolcentre. Ikke rigtig regeringer, bare kontrolcentre. De spildte faktisk tid med at slås med hinanden. Og det fantastiske er, ét år kunne der være to lande som kæmpede mod hinanden, og det næste år sluttede de sig sammen for at kæmpe mod et andet land. Og dette forsatte og fortsatte og fortsatte…

 

En masse liv gik tabt. En masse energi gik tabt. Og mere end noget andet, det havde faktisk en dramatisk indvirkning på bevidstheden, på bevidsthedens evne til at ekspandere. Det nåede til det punkt hvor jeg følte at Europa var ved at glide tilbage til den mørke tidsalder, men en mere alvorlig mørk tidsalder end den havde oplevet. Den var ved at glide ud af bevidstheden og blive endnu mere fortabt.

 

Så der var en stræben efter at forsøge at få Europa tilbage som et balanceret lys for resten af verden. Og, til en vis grad, fungerede det. Til en vis grad, er der stadig problemer, ikke på grund af Europa, men på grund af massebevidstheden, på grund af mennesket – mennesker vil slås for et stykke land, slås for forfædrene, slås over ting som faktisk er temmelig ubetydelige, i stedet for at åbne deres bevidsthed og tage et kig på dem selv som en global verdensborger, som en universel beboer, som et menneskeligt væsen, som noget langt større end huset som blev givet til dem af deres bedstefader eller det stykke land som har været i familiens eje i en evighed, eller deres nationalitet. Ingen af disse ting gør i virkeligheden nogen forskel længere, og de forhindrer faktisk bevidstheden på denne planet i at ekspandere.

 

De holder jer faktisk tilbage, på grund af dette bevidstheds net. Og alle kæmper for deres eget lille stykke land og for den måde tingene altid er blevet gjort på, alle kæmper for noget som er gammelt, men som er parat til at ændre sig og ønsker ændring.

 

I er ikke amerikaner. Det er I ikke – vel, ja, du er fransk (til Veronique) – resten af jer, I er ikke amerikanere, I er ikke spanier, I er ikke tyskere, I er ikke hollændere. I er verdensborgere, og derefter fransk. (Adamus ler)

 

Så, kære Shaumbra, tak fordi I tillod mig at tage dette lille sidespring. Men mennesker holder fast ved ting som ikke længere tjener dem. Hvorfor? Fordi de ikke ønsker ændring, fordi de er bange for ændring, fordi de tror, at hvis de går tilbage til noget som blev gjort for 50 år siden, 100 år siden, eller 2,000 år siden, vil vi, på en eller anden måde, kunne gøre det bedre.

 

Det bliver suget tilbage dertil. Det gør det virkelig. Energien var tættere. Der var meget mere kontrol, meget mere uretfærdighed end nogensinde. Mindre frihed.. Tingene var langt hårdere.

 

Jeg er altid forbavset når jeg hører at nogen ønsker at gå tilbage til de Atlantiske tider. Der var nogen gode ting omkring Atlantis, maden var temmelig god, men heller ikke så god. De havde ikke magiske kræfter større end hvad I har i dag. De havde nogle anderledes teknikker. Det er det hele.

 

Lemuria. Interessante tider, hvis I kan lide at leve i junglen som halvt menneske og halvt dyr. Men sådan var det. Sådan var det.

 

Så igen, vel jeg er i gang med en lang svada i dag. Jeg håber, at I ikke har noget imod det, min dyrebare kære. (han kysser Linda)

 

Linda: Alt er godt i al skabelse.

 

 

Mere om hvad mennesker ønsker

 

Adamus: (klukker) Ja, absolut. Hvad ellers? Hvad mere ønsker mennesker?

 

Shaumbra 4 (kvinde): En form for formål.

 

Adamus: Formål. Absolut, tak. Tak til dig. Formål. Hvorfor? Hvorfor?

 

Shaumbra 4: Godt spørgsmål!

 

Adamus: Godt spørgsmål. Dette burde ellers være et relativt let et. Hvorfor ønsker mennesker at have et formål?

 

Shaumbra 5 (kvinde): Det giver mening.

 

Adamus: Det giver livet mening. Ser I, det giver dem mening, og på en måde, er det adspredelse. Det kan være vidunderligt, men det kan også være forstyrrende.

 

En eller anden siger, ”Jeg er pilot,” for eksempel. ”Det er mit formål.” Eller ”Jeg er en spirituel healer eller lærer.” Det er et formål. Eller de er bankier eller hvad det nu måtte være. Det er et formål, og det kan også være en vane. Men det får dem til at føle at de gør noget her på Jorden.

 

Hvor mange – og I behøver ikke række hånden op – men hvor mange vil sige, ”Vel, jeg er en forælder. Det er grunden til at jer er her.” Vel, nej, ikke helt. ”Nej, det aller vigtigste i mit liv er mine børn.” Men ønsker du at dette skal være den aller vigtigste ting for deres børn og deres børn igen? Så hele formålet er blot at få børn og lade dette gå videre? Er der ikke et lidt højere, større formål? Børn er vidunderlige. Det er en måde at ekspandere bevidstheden på. Men ikke sidde fast.

 

Så mennesker klynger sig til formål. De klynger sig til formål midt inde i en storm. De holder fast ved dette formål for deres kære liv. De bruger det til at retfærdiggøre deres liv. De går over til den anden side – og jeg vil lave en komisk show en dag omkring dette, sjove ting der sker når mennesker krydser over til den anden side – og ofte siger de, ”Jeg forspildte hele mit liv på dette?!” På dette?!” Og meget ofte var det end ikke med glæde. Og de indser at de havde lagt en masse energi i noget som faktisk ikke var særlig vigtigt.

 

Okay, et eller to mere? Hvad ønsker mennesker?

 

Shaumbra 6 (kvinde): Godt helbred.

 

Adamus: Undskyld?

 

Shaumbra 6: Godt helbred, sundhed

 

Adamus: Sundhed, sundhed. Absolut. Sundhed, godt helbred. Og, det er interessant. Af al den form for dynamik som foregår, ønsker de sundhed – tydeligvis, I ønsker at føle jer godt tilpas. For resten, smerte, det er i virkeligheden, hvad de ikke ønsker, smerte stammer helt og holdent fra hjernen. Det er ikke i kroppen.

 

Linda: Bogstaveligt!

 

Adamus: Kroppen kender intet som helst til smerte. Det er kun sindet. Og det er ikke bare en Adamus fakta, det er også en videnskabelig fakta. Hvis jeg trådte på Davids fod her, endskønt han har nogle meget tunge sko, er smerten ikke i hans fod. Den er i hans sind, i hjernen.

 

Mennesker kan ikke lide smerte. De siger at de ønsker et godt helbred, men det er så svært at definere lige nu. Det er det faktisk. Jeg mener, mennesker ser ud til at få flere og flere sygdomme. En del af dem er på grund af massebevidsthed. I smider det derud, dette her omkring cancer. I smider det derud, omkring disse sygdomme. ”Hvis I indånder luften i Cincinnati, vil I komme til at få cancer.” Det er hvad de siger, og derefter tager mennesker det til sig. Pludselig, har I en masse syge mennesker.

 

Min… (han holder en pause) Jeg vil vente med denne udtalelse. Så…

 

Okay, næste side, tak. Dette er hvad mennesker ønsker, og listen kunne fortsætte og fortsætte. Men det er en rigtig god liste.

 

Næste side. Næste side.

 

Linda: Jeg troede du ville have et mere.

 

 

Hvad er det Shaumbra ønsker?

 

Adamus: En side mere. Hvad ønsker Shaumbra? (tilhørerne responderer ”Ahhh!”) Ahh! I burde have regnet med at jeg… (en eller anden svarer ”Ascension - Opstigning”) Opstigning. Det er et godt et. Opstigning. Hvad i helvede er opstigning?  En billet væk fra denne planet? Hvad er opstigning?

 

Kerri: Hvad er opstigning?

 

Adamus: Hvad er opstigning?

 

Kerri: Uh…

 

Adamus: Tal til kameraet. Der er tusinder, millioner som kigger med lige nu. Hvad er opstigning?

 

Kerri: Det er… det er at forene mig selv med min sjæl i denne livstid.

 

Adamus: Jeg elsker det! Godt.

 

Kerri: At være sammen med min sjæl.

 

Adamus: Godt. Godt. Ja. Tusind tak.

 

Kerri: Det bliver nødt til at ske, ellers jeg vil komme efter dig! (latter og Adamus ler)

 

Linda: Får hun en præmie for det?

 

Sart: Ja!

 

Linda: Belønner vi dårlig opførsel?

 

Adamus: Det var fint. Du må være i stand til at le.

 

Kerri: Ja!

 

Adamus: Helt sikkert. Så…

 

Kerri: Men jeg er alvorlig.

 

Adamus: Alvorlig. Okay, det er godt. Opstigning. Shaumbra er begyndt at forstå opstigning. Men jeg må fortælle dig, og muligvis det eneste negative jeg kan sige om Tobias, han kom aldrig rigtig ind på hvad opstigning/ascension er. Det forblev på en måde denne uklare sukkersøde vending. Men han var tr…

 

Shaumbra 7 (kvinde): Vi kunne lide det.

 

Adamus: I kunne lide det. Ja. Ja, godt. Ascension/opstigning. Så, Shaumbra er begyndt at lære om opstigning.

 

Der var et gammel koncept, at I pludselig fik et strålende skær og fik store vinger og så fløj I ud af Jorden og ind til de astrale verdener. Det fungerer ikke på den måde. Hele denne bibels... ja, undskyld dette Aandrah. Hele denne beskrivelse – den bibelske beskrivelse – af Yeahua’s opstigning, er temmelig overvurderet. Meget overvurderet. Han tog sin fysiske krop med sig til den anden side, men der var ikke denne store glød og englesang og kor og alle disse ting. Det lyder meget romantisk. Men det foregik faktisk ikke på den måde.

 

Shaumbra er begyndt at forstå at opstigning – sand opstigning –  at bringe jeres guddommelighed, jeres sjæl ind til denne oplevelse sammen med jer, ikke længere disse barrierer, ikke længere denne adskillelse, den levende opstigning. Så tak til dig. Godt.

 

Er du der?

 

Kerri: Ja!

 

Adamus: Godt.

 

Kerri: Hvem, mig?

 

Adamus: Ja. Kan du gå på vandet?

 

Kerri: Nej!

 

Adamus: Jo, du kan! Åben døren. Træd ud på sneen. Absolut. ”Ja, jeg er oplyst.” som Kuthumi sagde. Ja, jeg er oplyst.

 

Kerri: Okay.

 

Adamus: Helt sikkert, det er du. Det er du virkelig. Du er blot begyndt at opleve det.

 

Kerri: Ja

 

Adamus: Ja, tak til dig.

 

Kerri. Tak.

 

Adamus: Godt.

 

Kerri: Men jeg vil stadig komme på grund af dig.

 

Adamus: Er opstigning at have en masse penge?

 

Kerri: Tilsyneladende ikke! (masser af latter)

 

Adamus: Okay! Hvorfor valgte du det?

 

Kerri: Øh?

 

Adamus: Hvorfor valgte du det?

 

Kerri: Nej, hvor er vejlednings bogen? Okay. Hvor er min manual?

 

Adamus: Nej, nej. Du skriver manualen.

 

Linda: Prr, prr, prr.

 

Adamus: Du er… ja. Okay, tid til mikrofon.

 

Linda: Du fortjener en mikrofon.

 

Adamus: Ja, hver… Okay, hvad var dit spørgsmål, så alle kan høre dig, alle disse millioner derude.

 

Kerri: Jeg havde ikke et spørgsmål. Du havde et spørgsmål.

 

Adamus: Ja. Så hvor er dit overflod?

 

Kerri: Vel, den er her. Jeg er… den er ikke. Den er her overhovedet ikke.

 

Adamus: Ja, Og nu spørger du om hvor manualen er.

 

Kerri: Ja, hvor er dette manual.

 

Adamus: Vi skriver det. Vi skriver det. Husker du hvad vi skrev sidste uge? Hvad vi har skrevet i den… i meget lang tid nu. Vi skriver den. Den er der endnu ikke. Jeg mener, den er ikke her i fysisk form, endnu, men vi skriver den.

 

Så hvad med denne overflods ting? Overflod og opstigning, kan de overleve sammen?

 

Kerri: Jeg ved det ikke. Jeg stiller faktisk meget ofte mig selv dette spørgsmål.

 

Adamus: Ja. Ja. Og har du haft overflod?

 

Kerri: Jeg har haft masser af overflod, og jeg sagde, ”hvad pokker? Hvor forsvandt det hen?”

 

Adamus: Det har ingen betydning hvor det blev af.

 

Kerri: Det forsvandt bare eller jeg brugte det.

 

Adamus: Hvad der har betydning, er at du faktisk havde det?

 

Kerri: Ja.

 

Adamus: Absolut. Så først og fremmest, hvordan manifesterede du det?

 

Kerri: Vel, jeg tænkte ikke meget over det, for at være helt ærlig.

 

Adamus: Ah! Ah! Hvordan indfandt det sig på din vej? Var det held?

 

Kerri: Nej, jeg skabte det.

 

Adamus: Hvordan skabte du det?

 

Kerri: Vel, det første store bump, nogle mennesker døde, og det var let. (latter) Og derefter kom det andet bump.

 

Adamus: Ja, ja. Let, men sandt!

 

Kerri: Og derefter blev jeg klogere. Jeg blev ikke så oprevet. Anden gang jeg skabte det, som du ved, kom det blot på min vej. Og jeg havde en… jeg skabte noget.

 

Adamus: Okay. Det du gjorde, var til dels, da denne overflod kom på din vej – og det har ikke noget at gøre med at en eller anden døde, eller om du fandt det på gaden, eller du vandt det på kasino – du gav dig selv denne åbning til noget overflod. Og herefter, og en af de aller vigtigste ting - og venligst lyt til mig, du investerede idig selv.

 

Kerri: Ja, det gjorde jeg.

 

Adamus: Og det gør du ikke lige nu.

 

Kerri: Vel…

 

Adamus: Du er bundet op… din energi er bundet op i en masse forskellige ting. Hvem kommer sidst?

 

Kerri: Mig.

 

Adamus: Tak. Ja, og der er ingen fordømmelse her overhovedet. Det er blot en observation. Og det gælder for mange af jer, og I føler jer så skyldige ved at gøre noget for jer selv. Tidligere, da du havde lidt at investere, investerede du det i dig selv, i din fremtid, i dine muligheder og potentialer og det blomstrede.

 

Kerri: Rigtigt

 

Adamus: Så, hvornår forsvandt det tilsyneladende, eller syntes det lidt efter lidt at forsvinde fra virkeligheden?

 

Kerri: Jeg fik, du ved, jeg skabte et barn i min krop, og derefter hoppede mit sind ind og talte til mig om at være ordentlig og gøre de rigtige ting.

 

Adamus: Så du placerede din energi over i en masse andre ting, andre steder. Men…

 

Kerri: Ja.

 

Adamus: … det er ulogisk, tror du ikke at dit barn, som du har givet så meget til, tror du ikke at dit barn ønskede at du skulle have overflod, fordi så behøvede han måske ikke at arbejde så hårdt og måske, når du dør, kunne du efterlade alt dette bag dig til ham, ligesom andre har gjort for dig?

 

Kerri: Ja. Ja.. Han taler faktisk rigtig meget om dette.

 

Adamus: Gør han?

 

Kerri: Ja, han gør.

 

Adamus: Ja.

 

Kerri: Han forstår ikke dette savn af overflods problemer som vi ser.

 

Adamus: Ah, Så du taler til ham, du får svar fra ham?

 

Kerri: Han taler blot til mig om hvorfor vi ikke øjeblikkelig kan få alt hvad vi ønsker.

 

Adamus: Sikkert. Men fakta er, at hvis du fik det én gang eller to gange - kan du gøre det igen.

 

Kerri: Ser du, det gør jeg og jeg siger, ”det skal være let.” Jeg havde en stor fed check i min hånd – Standard Teknologi – jeg kan gå til den følelse igen.

 

Adamus: Ja.

 

Kerri: Men det er blevet så flygtigt. Jeg opdagede at jeg kunne skabe frygt. Jeg kan med stor lethed gå ind i frygt, men når det gælder at gå tilbage til denne følelse af overflod, bliver det som… øh-øh, øh-øh… noget i det retning.

 

Adamus: Ja. Ja.

 

Kerri: Det snurrer for mig.

 

Adamus: Et eller andet stoppede dig, blokerede dig fra det. Så, men igen, gå tilbage til følelsen. Hvis du engang har gjort det, kan du gøre det igen. Hvis du gjorde det uden at tænke over det, som du sagde med dine egne ord, kan du gøre det igen, ved ikke at tænke over det.

 

Kerri: Okay.

 

Adamus: Så, tag en dyb indånding med dette. (hun tager en dyb indånding) fakta er – det sjove af det er, at vi alle vil komme til at le af det en eller anden dag – du vil komme til at få vildt overflod. Jeg ved det (hun fniser) og senere kan jeg fortælle dig hvorfor.

 

Kerri: Okay

 

Adamus: Men jeg ved det. Så spørgsmålet er, ønsker du det nu, eller har du lyst til at vente et stykke tid?

 

Kerri: (højlydt) Jeg ønsker det nu!

 

Adamus: Vel, hvad vil du stille op med alle disse penge?

 

Kerri: Hvad?!

 

Adamus: Hvad vil du foretage dig… (Adamus ler)

 

Kerri: Det vil ikke blive noget problem! Jeg er en kvinde. Jeg ved hvordan man bruger dem. (latter) Det drejer sig ikke om hvad jeg vil gøre med dem.

 

Adamus: Hvad vil du gøre med alle pengene?

 

Kerri: Hvad jeg vil gøre med mine penge?

 

Adamus: Jeg har allerede givet dig svaret.

 

Kerri: Hvad? Um

 

Adamus: Jeg har allerede givet dig svaret. Du vil investere.

 

Kerri: I mig selv. Ja!

 

Adamus: Tak! Tak.!  (klapsalver og bifald fra tilhørerne)

 

Kerri: Jeg vil investere i mig.

 

Adamus: Oh! Ah!

 

Godt. Okay. Hvad andet ønsker Shaumbra? Lad os blot skrive overflod. Overflod.

 

Gail: Søvn.

 

Adamus: Søvn

 

Gail: Fredfuld søvn.

 

Adamus: Hvorfor? Hvorfor? Hvorfor?

 

Gail: Jeg mener det ville være rart at være i stand til at vågne op og føle sig mindre træt end jeg gør når jeg går i seng om aftenen, eller prøver at sove og derefter, du ved. Det har stået på i årevis.

 

Adamus: Ja, og så mange…

 

Gail: Vende og dreje sig

 

Adamus: Rigtig mange derude lige nu nikker med deres hoved.

 

Gail: Ja, dette at være i stand til…

 

Adamus: Og sige, ”Ja, ja” Hvad er det der omkring søvn?

 

Gail: Vel, at være i stand til at dukke op i dette fysiske med vores guddommelighed med os ventende på at opleve alting, og vandrer omkring i en søvn berøvet koma, du ved, for at forvandle energierne fra det gamle til det nye. Du ved, det er en form for…

 

Adamus: En del af det er godt.

 

Gail: Det er virkelig noget bras. Jeg bliver virkelig syg af ikke at få nogen forbasket søvn.

 

Adamus: En del af det er en god ting, for når du bliver virkelig træt, brydes dit forsvar, dine barrierer ned og du kan faktisk lære mere. Og en del af det er, med vilje – ikke min vilje, men din, alle Shaumbra – I gør disse ting med søvnberøvelse for at I kan bliver en lille smule mere åbne overfor nogle større koncepter.

 

Sindet tror at det behøver søvn. Jeres krop har ikke brug for meget. Jeres åndelig selv har ikke brug for meget.

 

Gail: Fortæl min krop dette.

 

Adamus: Det gjorde jeg lige. (Adamus ler) Din krop har ikke brug for meget! (hun ler)

 

Okay, her er… jeg vil forære jer lidt af en hemmelighed. Vi har disse ting kaldet Keahak som foregår nu. Storartet gruppe, vi er i vores ottende måned med Keahak. Vi har ikke talt meget om det, men der foregår en masse. Vi har et onsdag aften drømmemøde i Keahak. Hver onsdag aften samles vi allesammen, og for størstedelen, tror de at vi er i en form for hemmelig session i en anden dimension eller ude i et andet univers. Ikke almindeligvis. Oh, vi taler en lille smule, blot for at få dem til at sove.

 

Så de får omkring en time reel søvn. Reel søvn. Vi får dem til at sove. De sover bare i Keahak Huset.

 

Gail: Jeg får min aller mest fredfulde søvn siddende i denne stol.

 

Adamus: Helt sikkert. Ja. Helt sikkert. Ja, ja.

 

Gail: Ja, det er fantastisk.  Ja, sagde til hende. Jeg sagde, ”Vær venlig ikke lade mig falde i søvn savlende, med mit hoved hængende slap ned.”

 

Adamus: Oh, det er okay. Vi har ikke noget imod det. Vi vil ikke rette kameraet på dig eller hælde vand i dit hoved.

 

Gail: Oh, jo, det ville du

 

Adamus: Ja. Men søvn. Søvn er et problem. Der er en årsag til alle disse søvn ændringer. Jeg vil ikke gå dybt ind i det her, men jeg vil tale om det senere. Og hvordan gør vi? Oh, du godeste, tiden løber af sted. Men vi har masser af tid.

 

Så, godt. Ja, det var et godt et. I vil se det, forhåbentlig, om et stykke tid, I vil ikke have brug for otte timers søvn. Det er massebevidstheds overlejring. I virkeligheden behøver I blot omkring godt et par timers søvn, uforstyrret, ikke-mental søvn; og problemet handler rigtig meget om jeres søvn lige nu, for jer alle er det meget mentalt, meget mentalt. I vågner op fuldkommen udmattede. Og I forsøger at regne ting ud om disse andre verdener. En del af problemet er, at selvom I gjorde, ville I få en hård tid med at bringe denne visdom tilbage her til.

 

Så det drejer sig faktisk om at lade os regne det ud her, snarere end derude. Brug denne tid om aftenen til virkelig søvn, eller for nye eventyr, i stedet for at prøve at finde ud af alle de mentale detaljer. Ja.

 

Shaumbra 8: (kvinde): Hvad betyder det hvis du sover rigtig godt? Og det gør jeg, jeg…

 

Adamus: Det er udmærket. Det er udmærket. (latter) Du har…

 

Shaumbra 8: Er det et problem?

 

Adamus: Det betyder at mennesker på de bageste række vil kaste ting i hovedet på dig. (latter) Det betyder at du har lært at balancere denne del af dig. I den menneskelige virkelighed, har du brug for søvn, og det drejer sig, endnu engang, om kvalitet snarere end kvantitet. Og du kan tillade dig selv i søvnstadiet ikke at have så mange drømme.

 

Shaumbra 8: Det har jeg ikke.

 

Adamus: Men der er ikke noget i vejen med drømme. Fakta er, at ved ethvert givet punkt, som faktisk lige nu, har du mængder af drømme, men som du end ikke er klar over. Når du falder i søvn går du meget ofte ind i en meget dyb drømmetilstand.  Dette er anderledes et søvnstadiet.

 

Så du vil muligvis stadig have nogle drømme, men koncentrationen er på søvnen – fysisk foryngelse, mental stilhed for et stykke tid.

 

 

Et Trygt Sted

 

Forestil jer lige… her er noget I kan gøre. I har faktisk ikke mange trygge steder i jeres liv. Jeres bil, muligvis, men den kan blive ramt af en anden bil. De fleste af jer har ikke et trygt sted nogen steder.

 

Så I får faktisk næsten aldrig virkelig hvile og fornyelse, fordi hvor end I går, er der disse sikkerheds alarmer derude.  Også selvom I går ind til de andre verdener, er det undertiden endog mere usikkert end her. I har ikke skabt jeres eget hus, et stille englehus.

 

Tobias talte om sin hytte. Smukt. Han gjorde et stort arbejde med at forestille sig det, og det var fleksibelt. Det var noget i retning af en hytte på landet, I ved, på en stille sommer aften. Det var smukt. Det var hans trygge sted. Det var der han gik hen, og han gjorde det således at det kun var ham der kunne tage dertil, at ingen andre kunne bryde ind. Det blev ikke gjort ud fra frygt. Det er dette, ”Dette er mit sted”. Så han skabte en dimension som han kaldte ”Tobias’ hytte”. Det var der hen tog hen for at slappe af, til foryngelse og fantasere om ting.

 

Jeg foreslog forleden dag overfor en i gruppen jeg talte om, at skabe en website – jeres egen website. Det er let at gøre nu om stunder. Fortæl ikke nogen andre om det. Det er jeres sted, hvor I kan tage hen. I er vant til at bruge computers, gå dertil, jeg mener, nogle af jer vil måske sige at det lyder dumt, men klik på det. Gå dertil og sid der blot. Læg nogle dejlige billeder derind, hvis I har lyst. Skriv små notater til jer selv. Fortæl jer selv, hvor meget I elsker jer selv. Dette er jeres trygge sted. Eller blot forestil jer det. Forestil et sted som er fuldstændig sikkert og trygt

 

Gail: Det interessante her, og jeg ved jeg ikke er alene, vi vælger at komme her blot for at opleve.

 

Adamus: Ja

 

Gail: Og jeg er sikker på at de fleste af os som blev født dengang vi blev det, har hugget os vej gennem denne jungle for at bevidstheden skulle kunne bevæge sig, har haft glæden af – i gode og onde dage – ekstremt rige oplevelser.

 

Adamus: Ja. Er der nogen her som mangler oplevelser? Ønsker I flere oplevelser?

 

Gail: Jeg er ligesom oplevelses udbrændt.

 

Adamus: Ja. Du har fået din del. Du har fået meget for pengene.

 

Gail: Ja. Og jeg forstår at jeg har skabt alt.. Jeg valgte det. Fint. Jeg er ikke et offer, okay. Og samtidig, det vi har oplevet som var en del af oplevelsen, er, at vi har været gennem rigtig meget som vi ser på – for det bare sindets opfattelse – som en masse traumatiske oplevelser for at komme hertil hvor vi er nu, at nu hvor vi stort set er kommet gennem dette, for jeg føler jer er gennem det – er, at vi bare… selv om jeg befinder mig på et meget trygt sted nu, fuldstændigt trygt, er det som om mit sind venter på at lynet skal slå ned igen.

 

Adamus: Absolut. Hvor mange andre føler det sådan at ’lynet’ kommer til at slå ned? (flere rækker hånden i vejret)

 

Gail: Ja, som om det vil…

 

Adamus: Boom! Eksplosion.

 

Gail: Og når det falder sammen igen, endnu engang, så kan jeg kravle mig vej ud, bare for at bevise at jeg klarede det?

 

Adamus: Og måske handler det endog ikke bare om jeres liv, men I åbner aviserne og ser på nyhederne, og forventer at et ny 9/11. Vel, det er dybt begravet i bevidstheden.

 

Gail. Jeg er holdt op med at kigge TV og læse nyheder for flere år siden, så…

 

Adamus: Godt

 

Gail: Ja. Jeg skaber masser af mit eget. Jeg har ikke brug for noget udefra!

 

Adamus: Så, men du bringer et godt pointe op omkring oplevelse. I har alle haft det nu. I ved hvad oplevelse er. I kunne undervise om oplevelse. Så er du ikke på det stadie nu, hvor det er oplevelses ledelse?

 

Gail: Jo

 

Adamus: I leder de oplevelser som I vil have. Kontrollerer dem ikke, men vælger dem. Og lader dem ikke komme fra held, skæbne eller en eller anden ukendt gud, men fra jeres egen hånd og ved jeres eget valg.

 

Ville det ikke være fint, Timothy, hvis du i morgen kunne opleve det som du ønskede at opleve?

 

Timothy: Helt sikkert. Så længe at du er først.

 

Adamus: Ja. Ja. Men meget ofte, går I blot ind i en oplevelse og på en måde resignerer overfor det faktum, at når I vågner op om morgenen, så går I ud af døren og siger - ”Oh, det kommer til at blive en oplevelse, men jeg ved ikke hvad. Og de fortæller mig, at jeg skaber det, men for pokker, jeg har ikke fundet ud af hvordan. Men jeg vil have en oplevelse.”  Ville det ikke være utroligt? Det er måske et andet show, en anden bog – Oplevelses Ledelse. Oplevelse ved valg. Oplevelse blot for morskaben i det.  Ja, Ja. Godt.

 

 

Mere om hvad Shaumbra ønsker

 

Et par ting til. Og så må jeg se at komme til min pointe. Ikke?

 

Dale: Jeg vil sige egenkærlighed.

 

Adamus: Egenkærlighed.

 

Dale: Fordi alt hvad vi har talt om indtil nu, ser du, bekymring, uro, at noget kommer til at ske og alt det der, kommer almindeligvis på grund af hvordan vi reagerer på hvad folk synes.

 

Adamus: Helt sikkert.

 

Dale: … og fordi vi bøjer os for dette. Så personligt for mig, jeg prøver på at forstå egenkærlighed og virkelig omfavne det, fordi jeg tror alle disse andre ting forsvinder, hvis jeg virkelig kan nå dertil.

 

Adamus: Ja. Meget, meget godt sagt, meget klart. Tak. Og sagt meget enkelt. Så absolut. Egenkærlighed. Ja. Du har haft dobbelttjeneste i dag (til Linda), mikrofon, skriv på tavlen.

 

Linda: Oh, meget morsomt…

 

Adamus: Og, egenkærlighed, og faktisk kunne vi stoppe der. Vi kunne sige, at dette i virkeligheden er hvad det handler om, og det er faktisk… I gemmer denne del af oplevelsen på denne planet, og for jeres sjæl, til sidst. Gør alt andet, og så… åh, så lærer I at elske jer selv.

 

En masse metafysik-orienterede mennesker ville løbe deres vej nu – når det taltes om egenkærlighed. De vil hellere foretage sig alt mulig andet. De vil hellere chante med krystaller, sidde i svedehytter eller hvad det måtte være – sidde ved fødderne af deres guru – alt andet end egenkærlighed. Hvorfor er det sådan? Er det ikke…

 

Dale: De elsker spillet for meget.

 

Adamus: De elsker spillet. Helt sikkert. De elsker spillet med adspredelse, men det at elske sig selv handler faktisk om at forløse en masse gamle ting. Det handler faktisk om at omfavne jer selv, som I siger, lære at acceptere jer selv. Elske jer selv… hvad mere?  Hvorfor er det ellers så vanskeligt?

 

Joanne: Vi bliver oplært til ikke at elske os selv…

 

Adamus: Tak.

 

Joanne: Det er det det har handlet om.

 

Adamus: Ikke at elske sig selv, hvor kom det fra?

 

Joanne: Religionerne.

 

Adamus: Religion og disse som ønsker at kontrollere.

 

Joanne: Det er sandt.

 

Adamus: Alle som vil have kontrol, for ”Først og fremmest for andre. Ikke være så egoistisk.” I ved, ”Elsk andre, men aldrig dig selv”.

 

Er der klasser i skolerne – almindelige skoler - som underviser i at elske sig selv? (tilhørerne siger ”Nej”) Nej, og hvorfor det? Nogle gruppe ville komme og sige at det er perverst. At det er noget skidt, at det er imod bibelen. Og mere end noget andet; Gud vil blive virkelig vred.

 

Joanne: Det er egoistisk.

 

Adamus: Det er egoistisk, det er djævelen, for kun djævelen ville sige at man skal elske sig selv. Og mennesker tror faktisk dette, og de accepterer det faktisk. Men forestil jer… forestil jer en Ny Energi skole, hm… ja, det ville jeg gerne se, og når børnene begynder at gå der, så vil den aller første klasse handle om at elske sig selv.

 

Når man elsker sig selv, får man automatisk medfølelse for andre. At elske sig selv er vanskeligt, fordi der opbygget en karma – hvis du har været på denne planet en masse gange, er der opbygget en masse karma, vi har talt om det tidligere – det er vanskeligt blot at stoppe og sige, ”Nej, ikke længere. Det er vanskeligt for selv jer, mine kære venner, at sige, ”Jeg er ikke den tanke som lige gik gennem min hjerne. Jeg er ikke det som skete i går.” Måske kan I sige, ”Okay, jeg er ikke det der skete for 50 år siden,” men I siger, ”Jeg kan bare ikke være uansvarlig og sige at det ikke var mig.”  Jo I kan. Det er et bestemt punkt. Der er det største Punktaf Adskillelse, når I siger, ”Aldrig mere. Jeg er ikke på denne karmavej længere.”

 

Ja?

 

Gail: Jeg tror det er som en frygt for fuldstændiggørelse som vi har, for at vi kan lærer at elske os selv, og det fører os til en endelig fuldendelse der, og, hvad mere er der? Du ved, og…

 

Adamus: Hvad mere er der?

 

Gail: Hvad mere… jeg har lært at elske mig selv. Jeg er fuldstændig. Jeg har ikke brug for…

 

Adamus: Det må være virkelig kedeligt, ikk?

 

Gail: Jo!

 

Adamus: Ja.

 

Gail: Lige nøjagtig. Så alle disse fantastiske dramaer og traumer vi har skabt med alle disse oplevelser, det er somom vi er blevet fodret af dem, og vi når frem til punktet med egenkærlighed, noget i retning af, ”Jeg behøver ikke at være her længere.” Det betyder næsten et punkt af udslettelse.

 

Adamus: Absolut.

 

Gail. Ja.

 

Adamus: Og det er faktisk en frygt, som jeg har talt om på nogle af vores workshops, at der er… jeg stillede spørgsmålet, ”Hvorfor træder Shaumbra ikke over denne tærskel og ind i opstigning? Hvorfor?” Og der er mange grunde. Vi kunne have fyldt 20 tavler med grunde. Men det er dette spørgsmål; ”Vel, er det en udslettelse? Er det afslutningen? Hvad vil der ske med mine venner og mine forhold? Og hvad skal jeg foretage mig hele dagen? Lige nu har jeg et formål, jeg søger,” ved I. ”Søger efter at blive et oplyst væsen. Men, hvad vil jeg gøre herefter? Vil de mon slippe mig ind til disse månedlige møder i Crimson Circle, eller må jeg gå på Online?” (lidt latter, og Adamus ler)

 

Så der er dette. Absolut. Et par stykker mere så jeg kan komme med mit store afslutningspointe, det alle har ventet på. I ved, halvdelen af de som lytter med nu, de sover. Vi fik dem til at sove. Alle som taler om søvn. Nej, de… shhh (hvisker) meget stille. De sover. Det er godt. Det er godt. Okay.

 

Shaumbra 3: Jeg vil tro, at det som kommer umiddelbart efter egenkærlighed, er tjeneste.

 

Adamus: Tjeneste?

 

Shaumbra 3: Tjeneste overfor Gaia, service overfor menneskeheden, til tjeneste for Alt Som Er.

 

Adamus: Hvor ærlig vil du have jeg skal være omkring dette?

 

Shaumbra 3: Total.

 

Adamus: Total ærlig. Crap! (en gang pis!)

 

Shaumbra 3: Vel, forklar tak

 

Adamus: Til en vis grad, ved I, og grunden til at jeg siger dette, hvad sker der, hvis vi sætter tjeneste som nummer to på listen efter egenkærlighed. Så vender det, og pludselig handler det om tjeneste og ikke om egenkærlighed. Og ”hvis jeg foretager nok tjeneste, så vil andre måske elske mig og jeg vil måske lære at elske mig selv.”

 

Shaumbra 3: Men vi taler om at vi allerede har denne del med egenkærlighed, ikke sandt?

 

Adamus: Jo.

 

Shaumbra 3: Godt. Så hvorfor ville tjeneste til den større helhed ikke umiddelbart komme efter?

 

Adamus: Bryder du dig egentlig om den større helhed?

 

Shaumbra 3: Det gør jeg.

 

Adamus: Hvorfor?

 

Shaumbra 3: Jeg elsker denne planet.

 

Adamus: Sandt.

 

Shaumbra 3: Jeg ville gerne se…

 

Adamus: Ja. Du har investeret rigtig meget i planeten. Så absolut. Men Gaia tager alligevel af sted.

 

Shaumbra 3: Menneskeheden… jeg mener…

 

Adamus: Menneskeheden… sikke et rod. Sikke et rod.

 

Shaumbra 3: Okay, så du siger at der ikke er denne en ting kaldet tjeneste? At egen…

 

Adamus: Nej, jeg er til tjeneste

 

Shaumbra 3: Okay. Så forklar

 

Adamus: Tak. Jeg ventede på at du skulle sige det. Så, og det er der – for resten elsker jeg dig fordi du spurgte om dette – for det er her en masse mennesker bliver irriteret på mig, og de forlader Crimson Circle. De skyder på Cauldre og Linda – beklager – men det er her de bliver vrede, for de er så lukket inde i disse gamle ting. Det er en af disse nagler som er derinde, og som er dækket til – nagler inde i massebevidstheden – og det er bare bullshit. Fuldstændig bullshit.

 

Denne planet har det fint! Hvorfor tror I jeg afslutter mine dialoger med ”Alt er godt i al skabelse”? Det betyder at I ikke behøver at gøre noget som helst. Alle er på deres vej. Før eller siden vil de alle gå til opstigning. Ikke på grund af jer, ikke på grund af mig, men på grund af dem selv. Før eller siden vil menneskeheden sige, ”Eh, lad os gøre det på en anden måde,” og det er ikke op til jer eller mig at gøre dette. Det som er op til mig, og som jeg lærte af Aandrah for længe siden, er at være medfølende.

 

Shaumbra 3: Fint. Så du… Jeg er med dig omkring dette.

 

Adamus: Godt. Men det behøver du ikke.

 

Shaumbra 3: Så de Opstegne Mestre, hvem de så er, kommer hertil på grund af medfølelse, ikke for at være til tjeneste. Punktum. Er det sådan?

 

Adamus: Nej, de kommer hertil for sig selv. Ikke engang af medfølelse. De kommer hertil på grund af en eneste ting – deres suverænitet – og det er det Jorden handler om. Før eller siden finder alle vejen igennem – inklusive hvalerne, delfinerne, humlebierne, alt andet. Det kommer alt sammen til at fungere. Det er allerede blevet udarbejdet.

 

Grunden til at jeg siger det, er fordi I – jer og jeres sjæl, som jeg nu ser på som samlet - faktisk ikke adskilt – for længe siden valgte opstigning, selvrealisering, at kende sig selv som Gud også, ikke være afhængig af andre, ikke afhængig af dig (peger på en af tilhørerne) og vide at du også er gud. Du kan være en Mester.

 

Medfølelse er accepten af at hun fuldstændig oplever det som hun ønsker det. I er faktisk begge opsteget. I er det allerede. Der findes ingen tid og rum.

 

Shaumbra 3: Ja.

 

Adamus: Så I er allerede opsteget. Vel, siger sjælen, ”Ja, godt, dette var stort, men hvordan kom jeg der?  Hvilken visdom oplagrede jeg, og fik jeg gennem oplevelsen af denne opstigning?”

 

Det som I har lige nu, er en slag ufuldkommen opstigning… jeg mener, det er fuldført, men oplevelsen af hvordan I kom der – det er fuldstændig op til jer. Fuldstændig op til jer, hvordan I ønsker at komme dertil. Vil I gøre det på knæ og albuer? Eller vil I gøre det med et stort, bredt smil på læben? Det har ingen betydning. Det har ingen betydning.

 

Sjælen kerer sig faktisk ikke. Jeres sjæl kerer sig faktisk ikke om det. I kan brænde i helvede, og jeres sjæl er faktisk ligeglad, fordi det er en illusion. Der er en måde hvorpå I måske kan opleve opstigning på – gå til det dybeste helvede, hvis I vælger at tro på dette. I kan også gøre det ved at synge vuggeviser, danse på toppen af små smørblomster og blomstre, med dyrene syngende sammen med jer. Det har ingen betydning. Det er en oplevelse. Eller I kan gøre begge dele. I kan sige, ”Jeg vil prøve dette. Jeg vil prøve det andet Jeg vil gøre det på den vanskelige måde; jeg vil gøre det på den lette måde.”

 

Så her er jeg i tjeneste som en Mester. Jeg har en talemåde, at kun en Mester kan være til tjeneste, alle andre er tjenere. De kravler på hænder og knæ i hengivelse overfor andre. Når en Mester forstår – ”Jeg Er den Jeg Er, og intet andet spiller nogen rolle” – så kan Mesteren være til tjeneste blot for spændingen og det sjove af det. Det er det hele. Det er det hele.

 

Jeg elsker at være til tjeneste, men jeg er ikke forpligtiget til det. Det har i virkeligheden ingen betydning om du vælger at sidde her og lytte til mig eller ej. Det har det faktisk ikke. Der kunne være et publikum på én – kunne det ikke være sjovt? – fordi jeg er ikke optaget af udkommet. Jeg gør det fordi det er sjovt. Det er underholdende, det er det faktisk. Jeg mener, jeg ler en hel del når jeg ikke står her foran jer. (lidt latter) Jeg har det fint, men det er også fordi vi har rejst sammen meget længe, og jeg kan faktisk godt lide jer alle sammen, også alle jer (taler ind i kameraet) Faktisk vil jeg gå så langt som at sige, så længe Linda ikke bruger det mod mig senere, at jeg faktisk elsker hver eneste af jer. (nogle blandt tilhørerne siger, (”Awww”) det er Valentine, jeg måtte sige det. (Adamus ler)

 

Linda: Nu ligger det på båndet.

 

Adamus: Ja, jeg elsker jer faktisk, men i kærlighed ligger medfølelse. Det er hjerte-til-hjerte, sjæl-til-sjæl. Det er ikke sorg. Det er ikke at føle dårligt for jer. Det er glæde, og det er sjovt for jeg ved at I vil komme til at klare det. Så det giver mig masser af sjov.

 

Vi havde engang en aftale langt tilbage – som ingen af os behøver at ære, men det er fornøjeligt at ære det – at vi ville undervise hinanden. I har undervist mig tidligere. Det har I virkelig, og jeg prøver i hvert fald at få jer til at åbne øjnene lige nu. Det store er, at åbne øjnene.

 

Og af og til siger Linda at jeg måske er for provokerende. Somme tider er jeg irriterende. Til andre tider siger jeg chokerende ting blot for at få jer til at få øjnene op. ”Jeg håber I tager herfra og er irriteret på mig”, fordi det betyder at I er irriteret på jer selv. I er ikke længere tilfreds med status quo. Nogen sagde et eller andet til jer – og det er bare det jeg reflekterer, det som allerede er – for at ruske lidt op i jer, for at få jer…

 

Vi kunne mødes en gang om måneden ligesom her og gøre smukke, fredfulde meditationer, og vi kunne tale om englene som flyver rundt om jer, men I vil have mere end det. I har været der, gjort det. I er færdige med dette. I er gradueret fra dette trin.  Nu er vi her for at vores øjne skal åbne sig, og for at få jer til at forstå hvem I i virkeligheden er.

 

Så tjeneste er sjovt, men ikke for at redde planeten. Planeten vil klare sig. Gaia tager af sted. Ikke for at redde hvalerne og delfinerne. I ved, der er nogle arter som ønsker at tage af sted lige nu. De har været her i tjeneste meget, meget længe. De ønsker at vende tilbage til de himmelske oceaner. Oceanerne her er blevet lidt for forurenede.

 

Der er energiholdere, indfødte stammer på denne planet som er parate, så parate og så trætte. De har været her og holdt energien. De har ventet på at I skulle komme, så I kunne flytte energien og være energien. De har gjort dette i århundreder. Du godeste, nogle af dem har været her siden Atlantis, har chantet og lavet disse røg ceremonier – jeg elsker videoen i dag – holdt energien, ventede. De er så lykkelige over at I er her.

 

Så vi kan sætte tjeneste op her (på tavlen), men en lille advarsel i forbindelse med tjeneste. Det kan være distraherende. Tjen jer selv først, og tal så med mig om tjeneste. Okay, tak til dig. Tak for at du lod mig være så direkte. Tak. (klapsalver) Og en Adamus Præmie til dig, min kære, mere værdifuld end guld. Det er den! (Adamus klukker)

 

Linda: Du er legendarisk.

 

Adamus: Vel, det begynder at blive lidt sent. Cauldre siger at vi ikke har så meget tid tilbage, så lad os komme til pointet. Vi kunne lade denne liste fortsætte og fortsætte. Er der andre ting som Shaumbra ønsker…

 

Kerri: Sex.

 

Adamus: Vil du være så venlig at rejse dig op, tak? Hun ønsker sex? Kamera, alle kameraer på hende, og nu over til Joe. (megen latter da Joe, Kerri’s partner, råber ”Løgner!”; Kerri protesterer) Åh, du taler for Shaumbra! For Shaumbra, ikke for dig selv. Godt. Øh, sex. Ja, sex. Det er et godt punkt.

 

Kerri: Du taler meget om det, har jeg lagt mærke til.

 

Adamus: Det er et godt punkt. Sex.

 

Så, en udfordring for Shaumbra.

 

Sart: Crap

 

Adamus: Oh crap! (latter) Vel, nu begynder du at komme på sporet. Du lærer at gøre det i det rigtige øjeblik. En udfordring for Shaumbra.

 

Tobias lavede dette fantastiske kursus – Seksuel Energi Skolen – hvor han taler om at elske sig selv. At elske sig selv, kan I røre jer selv? Kan I tilfredsstille jer selv? Nogle kalder I det måske masturbation – hm, mærkelig ord – men at elske dig selv bringer dig selv til ultimativ orgasme som omfatter den fysiske krop, sindet og ånden. Det er faktisk på en måde en hemmelighed til at få ånden herind. Ikke dette at have sex med andre, men med jer selv.

 

Men… (hviskende) ser I hvor stille der er blevet herinde? ”Lad os ikke tale om dette”, eller for nogle af jer, ”Lad os tale lidt mere om det!” (en del latter) Noget af en mærkelig balance med at vippe frem og tilbage – ”Jeg ville ønske han havde sagt mere.” ”Gud, jeg kan ikke klare det. Jeg er glad for at jeg er med Online i dag. Hvorfor kom jeg her, han taler om masturbation.”

 

Elsk med jer selv, nyd dette at berøre kroppen, til og med nyde sindet, tankerne, synke ind i jer selv i jeres tanker – ah, dette er hvad der vil få jeres guddommelige hertil – dette, et godt måltid, en god vin, og samles som her. Dette er hvad der vil opfordre jeres guddommelige hertil.

 

 

Tuben (Røret eller hylsteret)

 

Vi kunne have puttet en masse andre ting på listen her. Vi sparer det til en anden dag. Jeg ønsker at gå videre med tuben (røret), gavepapiret. Vi begyndte forrige måned, og dette er det basiske af det. Oh, vi vil have… lad os skåle igen. Åh, I har drukket alt jeres. Aha! Aha.

 

En skål for livet. For livet – duften af livet, et lille nip… ah!

 

Vi talte forrige måned, jeg talte forrige måned om tuben (røret). Linda havde en rulle gavepapir, for dette er et strålende symbol.

 

I befinder jer i tuben; I befinder jer inde i dette rør. Tuben er meget lineær. Som jeg sagde forrige måned, lever I inde i denne tube, og hvad ser I? Grimt pap, lidt gråbrunt, kedeligt, ikke ret inspirerende. Dette rør repræsenterer vejen. Vejen, som I kan se herinde, en vej i jeres liv, en vej af jeres karma, jeres forfædre. Vejen af massebevidsthed sender jer ned gennem dette rør. (latter) Bogstaveligt, sender jer ned ad røret.

 

Mennesker tror de ønsker at komme ud af røret, men når de så faktisk får muligheden, gør de det ikke. De ønsker faktisk kun et lidt større rør, og de ønsker at vide hvad der ligger forude, foran dem i røret, hvilket er ret dumt. Forudsigelser og profetier – meget, meget dumme. Jeg vil forklare hvorfor om et øjeblik.

 

Så de går gennem livet inde i dette rør, og derefter dør de, og de kom faktisk aldrig ud af dette hylster på grund af alle intentioner og formål, og de inkarnerer tilbage igen, og de fortsætter med at rejse inde i røret, og I kan bare forestille jer det ene rør efter det andet, efter det andet.

 

De bliver følelsesløse overfor den. De begrænser deres egne tanker og deres egne fantasier og ideer for at tilpasse sig dette rør, og forstår aldrig at dette smukke gavepapir faktisk findes på ydersiden, de forstår faktisk aldrig at der findes rigtig meget mere derude.

 

Ser I, hvis dette rør bare hang og svævede i luften, der er en lille smule herinde (indersiden af røret). Der er en masse derude (ydersiden af røret), og det er på en måde sådan livet er.

 

Det som holder dette rør på plads, det som gør at det fortsætter med at være et rør, er overbevisning om tid og rum. Det er først og fremmest tid og rum. Det gør, at røret fortsætter med at være et rør. Det holder på illusionen om, for jer alle, at det er det.

 

Det er faktisk på en måde… jeg mener, det er der, men stop op et øjeblik. Der er meget mere rundt omkring det – dette rum, jer, og hvis vi åbner disse døre, så meget mere. Det er på en måde sådan livet er.

 

I bliver holdt på plads af tid og rum. Også nogle andre faktorer, men det er de primære. Så for at ekspandere udover dette rør, handler det om at forløse tid og rum, ikke ødelægge det, ikke fornægte det, men forløse det stramme greb. Dette, mine venner, er udfordrende, fordi det er så tæt. I er så indhyllet i det. I bærer ure. I er i fysisk form. I er en del af et produkt af tid og rum.

 

Så, der hvor vi vil hen med dette, er udover disse faktorer. Det vil komme til at blive meget… det vil blive en oplevelse – den bedste måde jeg kan sige det på – fordi det vil komme til at påvirke jeres sind, jeres tanker, jeres krop, hvordan I er centreret i virkeligheden på. Det vil komme til at kaste alt dette ud. Men vi vil blive i stand til at komme ud af dette rør.

 

Så, igen, vi sprænger det ikke. Vi springer det ikke i luften, for det er en del af virkeligheden. Men det er blot en lille del. Så hvad gør vi? Det samme som vi gjorde da det drejede sig om alle de som lytter med Online i dag – de mange, mange – jeg bad dem om at ekspandere fra deres stole. De skulle ikke forlade deres stol, ikke projicere sig selv hertil, men ekspandere sig hertil.

 

Så vi skal ekspandere udover røret – udover disse kræfter af tid og rum.

 

Stop op et øjeblik. Hvad – det lyder måske sjovt, men det vil blive en oplevelse – men hvad ville livet være uden tid?(en eller anden siger, ”Godt”) Godt – op til det punkt, hvor I stiger ud af sengen om morgen, fordi alle andre fungerer ud fra tid, og de kan ikke lide at I kommer for sent til aftaler. De kan ikke lide at jeres essens dukker op fra fremtiden og ind til deres virkelighed nu, og det er faktisk det der sker. I bliver pludselig så ekspansive at tid faktisk ikke rigtig har nogen betydning.

 

Pludselig, sker ting ikke enkeltvis. De sker samtidig, simultant. Som jeg har sagt før, der findes ikke tid udenfor de jordiske riger. I englerigerne er der ingen tidsfaktor. Det er en evolution af oplevelse – en progression af oplevelse – men det er ikke nødvendigvis en lineær progression. Det er evolution af oplevelse.

 

Så hvad mere? Når I bevæger jer udover tid, hvordan er det så? Hvad bekymrer mennesket ved at gå udover tid? 

 

Jean: Forvirring.

 

Adamus: Forvirring. Meget, meget forvirring. I har jeres biorytmer tilpasset tid. I har dag, nat, lys, mørke. Det findes i røret. Det blev stoppet ind i røret sammen med alle disse andre egenskaber, så når man går udover tid, blive man temmelig desorienteret. Ekstremt. Og hvad sker der når almindelige mennesker bliver desorienteret – det står skrevet på den anden side – når ting bliver desorienteret?

 

Shaumbra 9 (kvinde): De tager psykotropiske præparater.

 

Adamus: (klukker) Det er til dels sandt. Psykotropiske præparater, frygt, tab af identitet. Tab af identitet. Når I bliver omtåget, som nogle af jer har oplevet, føler I jer pludselig meget svimmel. Og hvad forsøger I at gøre? Går tilbage til identiteten. Går tilbage til tid og rum. Går tilbage til det gamle dig.

 

Har I nogensinde prøvet at være virkelig svimmel? Det har ingen betydning hvorvidt I falder om på gulvet. I lader det bare ske. Og almindeligvis gør det ikke det. I falder ikke om på gulvet. I ekspanderer lidt.

 

Hvad mere når I går ud over tid?

 

Shaumbra 10 (kvinde): Giver slip på kontrollen.

 

Adamus: Hah, det er en stor ting – giver slip på kontrol – for selv om tiden kontrollerer jer, så er den her i røret. I tror i kontrollerer tid. Det gør I overhovedet ikke, men der er dette problem. Fint. Fint.

 

Så, noget andet? Andre problemer? Hvad sker der, hvis I giver slip på tid? Ingenting vil give mening længere. Det er en forvirrende ting, der er det mentale tab af kontrol. Det giver blot ikke mening længere. Så det kræver et dristigt, dristigt mennesker at gå udover tid.

 

Det er ikke en egenskab som I behøver at slås med. I behøver ikke bryde ud af tid. I ekspanderergennem tid. I behøver ikke bekæmpe tid. Disse måder fra de gamle Mysterie skoler er gamle. Der var en masse arbejde i Mysterie skolerne, og mange af dem som forsøgte, måtte give op, det handlede om at besejre ting. Men tiden behøver ikke at blive besejret. Tiden må accepteres indenfor sine parametre - med forståelsen af at der er så meget mere derude.

 

Tidløs virkelighed er faktisk sjovt. Tidsbestemt virkelighed kan også være sjov. Kan være noget af en oplevelse, men I er parate til at bryde ud af tid.

 

Rum er det andet. Vi er sammen i et rum sammen her lige nu. Jeres krop er i et rum. Der er fokus på et energipunkt, og dette skaber rum og det skaber dimensioner. Hvad sker der når vi går ud af rum?

 

Shaumbra 11 (kvinde): Det er skørt.

 

Adamus: Igen, forvirring. Absolut. Absolut. Frygt for fysisk udslettelse. Frygt for at I vil gå til… (noget apparatur vælter pludselig på gulvet med et brag, Adamus ler (en eller anden siger, ”Lige til rette tid”) Ja, tidsbestemt til lige nu.

 

Rum. Når I mister kontrol med rum. Jeg kan fortælle jer den største frygt, som jeg har set hos dem jeg har arbejdet med; det efterlader jer sårbare overfor interdimensionelle spøgelser. I befinder jer lige nu i et rum. Jeg vil sige at det er trygt, men er det tryggere end at være uden rum. I ved hvordan I skal håndtere det, ligesom at kontrollere og manøvrere det, men pludselig er I uden rum. Pludselig befinder I jer i disse fremmede omgivelser, og der er bekymring for om det onde vil komme til jer – mørke kræfter, dæmoner, stygge ting – og mere end nogensinde, jeres væsener, jeres dæmoner.

 

Ser I, i dette rum, i dette rør her, kan I på en måde håndtere jeres dæmoner, fordi de ligesom flyder rund herude (udenfor røret), eller det er i hvert fald det I tror. Så I kan på en måde håndtere dem. Men i det øjeblik I går udover rum, befinder I jer pludselig i den samme store pool med dem, den samme store dimension.

 

Så der er en masse bekymringer, masser af problemer når det drejer sig om at gå ud af røret/tuben, gå udover. Men jeg tror I er parate til det. Lad os give det et forsøg. Lad os give det et forsøg.

 

 

Udover Tuben/Røret

 

Vel, vi vil gøre det meget enkelt. Det handler om først at træffe et valg, og hvis I ikke vil prøve det, så lad være. I kan gøre det senere. Næste livstid… (Adamus ler)

 

Og det handler om at forstå at I faktisk er trygge. Det er I. Det handler om at tage en dyb indånding fra dette øjeblik og ekspandere… blot ekspandere ud af røret. I skal ikke ekspandere røret. Det er hvad mennesker ønsker. Listen som vi lavede før? Mennesker ønsker blot at lave dette lidt smukkere, lidt større, lidt mindre smertefuld i røret, men de ønsker stadig dette rør, ser I.

 

Shaumbra tror at de vil ud af røret, men de ved ikke hvad pokker dette rør er, eller hvorfor det er der, eller hvordan de skal komme ud af det. Så de bærer, på en måde, dette rør med sig hele tiden, og de drømmer om at komme ud af det, men det gør de faktisk ikke, ser I. så de drømmer inde fra røret, og dette har faktisk en værdi. Det har bragt os til dette punkt. Men lad os prøve at komme ud af det.

 

Jeg vil bede John om at spille noget af det smukke musik han spillede før pausen. Ja, og – fordi musik altid er dejligt, fordi sindet har brug for at tro at det gør noget, og det kan lytte til musik. Lad os ekspandere ud af røret, ud af tid og rum, de elementer som holder jer inde. Ja, også overbevisnings systemer og resten af alt dette, men egenskaberne af tid og rum fastholder jer her. Lad os ekspandere ud.

 

Så tag en dyb indånding… lidt fløjtemusik

 

(pause)

 

Hvordan gør I det? Vel, I kan tage et valg. Måske føle at I svæver.

 

(musikken starter)

 

Føl røret… ah, fløjtemusik. Ah, godt

 

(pause)

 

Så tid og rum – konceptet som I har samtykket til… som I har tilladt. Men nu er det tid, i det mindste for at teste vandene… for at føle hvordan det er udenfor røret…

 

(pause)

 

Jeg brugte denne rulle gavepapir med vilje. Fordi der er en stor gave at have været inde i røret, en stor gave i at opleve tid og rum… en stor gave at fokusere jer selv her…

 

(pause)

 

Det er også en gave at være i stand til at gå udover dette – når I vælger det… når I vælger. Med viljen. Med viljen, at være i tid og rum; med vilje være udenfor.

 

(pause)

 

At være i stand til at ekspandere jeres bevidsthed, jeres fokus…

 

(pause)

 

Faktisk at give jer selv frihed…

 

(pause)

 

Det er i virkeligheden hvad det er – friheden til at være i tid og rum, og friheden til at gå udover…

 

(pause)

 

Frihed til at vælge de energier til hver en tid I ønsker…

 

(pause)

 

Tag en dyb indånding… i det trygge rum… udover tid…

 

Hvad er tid?  Bare en måleenhed…

 

Udover rum…

 

Hvad er rum? Blot et fokuspunkt. Så udover måling, udover fokusering…

 

(pause)

 

Jeg gør dette med jer i dag fordi det guddommelige, sjælen er tidløs, er rumløs. Er virkelig fri.

 

Ved at gøre dette, ekspandere udover røret, kan I begynde at opleve jer selv som jeres sjæl. Gå udover dette, oplevelsen af jer selv som blot et menneske.

 

Og vi gør det enkelt, ”tag en dyb indånding… tag en dyb indånding”… når vi foretager denne enkle øvelse, tillader det jer virkelig at føle hvad sjælen føler.

 

I ved hvordan det er at føle som mennesket føler, men udover tid og rum er som sjælen føler det.

 

Tag en dyb indånding. Ah! Hvilken frihed. Hvilke indsigter ind til jeres sjæl.

 

(pause)

 

Ser I, dette sjæleliv, ah, det svæver som en fugl. Det har en enkelthed, elegance. Det er ikke fanget ind i noget rør eller noget bur. Det kender ikke til tid. Det kender ikke til rum. Det kender kun sig selv, kun dets egen kærlighed. Og når I lader jer selv ekspandere udenfor hylstret begynder I at forstå jer selv, jeres sjæl.

 

(pause)

 

Tag en dyb indånding…

 

(pause)

 

Bliv ved med at ånde dybt…

 

(pause)

 

… udenfor hylstret

 

Hvilket vidunderligt koncept, at være i stand til at leve inde i et rør, opleve dette gaveindpaknings rør når I vil, være udenfor når I vil, eller begge dele samtidig.

 

Når jeg beder jer om det, så åben øjnene meget, meget forsigtigt. Det betyder ikke noget hvad I kigger på når I åbner øjnene, men det giver denne følelse af tidløs rumløs virkelighed. I forstår, det er lettere at føle det når I lukker øjnene. Men nu, kan I være lige her, hvor end I er, med jeres øjne åbne, også udover tid og rum?

 

Fortsat opleve menneskelig virkelighed, fortsat opleve det famøse rør, samt udover tid og rum – alt sammen på samme tid. Det er en sjæleoplevelse – sjæl-menneske oplevelse – at gøre begge dele, at være i stand til at nyde denne virkelighed, ikke være nødt til at trække skodderne for eller sætte skyklapper på, for at være i stand til at rejse udover tid og rum, men at kunne gøre det med øjnene åbne.

 

Så, hvis nu kan I rejse jer. (tilhørerne rejser sig langsomt)

 

(pause)

 

Fortsæt med vejrtrækningen. Fortsæt – åh, sug ikke jer selv tilbage til røret – fortsæt vejrtrækningen, og vel, bare gå lidt rundt. Gå lidt rundt mens jeg taler lidt mere. I går i tid og rum, men føl nu jer selv også udenfor tid og rum.

 

(pause - tilhørerne går langsomt og stille rundt i salen)

 

Se, nu bliver I vant til det; øjnene åbne, I går omkring, I føler virkeligheden i røret – den er overalt, kan ikke fornægtes – men der er også den tidløse, rumløse virkelighed.

 

I kan se farver. I manøvrerer jer rundt uden at bumpe ind i andre. Men det er for resten okay hvis I gør det. Men gør alle disse rør-ting, og lader på en måde jer selv forblive ekspandere udenfor røret…

 

(pause)

 

… I gør på en måde begge dele på én gang. Og dette er vigtigt, for rigtig mange gange går I ind i en ophøjet tilstand, men den er adskilt. Så, I kan sætte jer ned når I har lyst, eller I kan svæve, hvis I er så oplyste.

 

(pause mens tilhørerne sætter sig, musikken stopper)

 

Okay, tak. Tak.

 

Det var enkelt – meget enkelt – en hurtig, praktisk øvelse. Og hvis I siger til jer selv, ”Jeg følte faktisk ingenting,” så bare tag en dyb indånding. Det gjorde I, I ved bare ikke hvordan I skal finde ud af det endnu. I ved ikke hvad I oplevede.

 

Men prøv dette. Bare leg med det. Prøv det. Fortsæt med at gøre det derhjemme. Det er måske bedst ikke at gøre det når I kører bil, siger Cauldre, men prøv det derhjemme. Det er integrering i røret, udenfor røret, alt på samme tid. Være menneske, være ånd – samtidig. Ikke adskilt længere.

 

I dag vil jeg tale om… jeg er faktisk ikke kommet til mit hovedpunkt endnu, men jeg tror vi må vente til næste gang.

 

 

Mere om søvn

 

For resten, et punkt, tilbage til søvnproblemet. Ofte når I sover, sover I faktisk ikke. I har aktive drømme. I er på en måde i en ikke-fysisk tilstand i røret. I prøver at finde ud af alt mulig, og I prøver på en måde at finde ud af jeres aspekter. I prøver at finde ud af jeres daglige bekymringer, jeres forhold til andre mennesker, og det kan være meget trættende, for I er på en måde stadigvæk her inde, men kun mens I sover.

 

I ægte søvn går I ind i denne ekspanderede tilstand, og det kan vare i fem minutter, det kan vare i nogle timer. Og i den ægte søvntilstand er der ikke al denne aktivitet. Ægte søvntilstand fokuserer ikke på drømme. I prøver ikke at løse ting. Ægte søvnstilstand som nogle af Keahakkerne er begyndt at føle, er at de ikke behøver at have bekymringsdrømme længere. De behøver ikke at prøve at regne ud hvad der vil komme til at ske.

 

 

Et kig fremad

 

Vi vil fortsætte denne samtale næste måned – beklager, jeg bliver ved med at tale, men jeg har det bare så godt med det – i dag skulle det have handlet om sandsynligheder og potentialer, og jeg er end ikke kommet i gang med det endnu. Det ville tage endnu to timer.

 

Shaumbra 12 (mand): Vi kan gøre det i aften.

 

Adamus: Sandsynligheder og potentialer. Men jeg vil give jer lidt indsigt i næste måneds samtale.

 

Når I er i røret/tuben, ser I ikke så mange potentialer (han ser på tilhørerne gennem røret med gavepapir) forstår I, for det er temmelig begrænset. Ja. Når I befinder jer inde i røret er jeres fokus meget begrænset. I ser faktisk ikke alle disse strålende potentialer… kan I se mit øje herinde? (Adamus ser ind i kameraet gennem røret/tuben) I ser ikke alle disse strålende… dette havde været et strålende videoklip. Dette er en You Tube i sig selv. (masser af latter)

 

Så, ja, det er derfor jeg kom hertil – mere end alt andet, faktisk bare for at underholde mig selv.

 

Så når I befinder jer i røret ser I faktisk ikke de virkelige potentialer. I ser bare rør-potentialerne. I ser på en måde bare det som flyder rundt her inde i tid-rum atmosfæren. I ser ikke det som er derude.

 

Så potentialerne er meget, meget begrænset, og meget ofte når jeg taler med jer om potentialer, ved jeg at I faktisk ikke fatter det, for I ser bare det som er herinde.

 

I knytter det til sandsynligheder, og som jeg tidligere har sagt; man behøver ikke at være synsk for at komme med forudsigelser, for sandsynligheden er – 66 % sandsynlighed – for at vejret vil komme til at blive det samme i morgen som det er i dag. der er omkring 92 % chance for at næste uge vil komme til at ligne sidste uge.

 

I gør de samme ting. I står op, I har de samme mønstre, de samme vaner. Der er stor sandsynlighed for at kvinderne i salen her vil leve til de er omkring 77 ½ år gamle, mændene lidt kortere, cirka 70, 71 år gamle. Stor sandsynlighed. Det er let at lave forudsigelser, for mennesker lever i røret. Og for at vide hvad det næste der kommer til at ske vil være, behøver man bare at se derind. Det er allerede planlagt. Det er baseret på det som skete i går.

 

Det er meget let at forudsige hvad der vil komme til at ske i jeres næste livstid. Det er det som skete i dette liv. Eh, I vil komme til at se lidt anderledes ud, have et andet navn, have nogle anderledes teknologier, men det er det samme forbandede rør. Så det er virkelig let at forudse hvad det næste er det vil ske.

 

Åh, der er mindre forandringer – mindre forandringer – men ikke særlig store. I tilføjer noget til røret, men det vil faktisk ikke forandre så meget.

 

Hvad sker der når I går ned i vægt? Det kan jeg allerede forudsige – ikke fordi jeg er smart, men på grund af sandsynligheden - I kommer til at tage det på igen, og så lidt til, for I gør det på en forkert måde.

 

Jeres forhold… jeg peger ikke på nogen specielt her. Jeg må være meget forsigtig, ”Så han på mig, da han sagde det?” Nej, jeg taler til alle. Jeres forhold kommer til at få de samme problemer. Hvis I dropper det forhold I har nu, vil I komme til at få det samme rør forhold I havde. Det vil bare fortsætte.

 

Hvorfor? I bliver magelige når I lever her. I bliver meget fanget ind i tid og rum. I accepterer disse elementer som sandhed – bogstavelig sandhed – og I tror ikke I ved hvordan I skal komme ud over det og det holder jer herinde.

 

Mit job, til tjeneste, med sjov, er at få jer ud herfra, så I kan opleve hvordan det er. Så Ikan træffe beslutningen. Har I lyst til at blive ved med at leve herinde? Har I lyst til at leve derude? Eller har I lyst til at spille med i begge? (en eller anden siger, ”Begge”) Begge, siger hun.

 

Så, med dette, lad os tage endnu et nip af hvad det så end er I drikker, det har ingen betydning. Endnu et nip – til livet. (tilhørerne responderer ”Til livet”) til livet i røret og udover røret. Til livet med store potentialer. Til livet med færre sandsynligheder.

 

Og med dette, en påmindelse om at Alt er Godt i Al Skabelse.

 

Linda: Og således er det.

 

Adamus: Bortset fra at det havde været bedre med fransk vin. Au revoir kære Shaumbra, til næste måned.

 

- - - - - - - - - - - - - - - - - -

 

Oversættelse af Ninna Tune, www.Shaumbra.dk

 

 

 

CRIMSON CIRCLE MATERIALET - SERIEN e2012

SHOUD 5: "Gaven" – med ADAMUS, kanaliseret af Geoffrey Hoppe

Præsenteret ved Crimson Circle - 7. januar 2012
www.crimsoncircle.com

 

(Bemærk: Venligst gå til PDF versionen for at se Adamus tegninger.)

 

 

 

Jeg Er den Jeg Er, Profosser Adamus af Suverænt Domæne.

 

Velkomme til 2012. Velkommen til dette fantastiske år.

 

Ah! Det er så godt at være tilbage her – er lige blevet færdig med en vidunderlig middag i Wien (latter) og nu, her hos jer! Hm, udover tid og rum, her ved denne skønne ild (pejsen) og… godt at se jer igen. Jeg håber jeg ikke var alt for hård overfor jer tidligere.

 

Gabriella. Nej.

 

Adamus: Nej, nej, nej, nej, nej. Nej, nej. Godt. Det vil jeg være i dag. Ha ha ha!! (latter) Godt at der er ild i pejsen.

 

Hallo til alle jer Online (kigger ind i kameraet) Jeg vil gerne byde jer velkommen her til dette møde. Bring bare jeres energier lidt nærmere hertil. Nu herover fra (en anden kameravinkel), et billede af pejsen. Se, dette er hvad vi har i Cold Creek Canyon, Colorado. Hej Cash (hilser på David Schemel)

 

Så, kære Shaumbra, vi befinder os i året 2012. Ventet med længsel, og talt meget om – dette, i sig selv, skabte en masse energi. Hvad hvis ingen havde fundet disse Mayakalendere, vidste hvad de skulle stille op med dem? Hvad om der aldrig havde været nogen der havde skrevet om dem? Hvad havde dette år så handle om? Et andet år? Eh, muligvis, muligvis.

 

 

Potentialer

 

Det er et år med meget intense energier, og faktisk, lige nu hvor vi sætter vores møde i gang i dag, vil jeg trække en gæst herind. Ikke en typisk gæst, ikke et englevæsen eller noget der har været i menneskelig form, men jeg ønsker at trække potentialerne ind. Potentialer. Det er faktisk hvad dette år handler om. Jeg ved at nogle af jer har en lille smule nervøsitet, men bare træk vejret. Så jeg vil lade Aandrah trække vejret med jer om et øjeblik.

 

Potentialer. Prægtige potentialer. ’Skod’potentialer. Hvilke har I lyst til at vælge? Ahhh! Store potentialer, energetiske, storslåede potentialer, katastrofe potentialer – hvilke vælger I? Hvilke vælger I? Det er virkelig et godt spørgsmål.

 

Men lad os trække vejret med dette nu. Indånd disse potentialer. De er jeres. De er jeres gæster. De vil være rundt om jer hele året. De vil være tilgængelige for jer lige her.

 

Et potentiale er noget som faktisk på en måde er blevet skabt. Det bringer en særlig mængde energi ind lige nu, men venter på mere. Venter på at I skal vælge hvilke I har lyst til at opleve.

 

Dette år… dette år vil jeg forudsige at I vil blive virkelig gode til at vælge potentialer. I har kæmpet med dem tidligere. En masse af jer har gemt jer for dem, disse smukke bobler af hvad der kunne ske i jeres liv. Eller I har tilladt andre at vælge dem for jer eller forestillet jer at I ikke havde særlig mange potentialer – I havde ikke så mange potentialer som andre – men dette år, er jeg overbevist om, jeg véd det faktisk, at I vil komme til at blive gode til at vælge potentialer.

 

Der er dette smukke snevejr derude. Se? I har potentialer til at tage skiene på og suse hjem på dem i stedet for at køre. (Adamus klukker) Mange af jer har kæmpet med potentialer. I har virkelig gjort det udfordrende. I har prøvet på at overdefinere dem, prøvet på at være alt for mentale omkring dem. Om noget, hvis I nogensinde har undret jer over potentialer, i stedet for at prøve at definere det som ord eller udsagn, så bare føl ind til dem. Føles det godt? Føles det ikke godt? Føles det som en udfordring og en kamp? Eller føles det som noget der er glædesfyldt og let?

 

Et potentiale er ikke nødvendigvis noget såsom at ’blive rig’ eller ’blive sundere’. De har det med at blive ret begrænsede, lige som det vi talte om sidste måned – de menneskelige behov, ikke nødvendigvis disse kombinerede behov for sjælen eller mennesket – det vi talte om i ved vores sidste møde, om dette at være virkelig Livs Designere, forbinde jer med og forstå hvad der virkelig er jeres sjæls ønske – ikke en sjæl som befinder sig et eller andet sted på vejen, men jeres sjæls ønske lige her.

 

Dette år tror jeg faktisk at I virkelig vil komme til at forstå potentialer, og jeg kunne ønske mig at dem af jer som får denne ’aha’ oplevelse og får denne viden, arbejder med det, anvende det overfor andre – skrive bøger, holde workshops, hvad som helst, arbejde med andre, laver et radioshow på Internettet omkring potentialer – for jeg tror det vil komme til at blive en af de største ting for Shaumbra dette år.

 

Lad mig give jer et lille fingerpeg omkring energierne dette år. Der vil være mere energi tilgængeligt end nogensinde før. Nogensinde før. Og, som jeg talte om i min nylige levering omkring ”Forløsning / Befrielse”, vil disse energier komme ind fra en mængde forskellige kilder. De kommer fra selve Jorden, da nogle af energierne som har været fastlåst der i jorden – Gaia – i meget lang tid vil blive frigivet.

 

Det har altid forbløffet mig at mennesker begraver folk i jorden. Jeg har aldrig helt forstået dette fra et energetisk standpunkt – for det første, ud fra en forurenings synsvinkel, et ejendomsperspektiv – men fra et energetisk perspektiv.

 

Lad os sige dette – David hvis du ikke har noget imod at jeg peger på dig, for du har ganske mange år endnu – lad os sige, at du gik over i morgen, som du ikke vil komme til. Dette er ikke en forudsigelse om… du har mange flere år tilbage.

 

Lad os sige at du gik over i morgen, og de anbragte dine ben, din krop i jorden. Der vil så være en energi som forbliver der, den forsvinder ikke med dig. Måske for dem som forbereder sig på at komme tilbage med det samme, ville dette være en god ting. De tror at de kan genforbinde sig med deres gamle døde krop (ben). Det gør de ikke, for det er faktisk under ingen omstændighed deres næste inkarnation. Som jeg talte om tidligere, I er ikke jeres tidligere liv. Det er mere i retning af en fætter/kusine. Men lad os sige at jeres ben/skellet befinder sig i jorden, dette en del af jeres energi, så når I går over til den anden side, er alting ikke med jer. I er stadig forbundet. I har stadig et ankerpunkt på Jorden.

 

Så, ja, du er på den anden side. Du gør det du gør. Du har gensyn med tidligere liv, som faktisk er ret kedelige. Du går til den Nye Jord, som er fænomenal. En del af dig er endnu ikke der. Jeg har altid foretrukket kremation eller brænding på bålet. Hvorfor? (en eller anden siger, ”Det transformerer”) Det er en transformation. Det frigiver energien. Det når helt ned til den naturlige stadie. Det forvandles faktisk, brænder den gamle energi af.

 

Så, føler du det på den anden side, Pete? Lad os sige, du er gået over til den anden side, og nu gælder om at lægge den gamle døde krop på ildstedet – ind i denne, yeah – ind i brændeovnen.

 

Adamus: Kan du føle… føler du det på den anden side?

 

Pete: Nej.

 

Adamus: Jo, det gør du! Ja! Ja! (nogle ler) Du er derovre på den anden side, lad os sige tre, fire dage efter du gik over, måske en uge – det foretrækker jeg, en uge. Hvorfor?

 

Linda: Tak.

 

Adamus: Hvorfor? En uge efter du forlod den fysiske krop. Hvorfor?

 

Kathleen: Arbejdet afsluttet.

 

Adamus: Afsluttet arbejde.

 

Shaumbra 1 (kvinde): Frigive gammel energi.

 

Adamus: Frigive det… ja, frigive energi. Det giver jer på en måde lidt tid til at hænge lidt ud. Men også for at mennesker kan få tid til at nå frem til begravelsen fra andre steder, lægge planer om at komme for at se dig. (nogen latter) Deltage i begravelsen. Det giver dem en chance, der er ikke noget hastværk. Syv dage er fint.

 

Så David gik over til den anden side, og han indså hvilket enestående liv han havde haft. Han indså hvor mange venner han havde, hvor mange mennesker der elskede ham og han dem, oplevelsen, og det er en god følelse, og så pludselig begynder han at føle en del varme, føler det lidt varmt omkring kraven. Ikke dårligt, ikke som om han brænder, men blot en anelse svedende, som om han lige havde spist en masse chili. (Adamus klukker) og han indser pludselig, ”Oh! Det er her de lægger kroppen…”

 

Linda: Ohh!

 

Adamus: Det er sandt!

 

Linda: Ohh!

 

Adamus: Han har stadig lidt forbindelse med kroppen, føler stadig. Ikke smertefuldt overhovedet, blot en anelse svedende, en anelse, I ved, føler det en anelse varmt. Det går meget hurtigt over Og så…

 

Linda: Hvori ligger den romantiske del af dette?

 

Adamus: … derefter indser David pludselig, ”Ah! Jeg er færdig der. Det er overstået. Det er overstået.”

 

Men hvordan er vi kommet til denne morbide diskussion? Hvad er dette, en begravelses parlør? (Adamus klukker)

 

Kære Shaumbra, enorme potentialer dette år, 2012. I vil komme til at lære hvordan I virkelig kan føle ind til og bruge potentialer. Vælg dem og iagttage hvordan de manifesteres.

 

Så jeg har lyst til at lægge dette ud, med denne gruppe, hvor I nedskriver tolv redskaber eller tolv tips for andre. Dette er jeres tip, og derefter vil jeg bagefter komme tilbage med min version. Så, hvis vi lige kunne flytte tavlen herover…

 

Linda: Naturligvis ville du det.

 

Adamus: Du har blokeret mit sted der. Jeg vil flytte denne stol.

 

Linda: Hvad kan du ellers finde på mere som jeg skal flytte for dig?

Adamus: Dette er okay.

 

Før vi gør det… tak David. Du vil med bestemthed ikke gå over snart.

 

David: Det er godt.

 

Adamus: Det er godt. Ja. Ja, Godt.

 

 

Indkommende energier

 

Så, før vi gør dette, lad os gå tilbage til konceptet af de fantastiske energier som kommer fra selve Jorden, en masse Gamle Energier fra de gamle ben – som bliver frigivet. Dette kommer op. Og energierne som komme ind fra de andre verdener, fra kometer, fra Planeten X, ja, alle steder fra – solare udstrålinger og alle disse ting – dette kommer alt sammen ind.

 

Hvorfor? Fordi I har kaldt på det. Jeres bevidsthed har sagt, ”Jeg ønsker at gå til det næste trin.” Jorden – menneskeheden – har kaldt på det, og sagt, ”Vi er faktisk parate til en ændring.” Det er en indeklemt, undertrykt bevidsthed som har ønsket det, ønsket det i meget, meget lang tid. Og typisk, for menneskets opførsel, folk – menneskeheden – er at de tænker, ”Jeg ønsker dette,” men tvivl eller frygt eller forstyrrelse kommer ind, og så forsvinder det på en eller anden måde. Og derefter siger de, ”Nej, vi ønsker virkelig, virkelig dette.”

 

Vel, I kan føle dette på denne planet lige nu, hvad jeg ville kalde en elegant frustration, en smuk frustration. Mennesker er frustrerede over en masse gamle måder, og de ønsker noget andet. Så det smukke af dette er at det tiltrækker energierne, og de kommer ind, og det vil blive forunderligt og sammen med dette er jeres potentialer.

 

Og det trygler faktisk om spørgsmålet, hvad er det egentlig I ønsker? Vi har gået gennem dette tidligere, om og om igen ved vores møder, og en masse af jer er stadig ikke parate. Hvad er det I virkelig ønsker?

 

Og det er godt at vi har haft disse samtaler, for det får jer til at overveje nogle af de menneskelige behov. I ønsker sundhed. I ønsker velstand. I ønsker kærlighed eller forhold. Men det har faktisk krævet en masse af jer, at erkende nogle af disse enorme ting som I ønsker – ikke kun den menneskelige del, men den sjælelige del – og en hel del af jer er kommet frem til sande indre forståelser. Ønsker klarhed, for eksempel, ønsker fuldendthed, ønsker glæde, ønsker viden. Så I destillerer virkelig lige nu.  I destillerer det.

 

Så, mens I gør det, som I naturligvis ved, kommer der ændringer ind i jeres liv, og disse er meget ofte det I har travlt med. I går ind i tvivl og frygt, og jeg vil forklare lidt om dette her på tavlen, hvad der nøjagtig sker med alle dette fysiske. Men I begynder at få mere klarhed over hvad der er vigtigt – hvad der virkelig, virkelig er vigtigt – i disse år, som I har i denne livstid på denne planet, med disse ændringer.

 

Jeg er henrykt over at se at så mange af jer tager afstand fra dette, kaldet skæbne. Det er vigtig at komme forbi dette. Der er ingen. Der er ingen, med mindre I ’køber’ det, og så vil der være en masse af det. Der er en masse indflydelse som kommer ind, men I vil i sandhed gå udover dette.

 

Så når vi kommer ind i dette år med dets forrygende energier – jeg hørte nogle af jer tale om det før, ting som pupper op, endog denne uge – lad os lave lidt vejrtrækning med Aandrah, for virkelig at balancerer disse energier. Og når vi laver dem her, så bring dem dybere ind. Vær ikke bange for dem. Hold dem ikke udenfor jer. Bring dem dybt ind uden tvivl eller frygt, uden bekymring om at I vil komme til at misbruge dem, men bring dem virkelig dybt ind, dybt ind.

 

Lad os begynde dette med lidt virkelig energiaccept, integrering gennem åndedrættet. Så Aandrah…

 

Aandrah: Jeg indbyder jer, modtag nu denne strålende gave – dem alle. Dem alle, funklende, glimtende, dansende omkring jer. Kan I indånde dem? Lade dem bundfælde sig dybt inde i kernen, tillade og modtage dem med hvert eneste åndedrag.

 

Indånding, udånding, denne dybe langsomme rytme af ja.

 

Oh, ja, mine kære. Kom. Kom lad os danse sammen som aldrig før.

 

Føl det… åndedrættet, modtagende… indånd, modtag… et åndedrag ad gangen. Et åndedrag ad gangen, der lægger sig dybere og dybere ind i dette store tempel kaldet en krop. Home. Hjemmet for disse strålende skabelser, alle disse potentialer som har ventet på jer.

 

Indånd ja, oh, ja. Så villige efter at komme, hver eneste dyrebar… indånd ja… dybere og dybere ind i denne kerne af stilhed. Ja. Ja.

 

At føle… at sanse… indånding, ja. Ja for hvert åndedrag, denne rytmiske dans af ja.

 

Indånding, modtagelse… indånding, modtagelse. Sødt, sød viden… viden om at potentialerne er kommet for at kærtegne, elske, berige, inspirere.

 

Indånd så dybt… så dybt i jer. Ja. Ja.

 

Kær, kær fejring af jer. Ja.

 

En indånding ad gangen… megen plads, meget rum, megen villighed til modtagelse. Ja, for glæden… glæden ved at være den store skaber. Ja. Så villige. Ja…

 

Indånding… indånding. Ja. I har masser af plads. Masser af rum til at komprimere dem, lægge dem ind, vidende at fjer efter fjer ikke optage megen plads, blot en villighed til at tillade. Tillade ja. Tillade villighed til at modtage.

 

Et åndedrag ad gangen. Føl dette – denne fine rytme. Et åndedrag ad gangen.

 

Indånd, modtagelse… indånding, modtagelse…

 

Ja. Ja. Tak.

 

Adamus: tak til dig. Bliv her et lille øjeblik, Andrah. For jeg hørte Cauldre tidligere tale om at høre stemmer inde i hovedet. Det betyder ikke at de lever der, men det er små indtryk.

 

Så en masse omfattende energier, kraftfulde energier kommer ind dette år, og de kan kaste jer ud af balance eller de kan forstærke hvad I vælger.

 

Så jeg vil spørge – med Aandrahs tilladelse, med jeres tilladelse – at I bringer hende ind i jeres hoved. I indlægger denne lille påmindelse – påmindelsen om at trække vejret. Men det betyder ikke at hun bor inde i jeres hjerne. Det betyder, at I blot tager en lille energetisk optagelse – ja, hun har andre steder at være! – men en energetisk optagelse.

 

Så, som året skrider frem, sker der ting og de bliver dramatiske – relationer til andre mennesker eller endog verdens begivenheder – denne lille stemme som siger…

 

Aandrah: Træk vejret.

 

Adamus: Indånd, yeah. Så lad os gøre dette som en lille optagelse – som I kan relaterer til hver en tid I ønsker – men en lille indlagt påmindelse.

 

Så, vi vil tage et lille snapshot af dette.

 

Aandrah: Tak. Dette spørgsmål er kun for dig. Modtag. Modtag denne indånding. Det kommer som en perle og en gave, blot for dig.

 

Ånd ind, ånd ind ja – ja for dig, for glæden for dig ved at være elsket.

 

Ja. Oh, ja. Der er så meget her for dig. Hvert åndedrag, hver et åndedrag er for dig – fylder dig, elsker dig – ja, opliver glæden som lever i dig.

 

Indånd, ja for dig.

 

Adamus: Godt. Så. Hvis du i løbet af dette år, føler dig kastet af balance, så tag blot en dyb indånding. Du vil høre Aandrah. Du vil høre Aandrah minde dig om vejrtrækningen. Hun vil ikke ånde for dig, tror jeg ikke.

 

Aandrah: Nej.

 

Adamus: Nej, nej, men en lille påmindelse. Tak til dig. Tak Aandrah.

 

Derefter vil du også høre en lille optagelse fra mig. (latter) Og hvad tror I jeg vil sige?

 

Jeg vil sige – jeg er med jer ved hvert eneste skridt på vejen. Det er jeg, i sandhed. Jeg har muligvis haft mere glæde og opfyldelse af at arbejde med jer i de sidste par år end noget andet jeg nogensinde har gjort. Vi har en masse dyster og tider med hinanden, når vi ikke er samlet ligesom her eller på en workshop, men, mine kære venner, I er ikke alene i dette. I må gå gennem oplevelsen. I må træffe valgene, men jeg er med jer – somme tider ved at tage en dyb indånding sammen med jer, somme tider tilbyde jer opmuntring og støtte, somme tider med latter… faktisk til tider… masser af latter. (latter fra tilhørerne og Adamus).

 

 

Redskaber & tips for 2012

 

Så lad os gå ind til dette. Lad os udvikle jeres liste – og min kære Linda, vil du skrive på tavlen, og David med mikrofonen – tolv redskaber eller tips, og vi vil udgive disse. Vi – Jean, Jean vil – vi vil udgive disse, lægge det ud på jeres indretninger, jeres Internet enheder og se hvor langt det går. Se hvor langt det bliver spredt rundt, og det skal ikke have mit navn påklistret, men hellere jeres.

 

Så tips. Hvad vil I fortælle andre – familie, venner, andre – nogen som kommer til jer dette år og søger hjælp? Lad os holde det destilleret. Giv mig ikke en lange udredninger. Det må være noget som vi kan skrive. Jeg tror ikke vi kommer til at behøve mere end to og en halv side. Så, hvor begynder vi? Mikrofonen til tilhørerne, David. Linda har du noget imod at skrive?

 

Linda: Det vil glæde mig.

 

Adamus: Godt. Tip nummer et.

 

 

 

Tip # 1 – Udover Sindet

 

Susan: Forblive ude af sindet.

 

Adamus: Ude af sindet. Godt. Hvordan gør man det?

 

Susan: Vejrtrækningen, ånd ind.

 

Adamus: Vejrtrækningen. Det er godt.

 

Susan: Synge…

 

Adamus: Men lad os sige, at du…

 

Susan: … danse, ride og cykle.

 

Adamus: Ah! Yeah. Men lad os sige at du indånder og derefter vender du med det samme tilbage til sindet, og hvad så? Hvordan går du udover dette? Endnu flere indåndinger, ja, men…

 

Susan: Skaber noget.

 

Adamus: Skaber noget. Absolut. Absolut. Skaber noget.

 

Linda: Så, ønsker du nummer et skal være ”udover sindet”?

 

Adamus: Udover sindet. Og nu vil masser af mennesker sige, ”Så, hvad er udover sindet?”

 

Susan: Det har ingen betydning.

 

Adamus: Vel, for dem vil det muligvis betyde noget. For jer muligvis ikke, men for dem, dette er et skræmmende forslag – at gå ud af sindet. Sindet er hvad mennesker betragter som den højeste form for intelligens. De betragter dette højere end noget som helst andet – anbringer det på en piedestal, sætter det på alteret – sindet. Ved at opgive dette – tror mange at de åbner de sig til at blive overtaget af andre væsener eller virkelig gå i opløsning, falde ud af eksistens. Så hvad vil I fortælle dem? Hvad er udover sindet? Ja.

 

Marty: Forbinde dig med sjælen.

 

Adamus: Forbinde dig med sjælen. ”Hvor er min sjæl?” vil de sige.

 

Marty: Ikke i sindet? (Adamus leer) Blot et vildt gæt…

 

Adamus: Ikke i sindet! Yeah. Godt. Nu og igen, vi taler ikke om Shaumbra her: vi taler om vores liste som skal være for andre.

 

Så hvor er denne sjæl? Alle har kigget efter den, for resten, for – hvor længe har du været her, David? Du sagde ved starten af dagens møde, ni milliarder år. Mennesker har altid kigget efter dette. Engle kigger efter deres sjæl, ser I. blot fordi du er en engel, betyder det ikke at du pludselig har denne store sjælebevidsthed. Du er blot i en ikke-fysisk manifestation.

 

Så, hvor befinder denne sjæl sig?

 

Marty: I stilheden hvor du indånder.

 

Adamus: ”Alt hvad jeg hører er stemmer i denne stilhed,” ville de sige. (latter) Dette ville de sige.

 

Marty: Sæt disse på mute - tavs. (latter)

 

Adamus: Prøv det.

 

Marty: Der er en mute knap til dette.

 

Adamus: Prøv det. Hvor mange af jer har været i stand til at sætte disse sindsstemmer på mute? I alle jeres meditationer, hvor ofte kan I virkelig gøre dette? Ikke meget når I er i jeres sind. Når I mediterer fra jeres sind, er det faktisk næsten umuligt at standse disse stemmer. Det er grunden til at Tobias og jeg selv, ikke er så store fans af at meditere på den måde det bliver gjort på.

 

Den bedste måde at meditere på er at gå en tur, virkelig. og, som Tobias sagde, ”Meditation er i al indånding, i enhver oplevelse.” Det er ikke 20 minutter om dagen hvor I er i et rum med jer selv – guderne må vide hvad de egentlig laver der – det er i hvert eneste øjeblik.

 

Så tilbage til spørgsmålet – udover sindet – så hvis du går udover sindet, hvor er du så? Jeg vil lade David løbe med mikrofonen.

 

Elizabeth: Stole på dine følelser.

 

Adamus: ”Oh du godeste!”

 

Elizabeth: Stole på vis… Jeg ved det, næste.

 

Adamus: Jeg spiller rollen med… ”jeg burde stole på mine følelser?!” Mine følelser giver mig problemer.. Jeg har arbejdet på ikke at føle. Min familie bliver ved med at sige, ’Du er så følsom. Hold op med at føle’. Det er grunden til jeg er i min hjerne.”

 

Elizabeth: Tillid…

 

Adamus: ”Jeg græder over alting. Gør mig ikke rasende her.” Jeg spiller naturligvis skuespil her, min kære…

 

Elizabeth: Stol på din… nej, jeg er med dig.

 

Adamus: Ja, du er.

 

Elizabeth: Stol på din… jeg har lyst til at sige intuition. Du ved, inspiration, intuition, hvad du får ind. Følelsen

 

Adamus: Følelsen.

 

Elizabeth: … det er ikke en tanke. Varmen, det…

 

Adamus: Godt.

 

Elizabeth: … forbindelsen i det indre.

 

Adamus: Og hørte nogle ord blive hvisket, det er en passion. Det er følelsen. Ja. Ja.

 

Elizabeth: Yeah, det er det.

 

Adamus: Og pointet her er, ordene er vanskelige. Og du siger, ”Gå udover sindet,” som jeg mener hører til heroppe – og måske skulle jeg hernede skrive, ”Gå med oplevelsen.” som også er følelsen, passionen – men, absolut, udover sindet.

 

Elizabeth: Tillad

 

Adamus: Et godt et. Godt et. Det vil komme til at skræmme helvede ud af en masse mennesker, og hvis du var, lad os sige, med i et populært fjernsynsshow og du sagde dette, vil du få en masse hade e-mails bagefter. Du vil få en masse mennesker til at sige, at uden sindet, er du ingenting. Uden sindet, ville andre kunne kontrollere dig. Dit sind er din fæstning. Dit sind er det som skaber dig, former din personlighed.

 

Men det er et godt pointe. For faktisk, går du udover din identitet. Og hvis, når du taler med andre, og du hjælp dem med at forstå, at der findes en større identitet af dem selv – som inkluderer sindet, som inkluderer kroppen, som inkluderer hver eneste del af dem – at der er noget fantastisk, noget fantastiske derude, og det trækker faktisk vejret og har tillid og oplevelse af at gå udover dette.

 

Og jeg er glad for at se at dette kom op, for det er en af de største udfordringer mange af jer har haft. I gør det nu. I går udover, men det har været vanskeligt. Hvis I prøver at gøre det inde fra sindet – vil I aldrig blive i stand til det. I kan ikke tænke jer vej ind til ascension / opstigning. I kan, i det hele taget, ikke tænke jer vej ud af sindet.  

 

Så det når faktisk frem til at forstå forskellen mellem jeres tanker og en følelse, en mental aktivitet og jeres sande passion. Det når frem til forskellen mellem at blive nødt til at gøre logiske ting, versus blot føle og opleve disse ting.

 

Kunstnere, disse med den sande kunstneriske udtryk, evner – alle har evner, men disse som bruger den – vil finde det lettere. De forstår det på en måde. Lad os sige du maler noget, du tænker ikke rigtig over det; du oplever følelserne ved det.

 

Så, en del af dit sind fungerer, udvælger de forskellige farver og må manipulere eller klare – ikke manipulere, men styre – jeres pensler, og belysningen i rummet og alt det andet, men pludselig kommer du ind i et flow og ind i en følelse.

 

Dette vil komme til at blive meget vigtigt dette år, for det vil komme til at få sine stød, sine op- og nedgange, sine nedskæringer og alt det andet, og der vil være en tendens til at til sindet omkring dette, at over-tænke det. Det er her I tager den dybe indånding. I hører Aandrah, nu solidt indpodet i jeres sind – for resten, I kan trykke på knappen og slette hende på ethvert tidspunkt, det er ikke fastlåst der – det er hvor I hører denne stemme som på en kærlig, meget Quan Yin-agtig måde sige, ”Tag en dyb indånding.” Ah, oplevelsen. Ah, følelsen. Ah! Godt.

 

Og jeg følte nogle få mennesker her som var lidt bekymret; ”Oh, min gud, nu har jeg fået dette andet væsen inde i mig, og Aandrah og oh! Her hvor jeg ligesom endelig opdagede mig selv!” Ja, som Sart ville sige, ”Oh crap!” (latter) ”og nu har jeg fået en anden herinde.” Nej, nej, nej. Dette er bare et mildt energetisk aftryk som I kan give slip på til hver en tid I måtte ønske.

 

Så godt. Det var fint. Næste på listen.

 

 

 

Tip # 2 – Regler

 

Barbara: Det næste på listen. Jeg vil sige, glem alt om regler. Glem alt du tror er godt og dårligt og blot lav dine egne.

 

Adamus: Godt.

 

Barbara: Hvis du virkelig tror at verden ved slutningen af december vil nå til sin afslutning, så lad os gøre dette til noget af et år.

 

Adamus: Yah, Yeah, yeah!

 

Barbara: Dette er hvad jeg ville sige.

 

Adamus: Hvis det slutter, så lad os slutte det med stil.

 

Barbara: Nøjagtig!

 

Adamus: Gå ud af den med stor stil! Absolut.

 

Barbara: Hvis dette er den sidste, så lad os fejre det, nyde og fejre det. For der er ikke noget der har betydning alligevel, ikk?

 

Adamus: Absolut. Party hver aften. (Adamus klukker)

 

Barbara: Nøjagtig. Blot følg din passion, nyd livet. Jeg mener, hvis den faktisk er afslutningen , som de tror, vel, du ved, så lad os få det meste ud af det.

 

Adamus: Så regler. Nej, dette betyder… ja (til Linda), skriv blot ”regler” lige nu – som betyder, at når du går herfra kan du hoppe ind i din bil efter du har fået, oh, et par glas vin, og kan køre som en vanvittig ned af den is og snedækkede bjergvej - og reglerne er ikke dine, korrekt?

 

Barbara: Det var ikke det jeg mente.

 

Adamus: Ah! Det er ikke det du mener – men…

 

Barbara: Så der er et dementi her. (latter)

 

Adamus: Yeah.  Der er nogle forklaringer som er nødvendige! (latter)

 

Barbara: Ja.

 

Adamus: Så, absolut, og dette er også et udmærket punkt, for når vi har talt om regler – ”Det er ikke jeres regler” – helt bestemt, der er så mange gange hvor Shaumbra misforstår, og de tror at det handler om alle andre. En masse regler, en masse love er aftaler mellem mennesker for at skabe en form for balance. Så de er ikke nødvendigvis dårlige.

 

Så spørgsmålet bliver – og jeg mener helt bestemt at dette skal være på listen, regler. Spørgsmålet bliver det der styrer? Og hvad sker der? Siger I fuldstændig anarki i systemet?

 

Barbara: Nej. Jeg taler om alle de ting som vi har fået indprentet af andre mennesker, enten vores forældre eller lærere som siger, ”Du skal være sådan… du skal være sådan.”

 

Adamus: Ah!

 

Barbara: Og hvis du føler dig utilpas omkring dette, da er det at du véd, at det ikke er dit og det er sandsynligvis noget som ikke gælder for dig, og måske du bare behøver at finde din egen måde at udtrykke dig selv på, uden at gøre andre ilde til mode, men være tilfreds med dit eget – det er hvad jeg mener.

 

Adamus: Så jeg vil sige om regler, du har to tavler – stentavler. En, er regler som er blevet presset ned over jer, imprægneret ind i jer eller indlejret i jer af andre – jeres forældre, lærere, nyhedsmedierne, religioner og spirituelle ledere…

 

Linda: Er nødt til…

 

Adamus: Ja, dette at være nødt til. Og de andre – den anden side af tavlen – er jeres regler som I har haft for jer selv. Af og til er de i absolut konflikt, men alligevel synes de at eksistere side om side, af og til ikke…

 

Så dette er vidunderligt. En god ting ville først og fremmest være, ”Hvad er jeres, og hvad er ikke jeres?” i forbindelse med regler.

 

Barbara: Nøjagtig.

 

Adamus: Hvad kommer andre steder fra? Typisk, hvis I siger, ”Jeg bliver nødt til at opføre mig på en bestemt måde når jeg går til en…” – vel, lad os holde os til vores døds tema.”… begravelse. ”Jeg gør dette med vilje, for at gøre Cauldre nervøs. Han så noget på en Internet side – jeg ved ikke hvorfor han går til disse sider, men – som sagde at Crimson Circle var en døds kult.

 

Linda: Wooo! Woooa!

 

Adamus: Så, ja, det er det vi underviser i hver gang. Hvordan man dør med anstand og elegance – absolut! (latter) og værdighed! Ikke den gamle menneskelige måde. Hvordan man lever inden man dør, det er faktisk… ja. Ja, kulten, hvordan man lever før døden.

 

Så, vi holder os til vores analogi omkring regler. Hvad er jeres, og hvad er ikke jeres? Kig lige lidt på dette. Mange af de ting som er der, er i virkeligheden ikke jeres. Så er I parate til at give slip på dem?

 

Og derefter, tag og kig på jeres egne regler. Når I, for eksempel føler ind i det – hvornår, cirka, skabte i denne regel? Tjener den jer længere? Det betyder ikke at I behøver at have anarki – I kunne, hvis I ønskede det – men det betyder frigivelse af energien bag reglerne, udvide jer selv, komme tilbage til livet. Godt.

 

Barbara: Give slip på begrænsninger.

 

Adamus: Slippe begrænsningerne. Absolut. Gør du det?

 

Barbara: Jeg prøver. Ja.

 

Adamus: Du prøver. Ja. Ja.

 

Barbara: Helt bestemt, jeg forsøger.

 

Adamus: Du må gøre det der rigtig. Du må sidde rigtig. Ja, og du må rejse dig og… (latter og Adamus klukker) så, et godt et, udmærket. Tak. Tak til dig. Jeg værdsætter dit bidrag.

 

 

 

Tip # 3 – Tillid

 

Næste på listen, og husk, vi har kun tolv i dag. Det er reglen. Det er reglen. Så vi ønsker at lave disse… hvad er det I fortæller verden omkring 2012? Hvad er jeres tips og redskaber?

 

Edith: Stol på dig selv.

 

Adamus: Stol på dig selv, okay.

 

Edith: Og derefter kan du integrere dine oplevelser ind i din visdom.

 

Adamus: Ja. Og lad os anbringe det heroppe (tavlen) … tillid. Det er et stort et, Edith. Det er et stort et, og lad mig lige dissekere det. Stoler du på dig selv? Hun har brug for mikrofonen… i lang tid. (latter) Vi vil have en konversation frem og tilbage. Edith, har du tillid til dig selv?

 

Edith: Ja. Ja.

 

Adamus: Ja. Helt og fuldt? Et hundrede procent?

 

Edith: Ja.

 

Adamus: Virkelig?

 

Edith: Ja.

 

Adamus: Godt. Udmærket. Tak til dig. Tak for dette svar. Faktisk er det ligesom Kuthumi siger, du siger ”Ja, jeg er oplyst,” og derefter begynder det faktisk at ske. Så hvad vil du fortælle mennesker som ikke har tillid til sig selv, som ikke stoler på sig selv?

 

Edith: Tvivl kan faktisk føre til smerte.

 

Adamus: Tvivl kan føre til smerte. Jeg vil tale om tvivl senere.

 

Edith: Det kan gøre dig fattig, sulten, dum.

 

Adamus: Vel, de ved allerede dette! (latter og Adamus klukker) Hvor har du kendskab til alle disse vise ting, min kære?

 

Edith: Jeg lærte dem fra dig, naturligvis. (mere latter)

 

Adamus: Nej, faktisk lærte du dem fra dig selv.

 

Edith: Godt.

 

Adamus: Absolut. Så tillid er et af de allerstørste emner. En masse mennesker vil komme til at snuble lige her. De vil gå gennem nummer et og to, og de vil støde på tvivl. De forstår det ikke. De har lyst til det. Det lyder muligvis godt, men de forstår det ikke – hvordan er det virkelig at have tillid til sig selv – og der sker så mange ting som bringer jer ud af tillid.

 

Det er næsten ligesom alting i … de har skabt denne virkelighed derude, som alt sammen handler om mistillid. Det er blevet gjort gennem valg, trossystemer, måden de tiltrækker energier, så nu har de skabt deres verden af mistillid. De lever i den. Så alting fortæller dem nu at der er mistillid, specielt omkring dem selv.

 

Det er meget vanskeligt et, fordi energi er ganske bogstavelig for bevidsthed, og når der er mistillid, skabes der mere mistillid og nu lever I i en verden af mistillid. Hvordan kommer man ud af det? Hvordan når man faktisk frem til at stole på sig selv? Når alt hvad der sker for dem …– de går fra en strålende samtale omkring tillid med andre, går ud af døren, og pludselig glider de på isen og brækker benet – hvad tror I der vil ske? Vel, de går tilbage til mistillid. ”Det er bare en bunke crap”, som Sart ville have sagt.

 

Sart: Yeah!

 

Adamus: Yeah. (Adamus klukker) Vi må give dig stikordet Sart, når du skal sige det på det rette tidspunkt.

 

Hvor mange af jer har haft en lignende oplevelse? I har været til et workshop eller et møde af en eller anden slags eller I har lige læst en inspirerende bog eller oplevet noget inspirerende i jeres liv, og bogstaveligt, i det øjeblik ringer telefonen, og der er dårlige nyheder eller I glider og falder eller hvad nu det kunne være. Og hvad sker der? I vender tilbage til at tænke, og I går tilbage til mistilliden. Og derefter tænker I, måske var dette ikke for mig. Måske prøver Ånden/Spirit at fortælle jer noget. Måske er I på det forkerte spor og I… (han gestikulere, nogen siger ”trækker jer sammen”) … kontrakt. Tak – prøvede at få dette gennem Cauldre i dag – så kontrakt.

 

Så tillid er en god ting, men hvordan lærer man at stole på sig selv, at have tillid til sig selv?  (nogen siger ”Valg”) Vælg det, ja. Så, I vil komme til at få masser af oplevelser som har at gøre med tillid. Det er ikke sådan at det vil komme til at manifestere sig lige med det samme, men I vil få masser af oplevelser om mistillid for at få jeg til at stole på jer selv. Interessant, den måde energi arbejder på.

 

Hvordan lærer man eller oplever man at stole på sig selv? Et stort et. Hvis vi kan besvare dette, oh boy, ville vi kunne graduere ind til et andet plan. Ja? Vi har brug for mikrofonen her, tak.

 

Aleya: Accept.

 

Adamus: Accept. Ja. Jeg er enig, og jeg tror at alle her ville, men du fortæller en person på gaden om dette at acceptere. Og nu bliver de virkelig forvirret – have tillid og acceptere – to ting som er meget, meget fremmede.  Jeg er helt enig med dig om det du siger, men hvordan destillerer vi det? Hvordan får du nogen til at have tillid til sig selv? (en eller anden hvisker ”egenkærlighed”)

 

Shaumbra 2 (kvinde): Egenkærlighed.

 

Adamus: Egenkærlighed. Ah! Nu løber vi virkelig ind i en at de aller vanskeligste ting! (latter) Så, (til Linda) lad os sætte dette nedenunder her – ’accept, egenkærlighed’. Ja, vi ved alle at det er korrekt. I har alle haft nogle oplevelser med det, men det er den sværeste ting et menneske nogensinde vil gøre. Det er den sværeste ting en engel i nogen verdener nogensinde vil gøre. Det er… i sandhed, til syvende og sidst – handler oplevelsen på Jorden om egenkærlighed. Det er den aller vanskeligste ting.

 

Aleya: Tro på det, tro på det. Tro på at du kan gøre det.

 

Adamus: Tro på at du kan gøre det? Jeg vil argumentere omkring dette, fordi, for det første, hvad er det grundlæggende for tro? (nogen siger ”fantasi”) Vel, hvad er det grundlæggende for dem til at tro noget, fordi… (en eller anden siger, ”Deres oplevelser”) Deres oplevelser.

 

Aleya: Men hvis du kan forestille dig en tanke, hvis du kan forestille noget, så tror du på det og har tillid til at du kan gøre det, og det bliver skabt.

 

Adamus: Du kan.

 

Aleya: Jeg kan.

 

Adamus: Du kan.

 

Aleya: Jeg kan.

 

Adamus: Så dette er dilemmaet, hvordan fortæller du dette til andre mennesker? For du beder dem om at have tillid, som er en vanskelig ting at gøre. De gør det, til et vist punkt, men tillid er ligesom… tillid er at tro på den lille begrænsede tube/rør som de lever indeni, når der er en masse ting udenfor denne.

 

Tillid er faktisk en indsnævring, for på en måde indsnævrer mennesker sig. De skaber meget begrænsede – de tror, det er det sikreste – meget begrænsede omgivelser, og de træder ikke ud af det. De lever i et lillebitte rum inde i en stor bygning, og de kender ikke resten af dets eksistens.

 

Så tillid er faktisk, for mange, en begrænsning. ”Jeg må leve småt, for så kan jeg kontrollere det og klare det”. Og bede dem om at have tillid til at der findes en bygning udenfor dette rum som de lever inde i? Have tillid til at disse andre rum i bygningen – hvis bygningen virkelig er der – ikke er fuld af alligatorer og tigre og troldmænd? Disse er all… og jeg er ikke uenig, men jeg siger bare, føl ind til det gennemsnitlige menneske eller endog lidt over det gennemsnitlige.

 

Aleya: Dette føles som mange af de konversationer som du og jeg har haft mange gange.

 

Adamus: Oh, det er det.

 

Aleya: Det ved jeg.

 

Adamus: Det er det.

 

Aleya: Jeg kan ikke skrive hurtigt nok, når vi somme tider taler om…

 

Adamus: Ja, ja

 

Aleya: Men som eksempel

 

Adamus: Som eksempel, ja. Og for resten, hvis det virkelig føles som en konversation, er det fordi vi faktisk gør dette, og det en del af træningen for den Nye Jord. Det er en del af jeres erkendelse af hvor langt I er nået, når jeg stiller spørgsmål som dette, og det er en del af destillationsprocessen vi befinder os i lige nu, at destillere, koge energierne ned, uden at skrive bøger efter bøger og, I ved, bind omkring det. Hvordan kommer vi virkelig ned til essensen?

 

 

Tip # 4 – Giv slip på forventninger

 

Så, absolut – tillid, accept, egenkærlighed; vi vil beholde det på tavlen så vi kan komme videre, men disse her er store emner. Et par kommentarer omkring det, ja – og David vil tage mikrofonen – et par kommentarer omkring disse emner. I bliver nødt til at snuppe den ud af hans hånd.

 

Lara: Jeg tror at før tillid kan blive oplevet, drejer det sig om at frigive alle forventninger om hvad udfaldet vil blive.

 

Adamus: Værsgo. Tak til dig. Give slip på forventninger om udfaldet. Er mennesker villige til dette? En lille smule.

 

Lara: yeah.

 

Adamus: En lille smule. Halvt. De siger, ”Til en vis grad,” men de siger, ”Det er grunden til at jeg er i dette spil, forventningen. Så hvorfor give slip på alt dette?”

 

Det er interessant. Som hver og en af jer øjeblikkelig ved - i processen med at frigive og i sidste ende have tillid, acceptere og elske jer selv - gik I gennem helvede – eller ikke – men I gik igennem ting i jeres liv, som det normale menneske ville synes var bizarre. I gik gennem oplevelser – hvad enten det var at miste jeres job eller jeres forhold, noget der indvirkede på jeres helbred eller hvad det nu var – ikke den typiske form for hvad I ville kalde en positiv menneskelig oplevelse. Men, i sidste ende, indså I at det var nødvendigt. Der var behov for at give slip. I have brug for at have denne forbindelse med jeres sjæls selv og dens input, ikke blot det syv år gamle menneske.

 

Godt. Et par stykker mere. Vi har fire på tavlen. Vi har kun to og en halv papirsider at skrive på, så vi må gøre det kort.

 

Linda: Jeg kan skrive med småt.

 

Adamus: Ja. Næste…

 

 

Tip # 5 – Forsikring

 

Gail: Jeg sagde dette for et stykke tid siden, men jeg vil sige til et ’almindeligt’ menneske på gaden; ”Det kommer til at gå godt.”

 

Adamus: Ja. Redskaber – det kommer til at gå godt. Funderer det?

 

Gail: Jeg har fundet ud af det virker, for de ønsker ikke at høre nogle af disse ting, selvom vi forstår det.

 

Adamus: Ja.

 

Gail: Og det almindelige menneske som flipper ud, som har fundet ud af at de har uhelbredelig kræft, har mistet deres job, etc… det kommer til at gå godt.

 

Adamus: Godt.

 

Gail: De har bare brug for at føle en blid kærlig hånd og en der siger, ”Jeg vil ikke prøve at løse dine problemer, men det kommer til at blive godt.”

 

Adamus: Shaumbra, skal det stå på tavlen? ”Det vil komme til at gå godt.” (tilhørerne responderer bekræftende)

 

Adamus: Okay, godt. Lad os sætte det på. ”Det kommer til at gå godt.” Og faktisk så er jeg enig med jer, for når I siger det – når I siger det, ikke andre, men når I siger det – står I der som en Standard, som et eksempel. Og når I siger det, er det ikke blot ordene som kommer ud af jeres mund – ”Det kommer til at gå godt” – for endog I har hørt dette før, og at når først ordene kommer ud af jeres mund, er det – hvordan siger I det?

 

Sart: (Crap) – noget ævl! (latter)

 

Adamus: Det er en bunke ævl (crap). Yeah. Yeah. Når I siger det, og I er sammen med nogen og I siger, ”Det vil komme til at gå godt,” er der en energi. Der er et udtryk i deres øjne, der er en fortrolighed, en tillid, fordi I har været igennem det, og I véd at I kan komme igennem det og stadig være intakt. Ja, I har stadig nogle problemer, men I får denne fortrolighed, denne tillid, ”Det vil gå godt”. Hvorfor? Fordi jeg valgte det. Hvorfor? Fordi energierne støtter mig. Hvorfor? Fordi jeg er en stor skaber. Jeg Er den Jeg ER. Det vil gå godt.

 

Og der kommet et punkt – tilbage til vores emne om død – I bekymrer jer end ikke om at I dør. Det vil være okay. Det er blot en oplevelse. Og pludselig – og jeg spøger faktisk med denne døds ting, for når I kan lave grin med det, le af det, er det pludselig ikke denne dæmon som hviler på jeres skuldre hver dag. Pludselig forsvinder denne ting omkring død, fordi I har valgt at leve. Så vi kan lave sjov med det, men det vil være okay. Jeg ville sig at det er stemmen af fortrolighed og ånd.

 

Så, de vil komme til at ønske en forklaring, og sige, ”Men, betyder det så at jeg vil være i stand til at betale alle mine regninger?” Spørgsmål – jeg spiller det typiske menneske – ”Betyder det alle mine regninger, vil jeg være i stand til at betale dem?”  Nej! Absolut ikke! Det har alligevel ingen betydning. Hvorfor? Søg om konkurs, det betyder ikke noget.

 

Når I begynder at fokusere på disse ting, og I får den øjeblikkelige respons – den typiske menneskelige respons – og I siger, ”Det vil blive okay,” kigger I ind i deres sjæl og siger, ”Det vil blive okay.” Sjælen lever evigt. Sjælen har en enorm oplevelse. Og regninger? Eh, spiller ingen rolle. Det vil være okay. Måske vil I betale dem, måske ikke. Måske finder I et nyt parforhold, måske ikke. Det vil blive okay. I lærer at elske jer selv. I vil komme til at indse, at I faktisk ikke har brug for penge. I har al den energi I har brug for. Det vil være okay.

 

Så her er I så. I fortæller dem at det vil være okay, og de siger, ”Vil jeg være i stand til at finde et nyt job?” Og I siger, ”De vil I måske, eller måske ikke. Det vil være okay.”

 

Edith: I vil sige, ”Stem demokratisk”. (masser af latter og Adamus klukker)

 

Adamus: Så Edith vælger at bringe politik ind i vores klasseværelse. (klukker)

 

Linda: Bedre hende end mig. (nogen siger, ”Bedre en sex”)

 

Adamus: Yeah, bedre end sex! Okay, vi er oppe på fem. Lad os gå til det sjette. David, mikrofonen, der er masser af hænder oppe.

 

Linda: Sarts hånd har været oppe længe.

 

Adamus: Meget aktiv gruppe. Meget oplyst gruppe. Rupert?

 

Tip # 6 – Omfavn forandring

 

Rupert: Tillad forandring. Endog vælg forandring.

 

Adamus: Ja. Tillad forandring. Godt.

 

Rupert: Vær fleksibel, fordi forandring sætter jer fri.

 

Adamus: Det er uundgåeligt.

 

Rupert: Det er uundgåeligt. Så hvis I faktisk tillader det eller endog vælger det endog i det små, gør det det lettere, faktisk, for at de kan flyde gennem jeres liv.

 

Adamus: Hvorfor kan mennesker ikke lide forandring?

 

Rupert: Det er skræmmende.

 

Adamus: Hvorfor?

 

Edith: Det er ubehageligt.

 

Rupert: Du ved det ikke.

 

Adamus: Det er ubehageligt. Du ved det ikke. Og jeg vil gå tilbage til min analogi – at leve i et lille rum uden vinduer, inde i ens tor bygning, men de har isoleret dem selv i et rum, fordi det er håndterligt. Det er kontrollabelt. De har lært hvordan de skal klare det. De andre rum i bygningen er bare for overvældende, ukendte, usikre.

 

Men du taler om forandring, og forandring er en vidunderlig ting. Gudskelov for forandringer – tak jer selv for forandringer – at der er denne naturlige evolutions proces, at I faktiske ikke kan gå baglæns. Det kan I virkelig ikke, uanset hvor hårdt nogle af jer har prøvet. Forandringer er uundgåelige. Så - når I siger til mennesker, ”Tillad forandringer”, så vil de sige, hvad?

 

Rupert: Hvad slags forandringer mener du?

 

Adamus: Det er hvad de vil komme til at sige – ”Hvilken form for forandring?”

 

Rupert: Vel, det kan være alt muligt, men det som jeg tror, jeg ville sige, er at hvis I faktisk tillader forandringer blot ganske lidt i jeres liv – bryder med rutiner, vælger små forskellige ting, dagligdags ting – de andre ændringer som vil komme igennem, som for eksempel at I mister jeres job, eller I mister jeres partner, hvad som helst, alle disse vil komme til at blive lidt nemmere.

 

Adamus: Yeah. Og, hvis du ikke har noget imod det, har jeg lyst til at modificere dette til ”Omfavn forandringer.” Hils dem velkomne.

 

Rupert: Uh huh.

 

Adamus: Omfavn forandringer.

 

Rupert: Yep.

 

Adamus: Så det er ikke bare at tillade, men det handler faktisk om at omfavne det og glæde sig over det, og det er forbavsende. Og der kommer fortsat til at være en bekymring om at de bare vil have gode forandringer.

 

Rupert: Helt sikkert.

 

Adamus: Gode ændringer.

 

Linda: Yeah!

 

Adamus: Vel, ja, ja. Men er dette så ikke bedømmelse?

 

Linda: Yeah.

 

Adamus: Er det ikke vigtig at hjælpe dem til at forstå noget hvis armen i pendulet ligesom har låst sig fast, ikke bevæger sig – en masse mennesker har denne energi, der er ikke mange svingninger der – og når det begynder at svinge, går det begge veje, de vil bedømme det som begge veje. Nogle betragter de som gode, andresom dårlige. Det vender tilbage til punktet om tillid.. Kan I blot lade dette pendul svinge?

 

Det giver anledning til det spørgsmål som de kommer til at få, hvem er det der får pendulet til at bevæge sig? Bliver det manipuleret af et andet væsen, endog ”sjælen”, som er fjern og skjult for de fleste mennesker, eller Gud eller deres åndelige guider eller en gruppe af engle? Så det kommer ned, til hvad er det der får det til at bevæge sig? Så kommer det ned til forståelsen af hvem de egentlig er, men de benægter det bare. Så fint.

 

Næste på listen. Og jeg vil gå til On, til Garret om dette, fordi han havde et som jeg hørte tidligere på ugen som var vigtigt, og jeg ønsker at give dig æren for det. (latter da Adamus hvisker ind i Garrets øre) Så mens han prøver at huske hvad han talte om…

 

Garret: Men det er ikke det jeg ønsker at tale om! (latter og Adamus klukker)

 

Adamus: Du kan sige hvad så end du har lyst til at tale om.

 

Garret: Kan jeg få to?

 

Adamus: Yeah, yeah, helt klart. To.

 

 

Tip # 7 – Latter

 

Garret: Latter.

 

Adamus: Det var et af mine.

 

Garret: For du kommer til at le af det om et år, så hvorfor ikke le af det nu?

 

Adamus: Absolut, absolut. (klapsalver) Dette er i sandhed din liste, men der er tre punkter som jeg kunne tænke mig at se sætte på den, og dette var det første – at le.

 

Linda: For resten, et smukt jakkesæt i dag, sort på sort, yeah.

 

Adamus: Kom, rejs dig op og lad alle se dig. (Garret rejser sig op et øjeblik)

 

Linda: Sort skjorte, sort slips. Whoooo! (tilhørerne responderer ”whoooo!”)

 

Garret: Dette er blot mit jakkesæt, ligesom Sart bærer sit kostume.

 

Adamus: Og hvad kalder du det? (Adamus klukker)

 

Garret: Et jakkesæt..

 

Adamus: Så, godt. Latter – så vigtigt. Og nu, latter, du ved, vi går ikke så meget i dybden som nogle af disse andre ting. Enkelt. Jeg vil faktisk lægge ud med, ”Latter”.  I vil komme til at få brug for det i løbet af dette år. I vil ønske det. Hvorfor ikke? Hvorfor ikke?! Og I ved, når I hører nogle af de skøre ting, så vær ikke så skinhellige og hellige omkring det. Le af det. Der vil ske nogle skøre ting – le af det – i jeres eget liv eller i verden. Det er blot forandringer som indfinder sig. Det er det virkelig.

 

Ja, af og til lider mennesker som følge af det, men på en mærkelig, vidunderlig måde, vælger de på en eller anden måde dette. Det er deres oplevelse, hvad de ønsker – ikke hvad I nødvendigvis ønsker – men evnen til at le. Det er det jeg elsker hos Kuthumi. Han kan få jer til at le, få jer til at græde, få jer til at føle. Det er det Kuthumi gør – føler. Så le af det. Det vil komme til at være temmelig vigtigt.

 

Det næste.

 

 

Tip # 8 – Drømme

 

Garret: Hold op med at bekymre jeg om de slemme aspekter, jeres ubehagelige aspekter. Det er vanskeligere at integrere jeres uopfyldte drømme.

 

Adamus: Ja! Ja, uopfyldte drømme. Det var udmærket, en udmærket observation. Det blev diskuteret forleden aften – jeg lyttede med – og nu vil jeg faktisk finde en måde at…

 

Linda: Du vil destillere det?

 

Adamus: Ja, men jeg vil gøre dette i to niveauer her, først for jer. Det som Garret talte om her er integrationen af jeres drømme. I har brugt en masse tid, I har følt ind til en masse af de integrerede aspekter – jeres drømme er et aspekt – I har brugt en masse tid på alle disse andre aspekter. Og nu kommer I til dette punkt af destillation, hvor det handler om integrering af jeres drømme. Vil du have noget imod at forklare hvad du mener med dette?

 

Garret: Vel, mange gange har vi disse fantasier, disse drømme, disse vidunderlige lyster som hjælper os til at håndtere dette som virke som noget skidt i vores liv. Vi flygter ind i drømmene fra vores liv.

 

Adamus: Ja. Og vil du definere drømme som noget der forekommer om natten når du sover eller…

 

Garret Der er dagdrømme, fantasier.

 

Adamus: Dagdrømme, tak. Fantasier, drømme kan have to betydninger, naturligvis. De kan betyde der du tager hen om natten eller nogle af jeres ambitioner, jeres ideer, jeres fantasier, det magiske. Så integration af drømme. Du vil måske skrive…

 

Linda: Integration?

 

Adamus: integrere drømme – meget vigtig for jer dette år.

 

Af og til krydser disse koncepter af drømme og mål en lille smule over hinanden. Jeg er ikke tilhænger af målsætning eller en masse planlægning – jeg erkender at der er nogle aktiviteter som I bliver nødt til at klare – men i en bredere betydning. Jeg er ikke stor tilhænger af målsætning, fordi I for det meste sætter mentale og ofte urealistiske forventninger op for jer selv.

 

Drømme kommer imidlertid fra hjertet. Drømme er åbne, de har ikke behov for at gå gennem en række trin for at nå dertil med et fastlagt udfald. Drømme har ikke nogen afslutning i ryggen. Drømme er åbne. De fortsætter med at ekspandere, hvorimod et mål er meget lineær. De stopper ved et bestemt punkt.

 

Mange af jer har jeres drømme i en anden verden – dagdrømme, at føle ind til ting, at fantasere sig til ting – men de befinder sig derude. De er udenfor tuben som vi vil komme til at tale om om et øjeblik. I bringer dem ikke ind.

 

Jeg tror, at for Shaumbra, er dette måske de aller vigtigste ting i dette år – integration af jeres drømme – for i drømme er jeres sjæl, findes jeres visdom, jeres potentialer. Drømme er potentialer. Jeres sjæl er et potentiale. Så integrer jeres drømme, bring dem ind i denne virkelighed.

 

Men, det betyder ikke at I så bliver nødt til at planlægge drømmene og forsøge at tvinge og bearbejde drømmene. Bare lad dem flyde ind. Det betyder ikke at I pludselig behøver… - hvis I havde en drøm om at danse på en stor scene i Frankrig, men I er 78 år – … det betyder ikke at I nødvendigvis behøver gøre dette. Ser I, det er her I bliver mentale og lineære. I kan have denne drøm og essensen af den, og gøre det uden endog behøve at rejse. I kan have denne dynamik i jeres liv, integreret i jer.

 

Når I begynder at integrere, vil I indse at det ikke behøver at blive udført på den fysiske scene, den kunne. Det behøver ikke at være på en stor scene i Paris, I kunne skabe jeres egen scene. Det behøver ikke at blive gjort bogstaveligt, selvom sindet af og til ville sige at I må gøre det. I leder nede under overfladen efter den symbolske energi.

 

Den symbolske energi handler mere om udtryk, glæden, dette at synge, at dele med mennesker. Det er symbolet. Den bogstavelige del ville sige, ”Jeg er nødt til at tage til Paris, og jeg må gøre det på dette teater, på denne dato, og…” Det er her frustrationen kommer ind og bekymringen, og det er her mistilliden kommer ind, for hvis det ikke kommer til at ske, ville I tro at I gjorde noget forkert.

 

Når I føler ind til jeres drømme og I integrerer dem, indser I pludselig at det specifikke ikke har nogen betydning. I kigger på den underliggende energi – sang, glæde, kreativitet, at dele, energi, bevægelse – disse er de vigtige ting. Pludselig indser I, at det faktisk – det som I troede var relevant – at det må været et specielt sted med et specielt antal mennesker, var irrelevant, at det ikke havde nogen betydning.

 

Godt. Udmærket. I bliver skrappere og skrappere for mig hele tiden. (latter) Det næste. Vi har fire mere, og vi bliver nødt til at gøre det hurtigt, for vi blive nødt til …

 

 

Tip # 9 – Følg dit Hjerte

 

Ruth: Vel, mit er bare en udløber af denne, blot at gøre det dit hjerte ønsker.

 

Adamus: Ja. Følge dit hjerte. Kunne vi sige det – følge dit hjerte? Lad os skrive dette her.

 

Og, hvis I efterhånden har bemærket det, så får vi en masse at disse svar som er meget forenelige, men alligevel på en måde i modstrid med jeres egne. I føler jeres hjerte, vel, I må have tillid til at gøre det. Det er vanskeligt at følge jeres hjerte hvis I ikke har tillid. Og mennesker vil fortælle jer, ”Jeg prøvede dette engang, og det blev katastrofalt. Det endte med en bums. Og vi endte med at blive gift, og” ser du, ”Det er den sidste ting i verden…” nej, nej. Dette er at følge jeres kønsorganer, ikke jeres hjerte. (latter) Det er to forskellige ting!

 

Men ret ofte følger mennesker deres hjerte og derefter kommer de i vanskeligheder. Hvorfor? Hvorfor?

 

Linda: Kompromis.

 

Adamus: Jeg kan fortælle jer dette. For rigtig mange af de andre dele af dem selv stadig befinder sig i en lineær, mental dimension. I har fået en del af dem som følger hjertet, men den største del følger en anden Vej – disse arbejder ikke altid sammen. Før eller siden vil de, ligesom I, lære at alt kan være fra hjertet, og derefter bevæger det sig alt sammen, ekspanderer det foreneligt, simultant. Men når nogen først begynder at følge sit hjerte, udsender de den stråle eller den energioplevelse ind i hjertet, det kan i begyndelsen være temmelig vanskeligt. Og derefter går de tilbage til det lille rum og siger, ”Det fungerede ikke. Det en gang…”

 

Sart: Bras! (Crap)

 

Adamus: Tak til dig. (latter og Adamus klukker) Sart, hvis vi skal gøre dette, må du være kvik, opmærksom.. (latter) Du må sige ”Crap” inden jeg endog tænker det. ”Crap”, Okay?

 

Sart: Det gjorde jeg.

 

Adamus: Yeah, yeah. Jeg ved hvor du var.

 

Så, drømmeverden. Og dette er godt, stort og de er pragtfulde. Vi gør en masse fremskridt. Godt. Tre mere, og jeg kigger efter to ting mere for mig selv. Hvis de ikke er på listen, vil jeg tage noget andet. David har… oh, ja.

 

Sart:Er det min tur?

 

Adamus: Yeah, det er din tur.

 

Sart: Adamus Præmie til alle, så behøver vi ikke de andre elleve. (latter)

 

Adamus: Så du foreslår at uddele Adamus præmier til alle levende personer på Jorden.

 

Sart: Alle levende væsener.

 

Adamus: Alle levende væsener. Godt. Godt. Det kan jeg lide.

 

Sart: Og de er af guld.

 

Adamus: Og det vil sige, ”Hvad er dette…”

 

Sart: Crap. (latter)

 

Adamus: ”Jeg bad om guld og alt jeg fik, var dette…”

 

Sart: (og tilhørerne) Crap!

 

Adamus: (klukker) Yeah, tak til dig. Jeg tror ikke der er plads nok på listen til at sætte den der på, så… men godt forsøg. Godt forsøg. Ja.

 

 

 

Tip # 10 – Vær opmærksom på Drama

 

Mary Sue: Okay, du bliver muligvis nødt til at hjælpe mig med ordene til denne, men følelsen er ”Skaber du konflikt?” og jeg vil give et eksempel. Ediths bemærkning omkring at stemme demokratisk forstærkede bare det republikanske parti. (Adamus klukker) Du ved, det er ligesom konflikter får os til at kæmpe mod hinanden…

 

Adamus: Oh, helt sikkert!

 

Mary Sue: … i stedet for at tænke i det store billede. Vi ekspandere ikke. Det holder os indsnævrede.

 

Adamus: Helt sikkert. Og jeg til lægge nogle ord hertil, hvis du ikke har noget imod det.

 

Mary Sur: Okay.

 

Adamus: Og måske kan vi endog skabe en grafik som ser ud som et tegn der siger, ”Pas på Drama”, som et af punkterne. Det vil være derude helt vildt i løbet af dette år. Og faktisk ”Vær opmærksom på drama” – i parentes – hvor der ikke før eksisterede noget drama. Drama vil finde vej til ind til hvert eneste tomme rum. Drama vil finde vej ind til hvert øjeblik af kedsomhed. Det vil prøve på at finde vej ind til hver en spalte af sindet dette år.

 

Mennesker vil blive overvældede af det, men hvis du ganske enkelt fortæller dem, ”Tag dig i agt for dramaet, du behøver ikke at deltage. Du behøver ikke være der,” og derefter er det deres valg. Men mind dem om at energierne er høje. Det er ligesom at have et elektrisk hegn. I behøver ikke nødvendigvis at tage fat i det med hænderne. I kan blot forstå at det er et elektrisk hegn. Der løber en del elektricitet igennem.  Gå gennem åbningen, gennem porten. Grib ikke fat i hegnet og prøv ikke på at gå igennem det. Tak til dig.

 

Godt. Vi har plads for to mere. Der er stadig et som må være her på listen. Vi har Drømme. Vi har Latter. Der er et mere. David? Ja.

 

Jean: Det som virkelig har hjulpet mig, er at huske at uanset hvad – omkring alting og alle der ude – lad være med at tage det personligt.

 

Adamus: Tag det ikke personligt, ja.

 

Jean: Det har virkelig reddet mig.

 

Adamus: Ih du milde, du fjerner den Hellige Gral fra folk. De ønsker at tage det personligt. De knytter sig til drama, helt sikkert. De vil tage det personligt og mange af dem ønsker det, men ja. Og må jeg lægge noget til dette eller omforme det og sige, det handler i virkeligheden ikke om dig. Du ved, i parentes – lad være med at tage det personligt – eller den anden vej rundt. I ved det. Det er – lad os sætte det på listen her, elleve – ”Det er ikke personligt”.

 

Linda: Det handler ikke om dig?

 

Adamus: Eh, vel, ”Det er ikke personligt.”

 

Linda: Okay.

 

Adamus: Mennesker gør dette. De investerer i deres identitet, og på en måde tager I faktisk noget fra dem.

 

Linda: ”Tag det ikke personligt.”

 

Adamus: ”Tag det ikke personligt”, og derefter i parentes, ”Det handler ikke om dig.”

 

Så dette ville blive en hård nød, men dem som virkelig leder, de som virkelig har det ondt, vil komme til at lytte til det, og de vil muligvis komme til at indse det. Så, godt. Jeg er på jagt efter en mere som hører til på denne liste.

 

Scott: Skabe

 

Adamus: Skabe?

 

Scott: Yeah.

 

Adamus: For dig, ja. Ja. For Shaumbra, absolut. For andre, de vil ikke vide hvad pokker du taler om.

 

Scott: Okay.

 

Adamus: Det burde være på listen, men jeg har et som jeg virkelig ønsker der.

 

Linda: Du har en agenda.

 

Adamus: Jeg har en agenda. Absolut.

 

Carol: At tilgive dig selv. Holde op med at slå dig selv. Det har hjulpet mig mange gange.

 

Adamus: Ja. Ja. Er du holdt op med at slå dig selv?

 

Carol: Somme tider.

 

Adamus: Godt. Godt. Føles det godt når du gør det?

 

Carol: Ja. Ja.

 

Adamus: Når du slår dig selv?

 

Carol: Nej! (Adamus klukker)

 

Adamus: Godt. Absolut, absolut. Men som du ved, mennesker kan lide at blive ved med at slå sig selv. Hvorfor? Hvorfor?

 

Carol: Vel, Det får dem måske til at føle sig som martyr.

 

Adamus: Yeah.

 

Carol: Det er en offerrolle ting, tror jeg.

 

Adamus: Det får dem til at føle at de lever. Og det er ikke til tavlen her, men et af de største problemer for folk – mennesker – er at der en tendens til at føle sig død. I går ind i disse fysiske kroppe i en fysisk virkelighed, og I begynder faktisk at føle død. Så de gør ting for at minde sig selv om at de er live. Mærkværdige ting, såsom at slå sig selv, drama – en masse drama.

 

Edith: Tatoverer sig.

 

Adamus: Tatovere sig. Ja. Ja. Har du gjort det Edith?

 

Edith: For pokker, nej.

 

Adamus: Nej, Nej. (Adamus klukker) Men de gør ting for at føle sig levende.

 

 

Tip # 12 – Enkelt og Let

 

Jeg vil give jer svaret for den næste.

 

Linda: Utålmodig?

 

Adamus: ”Enkelt og let”. Enkelt og let. Og jeg mener det virkelig for jer og alle andre som kigger på denne liste, I kan gøre det på begge måder – vanskeligt, kæmpe med det, svært – som mange mennesker vælger, fordi de er så vante til det. Det er implanteret her. (peger på hovedet) De sætter faktisk lighedstegn ved succes og stræbe. Der er en vending som I bruger - ”det skal gøre ondt før det gør godt” - og mennesker tror på det. De ryster på hoveder. Absolut.

 

Hvad om I ikke havde nogen smerte når I træner og får en helt perfekt krop? ”Vel, det er ikke muligt. Nej. I bliver nødt til at træne hårdt.” Vel, I bruger den samme analogi i jeres dagligliv. Rigtig mange mennesker føler at de bliver nødt til at stræbe. De bliver nødt til at gøre det på den vanskelige måde.

 

I særdeleshed for jer Shaumbra, i dette å, er der intense energier. De kan være enorme, smukke, vidunderlige oplevelser, og I kan enten gør det på den lette måde, den effektive måde, eller den hårde måde. Det er ikke forudbestemt. Det er total op til jer eller andre mennesker som vil se denne liste. Det behøver ikke at være vanskeligt. Nogle af jer – og jeg ser ikke på nogen (latter da han dækker sine øjne) – gør det stadig på den vanskelige måde, men det behøver I ikke. Og jeg er forbløffet af og til.

 

En sjov ting er, når vi – og jeg forsøge ikke at udpege nogen – Cauldre er urolig for at jeg skal kigge på nogen bestemt. Jeg kigger på jer alle – af og til har vi disse lange argumenter – private argumenter imellem os – og jeg siger, ”Hvorfor gør du det ikke bare på den lette måde?” ”Yeah, vel, men det kan jeg ikke og sådan er det og de sagde det og dette vil blive…” og jeg siger, ”Wow! Du vælger faktisk den vanskelige måde.” Det er ingen grund til.

 

Energierne er intense, men de er ikke dårlige. Det er ikke vrede energier. Det er ikke lidelses energier. Der ligger ikke et stort lod på din skulder. Jeg fik et spark – da jeg begyndte at sige at energierne vil komme til at blive intense dette år, enorme potentialer kommer ind – nogle af jer siger blot, ”Ohhh”, kryber sammen og føler det energetisk på jer. Det er ikke sådan! Det er vidunderlige energier. Det er fantastiske energier! Og de er meget enkle.

 

 

Mange lag

 

Så – oh, I fik I fat i denne – så det når til et punkt for jer dette år. For det første, vær lagvis i alt hvad I gør.

 

Der er en tendens til at være lineær. I kigger på tingene fra et perspektiv. I følger dette perspektiv – et tog kører på et spor – og det er alt I ved, et spor. Det er alt hvad I behøver at skabe i jeres opfattelse af virkelighed, sporet som toget kører på. Og når nogen kommer og siger, ”Hvorfor tager I ikke toget af sporet?” Og I siger, ”Oh, du godeste, det kan man da ikke gøre! Det ville være en katastrofe. Det ville forulykke.” Vel, nej, ikke rigtig, for måske ville toget pludselig omdanne sig til en flyvemaskine, og så ville I ikke have brug for et spor. I kunne flyve. Og så pludselig som I tænker, ”Vel, jeg bliver nødt til at komme af dette spor nu,” godt, du forvandler og det bliver til en flod eller en sø og du befinder dig i en båd. Og så hurtigt og så nemt kan det ske.

 

Så dette år, når disse fantastiske energier kommer ind, være fler-laget. Når og hvis I løber ind i et problem, når I løbet ind i noget, når I sidder fast og I er frustreret, så stop op et lille øjeblik. Der findes lag ovenover, nedenunder, til siderne, overalt. Tag ikke den gamle lineære Vej.

 

Alting. Jeres forhold har flere lag, selvom I lever dem temmelig singulært.  I lever dem på en meget lineær måde.

 

Jeres krop. I siger, ”Vel, her er min krop. Dette er hvad den har brug for at spise. Det er sådan jeg behøver behandle den.” Nej. Gå ind til et andet lag. Hvordan går I det? Vel, I tager en dyb indånding. I lader jer selv ekspandere udover hvad I ville kalde jeres virkelighed. Tag en dyb indånding og sig, ”Jeg ved, at der er mere derude, og jeg vil ekspandere ud til dette.” Ergo, det sker. Det gør det.

 

Alt hvad der sker dette år af bekymring, ængstelse, hvad enten det er jeres personlige liv eller det er på en global skala, beder jeg jer om at kigge udover, forbi overfladen. Vi talte om dette ved den strålende radioshow forleden aften med ’Astrodoc’  og med kære Linda af Eesa. Og dette var en opsætning, på en måde, en god opsætning, som betyder, at hvis der er medicinske problemer, og I siger, ”Jeg kender én som har kræft eller diabetes,” eller en af disse ting. Og I siger, ”Så, hvad er det medicinske råd? Hvad skal jeg gøre?”

 

Vel, medicin er del af det, for I vil forholde jer til denne (fysiske) ubalance. Men I ønsker at forstå hvad der ligger under overfladen energetisk eller ovenover eller til siderne. Hvad er energien som fører til diabetes? En eller anden? (tilhørerne kommer med forskellige svar) Tab af kærlighed, ingen sødme i deres liv, ingen kærlighed til jer selv – det er så enkelt. Så enkelt.

 

Men, I binder det sammen med det medicinske aspekt. Lad os sige der ikke er nogen sødme i jeres liv. Fordi I ikke elsker jer selv, vil I reflektere dette, I vil ikke have mennesker omkring jer som elsker jer. Jeg siger ikke, Edith, at det er dig, men enhver her kan være et eksempel.

 

Så pludselig får I diabetes, fordi I ikke giver jer selv kærlighed, derfor - I skaber det ikke så det kan komme tilbage til jer gennem andre mennesker eller jer selv. Så I bliver nødt til at få det medicinsk, og af og til lige med det samme, ellers vil I muligvis finde jer selv på den anden side sammen med mig. Om end ikke så dårligt, vi har en god tid herovre, men I ønsker at få det medicinsk. Men I ønsker også at få det energetisk. Disse to arbejder sammen, ser I.

 

Så, I kan tage ethvert problem i jeres liv – ryg problemer. Hvad er det – enkelt, enkelt – hvori ligger problemer med rygsmerter? (forskellige svar fra tilhørerne)

 

Rupert: At bære på ting.

 

Adamus: Bære alt for meget. Tak, Rupert. Slæbe på alt for meget. For meget ansvar. I påtager jer det fra andre eller jer selv eller jeres aspekter. Og hvad gør det? Vel, det… (han synker sammen, som om han bærer på en tung byrde) Yeah, sandsynligvis vil I ønske at få en form for terapi for det, men I vil kigge lidt på de energetiske årsager.  Hvad er det der har forårsaget det?

 

Og de energetiske årsager er – og mange af jer tænker, ”Jeg ved ikke hvordan jeg skal gøre dette” – de er enkle og lette. De er ikke rigtig indviklede. I behøver ikke være filosof eller synsk eller noget andet for at regne det ud. Det er ikke særlig vanskeligt.

 

Jeg sagde forleden aften ved et show – og der var mange der løfte øjenbrynene – jeg sagde, ”Enhver sygdom, enhver dårligdom er en allergi.” Alting. Hvis der er noget lige nu som I har – en sygdom eller en dårligdom – er det allergi.

 

Så, jeg ved… og jeg sagde dette for at provokere. Virkelig, kan I tro dette om mig?! (Adamus klukker)

 

Sart: Crap!

 

Adamus: Crap, yeah. (latter fra Adamus og tilhørerne) Men der er en masse, en masse sandhed i det. En allergi er en resistens, en modstand overfor noget, at trække sig væk fra noget, uforenelige energier, og det fremkalder en reaktion – prøver på at frigive det, prøver på at give slip på det, prøver på at nyse det ud eller sådan noget. Så enhver sygdom relaterer i virkeligheden til en modstand overfor et eller andet – overfor noget, hvad enten det er andre mennesker eller modstand overfor at elske jer selv – hvad som helst.

 

Så, jeg ønsker virkelig at I i dette år kigger lidt på de underliggende energetiske årsager. Arbejd med hinanden i jeres online forum eller hvad I nu har, for af og til vil I komme til at sidde fast og siger, ”Det er for nært. Jeg kan ikke regne det ud. Hvad er der egentlig der foregår her?”

 

Hvis I har eksem eller udslæt, noget permanent som ikke vil forsvinde, hvad er det?

 

Shaumbra 3 (kvinde): Tvivl.

 

Adamus: Pardon?

 

Shaumbra 3: Tvivl.

 

Shaumbra 4: Irritation.

 

Adamus: Vel, det er en irritation, ja, ja, men overfor hvad?

 

Shaumbra 4: Mange ting

 

Adamus: Ja. Generelt – ja – generelt, tvivl. Det er en allergi, men generelt tvivl. Og, der er en del af jeres krop som prøver at frigive gamle ting, men I tillader dybest set ikke at tillade det. Så den vil manifestere det som en masse udslæt. I kan gå til lægen og I kan smøre creme på det, og det vil faktisk ofte få udslættet til at forsvinde, men hvad er det næste der sker? (en siger, ”det vender tilbage”) Det vil komme tilbage som noget andet, noget andet, og det kunne være dybere, det kunne være mere alvorligt, det vil komme tilbage som noget andet. Hvis denne energi af tvivl ikke blev stillet af jer, og det stadigvæk er et irriterende problem, vil det kunne komme tilbage som en voldsom hoste. Voldsom hoste.

 

For resten, hals problemer, hvad er det egentlig? Energetisk, hvad er det der sker? Ikke at få talt ud. Ikke få udtrykt sig selv. Ikke åbnet op. I kan gå igennem, Shaumbra, vi kan gå igennem, vi kan lave en liste af meget enkle ting – jeg taler ikke om at skrive, igen, enorme mængder – men blot nogle enkle basiske ting, energi problemer som har brug for at blive gjort noget ved.

 

Så dette år, når tingene kommer til jer, hold det let og enkelt. Tak et kig på de underliggende problemer. Stig af den lineære Vej. Kig jer godt omkring. Sonder og søg over det hele. Hvad er det der i virkeligheden foregår? I behøver ikke at blive mentale, det er ganske enkelt.

 

Så lad os tage en dyb indånding…

 

Ok, vi ønsker to ting mere i dag. Altid for lidt tid. Altid.

 

 

Om Tvivl

 

Så, jeg ønsker at give et eksempel her. Vi talte om det ved vores sidste møde. Jeg tror, at du Edith, fremkom med et spørgsmål, og spørgsmålet har at gøre med tvivl. Ikke sandt?

 

Edith: Spørgsmålet jeg stillede sidste gang havde at gøre med tydeliggørelse af aspekterne, og de tidligere liv og det…

 

Adamus: Eh, mikrofon tak, så alle i hele verden kan høre dig.

 

Edith: Ønsker du at jeg skal gentage alt det? (hun fniser) Vel, måske husker jeg ikke spørgsmålet om tvivl. Desværre. Det jeg husker er spørgsmålet omkring tydeliggørelse af aspekterne og de tidligere liv.

 

Adamus: Tidligere liv, ja. Okay. Godt, og vi vil gribe fat i dette og tale om det, fordi det faktisk relaterer til tvivl, og jeg sagde at jeg ville komme til at lave en formel omkring tvivl. Det er ikke helt en almindelig formel, men det er en eksempel. Så…

 

Linda: Og du ville lave en Drømmevandring.

 

Adamus: Så sandelig! Om 32 minutter eller mindre.

 

Så lad os begynde, og Linda, kan jeg få min rekvisit?

 

Linda: Oh, hvilken? (tilhørerne siger ”Sværdet”) Oh! Oh! Oh!

 

Adamus: Bedre end sværdet. Bedre end et sværd.

 

Linda: Oh, ja sir! (Linda henter hans rekvisit, som er en rulle gave indpakningspapir)

 

Adamus: Så dette rekvisit – en måde at demonstrere noget på. Dette vil blive formelen.

 

Så, det vi har her, blot for at alle kan se, er en rulle indpaknings papir. Et rør med omrullet papir, og med smukke roser på, ligesom Rosens Frugt. Kan alle se den? Godt. Smukt. Tak til dig Linda for at forsyne os med den.

 

Så dette er en smuk metafor, en smuk metafor, fordi mennesker lever i et tube, et rør, lever på indersiden af det. Hvad de ikke ser – de ser ikke adskillige ting. For det første, tror de faktisk ikke at de blot lever på indersiden af tuben. De tror at dette er alt der er. Så når de lever inde i tubent, hvad ser de så? (forskellige svar)

 

Linda: Begrænset udsyn.

 

Adamus: Grimt karton. Virkelig. Farveløst temmelig grimt pap. De ser ikke ydersiden som er den smukke indpakning. De ser ikke at deres rør, som repræsenterer lineær virkelighed – lineær virkelighed – de ser ikke at dette rør er omviklet af gavepapir, smukt gave papir. Så de ser faktisk ikke at livet er en gave. Det er en smuk gave til dem. Fordi de lever på indersiden af dette rør – og I må forestille jer at dette rør fortsætter for evigt, er kommet fra evigheden, og fortsætter i en uendelighed – fordi de lever på indersiden her, de ser ikke noget i dette rum. De er indespærret derinde, og de ser ikke Pete. De ser ikke Vince. De ser ikke Joyce eller nogen andre. De tror at indersiden af røret er virkelighed.

 

Og vi talte lige før om denne formular som har at gøre med energi, tvivl, bevidsthed, ekspansion. Hvis du lige vil holde den et øjeblik (til Linda) Holde denne rekvisit her. Så her befinder I jer i det nuværende øjeblik (Adamus tegner), I lever inde i røret, går ind i jeres oplevelse, oplevelsen som til sidst giver jer visdom.

 

Så her er I, og den næste del af ligningen har at gøre med valg. I tager et valg. Vi relaterer dette til vores diskussion sidste måned om hvordan alt dette fungerer, hvordan energi har indvirkning på alting.

 

Så I tager et valg, og lad os sige, at valget er at ekspandere jeres virkelighed. Så nu vil dette valg øjeblikkelig begynde at trække energier ind alle vegne fra for at tjene dette. Så, teoretisk, jeres rør (han tegner noget mere) her befinder I jer inde i røret – teoretisk, i jeres rør, det vil nu begynde at ekspandere, vokse sig større og til sidst gå i opløsning. Hele røret forsvinder. Så, det starter her (den ene ende af røret) og bliver derefter blot større og større, fordi I har taget, lad os sige taget valget om at ekspandere jeres bevidsthed og opmærksomhed.

 

Og, hvis I lægger mærke til det, er denne tegning i strid med typisk perspektiv. Med andre ord, mens I fortsætter med jeres oplevelser, åbner det sig op og forsvinder til sidst. Typisk, i perspektiv, mens I fortsætter jeres rejse, skaber det et fjernt endepunkt eller faktisk et uendeligt punkt som forsætter og fortsætter. (han tegner et rør med ”perspektiv”)

 

Så her er I – fortsætter på jeres rejse ved valg, trækker energi ind, og ekspanderer efterhånden.  Så, spørgsmålet kom ind omkring tvivl. Hvad sker der med tvivl? Tvivl undertrykker og skubber naturligt energierne væk som det var meningen skulle bevæge sig ind. Så tvivl vil formindske niveauet af energi som støtter valget, som i sidste ende ville give jer flere oplevelser og visdom.

 

Så basisk set ville denne formular være Nuværende øjeblik plus Valg er lig med Energi og derefter Ekspansion. (Adamus skriver N + V = E -> E) Men når tvivlen kommer ind, har den det med at tage energi ud af ligningen, eller tilbageholde det til det punkt, hvor I aldrig vil komme til at få denne ekspansion, eller ekspansionen, udvidelsen løber af sted i det lineære rør, så I ikke virkelig ekspanderer. I fortsætter bare rejsen videre her.

 

Så, kære venner, pointet er, at tvivl har en væsentlig indflydelse på energierne som er kommet ind. Tvivlen kommer fra jer. Den kommer ikke fra nogen som helst andre steder. Så også i dette år, tag en dyb indånding og kig på jeres tvivl. Kig på hvad det gør ved energierne. Hvordan det fastholder jer i et rør – et lineært rør.

 

Når I giver slip på tvivlen, vil I komme til at tiltrække meget mere energi, energi som er enkel, lettere, mere effektiv.

 

Tvivl vil faktisk … åh, jeg har glemt et vigtigt punkt her. I hele denne analogi, dette rør – bliver nødt til et nyt stykke papir her – i hele denne analogi, dette rør som I har, eksisterer indenfor tid og rum. Tid og rum gør dette rør til virkeligheden. Det holder det fast herinde. Det holder jer fastholdt herinde. Så efterhånden som I tiltrækker flere og flere energier med mindre og mindre tvivl, vil det begynde at blæse hele konceptet af tid og rum væk.

 

Tid og rum er fantastiske skabelser, op til et punkt. Der kommer et punkt hvor I kommer ud af dem. Og som jeg sagde før, I begynder at kigge på lagene og niveauerne og pludselig bruger I ikke tid og rum længere som måleredskaber som redskaber der holde jer inde i denne virkelighed. I begynder at ekspandere ud over dem.

 

Tid og rum vil komme til at blive… det lyder romantisk at gå udover dem. Det er faktisk en anelse skræmmende. Men hvorom alting er, det kan være skræmmende at gå udover tid og rum, for pludselig vil… (til Linda, det er nu du skal holde røret op) - for pludselig vil jeres rør ikke eksistere længere eller røret har ikke længere den karakteristik som I altid har troet det havde, set inde fra.  Pludselig ekspanderer det. Pludselig er det ikke længe lineært, det flyder på mange forskellige måder. Pludselig er I ikke bundet til, eller indskrænket til denne virkelighed som I var tidligere. 

 

Det er en af de ting som de Opstegne Mestre havde det særdeles svært med – det er meningen at støde nogen – men de havde det svært med hele dette koncept med at gå udover tid og rum. Så I få brug for mere bevidsthed, I ønsker mere energi og resten af alle disse andre ting, men de vil ikke komme til at passe ind i dette rør. Dette rør er defineret af tid og rum og en bestemt energi ligning.

 

Vi vil gå udover dette, og vær venlig at tage vare på dette. Vi vil fortsætte med at bruge det.

 

Linda: Oh, jeg vil gemme mit (indpaknings)papir rør.

 

Adamus: Absolut, det er en gave. Det er en gave-indpakning. Så vi skal fortsætte med at gå udover, og ønsker virkelig at I gør det, i vores første session i 2012, jeg har lyst til at lave en DrømmeVandring.

 

 

Invitationen

 

Så…

 

Lad os tage en dyb indånding mens vi skifter emne. David, vi er færdige med dette, hvis du vil være så venlig? (David tavlen)

 

Lad os tage en dyb indånding

 

Vi begyndte vores mødes i dag med nogle vejrtrækninger med Aandrah. Tak

 

Linda: Det er i orden.

 

Adamus: For virkelig at bringe disse energier ind, som I siger, grundfæste dem, for virkelig at bringe dem ind til denne virkelighed.

 

Jeg vil også lige her tale om at forbinde jer med dette som I har kaldt jeres sjæl – som jeg siger er jeres potentialer og jeres visdom  - bring dem ind til denne virkelighed, inviter dem ind til jeres liv, uanset hvor meget…

 

Sart: Crap…

 

Adamus: … der er i jeres liv. (latter) Jeres sjæl, jeres potentialer, jeres visdom ser ikke rigtig på det som… (Sart og tilhørerne siger ”crap”, Adamus klukker) Sart, du bliver vist nødt til at sidde heroppe fra nu af. Så jeg nemmere kan puffe til dig.

 

Dette er Året, den største potentielle mulighed til virkelig at invitere jeres visdom og jeres potentialer ind, også kendt som jeres sjæl, ind til jeres virkelighed. For at gøre det, handler det om at gå udover sindet, have tillid til jer selv, gå udover sindet, da sindet vil prøve at definere sjælen, for den gamle definition kan I med sikkerhed smide ud af vinduet. Det handler om at stole på jer selv, have tillid til jer selv, at der er noget udover sindet, at der er denne del af jer som virkelig længes efter at være her, som ønsker at være her med jer.

 

Så lad os lave en anden form for DrømmeVandring i dag. En der tillader jer at ekspander ind til de andre lag, udover røret.

 

(pause)…

 

… inviter jeres visdom ind som er blevet opbygget i løbet af årene, inviter jeres potentialer som altid har været der, lige siden i gik gennem Muren af Ild, inviter dem ind til at være her med jer i denne virkelighed.

 

I kom her, lad os sige, forud for jeres sjæl. I kom her først, for at klargøre kroppen, for at forberede jeres omgivelser, jeres virkelighed, og nu oprinder tiden, dette år, til at invitere denne sjæl ind i denne virkelighed.

 

Nogle af jer vil komme til at fornemme det som et fantastisk væsen med menneskelignende egenskaber, og det er i orden, fordi det vil udvikle sig, det vil fortsætte med at ekspandere.

 

Nogle af jer vil muligvis endog føle en anelse nervøsitet omkring dette at invitere jeres sjæl hertil, ind til denne virkelighed – som er ganske tæt, barsk – men det ønske i sandhed at være her med jer. Denne del af jer ønsker at være her. Den ønsker at føle hvordan det er at være et væsen inde i en tube, et rør, være inde i en lineær virkelighed. Det vil ikke blive indespærret her. Det kan den ikke. Det kan den ikke. Den er alt for enkel til at blive fanget inde her.

 

Så lad os tage en dyb indånding, hvad vi kalder en DrømmeVandring.

 

Tag en dyb indånding, ekspander jeres bevidsthed… skab en invitation til jeres sjæl, til jeres visdom, til jeres potentialer om at være her.

 

Det er ikke ret ofte de højeste potentialer er blevet inviteret ind. Ofte har I holdt jeres højeste potentialer som I ville holde de bedste kort i jeres hånd, ventende på den rette tid. Men NU er det den rette tid.

 

Lad os tage en dyb indånding… med invitationen om have jeres sjæl her, uden forventning, for resten. Uden forventning. Uden forventning om at sjælen vil komme ind og med det samme gøre jer intelligent eller smart eller yngre eller rigere…

 

Lad blot sjælen ønske at være her med jer. Dette, i sig selv, mine kære venner, dette i sig selv skaber en hel ny Vej, hjælper med at ekspandere ud af dette rør, dette hylster…

 

Så tag en dyb indånding… mens vi begynder dette år.

 

Vi vil spille lidt baggrunds musik, og nu er det bare mellem jer og jeres sjæle selv.

 

 

(musikken begynder – med Gayatri Mantra-  (kunstner ukendt))

 

 

Invitationen… til jeres sjæl om at være her, at lytte til denne musik sammen med jer…

 

(en lang pause mellem hver formulering, mens den underskønne musik fortsætter)

 

En blid invitation til jeres sjæl…

 

Det er jeres visdom…

 

Det er jeres potentialer…

 

Bliv ved med vejrtrækningen… fortsæt med vejrtrækningen…

 

Idet I modtager jeres sjæl…

 

Lad jer sjæl fortælle jer, dele med jer, hvordan det var udenfor denne tube, med gavepapir…

 

Lad den fortælle jer alt om indpakningen… om virkeligheden udenfor dette hylster…

 

(musikken begynder langsomt at fade ud)

 

Tag en dyb indånding…

 

 

GAVEN

 

Tag en dyb indånding.

 

Jeg ved at nogle af jer siger, ”Men jeg følte ikke noget!” Ah, I vil komme over dette. I vil helt bestemt føle noget.

 

I traf et valg. Det betyder ikke at det vil komme til at indtræffe lige med det samme, øjeblikkelig, men I startede en proces. Den største gave du kan give dig selv – inviter Dig til at være her.

 

Og, som jeg sagde før, af og til bliver I nødt til at se ting fra begge retninger eller flerdimensionelle lag. Lad være med hele tiden at gøre det lineært. Se på det fra flere forskellige lag.

 

Så I har inviteret jeres sjæl ind for at være her sammen med jer her. Der er gået lang tid. I har på en måde holdt den væk i lang, lang tid, for til sidst at sige, ”Kom ind. Jeg er parat. Hvorfor ikke? Vi har intet at tabe. Kom herned. Hvis du tror det er så skønt hernede, så kom herned og tilbring lidt tid her!”

 

Og en sjov ting sker. Ting er ikke altid hvad de ser ud som. En sjov ting skete. Vi talte ved starten af vores møde om alle disse intense energier for dette år. Vi talte om hvad I kan fortælle andre mennesker, hvad I kunne fortælle et menneskeligt væsen om dette år. Vi lavede en liste med alle disse forskellige emner, som vi vil publicere, sandelig. Forstil jer bare et øjeblik at I er sjælen, I var nu udenfor og nu giver råd til mennesker i røret, at I gav alle disse til jer selv. I er guddommeligheden som giver dette til det menneskelige aspekt.

 

Hm. I må klø jer i hovedet. Hvad nu hvis det ikke var mennesket som sad her og inviterede det guddommelige ind, hvad nu hvis det var den anden vej omkring? Hvad nu om det ikke var mennesket som sad her og lavede en liste, men det var det fra det guddommelige?

 

Nøglepunktet for dette år – intet vil komme til at være normalt. Intet vil blive almindeligt. Intet vil komme til at få det samme udfald som tidligere. Forvent et fantastisk år, mine kære venner, og hele tiden husk på - at alt er godt i al skabelse.

 

Derfor. Jeg Er Adamus, i tjeneste for jer. Tak.

 

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

 

Oversættelse af Ninna Tune. Shaumbra

 

 

 

 

                                        CRIMSON CIRCLE MATERIALET

                                                   - SERIEN e2012 -

SHOUD 4: "Livs Designere" – med ADAMUS, kanaliseret af Geoffrey Hoppe

Presented ved Crimson Circle- December 10, 2011
www.crimsoncircle.com

 

Jeg Er det jeg Er, Adamus Saint-Germain, ASID

 

Og nogle af jer vil tro at ASID står for American Society of Interior Designers (Den amerikanske forening for interiørdesignere) (latter) Ser jeg ud som en inter… ser jeg ud som en amerikaner, eller som en indendørs designer/arkitekt? Nej, det står for Angelic Society of Illuminated Designers, ASID, (Engle Samfund af Oplyste Designere) og i dag vil vi komme til at tale om livs design. Smuk design, min kære, (til en kvinde som bærer et dress fra den franske revolution.)

 

Susan (kvinde): Tak.

 

Adamus: Jeg er meget flatteret. Smukt, smukt. Jeg er i himmelen her med Shaumbra. Jeg er i himmelen - over jeres kostumer! Oh, jeg ved at nogle af jer ikke bærer nogen, men flotte kostumer alligevel. (latter) Jeres udsmykninger i dag! De får mit hjerte til at synge. Kan jeg få mit sværd tilbage. Tak min kære. Ja.

 

Mary: Glædelig Jul.

 

Adamus: Og glædelig… oh, udmærket! Alt er vel i al skabelse. Ughh! (latter da Adamus lader som om han stikker sig selv med sværdet)

 

Så i dag, ja, ESID – Engle Samfund af Oplyste Designere – og det kan I også blive. Det kan I også blive.

 

I dag, før… smukt (til Linda) Se her hvad Cauldre gav dig (peger på et halssmykke). Mmm-mm-mm-mmmm. Yeah. Vi kunne bruge et nærbillede af det (til kameramanden) Ja. Er han ikke elskelig? (latter og Adamus klukker) Han var ved at klapse til mig, men det ville kun gøre ondt på ham selv! (mere latter) Dette er det skønne ved at være en kanal.

 

Linda: Ja, han er elskelig.

 

Adamus: Absolut.

 

Linda: Tak for at du erkender det.

 

Adamus: Så i dag, vil vi tale om livs design, men en par hurtige meddelelser inden vi gør det. Først, jeg vækkede Cauldre ved fire tiden i morges. Hvorfor? Fordi han sov! (latter) Storslået tid til at tale, og jeg sagde til ham, jeg sagde; ”Cauldre, Linda,” vel, jeg sagde, ”I år har jeg lyst til at give Shaumbra en julegave. Jeg vil give dem noget specielt.” Og øjeblikkelig sagde Cauldre; ”Penge?” (latter) Jeg sagde, ”Nej, nej, ikke penge.” Jeg sagde, ”Hvad er det Shaumbra ønsker sig mere end noget som helt andet?” Han sagde, ”Penge”, igen, Jeg sagde, ”Nej”, (latter) ”De ønsker svar!” Jeg sagde, ”Så i dag vil jeg dedicere den anden halvdel af programmet til spørgsmål og svar!”(tilhørerne responderer, ”Juh huh!”

 

Så min kære Linda, vil du skrive dette ned på tavlen så folk kan e-maile til dig…

 

Linda: Okay

 

Adamus: … deres spørgsmål. Vi vil tage spørgsmål fra Internettet. Mm-mm-mm. Herovre (til kameramanden) herovre (kameraet panorerer mod ham), sådan. Vi vil tage spørgsmål fra Internettet i dag, så send dem – på engelsk, tak. Send dem og vær sikker på at de giver mening, vær sikker på at de ikke er over én side, og vær sikker på at det er spørgsmål, ikke et udsagn! Vi vil tage spørgsmål i dag.

 

Faktisk så elsker jeg spørgsmål og svar, men der er så meget at tale om i dag – jeg har så meget at fortælle – det er vanskeligt at afsætte tid. Men i dag, som en speciel julebonus for al jeres hårde arbejde, vil jeg skælde jer lidt ud. (latter)

 

Det næste i dag, Jeg har ikke gjort dette tidligere, men i dag…

 

Linda: Kan vi annoncere dette

 

Adamus: Oh, ja, tak.

 

Linda: Okay. Så adressen er speak.angels@gmail.com

 

Adamus: Og alle og enhver kan sende et spørgsmål.

 

Linda: Alle

 

Adamus: Hvert eneste spørgsmål I ønsker.

 

Linda: Og min computer er åben og tager imod.

 

Adamus: Parat til at sætte i gang…

 

Linda: Ja

 

Adamus: Kan du lige gentage dette igen?

 

Linda: Speak.angels@gmail.com

 

Adamus: Og kan vi få et fint kamerabillede på det. Jeg elsker at være producer her, beklager, Jean. Så, nummer to, vi har ikke gjort dette på det seneste. Men jeg vil dedikere … (Adamus vælter sin kaffekop, Linda gisper)

 

Linda: Nydeligt!

 

Adamus: Oh, nej! Det væltede ud over Sedona tidsskriftet! Oh nej! Vel, det er… (han bladrer gennem siderne) Jeg lagde mærke til at en masse kanalisere her. Hmmm. Lad os se, Cauldre, hvor er dit billede? Der er Lee Carroll, Steve Rother, Pepper Lewis, men Cauldre, dit billede er der ikke!

 

Linda: Ohhhh

 

Adamus: Jeg undrer mig over hvorfor ikke!  Jeg ser ingen artikler…

 

Linda: Slemme kanaliserings dreng.

 

Adamus: … fra dig her.

 

Linda: Slemme dreng, slemme dreng… (I en syngende stemme)

 

Adamus: Måske, bare måske, er der nogen som ikke kan lide Adamus. (latter)

 

Linda: (stadig syngende) De kan ikke lide slemme drenge!

 

Adamus: Så… (han smider tidsskriftet på gulvet og spytter, megen latter, jublen og fløjt fra tilhørerne) Ja, læg det under juletræet! Det er Jul! Det er ferie! (tilhørerne responderer og siger, ”Woo” og nogle klapper) og hvorfor ikke? Så, venligst, til personalet, den gode vin – ikke det billige til dansen bagefter, den gode vin, og I vil ikke lægge mærke til det senere – den gode vin dernede bagved. Jeg tror der er nogle flasker dernede.

 

Linda: Oh, lad mig adlyde dig.

 

Adamus: Og jeg bliver nødt til at sige, ikke er specielt gode ting, det er… og for resten, åbn op for flere end en. Det her er ikke et jødisk bryllup. (masser af latter) Men, jeg mener, se hvad der skete med Jesus. Han gik til brylluppet. Og de havde kun en lille krukke, og de løb hurtigt tør. Han blev nødt til at bruge vand og foretage lidt forvandling.

 

Vi er Shaumbra. Vi har masser af vin til i dag. Ja. Så del det ud – glassene, vinen – og, jeg er ked af det, men det er ikke fransk vin, men det går an. Jeg ved, hvad jeg vil gøre. Jeg vil vifte min hånd over det og forestille mig at det er fransk vin. (latter) Vi vil bare forestille os det!

 

Så Shaumbra, mens vinen bringes frem, bliver forberedt… (nogle siger, ”Yay!”) Yay…

 

Linda: Personalet kigger for at imødekomme dig.

 

Adamus: Væk fra min scene. (Han skubber tidsskriftet hen over gulvet.) Hm.

 

 

At være Livs Designere

 

Det næste, jeg har ikke gjort dette tidligere, men jeg kunne tænke mig at benytte denne lejlighed til denne specielle Shoud omkring dette at være Livs Designere, at være oplyste skabere – det er det I laver; hele jeres liv er et smukt design, det er et smukt design – jeg kunne tænke mig at dedikere denne Shoud, dens energier, dens håb, dens potentialer til en med initialerne ”L.H.” i det sydlige. I ved nøjagtig hvem jeg taler om, fordi, L.H., I gennemgår så meget af hvad alle andre oplever, men for jer er det ekstremt. Du gør det Stort. Og husk, når det er mørkest, drik vin. (latter) Og som mange af jer allerede gør, husk også dette, i denne klarheds proces, i at give slip… (Suzy bringer ham et glas vin) Tak, min kære. Eh-eh-eh-eh, min kære. (han kysser hendes hånd) og en virkelig gentleman placerer ikke sine svedige læber på jeres hænder. Bare tæt ved.

 

Så, skål! Og jeg vil vente på jer til I får jeres. Vi vil have den første Shaumbra skål ved en Shoud, så snart I får jeres. Er det okay?

 

Linda: Ja da.

 

Adamus: Helt sikkert, helt sikkert. I hele denne renselses proces må I forstå, at I går ind i denne menneskelige tilstand - med vilje, naturligvis, men derefter glemmer I at I har designet det – I går ind til den menneskelige tilstand, og når til et punkt, lige så svært som det er, hvor det er tid til at foretage lidt forløsning, hvad I måske ville kalde renselse. Dette er give slip på identiteten, og det føles som død. Det føles som det mørkeste af det mørke. Det er det bare ikke. Det er en illusion. Det er den største velsignelse og gave I kan give til jer selv, at frigive jer selv fra disse fastlåste energier af en identitet som har tjent jer op til nu, men der er noget endnu større, skabt af jer, designere; jer, jeres livs design.

 

Det er interessant, fordi I er Livs Designere, og I gør det på en meget interessant måde. I opdeler jer selv. I tager denne essens af jer, og derefter skærer i stykke for stykke af, eller I frigiver, I giver slip på stykker og dele. En del af jer er her i den menneskelige oplevelse. Det er stort. Hvis I glemmer ting såsom døden eller glemmer ting såsom hvem I er her, hvis I kunne eliminere disse, kunne I virkelige danse til livets oplevelser.

 

Så I befinder jer i processen med frigivelse. Eller måske er det ikke virkelig frigivelse. Måske er det i virkeligheden acceptering. Er det ikke det samme? Er den totale acceptering en frigivelse af hvad I troede dette design skulle se ud som, hvad livet som dette design på en måde tog på sig som sit eget - og nu bringer I dette design tilbage?

 

I har været formidable til at sætte dette slør op, sløret som holder jer fra fuldstændig at huske - men sløret er en illusion. Det er tyndt, tyndt, tyndt. Som Andrah ville sige, ”Det er blot et halvt åndedrag væk.” Men er I villige til at tage dette halve åndedrag? Er I villige til at virkelig at være så modige og tapre? Fordi alting vil ændre sig, når I gør det.

 

Menneskene har syet dette stof ind i deres skabelse, denne ting med at modsætte sig ændring, dette med at sige; ”Jeg ønsker bare at være et lidt bedre menneske.” Men er I virkelig villige til at ændre jer? Som vi talte om i Frankfurt, i ’DreamWalker Life’, så gælder det alting – bekendtskaber, forhold, arbejde, jeres fornemmelse for identitet – ikke selv-værd, men identitet – til og med jeres helbred, alting. Er I virkelig villige til at gå udover dette med identitet?

 

Identiteten vil ikke gå ud af eksistens. Den vil bare påtage sig et anderledes virkelighedsanker i jeres liv, i jeres design. Vi vil komme til at tale om virkelighedsanker identitet i dag.

 

Og, jeres livs design har været eminent på så mange forskellige måder. I kan lide at tænke på at I har denne ting kaldet en sjæl, og vi vil endog gå udover dette i løbet af det næste år – udover sjælen, fuldstændig – fordi det var et af trinene eller trinbrætterne. Men det I har, som I måske har kaldt jeres sjæl, er jeres visdom. Jeres visdom.

 

Jeres visdom er lige her. Lige her og her (berører nogle af tilhørerne med sit sværd) og endog… (kigger på Davids Ægypten kostume sat sammen med robuste vinter sko) Er de ægte ægyptiske

Såler?! (en del latter) Hvad er det?

 

David: Colorado ægyptisk.

 

Adamus: (klukker) Colorado ægyptiske. Så… hvor var jeg David? Jeg blev så forvirret, Oh, ja. Oh ja.

 

Så I skabte endog denne ting kaldet en sjæl – det er en del af livs designet at segmentere det – det er i virkeligheden blot jeres visdom. Jeres visdom.

 

Visdom er resultatet af destillationen af jeres oplevelser, at klemme det bedste ud af det bedste, ikke fokusere på drama og traume eller jeres negative oplevelser, men ligesom tage en appelsin og klemme juicen ud af den, klemme visdommen. Og dette er hvad en sjæl er.

 

Og det var faktisk aldrig deroppe. (han banker på loftet med sværdet)

 

Linda: Hold op med det.

 

Adamus: Det var faktisk aldrig… eh, er der en eller anden deroppe. (latter) Kom frem! Oh.

 

Så, der var i virkeligheden aldrig en sjæl. Det var der faktisk aldrig. Der var aldrig denne kæmpestore gyldne engel. Vi har anvendt denne betegnelse, fordi det er en del af udviklingen, del af spiralen. Men nu går vi endog udover dette og ind til jeres visdom, jeres sande visdom, destillationen af jeres oplevelser.

 

 

Destillering

 

Jeg elsker ordet ”destillere” – at raffinere, at bringe essensen ned, at få fat i bevidsthedens alkymi.

 

Det var meningen at Keahakerne skulle skrive journaler. Halvdelen af dem gjorde det ikke. Hm. De sagde, at de gjorde det, men de gjorde det ikke. Den anden halvdel ville nedskrive side efter side efter side og være fordybet, besat og nærmest afhængig af deres journaler.  At skrive fra sindet, skrive om hver eneste lille detalje som ingen nogensinde bekymrer sig om, end ikke deres sjæl, deres visdom. På en måde som at være i et mentalt udbrud med alle disse ord…(han poserer foran kameraet) Tak. (latter) Du bliver nødt til at være hurtig! Du må være klar over når de tager et billede af dig.  Du vil aldrig vide hvornår de vil tage et billede. Intet værre end et dårligt billede på facebook. (latter) Det skulle være forbudt, skulle gøres illegalt. Jeg ved ikke… jeg har set nogle… ikke jeres. Jeres er smukke. Smuk mundering i dag. Ja, ja. Vi havde en vidunderlig tur i Ægypten, ja (til en eller anden i et ægyptisk kostume) En masse flotte munderinger. Oh! Vel, skønne mennesker. (en del latter og Adamus klukker)

 

Men, jeg elsker at destillere, fordi det bringer det ned til dets essens. Så Keahakerne er blevet bedt om at destillere deres journaler. Der forventes at de skriver journal tre gange om ugen. Det er godt. Det får jer til at være i forbindelse med jer selv.

 

Derefter bad jeg dem om at destillere det - koge det ned til 25 ord eller mindre, tre gange om ugen – og de har haft en sværd tid. Men jeg ville tro at det bliver lettere. Hvis jeres lærer sagde, ”Skriv en afhandling med 2500 ord eller 25 ord”, hvad ville I vælge? (en eller anden skriger ”Fem og tyve!”) Det ville de fleste vælge, men de har alligevel vanskeligheder ved at skrive destilleret om sig selv. Men jeg beder dem om at gøre det – beklager Keahakere – Jeg beder jer om at gøre det…

 

Hvordan går det med vinen? Oh, den er ved at blive gjort klar. Oh, godt, godt. Lad mig vide når den er klar, for jeg venter temmelig utålmodigt på mit glas.

 

Suzy: Vi sætter dem lige her, hvis nogen har lyst.

 

Adamus: Oh, nej, nej, nej, nej, nej. Det er ikke… det drejer sig ikke om at de har lyst til det. Send det rundt! Sendt den rundt! Yeah, sure.

 

Suzy: Der er børn tilstede.

 

Adamus: Vi vil også bede dem om at sende det rundt (latter)

 

Linda: Vent, vent, vent. Vent, vent, vent. Der er en…

 

Adamus: Det er jeg lige glad med!

 

Linda: Der er et regulativ som siger at de kan komme og tage det. (Taler om mødelokalets regulativ)

 

Adamus: Hvad er det jeg siger omkring regler og love? Det er ikke jeres!

 

Linda: Bare tillad at…

 

Adamus: Hvad, er det på Internettet eller sådan noget?! Oh (latter)

 

Linda: Ja. Så hvis du har lyst til noget vin, så vær så venligt, det er tilgængeligt hvis du ønsker det.

 

Adamus: Tak. Jeg vil gøre det hvis jeg må.

 

Linda: Vil du så stoppe!

 

Adamus: Tak. Tusind tak. (en eller anden rækker ham nogle glas vin, som han begynder at dele rundt) Lad os bare gøre dette. Lad os bare gøre dette. Tusind tak. Tak… Ah, alle disse regler, alle disse love, alle disse… oh du godeste. Vi vil komme til at tale om dette i dag – livs design. Beklager. De vil ikke blive fulde, de vil blot blive en anelse pjankede. Det vil gøre min kanalisering, mine svar meget bedre. (latter) Meget bedre. Vi vil komme til at danse ned ad midtergangen. (tilhørerne får noget vin)

 

Så, destillering. Destillering er at tage… uden ord, tak! Hvor megen snak er der brug for til at drikke et glas vin? Vi havde et smukt eksempel en aften om bord på Nilen. Husker I?

 

Vi sad udendørs i de skønne omgivelser. Solen var ved at gå ned, båden flød stille ned ad Nilen. Jeg rejste mig til min præsentation, som jeg gør, og kiggede ud på tilhørerne – 108 Shaumbra fra hele verden – men et eller andet var galt. Et eller andet var forfærdelig galt. Der var ingen midtergang. Hvordan skulle jeg kunne gå rundt, hvis der ikke er nogen midtergang?! Stolene var sat sammen..

 

Men, jeg giver ikke nogen skylden for dette. Jeg sagde, ”Shaumbra, lad os prøve noget af her. Lad os gøre noget. Gå ud af sindet. Tag en dyb indånding. Ånd dybt ind. Vi vil nu gøre noget uden at tale – uden et eneste ord – og vi vil gøre det på mindre end et minut.”

 

Og, I må forstå, vi er på en båd i det fri. Der var ikke megen plads ude i siderne. Og jeg sagde, ”Vi vil skabe en midtergang her midtfor. Og gøre det uden et eneste ord.”

 

På mindre end et minut, fremkom der en midtergang, og den var fuldstændig lige, med undtagelse af én stol foran. Den var fuldstændig lige. Dette var et eksempel som dem som var med på turen formentlig aldrig vil glemme. Det blev gjort legende og let. Ikke noget bla, bla, bla, ingen snakken, ingen diskussion, ingen hjerne. Det skete på en magisk måde. Midtergangen var der pludselig. Et eksempel på hvordan I kan gå ud af jeres sind. I tager en dyb indånding, og forestiller jer det, og derefter er det gjort.

 

Så nu hvor vinen er blevet skænket op… et glas til Linda, tak

 

Linda: Naturligvis.

 

Adamus: Absolut. Vi kan tage noget før hende… hun vil have den røde.

 

Linda: Nej, nej. De har allerede regnet det ud…

 

Adamus: Oh, du har allerede… godt, godt.

 

Linda: De tager sig af mig. Jeg er heldig.

 

Adamus: Så Shaumbra, i dag vil vi tale om livs design.

 

Lad og tage en dyb indånding med dette…

 

 

Livs Design

 

Livs design og andre ting. DrømmeVandrer liv (et workshop for nylig) – DrømmeVandrer liv i Frankfurt – det var i sandhed en oplevelse. Det var en af disse Ny Energi oplevelser. Når I befinder jer i mangel af ord om hvordan I skal beskrive ting, siger I blot ”Ny Energy”.

 

Edith: Det gør vi.

 

Adamus: Det var en… det gør vi (klukker) Det var en fantastisk oplevelse, og et af de vigtigste punkter, det meget enkle, det enkle punkt, som da Kuthumi gav sin tale, hans præsentation – smuk, smuk præsentation – om hans liv efter oplysthed. Efter han var gået gennem sit mentale sammenbrud, lå i sengen i næsten to år, og til sidst en dag stod op og besluttede at han ville leve.

 

Og, dette er noget af en udfordring, fordi de fleste af de Opstegne Mestre – de 9.000 eller så, som er opsteget – får deres oplysthed indenfor dage, måske uger, måske et år eller to, og forlader deres fysiske krop. Det var blevet for vanskeligt at forblive i det tætte, kompakte miljø. Med oplysthed er det meget vanskeligt at være med massebevidstheden, meget vanskeligt at være i denne faste masse – det smerter kroppen, meget vanskeligt med bevidstheden – og mange af de Opstegne Mestre følte det som om de blev suget tilbage ud af oplysthed, endskønt det ikke ville være sket, men det er på en måde en slags effekt som får én til at føle at det kommer til at ske.

 

Så mange af dem tog af sted. Ikke Kuthumi. Han vandrede på Jorden i mange, mange, mange år efter han fik sin oplysthed. Og han fortalte historien om hvad han gjorde efter han tog af sted. Han gav dette råd til Shaumbra – så enkelt, så klart. Han sagde, ”Det er så let…” oh, og Andrah vil komme til at forstå denne enkelhed, denne destillation, denne visdom. Åh, skål (tilhørerne siger ”skål” han tager en slurk af vinen.) Ah, til et nyt år. 2012 – oh boy.

 

Så han sagde, ”Det er meget enkelt.” At destillere det ned til essensen, han sagde, ”Det er så enkelt for enhver af jer at sige, ”Ja, jeg er oplyst”. ’Ikke’ jeg ønsker at blive oplyst. ’ikke’ jeg vil komme til at blive oplyst. ’ikke’ en eller anden dag, måske, må jeg studere til det.” Jeg er oplyst.” Sådan er det. Det er sådan det er.  I kan ikke give op nu – ”Jeg er oplyst” – for i det øjeblik I siger det, begynder det at ske.  I det øjeblik I føler det, begynder det at tiltrække disse energier. Pludselig, som I føler det – ”Ja, jeg er oplyst” – begynder I at tro på det. I begynder at leve det. Alle andre tror det. I går bare ud og begynder at sige det til folk.

 

”Edith, ja, Jeg er oplyst,” men du siger det med en særlig stemme – ”Ja, jeg er oplyst” – på en nonchalant måde… ”Ja jeg er oplyst.” ligesom ”Er du ikke?” Og de tror det, Edith. De tror det, og pludselig føler de respekt og får lyst til at vide mere - ”hvordan gjorde du det?” Og de tager en indånding.

 

Edith: Facebook. (latter)

 

Adamus: (latter) Facebook. Det er oplysthed. Du siger til dem, Edith, du siger, ”Jeg vælger det.”

 

Edith: Aha!

 

Adamus: Hvad der derefter sker, spiller ingen rolle. (Linda kommer med mikrofonen) Hvad end der sker… tak. (latter da han tager mikrofonen og begynder at tale ind i den, giver den derefter tilbage til hende) Hvad enten de ender hos Crimson Circle, for sig selv, i en eller anden gruppe, dør, på den Nye Jord, det spiller ingen rolle. Og I siger, ”Jeg valgte det! Og så trak jeg mig tilbage. Jeg gik af vejen, således at oplystheden kunne være sammen med mig, i steder for at bekymre mig om alle små detaljer. Hvor skal jeg gå hen på Internettet? Hvilken gruppe skal jeg tilslutte mig? Hvad skal jeg studere? Det spiller ingen rolle. I det øjeblik I vælger det - sker det. Det begynder bare at ske. Det begynder bare at skabe sig selv.

 

Så, her er det I får problemer, og her er jeres lektie i livs designing – Adamus ASID. Jeg elsker dette. Jeg kunne tænke mig det på mit business kort. Naturligvis har jeg ikke et business kort, for de gav mig ikke noget, men måske nu.

 

Linda: Stakkels dig!

 

Adamus: Det er hårdt at være mig. (en eller anden leer, Adamus klukker)

 

Så, her er en del af denne livs design proces. Jeres livs design er absolut glimrende. I siger, ”Hvad?” Det er absolut glimrende. Hvordan I har segmenteret jer selv, opdelt jer selv, glemt dele af jer selv, og derfor, oplevet jer selv – det har været absolut glimrende. Glimrende. Så eminent, at den ting som vi kalder visdom, sjælen, essensen, er en del af dette livs design af jer. Og arbejder med jer lige nu, selvom I siger, ”Jeg ved ikke. Jeg har aldrig talt til min sjæl. Den responderer ikke på alle mine spørgsmål og krav. Jeg har ikke vundet i lotteriet. Jeg bliver lidt ældre. Så jeg forstår ikke alt dette med sjæl.”

 

Kig på livs designet – og I befinder jer faktisk i ledtog med det, I er en del af det – men der er elementer som går udover hvad jeres bevidsthed er klar over, og det er en god ting. Tak gud, det er en god ting.

 

Hvis det var det menneskelige selv – det begrænsede menneskelige selv – som styrede alting lige nu, ville I være en syvårig med en masse legetøj og den hurtigste cykel i nabolaget. (latter) I ville have stoppet lige der. Sådan ville det have været, fordi jeres menneskelige selv, som kontrollerer alting, har sagt, ”Sådan er det for en syvårig.” Legetøj, x-bokse eller hvad nu I kalder alle disse ting, ingen regler fra forældrene, frihed til at løbe ud og ind af huset, forældrene står faktisk til tjeneste for jer på alle måder, sådan som det er i disse tider, en hurtig cykel, bedre end nogen af de andres. Husker I det, da I var på den alder? Det var tider! Det var højdepunktet. Det var tider! I overvejede ikke spirituelle kvaliteter. I funderede ikke på ting såsom jeres livs oplevelser. I befandt jer temmelig meget i øjeblikket, men i en meget begrænset bevidsthed.

 

Den gode nyhed er, I har – I har haft – denne livsdesign plan kørende sammen med jeres visdom, og jeres visdom sagde, ”Nej, I vil ikke få den hurtigste cykel, fordi det ikke er en del af den smukke plan.”  Dette Livs Design, som I er en del af – I er overhovedet ikke marionetdukker i det, I er en del af det, I er en aktiv del af det – men denne livsdesign plan sagde, ”Vi vil fortsætte. Vi vil gå til tredje klasse og fjerde klasse og tage eksamen, gå på gymnasiet, universitetet. Vi vil gøre alle disse ting” Hvorfor? Det er en del af oplevelsen. En del af den store livs oplevelse, en del af sensualitet. Også en del af livet – en vigtig del af livet – for som Tobias sagde, dette liv er ikke som andre liv.

 

 

”Tidligere Liv”

 

Dette liv er ikke blot en forlængelse af jeres tidligere liv, ikke bare et andet forløb af jeres tidligere liv. Det er det ikke. Jeg sagde i Frankfurt, og nogle blev faktisk fornærmede over det, jeg sagde, ”Jeres tidligere liv er ikke jer.” Det er de ikke. Det er de overhovedet ikke. Indse det. Ingen af dem er vigtige. Halvdelen af dem er opdigtede, og den anden halvdel af dem er noget makyo bras.  Det er de faktisk. Den anden halvdel af jer relaterer til arketypiske energier af Yeshua eller Moses eller Cleopatra eller Mary Magdalene eller sådan noget.

 

De er virkelige, men de er ikke virkelige. Med andre ord, så er de en aktiv del af hele denne oplevelse I har, men så er der dette som det menneskelige – det begrænsede menneskelige – gør. Det siger, ”Jeg var Mary Magdalene,” for at tillægge jer selv noget værd, tror jeg. Vel, ja, I var en del af Mary Magdalene, en lille del sammen med en masse andre, men I var ikke Mary Magdalene. I er ikke Mary Magdalene.

 

I er ikke jeres tidligere liv. De er fætre og kusine til jeres sjæl. De er jeres brøde eller søstre eller fætre/kusiner, men de er ikke jer. Og jo hurtigere I kan slippe dette, des hurtigere vil I kunne befri jer selv, blive ubundne. Så kom over dette. Nogle af dem er stadig derude, disse tidligere liv, traumatiserede, aktive, spejdende efter nye steder at slå sig ned, spejdende efter nye huse – jer. De er stadig… de har ikke befriet sig selv, og sjælen, i sin klarhed, tillader dem at gøre dette. I siger, ”Det er virkelig dumt af sjælen. Hvorfor kalder sjælen dem ikke tilbage, får dem til at komme tilbage?” Vel, det kan I ikke. En skaber kan ikke tvinge hans eller hendes skabelser til at komme tilbage. I kan kun invitere dem til at komme tilbage.

 

Så, der er en masse af disse tidligere livs aspekter derude – traumatiseret, terroriseret, som befinder sig på Jorden i en form for nattevandring – men de er ikke dig! Det er den forbløffende ting.  De er ikke dig. De er andre udtryk fra din sjæl, men de er beslægtede, tag for eksempel, føler du at du blot er en forlængelse af dine fætre/kusiner? Nej! Du er total anderledes. Du er unik. Du er dig!

 

Indtil denne livstid var der en klar sammenhæng mellem livstiderne. Der var en form for forløb, men derefter, ifølge sjælens strålende livsplan og livsdesign, sagde den, ”Jeg vil skabe et udtryk af mig selv som er anderledes, som ikke bare er en anden livstid.” Hvorfor? Hvorfor? Vel, fordi den blev træt af at være de andre liv, og blot, vel, indså at den havde brug for noget til at sætte sig selv fri.

 

Sjælen, jer – dig – indså at I er Standarden for alle disse tidligere liv, for alle andre mennesker, for jer selv. Det er punktet for integration af jer selv. Det er punktet for oplysthed for jer selv, ikke disse andre liv. Selv om I var en Buddha – ikke denne livstid. Men det er denne her livstid.. Denne livstid, lige her og nu.

 

I er punktet af integration. Er I, som Tobias sagde for flere år siden, den udpegede opstegne af jer selv, af jeres sjæl, og for at gøre dette, kommer jeres sjæl ind her for at slutte sig til jer. Jeres visdom. Jeres visdom arriverer. Det er det hele. Det er ikke dette store strålende englevæsen, beklager Bonnie. (latter fordi Bonnie er klædt ud som en engel) Det er jeres visdom, som kommer ind fra de andre riger – og det er ikke engang de andre riger, det er blot en indbildt, imaginær blokering – men den absorberes ind i Bevidsthedskroppen.

 

Den kommer, og når den gør det, så sker der noget interessant. I bliver Standard for disse andre tidligere liv fra jeres sjæl. I bliver eksemplet. Ved jeres eksempel, hjælper I til med at sætte dem fri. Det er ikke sådan, at I skal gå rundt med en kniv og kappe lænkerne og rebene, som binder dem, men jeres eksempel vil forløse disse reb.

 

Man kan sige, at I forløser energi for jeres sjæl – jeres visdom. I forløser jer selv fra denne byrde, at tro I var disse tidligere liv. Og når I gør det, så integrerer I al denne energi, al bevidstheden. Den bliver mast og destilleret til visdommen som kommer. Visdommen som kommer til jer.

 

I er Livsdesignere – strålende Livsdesignere. Strålende ved hvordan I sætter dette sammen. I tvivler ret tit på jer selv. I det kommende år vil I komme til at lære mere end noget andet om at give slip på denne tvivl. I vil komme til at se og forstå at I også er ASID – oplyste livsdesignere.

 

Når I bliver i stand til at åbne øjnene og begynde at forstå det, bliver forskellen, at I bliver i stand til at gå ud af hovedet, noget som ville have været meget svært for 20 år siden. Vi gør dette nu. I gør dette nu – går ud af sindet - og tillader at det sker.

 

Forskellen er, at I er gået gennem et menneskeligt helvede. I har gennemgået nogle vanskelige ting. Det kunne ikke have været vanskeligere, ikke sandt LH? Det kunne ikke have været mere vanskeligt. Så hvad står der nu tilbage? Nydelse af livet! Hvorfor i alverden ikke? Give slip på reglerne. Give slip på alle de ting som tidligere ville have bundet jer.

 

Strålende Livsdesignere, strålende når det drejer sig om at anbringe jer selv lige her, lige nu, og der er intet I behøver at gøre.  Det er det bedste af det. I behøver ikke at gøre noget som helst – ingen mantraer, ingen chanting, ingen krystaller, ingen… bare bladre gennem alle siderne her (i magasinet) bare læse det – intet af dette. (latter) Overhovedet intet af dette! Ikke nogen reading, ingenting.

 

Tag en dyb indånding, og forstå at I er Livsdesignere. I indser at alt dette er helt naturligt. Helt naturligt. Vi har talt om det mange gange. I går tilbage i tiden og oplever hvordan I fik oplysthed, og nu tager I bare en dyb indånding og siger, ”Ja,” (Shaumbra siger det sammen med Adamus) ”Jeg er oplyst”. Ja, I må sige det med lidt indlevelse, lidt eftertryk. Ja, jeg er oplyst. Ja! Ja! Ja! Ja, jeg er oplyst! (latter)

 

Og pludseligt – I siger det med et smil på læben – pludselig forandrer det sig. Alt – energien, mængden af visdom som kommer ind, genforeningen eller genforbindelsen mellem det menneskelige selv og visdommen – det kommer ind og siger, ”Wow! Glad for at du endelig indrømmer at du er oplyst. Du er ikke længere på vej. Du stræber ikke længere efter oplysthed. Du kerer dig ikke om det længere. Det ER bare… ”Ja, jeg er oplyst!” hvorfor ikke? Lad os nyde livet.

 

(en eller anden plukker et dun på hans klædning da han går forbi) Åh, jeg troede du prøvede at kærtegne mig. (en del latter)

 

 

Næste liv

 

Og mens vi taler om dette, næste liv – vi taler om livsdesigning her - næste liv. Hvordan vil næste liv blive? Åh, jeg kan føle at I siger, ”Hvad mener du med næste liv? Det er dette. Oi! Ingen næste liv. Jeg troede det var det Crimson Circle handlede om. Det er udgangsdøren. (latter) Adios og farvel. Skønt at være her, skønt at tage af sted. Gaia, have det sjovt med resten hernede. Jeg tager herfra.” Virkelig? Virkelig?

 

I kan træffe dette valg, men jeg tror ikke det er det jeres visdom tænker. Vel, visdommen tænker ikke, den føler. Jeg tror ikke det er det I kommer til at føle næste år. Hvorfor? Fordi I kommer til at forstå at det næste liv… og når jeg siger det, går I ind i ”Åh, du godeste, fødes igen. Hvordan kommer jeg til at se ud? Hvor smart vil jeg blive? Hvor mange penge kommer jeg til at have i lommen? Vil jeg få de samme forbaskede forældre igen som jeg har haft de sidste fem liv? (latter) Ikke dem igen! Og brødre og søstre! Hvorfor bliver jeg ved med at komme tilbage?! Måske kommer de tilbage til jer.

 

Næste liv. Hvad om det er fuldstændig anderledes? (nogen siger, ”Ja” tilhørerne ler) Jeg kan fortælle jer, at I vil komme til at nyde hver eneste dag.

 

Og her er et fingerpeg. De Opstegne Mestre kommer tilbage nu, og de kommer tilbage i fysisk krop, men kommer tilbage på en anden måde. Hvad om I kunne komme tilbage til fysisk krop ved valg –vælge jeres forældre, omstændighederne – men ikke dumme menneskelige valg, ikke ”Jeg vil vinde i lotteriet? Det er et dumt valg. Det er det dummeste valg jeg nogensinde har hørt fra et menneske. ”Jeg har brug for at vinde i lotteriet.” I vil komme til at spilde jeres energi, min energi, om at ønske at vinde i lotteriet? Det er dumt. Beklager. For alle jer som stoppede ved tankstationen i dag på vej herop, og har… Beklager!  Det var dumt. Hvorfor? I ønsker og håber. Når I spiller i lotteriet, befinder I jer i massebevidstheden. I konkurrerer sammen med alle andre fjolser, som er desperate prøver på at vi… Det er sandt! Jeg beklager. De bliver så for… de (ser ind i kameraet) de bliver så… ikke jer alle. To af jer blev så fornærmet da jeg sagde det.

 

Linda: Mere end to.

 

Adamus: Men det er sandt! Lad os… det jeg siger, er at vi skal forøge klarheden. Vi skal skrue op for temperaturen. Vi skal kalde makyo for makyo når vi ser det.

 

Så hvor var jeg? Åh, lotteriet. Dumt. Jeres sjæl, jeres visdom er ligeglad. Den har faktisk et fint design. Den ved at det ender med selvdestruktion med tre millioner dollars. Det gør det. I kommer til at selvdestrueres. I intensiverer bare den måde folk bliver næret af jer lige nu. Tror I de får næring nu? I har ikke set disse blæksprutter som lægger deres fangarme rundt om jer før I har fået tre millioner dollars. Så kommer I til at fundere på hvad I skal stille op med det. I kommer til at foretage de værste investeringer overhovedet.

 

Shaumbra 1 (kvinde): For sjov skyld!

 

Adamus: Men sjov…

 

Shaumbra 1: Sjov!

 

Adamus: Sjovt i omkring et år.

 

Shaumbra 1: Jeg har kludret i det i mange livstider. Jeg kan tåle et par til.

 

Adamus: (klukker) Bare et par stykker til! Derefter kommer du til at lave de værste investeringer, fordi du kommer til at opsætte en slags plan for pengene, tror du er meget intelligent, når du faktisk burde have investeret i? (nogle enkelte blandt tilhørerne svarer ”i dig selv”) i dig selv. Tak, og det er det sidste sted i investerer. Og så kommer I til at købe nogle latterlige ting, men det er faktisk godt. Sportsbiler, og nogle få andre lignende ting, men fordi I faktisk ikke elsker jer selv, kommer I til at smadre sportsbilen, huset vil brænde ned, og nogle få andre lignende ting. Og så har I ikke tre millioner dollar. Og I vil få gæld, blive begæret konkurs, og hvem kommer I til at være vrede på? (tilhørerne siger ”dig”) Mig? (latter) Så absolut. Mig! Og så kommer I til at sige, ”Jeg…”

 

I gennemgår alt dette hver eneste nat i jeres drømme. Hver nat går vi gennem disse argumentationer, disse… vel, lad mig kalde dem diskussioner. I vil blive vrede på mig. Og I vil komme til at sige, ”Hvorfor fortalte du mig ikke dette? Du anses for at være en profet”! (latter) Ehhh. Men, jeg er ikke en profet!

 

Jeg vil komme med en forudsigelse for næste år – alle er med i denne forudsigelse – en stor forudsigelse for næste år, for året 2012. Så megen opreklamering omkring dette. For resten, så megen opreklamering om 2012. Ræk ud efter det, få lidt af energien, for der er masser af det derude. Det er kaosenergi. Det er en mærkelig, skør, energi, men der er masser af den. Indånd den, ræk ud efter den, grib noget af det, bring det ind til jeres liv, noget I har lyst til at gøre. Bring det ind til jer. Ikke at vinde i lotteriet, men blot… bekymr jer ikke om lotteriet, energien vil være der. Ræk ud og grib den, for der er masse derude…

 

Forudsigelser for næste år, for året 2012 – 100 procent garanti for at det opfyldes – tingene vil komme til at ændre sig. (latter) I behøver ikke at læse dette (tidsskriftet) – Jeg holder det tilbage (til Linda) – du/I behøver ikke at læse dette eller noget andet eller høre noget af det jeg siger – det gælder jer alle – tingene kommer til at forandre sig det næste år. I siger; ”Hvad vil forandre sig? Vel, fortæl hvad der kommer til at ske.” (Adamus sukker) Lindsey Lohan kommer på rehabilitering, (latter) Kim Kardashian vil blive forlovet med en pige. Ja, og det forsætter og fortsætter. Hvem kerer sig om det?

 

Tingene kommer til at ændre sig næste år. De vil blive intensiveret. De vil blive mere kaotiske. De vil blive større. De kommer til at blive… det vil blive et udfordrende år for mange mennesker som virkelig sidder fast – mennesker som sidder fast – fordi de energier som kommer ind i 2012 er ændringsenergier. Det er forudsagt for længe siden, dette kaldtes året med ændringer.

 

Ændringer er ikke dårlige. Ændringer kan være glimrende. I skifter tøj hver dag, det er en god ting. Ændringer er ikke altid dårlige.(Adamus klukker) Åh, jeg troede dette var sjovt. Måske ikke!

 

Så, tilbage til pointet. Jeres næste livstid. Hvad nu hvis det næste liv måske ikke vil være fuldstændig fysisk?  Hvad nu hvis I bare kunne være her når I havde lyst. At I ikke behøvede at gå gennem en fødsel. I fulgte Tobias eksempel, gik ikke gennem fødsel. Hvad om I ikke engang boede her? Hvad om I gjorde det jeg gør? Jeg går bare ind i en hund af og til, en fugl af og til, aldrig en fisk, eller jeg kan manifestere illusionen af et fysisk menneskeligt væsen i et par dage. Et par dage er omtrent det jeg kan tolerere. Så begynder jeg at få hovedpine og får kvalme og indser; ”Åh, jeg opfører mig temmelig menneskeligt” og så forsvinder jeg fra den illusion.

 

Men hvad om I kunne gøre det? Være her hvis I havde lyst, og samtidig, på samme tid, være på den Nye Jord og tumle jer i skovene, svømme med delfinerne. Hvorfor ikke? Prægtige delfiner på den Nye Jord, I anbragte dem der. Flyde rundt på skyerne. I har altid ønsket at gøre dette. På den Nye Jord kan I gøre det. I kan svæve rundt på en sky. ”Oh, hvis de blot kunne se mig tilbage i min hjemby. Wow! Blot svævende af sted. Blot svæve.” (latter da Adamus lader som om han svæver)

 

Men hvad om I drog af sted og bare, I ved, skabte jeres eget lille univers? Det behøver ikke at være så stort. Det behøver ikke at være så stort som dette, men I bare skabte det. Hvad om I kunne gøre alle disse ting samtidig i det næste liv? Hvad om I sad fastlåst i noget som helst? Hvad om I havde dette næste liv, og der ikke var ord eller følelser eller endog bevidsthed om tvivl? Det var end ikke i jeres bevidsthed. Og en eller anden kom hen til jer og sagde, ”Åh, dette tvivler jeg på”. I ville sige, ”Jeg forstår ikke hvad det betyder. Jeg har aldrig hørt ordet tvivl.” Og de prøvede at forklare det. ”Jeg forstår stadig ikke hvad det betyder. Det er helt fremmed for mig.” Hvad om dette er jeres næste liv? Hvad som helst I ønsker.

 

Tilbyder livet her ikke nogle fantastiske, fantastiske ting? (tilhørerne siger, ”Jo”) Er de gode dage virkelige gode? (tilhørerne siger igen, ”Ja”) Og de dårlige dage… virkelige gode, jae, jae. Er det ikke fantastisk dette… (han kysser Linda) dette bare røre ved et andet menneske eller berøre jer selv? Gå en tur i skoven.  I en samtale for nylig med Shaumbra, sagde jeg; ”Vel, hvad har I lyst til at gøre?” Det var simpelthen så smukt. ”Vandre i skovene med min hest og min hund.” Lave mad, det var virkelig stort. Jeg ved ikke hvad det var med den gruppe, de havde alle lyst til at lave mad. Er madlavning noget der tænder jer?

 

Linda: Mm hmm. (nogle siger, ”Nej” og nogle siger ”Ja”.)

 

Adamus: Det burde det. Det burde det. Det er sensuelt. For det første, så bliver I… det er en temmelig sensuel oplevelse at lugte det og se det og høre. Og så kan I spise det, og derefter må I skille jer af med det. Hvilken oplevelse det er at være et menneske!

 

Jeg siger alt dette Shaumbra, fordi næste år vil blive et år med ændringer, men velkomne, helt velkomne ændringer for jer. For jer. Måske ikke for mange andre som et lidt for nervøse, lidt for mentale, som befinder sig lidt for meget i temmelig gammel og begrænset energi, og som fortsat prøver at finde ud af det. Og så kommer I bare og siger; ”Jeg er oplyst. Jeg er oplyst, for det har jeg valgt.” Så næste år er der fantastiske energier til jer. Indånd dem.

 

Bliv ikke ophængt i drama, overskrifter, konspirationer. Næste år kommer I til at høre mere om konspirationer, mere end nogensinde. Alt kommer til at blive konspirationer. Alle former for dette, men det er en dum konspiration.  Og jeg har tidligere sagt dette, mennesker som er ledere af regeringer, beklager, men de er ikke intelligente nok til at gennemføre en god konspiration om at overtage verden. For det første, hvorfor skulle I ønske det? Hvorfor skulle I ønske det? Hvad ville de få, hvis de overtog verden? Der er konkurs. Der er en masse sygdomme. Der er en masse krige, mennesker som sulter, og dumme mennesker. Der er en masse sådanne ting derude.

 

Så I kommer til at høre en masse om konspirationer. Åh, I kommer til at høre en masse om mig. Jeg elsker det. Jeg elsker det. Det er bare energi. I kommer til at høre om det når det drejer sig om Shaumbra. Shaumbra. Ved I ikke at lige nøjagtig nu – jeg ved I er der… (han ser ind i kameraet) … som ser på, noterer ting om denne gruppe og det de laver, og derefter plukke små dele ud af hvad der bliver sagt her. Hallo! Hvor hemmeligt kan de blive – med kameraer tilstede – når vi er på Internettet? Når vi transmitter! Man behøver end ikke have en hemmelig kode for at klikke ind på det. Vi er her. Så læg pennen fra jer.  Det er ikke andet end – ser udover tilhørerne – intet andet end en gruppe af meget elskelige, meget spirituelle og fuldstændig oplyste mennesker. Kalder I det for konspiration? Jeg kalder det for det allermest storslåede på Jorden. Så… (megen applaus)

 

Jeg har fem minutter til næste tema, før vi tager fat på spørgsmålene. Kommer der nogen spørgsmål?

 

Linda: Oh ja. Oh ja.

 

Adamus: Får du nogen kommentarer?

 

Linda: Nej, bare en masse spørgsmål. Du må bare hjælpe mig, om det skal være virkelig personlige eller nogle med et bredere perspektiv? For der er mange at vælge imellem.

 

Adamus: Jeg kan godt lide de personlige. De er gode. Det har ingen betydning. Er der nogen e-mails fra joe@conspiracy.com ? (latter) ”F… dig Adamus! F… dig!” (Adamus smågriner og tilhørerne ler)

 

Åh, kære Shaumbra, jeg havde det virkelig sjovt i Frankfurt. I var der alle sammen på en eller anden måde. Vi fejrede livet, som kun I kan gøre, og jeg mener dette seriøst. Denne anden gruppe som ønskede mig… men det er bare jer! Fordi I leder ikke efter nogen guru, I leder ikke efter nogen former for struktur, I er anti-strukturelle, og dette er godt, vi kan virkelig bevæge os.  Næste år kommer vi til at svæve. Vi kommer til at… vel, I kommer til at bringe jer selv til et nyt niveau næste år.

 

Så, næste pointe, meget vigtigt. (til Linda) og ville du være sød at skrive eller har du travlt?

 

Linda: Nej, nej, jeg læser bare disse mails igennem.

 

Adamus: Godt. Næste punkt. Meget vigtigt for det næste år.

 

Linda: Okay.

 

 

2012

 

Adamus: Okay. Dette år var et år med omorganisering. Vi begyndte tidligt på året med vores budskab, vores diskussion om omorganisering. (mere info i ”Om-form din virkelighed”)

 

Linda: Sir? Kan vi sige det en gang til - hvis I vil sende spørgsmål ind, så send til speak.angels@gmail.com

 

Adamus: Fik I det. Godt.

 

Så, dette år talte vi om at omforme, omorganisere. Omorganisere betyder at I ændrer den måde I er fokuseret på eller er centreret omkring ydre ting – tyngdekraften, polaritet, dualitet, elektromagnetisme, almindelig magnetisme, lyst og energi. I er forbundet med alle disse ting – I har truffet et valg om at være forbundet med dem – fordi forbindelserne med disse primære elementer tillader jer at have en oplevelse i den fysiske virkelighed. De har holdt jer i denne form for hologram. De har holdt jer fokuseret, men de har også holdt jer begrænset – dette er en del af livsdesignet.

 

Så dette sidste år handlede det om at sige, at I ville tillade jer selv at omorientere jer i forhold til disse forskellige vilkår. Hvorfor? Fordi de alligevel ændrer sig. Hvorfor? Fordi jeres bevidsthed ændrer sig. Så det var faktisk jer der tillod jer selv at gentilpasse jer til magnetisme, tyngdekraft, energi, lys, Jorden, luft, vand, alle disse ting.

 

Dette har haft en effekt på DNA’et. DNA’et er ikke som det var for et år siden. For mange år siden spurgte Tobias om en eller anden ville være en menneskelig forsøgskanin og få testet sit DNA. Og derefter få det testet igen efter ti år. Jeg tror desværre ikke at der var nogen der gjorde det. Men hvis I havde gjort det, til og med hvis I havde fået jeres DNA analyseret for et år siden, og derefter analyseret det igen, så ville det have været markant anderledes. Det ville have været markant anderledes! Det ville have været anderledes end det er lige nu. Det sker ikke for alle mennesker, men det sker fordi I tillader det.

 

Så, i omorganiserings processen ændres den måde I er fokuseret på eller tilpasser jer til ting. Det er som at tage en lysstråle og ændre fokus – intensiteten, den mængde energi der er behov for til at drive dette lys, hvor lyset rammer, hvor stærkt lyser rammer. Så I har ændret jeres fokus eller jeres orientering.

 

I har faktisk gjort det med et minimum af det man kan kalde bi-effekter – at blive syge, blive skøre, at der sker ting med jeres krop, udslæt, eksem og anden sygdom. Mange af jer er gået til lægen med denne gamle ”hvad er der i vejen med mig billet?”. Og lægen har sagt; ”Vi kan ikke finde noget. Vi kan ikke finde noget.” Eller de har bare tænkt, ”Ja, vi må vel give dem et eller andet. Her er noget medicin for det deroppe (hovedet).” (Adamus klukker over sin egen joke) Jeg syntes den var god. ”Der er intet i vejen med dig fysisk.”

 

Så I har gennemgået en masse ændringer, og gennemgået det ganske yndefuldt, og næste år går vi til næste niveau. I har dette, som vi har kaldt virkelighedsankre. Boing! Virkelighedsankre. Og disse kommer fra det indre, ikke fra det ydre. Sidste år var det fra det ydre, men disse er jeres virkelighedsankre.

 

 

Virkeligheds Ankre

 

I har ti.. titusinde – hvem ved, millioner – af virkelighedsankre. Jeres fem sanser er en stor del af virkelighedsankeret. I har særlige måder at se ting på, høre ting, lugte ting, berøre ting, smage ting. Disse er alle ankre som sætter jer… jeg vil tegne et billede nu. Tak. Alt dette er… tak. Tak. (han tegner en menneskefigur med ”ankerpunkt” rundt om) så disse er alle måder hvorpå I forandrer jeres virkelighed på, jer selv. Dette holder jer i en dimension. Det tillader jer på en måde at holde jer her inde (tegner en cirkel rundt om figuren) bare med lidt skiften frem og tilbage. Og jeg er færdig, kære Linda.

 

Disse virkelighedsankre er den måde møblerne er arrangeret på i jeres rum. Det er ikke Feng Shui, det er et virkelighedsanker.. I anbragte det der, eller det blev anbragt der for jer, og selv om I ikke tænker på det hver dag, så er der et bestemt mønster eller organisering i alle disse ting. Når I går gennem dette at bygge det nye sted, siger I; ”Godt, lad os sætte en stol her og en boghylde der.” Dette bliver virkelighedsankre.

 

Og selv om de virker ubetydelige, så er de det faktisk overhovedet ikke, for hvis nogen kommer ind og flytter denne stol en tomme, vil I med det samme lægge mærke til det med øjnene eller i sindet, for der opstår en beklemt følelse i rummet. ”Hvad er der galt med dette rum? Jeg må vist tilkalde en Feng Shui ekspert.”  Nej. Det var jeres anker blev ændret lidt.

 

Ankre i forhold til ting såsom køretøjer, jeres bil. I er af og til kede af at måtte opgive en gammel bil og anskaffe jer en ny. Den var et anker. Nu tilpasser I jer hurtigt til nye ankre i jeres liv.

 

Jeres følelser er enorme virkelighedsankre. Jeres følelser – jeres vrede, jeres lykke, latter, jeres ubalancer. Jeres ubalancer, tro det eller ej, selvom de lyder ubalancerede, er de meget balancerede. De er forankret nøjagtig der hvor I har anbragt dem. De ubalancerede følelser vakler og slingrer ikke – og alt som I ville kalde ubalanceret. De er temmelig fastlåste. De er søjler som I kalder ubalance. Men de er der. De er ankre.

 

De tidligere livs oplevelser er ankre. Skolerne I gik på, lærerne, alt dette, er måder at opfatte virkeligheden på. Alle disse er måder at forblive i opfattelsen af virkelighed.

 

Mennesker kan ikke lide at flytte disse ankre. Men, kære Shaumbra, hvad mener pirater om ankrene på deres både? (en eller anden siger, ”Arrgh”) arrgh, ”Ankre er for tøsedrenge”. En god pirat ville sige, ”Ankre er for dem som ikke ønsker at tage nogen steder hen,” ville en god pirat sige.

 

Så dette næste år kommer til at handle om at forløse virkelighedsankeret. I stedet for at erstatte det med… tak (han tager tuschen fra Linda), i stedet for at erstatte det med et andet anker (han tegner et anker), noget som vil blive ved med at holde jer nede, dette vil blive erstattet af en sensor. Tænk på digitale pc’er eller sådan noget. En sansende mekanisme, man kan sige næsten som en sansende arm som går ud, men som altid skifter. Et anker griber fat om Jorden og holder fast for det kære liv, mens alting prøver at ændre det – vandet, vinden, alt andet.

 

Disse sensorer – virkeligheds sensorerne – vil faktisk blive sonder/følere for jer. De kommer til at sanse jeres omgivelser, situationer, jeres virkelighed. De kommer til at give jer fuld feedback, men ikke igennem her (hovedet). Det vil blive herinde (kroppen), der føles feedbacken, sensorisk feedback omkring forskellige potentialer.

 

Jeres virkeligheds sensorer kommer til at erstatte øjnene på mange måder. De kommer til at erstatte øjnene og nogle af de andre fysiske sanser, eller lad os sige, at de bliver en udbygning af disse. I kommer til at sanse forskellige ting som måske tiltrækker jer, oplevelser. De vil også give jer advarsler, varsler om særlige ting som I ikke har lyst til at møde. Jeres virkeligheds sensorer vil blive ledet af jer, og jeres visdom, jer og jeres sjæl. Visdommen kommer ind lige nu. Den vil lege. Den ønsker at foretage sig noget, så den vil blive en del af skabelsen af disse virkeligheds sensorer.

 

Et af de største symboler I kommer til at lægge mærke til dette år, er jeres hænder, for de kommer til at blive symbolske påmindelser om virkelighedssensorerne. I kommer til at begynde at få nogle varme og fantastiske fornemmelser, lidt prikken og snurren – ikke følelsesløs snurren, positiv snurren – i hænderne. Disse vil komme til at blive symbolske for jeres virkelighedssensorer. Disse er ikke virkelighedssensorerne, men de kommer hele tiden til at påminde jer. Vi fjerner ankrene, virkeligheds ankrene.

 

I har til og med haft virkeligheds ankre inde i potentialerne, ind i morgendagen. I kastede dem dertil, I plantede dem der og sagde, ”Dette er potentialer som vi vil komme til at opleve.” phhew! Blæs dette væk. Næste år, og videre frem, vil det blive anderledes, for I valgte potentialer baseret på fortiden, baseret på hvad der er dukket op indtil nu.

 

I har begrænset jer selv, tænkt, når jeg siger, for eksempel, ”Hvordan vil næste år komme til at blive?” Så siger I, ”Åh! Ikke igen,” vel, vent lidt. Fjern dette virkelighedsanker. Det anker var ’fysisk krop, begrænsninger, bras fra andre mennesker’. Så I eliminerer dette, og lægger i stedet jeres virkeligheds sensorer ud, fornemmer hvordan livet kunne være uden at forankre det til ting, såsom videnskab eller matematik eller noget andet. Med andre ord, forestille jer, hvordan livet kan være. Kan I være på den Nye Jord og tumle rundt på en sky? Kan I være her på Jorden, fuldtid, deltid, når som helst? Det kan være hvad som helst. Så disse sensorer går ud. Men disse (de gamle ankre) må begynde at forsvinde. Det er på tide at hive dem op. Det er på tide at sætte kursen mod de forandringer, de ændringer som kommer næste år.

 

Jeg vil komme til at tale mere om virkelighedsankre i løbet af det næste år. Jeg skal minde jer om at I har plantet dem. Jeg vil til og med minde jer om det, når I fortæller mig at de er væk. Jeg kan stadig se at I gemmer dem der bagest i rummet, i skabet. Hvorfor? Fordi de er komfortable, fordi de er velkendte, fordi I ved, at hvis der kommer en storm, så kan I finde en tryg havn, og så kan I sænke ankeret.

 

Men, kære Shaumbra, hvad fortæller de jer, når der kommer en orkan og I har en båd i havnen? Hvad fortæller de jer så? At I skal kaste nogle flere ankre ud? Nej. At I skal styre ind i stormen, og det er der vi skal hen næste år – styre ind i stormen. (nogle klapsalver) Hvorfor ikke? Hvorfor ikke?

 

 

Spørgsmål og svar

 

Så, med dette, lad os tage nogle spørgsmål og svar. Vi skal lege en lille leg i forbindelse med dette. Linda læser spørgsmålene, og vi skal alle virkelig føle ind til svaret. Jeg vil selvfølgelig svare, men vi skal alle føle ind i det, for I kender allerede svaret. Personen som sendte e-mailen kender allerede svaret. Og for resten, ja, vi tager også nogle fra denne gruppe, men vi har lyst til at svare alle de skønne væsener som lytter med online. Jeg ved at I af og til føler at I er der for jer selv, men det er I ikke. I er her sammen med os. Så giv slip på virkelighedsankeret om at I er på Internettet på jeres pc, kom og vær sammen med os her.

 

Linda: Okay. De fleste af dem er meget personlige spørgsmål.

 

Adamus: Det gør ikke noget.

 

Linda: Det gør ikke noget, okay.

 

Adamus: Bare tilfældigt. Det gør ikke noget.

 

Linda: Ok.

 

Linda: Tilfældigt.

 

Adamus: Ja.

 

Spørgsmål 1: Hvad mere skal jeg gøre for omsider at heale og give slip på den psoriasis jeg har på mine hænder? Jeg har elimineret mange fødevarer, det har hjulpet med aldrig healet 100 procent. Hvorfor kan jeg ikke frigive eller komme af med dette, når jeg vælger det?

 

Adamus: Okay. Godt. Godt spørgsmål, for I har alle haft lidt psoriasis eller et eller andet i jeres liv, nogle små ting. Tal til det. Tal til det. Hvad er det disse ting prøver at fortælle jer?  Det vil svare. Det vil svare jer.

 

Almindeligvis, er der en mængde af ting. Der er en metode til at frigive disse meget giftige energier som er blevet bygget op i din krop, men langt bedre at have lidt psoriasis i hænderne end få nogle af disse temmelig dødelige sygdomme. Ikke sandt? (tilhørerne siger ”sandt”) Så en del af det er en måde at forløse på.

 

Så, på et bestemt punkt, må du sige, ”Hvad er dette, som stadig skal forløses, og hvorfor tager det så lang tid? Hvorfor fortsætter jeg med denne træge proces?” Hvorfor ikke bare frigive alt? Hvorfor ikke bare sige, ”Ja, jeg er oplyst,” Psoriasis kan ikke hænge ved ret længe, når man er oplyst. Der er ikke plads til det.

 

Den anden ting, som jeg lige nævnede – hænderne. Så en del af det er også, for jer alle, jeres hænder, det vil blive forværret. I vil komme til at lægge mærke til enhver ændring i jeres fingernegle, ændringer som at de er varme. Mange af jer har kolde hænder. Ikke dig, sir (til David) varme hænder, varme hænder. Jeg vil bare tage dig i hånden. Mange af jer har kolde hænder. De begynder at blive varmere, og så vil I undre jer over hvorfor de er så varme. Er der noget galt med mig? Bliver jeg nødt til at gå til lægen? Nej! Det er jeres virkeligheds sensorer, en påmindelse om at det er sat i gang derude.

 

Så, mere end noget andet, når I har et udslæt, og mange af jeres har stadig maveproblemer, fordi – bare for at gøre det enkelt – mange af jer holder stadig fast ved nogle SES* problemer i jeres liv. Med andre ord, så lader I mennesker næres af jer, og I spiller stadig offerrollen. Jeres mave fortæller jer – maven er der hvor denne SES befinder sig – jeres mave fortæller jer ”Elsk jer selv. Elsk jer selv.” I kan ikke bekæmpe SES virus, men I kan elske jer selv, og maveproblemerne går væk.

 

(* SES referer til den ”Seksuelle Energi Skole” hvor Tobias taler om det seksuelle energivirus.)

 

Der er ingen læge – der findes ingen læge, måske nogle få – der findes meget få læger på Jorden lige nu som ved hvordan de skal diagnosticere Shaumbra. Meget få, og (til Linda) jeg håber dette er en inspiration – nej, det vil blive en inspiration – for dit show sammen med doktor Doug. Lad os går til… lad os bevæge os forbi det medicinske. Lad os tale om hvad der faktisk foregår.

 

Den måde læger diagnosticerer ting på lige nu er mental. Den er temmelig begrænset. Den er ikke forkert, den er begrænset. Det som I gennemgår lige nu er meget anderledes en noget som helst der er blevet skrevet om i de medicinske lærebøger. Så hvorfor ikke bruge dette eksisterende show… kan vi åbne døren lidt? I genererer en masse varme herinde. Der er meget varmt, og måske herovre et øjeblik, der ned bagved. Whew! (nogle af personalet åbner dørene)

 

Så, hvilken strålende platform for virkelighed… og jeg kommer på showet, selv om Cauldre siger at jeg ikke skal kanalisere ’on air’. Det er makyo. (latter) Jeg kommer til showet, og vi skal tale om hvordan man kan diagnosticere Shaumbra. Er det rimeligt?

 

Linda: Taler du om ’Astrodoc’ på Awakeningzone.com – den første onsdag i måneden? (de smågriner)

 

Adamus: Ja, hvorfor fortæller du ikke alle om det?

 

Linda: Med Douglas Davies – Dr. Douglas Davies?

 

Adamus: Så absolut. Lad os gore det - hvis du og Astro Doc bliver enige om det – lad os komme væk fra det medicinske. Lad os tale om Shaumbra diagnoser. Hvad foregår der egentlig?  Hvad er det der egentlig foregår? Forstår du, dette ville være lidt af en service.

 

Så, psoriasis – tag en dyb indånding. Hvorfor er det der? Hvorfor irriterer det stadigvæk? Hvad er det det prøver at fortælle jer? Og jeg vil ikke fortælle jer det. Jeg vil have at I skal kigge på hvad denne tilstand fortæller jer. Hvad er det psoriasis gør? Hvad er symptomerne? Tør, kløende og irriterende. Så brug dette som basis til at forholde jer til det. Der er noget i dit liv som er irriteret, noget som har brug for opmærksomhed. Det er tørt. Det har brug for vejrtrækning. Ånd ind i jeres hænder. Ikke? Godt.

 

Oh, der er koldt her! kan I lukke dørene? (latter) Jeg lader som om jeg er et menneske. Nej, hav en dør åben dernede bagved.

 

Så, næste spørgsmål, og så tager vi et fra tilhørerne i studiet – det fantastiske publikum.

 

Linda: Okay, så, dette spørgsmål indeholder et navn på én som du ikke må sige.

 

Spørgsmål 2: Forrige måned sagde din ven – som begynder med ’R’ – at Rumænien, Ungarn, Polen og Paris vil forsvinde fra verden i løbet af mindre end to år.

 

Adamus: Tsk, tsk, tsk, tsk.

 

Spørgsmål 2 (fortsættelse): Denne kanal sagde at næsten hele Europa vil blive fuldstændig under vand ved slutningen af 2012. Hvordan vil du kommentere dette? Du siger til os at vi skal have det sjovt og Ra… dette andet væsen som kanaliserer, sagde at vi bør bygge bunkers. Du skylder os at fortælle sandheden.

 

Adamus: Tak. Så… og der vil blive mange flere lignende spørgsmål. De vil komme og gå. Hvordan med fotonbæltet? Hvor mange af jer har brugt penge på at forberede jer på det store fotonbælte for omkring tolv, femten år siden?

 

Linda: Cauldre, vil du række hånden i vejret! (hun ler og tilhørerne ler)

 

Adamus: Og hvorfor er dette skidt og bras derude? Fordi mennesker kan lide at læse det, for så er der drama, det er konspirationer. Så kan de sige, ”Åh, du godeste! Polen, Rusland, alt vil blive udslettet fra kortet.”

 

Vel, af og til er det godt med historier, for det fortæller jer at disse ting ikke sker. Det gør de faktisk ikke. Og det triste af det er, at der burde være nogen som tager ansvar, inklusive nogle fra denne gruppe, for at lægge ting derud. De lægger det ud fordi mennesker tro på det. De køber det. De bliver fascineret af det, og de betaler gode penge for det. Det er en grund til at nogle med mindre end god autenticitet at blive ved med at gøre det. Man kan næppe klandre dem. Man kan klandre dem som sidder foran dem og betale gode penge.

 

Der er ændringer som finder sted her på planeten. Det er den mest fantastiske tid at leve for alle som er lidt oplyste, at elske, at skabe, at opstarte en forretning, at nyde livet, at drikke et glas vin, mens resten af verden bekymrer sig om latterlige ting såsom alle disse lande der bliver slettet af kortet. Det er sandt. Det fjerner glæden fra livet. Man kan faktisk sige, at mennesker som gør dette er meget inficeret af dette SES virus. Jeg kan ikke engang sige at de gøre det med overlæg, de bliver fanget ind i det. De tror at de kanaliserer – det gør de, men de kanaliserer noget bras. (latter) Nej, jeg mener Makyo. Det gør de. De kanaliser noget, men hvad er det?

 

Blot fordi nogen kanaliserer, betyder det ikke at det er godt. Bare fordi jeg står her, betyder det ikke at jeg har ret. Det betyder bare, at jeg er her for, forhåbentlig at inspirere jer, forhåbentlig gøre jer forbandet en lille smule af og til – jeg ved at mange af jer har sagt; ”Forbandede Adamus!” – men forhåbentlig har det fået et gammelt anker til at løsne sig lidt – forhåbentlig har det fået jer til at le, forhåbentlig for at minde jer om at I er Gud. Ikke nogen andet. I er også Gud – jeres egen Gud, jeres eget, suveræne væsen. Så…

 

Linda: Der er tilfældige spørgsmål. Jeg har et godt et her.

 

Adamus: Ok

 

Spørgsmål 3: Hvordan kender jeg forskel mellem ”Det er ikke jeres/dit” og ”Jeg designede det selv”?

 

Adamus: Det er et godt spørgsmål.

 

Linda: Ja, det er et godt spørgsmål.

 

Adamus: Det er et godt spørgsmål og svaret er? Det du vælger. Hvad du vælger. Det betyder ikke noget, intet af det har nogen betydning.  I når til et punkt hvor I indser dette.

 

Vi skal fokusere på bevidst design dette år. Det virker som om meget af det sker ubevidst. Men det gør det faktisk ikke, for det som sker, er at jeres visdom af og til siger, ”Husk… husk at du vil blive fastlåst som en syvårig med den hurtigste cykel.” Og visdommen har… vel, det er grunden til at det er visdom, fordi det er viist. Og det siger, ”Lad os fortsætte med at bevæge os forbi det.”

 

Så når visdommen – jeg ser den som en smuk, gylden, sød honninglignende essens som bare drypper ind i jeres liv – når den kommer ind… og den kommer ind. Den er her, faktisk, det drejer sig bare for jer, om at åbne øjnene op for den. Når den gør, kommer I til at forstå at omkring – åh, tallene svinger – men jeg vil sige, at omkring 90 procent af alt det I går mærker omkring jer selv, ikke er jeres. Det handler om andre mennesker, massebevidsthed, aspekter, tidligere liv og resten af alt dette. Det er ikke jeres. Omkring 10 procent er jeres. Det er hvad I vælger. Endog tanken som flyver gennem jeres hoved lige nu, er ikke jeres, indtil I faktisk vælger det.

 

Uheldigvis opererer I på en form for udeblevet autopilot. ”Vel, det må alt sammen være mit,” men I vælger på en måde, at alt er jeres. Vi skal blive bedre til at skelne, bliver mere fokuseret på dette, sige at disse tanker faktisk ikke er jeres. Disse skøre tanker – de er ikke jeres, selvom de kommer fra jeres hjerne. Selvom de komme fra jeres hjerne, er de ikke jeres… før I som suveræne væsener vælger det og siger; ”Det kan jeg lide. Jeg kan lide den følelse, den tanke. Den er min.”  Så begynder alle disse andre skøre ting at forsvinde, fordi de ikke får opmærksomhed. De begynder at forsvinde, for de får ikke opmærksomhed eller energi. De begynder at forsvinde, og så bliver I meget opmærksomme på at I er bevidste Livsdesignere, meget bevidste på at I er medlemmer af en højt anset i ASID. Så, godt, tak for det. Næste.

 

Linda: Næste

 

Spørgsmål 4: Hvorfor pokker tillader jeg ikke mig selv at finde en mand jeg kan elske og som vil elske mig?! Med kærlighed og jeg sætter stor pris på det du gør.

 

Adamus: Jeg elsker dig. (latter) Dit ønske gik i opfyldelse! Men du sagde ikke at du ville have én at ligge med, du ville bare fine en mand som elsker dig. Jeg elsker dig. (latter)

 

Linda: Enkelt.

 

 Adamus: Og hold op med at sende sådanne spørgsmål ind, Linda.

 

Spørgsmål 5: Vil du være villig…

 

Linda: Nej, hold op med det der, (hun rækker tunge af ham, han viser maden han har i munden) Åhhhh! Det var stygt!

 

Adamus: Det var broccoli. Det var ikke stygt.

 

Linda: Dette ville være Cauldres værste mareridt, hvis der blev taget et billede af det.

 

Adamus: Han er væk, et eller andet sted. (latter)

 

Linda: Åh, godt.

 

Adamus: Jeg tror han er i Australien. Hvordan kom han dertil? (mere latter) Tiden går.

 

Spørgsmål 5 (fortsætter): Kan du tale lidt om alle de mennesker som protesterer og gør oprør rundt om i verden lige nu? For mig føles det som om flere og flere mennesker begynder at vågne op til en større mængde energi fodring og ubalance som har fundet sted i mange liv.

 

Adamus: Hvorfor stiller du et spørgsmål for derefter at give mig svaret? Jeg forstår ikke. Det er en af de ting man har brug for at tale om på den Nye Jord. Hvorfor stiller mennesker et spørgsmål – hvad var første del?

 

Linda: Jeg er allerede gået videre til næste…

 

Adamus: Nej, nej. Okay, den første del var ”Ville I være villige til at tale om opstande?” Jeg skulle til at sige ja. Skal jeg tage det nu eller senere? (tilhørerne siger, ”nu”) Ja, men så gik de over til at svare på spørgsmålet. Meget interessant. Mennesker – jeg tror Kuthumi sagde det – latterlige, latterlige mennesker. Det giver ingen mening.

 

Oprør – det er så tydeligt lige nu. Alt må komme frem. Året 2012 kommer til at blive et år hvor ting kommer frem. Ikke verdens ende, men ting kommer frem. De bliver skubbet op og tvunget op.

 

Der er en uro rundt om i verden, og det burde der være. Det burde der være. Alle mure som undertrykker menneskelige engle må falde, enten det er en kirke eller en skole, forretnings-virksomheder eller noget andet. Det behøver ikke at være voldeligt. Det kan faktisk gøres enklere, med det man kalder kærlighed eller medfølelse, end med al denne vrede, men de anvender nogle primitive metoder. Det kaldes medier. Det er alt det er, medier. (lidt latter) Nej, det er alt sammen – det var ikke sjovt – men det er alt det er. Det er blot medier. Det er en manipulering af medierne, og medierne manipulerer dem. Men det er okay, fordi det peger på nogle af skavankerne i det gamle system – det finansielle system, myndigheds systemerne. Det er interessant. I kommer til at læse mere og mere om denne form for drama i aviserne, og lad os sige, måske en prominent sportsleder med en strålende historie, som det pludselig går galt for. Meget galt.

 

Bevidsthedspotentialet som blev valgt af en vis gruppe mennesker kommer til Jorden, og den vil ikke tolerere disse løgne. Så, det som I nu kommer til at se – meget interessante ting – blot stå bag den lave mur, min favorit blandt Tobias’ budskaber. Stå bag den lave mur dette år, og følg med i det som sker, for nu har I disse okkupantgrupper som begyndte i god hensigt. De føler behovet for ændringer, at ting må komme frem, og hvad sker så nu? Lad os antage at den rene hensigt er der, men pludselig kommer dette SES (seksuelle energi virus), disse andre energier – reptilerne og alt det andet – de kommer ind og begynder at bruge det.

 

Så indenfor disse Okkupant-bevægelser, faktisk indenfor dem, og hvis I havde brugt lidt tid sammen med dem, er der faktisk flere voldtægter end i det almindelige samfund lige nu. Der er mere tyveri, der er mere drugs, der er mere misbrug. De vil give politiet skylden eller dårlige forældre eller hvad end de kan skyde på, men det er faktisk… lad os sige, at de starter op med ren hensigt, men denne energi bevæger sig ind og de er ikke bevidste nok eller oplyste nok til at vide hvad der sker. Og pludselig er de inficeret. Pludselig er den temmelig rene hensigt, som de kom med, inficeret. Så bliver tingene virkelig stygge, og derefter bliver det voldeligt.

 

I kan skabe et andet potentiale, men kun de kan vælge det. Så godt. Tak.

 

Spørgsmål 6: Vil jeg komme i kontakt med flere oplyste mennesker dette år?

 

Adamus: Vi kommer ikke til at lave flere oplyste mennesker dette år, beklager. (latter) Dette er vores kvote. Dette er vores kvote for året, så tag hvad du kan. (latter)

 

Ønsker du at komme i kontakt med flere oplyste mennesker? (tilhørerne siger ”Ja”) Så vælg det, og det sker. Derefter vil det ske. Ja.

 

Spørgsmål 7 (fra Tiffany): Jeg har et spørgsmål.

 

Adamus: Mikrofon tak

 

Tiffany: Så du taler om næste liv…

 

Adamus: Ja.

 

Tiffany: … at lege på skyerne af den Nye Jord og have det sjovt…

 

Adamus: Ja. Ja, ja.

 

Tiffany: … og så være i stand til at gøre alle disse ting…

 

Adamus: Rigtig.

 

Tiffany: Jeg tænke på om vi kan gøre det i dette liv.

 

Adamus: (sukker) Åh!

 

Tiffany: For jeg har lyst til at gøre det nu.

 

Adamus: Der ødelagde du fuldstændig min slutbemærkning. (latter), og det er en halv time for tidlig. Hvordan tror du det føles for mig? (latter) Jeg var kongelig. Jeg er opsteget. Jeg er på en måde vel anset i englekredse. Og så tager du min slutreplik?!!

 

Tiffany: Jeg er oplyst.

 

Adamus: Du er oplyst. Tak. (Adamus klukker, tilhørerne klapper) Tak.

 

Så absolut. Så absolut. Vi vil bare gå tilbage gennem tiden. Vi vil lade som om klokken er tre minutter i fem, og så går vi bare tilbage, og jeg kommer med min afslutning lige nu. Åh… sådan er det at blive kastet af sporet. Så, ja, så absolut. Hvorfor vente… fuldstændig ødelagt… (latter)

 

Hvorfor vente til jeres næste liv? Eller, bedre svar, hvorfor begynder I ikke jeres næste livstid lige nu? Lige nu. (lidt klapsalver) Hvorfor ikke? Giv mig ikke alle disse videnskabelige grunde til hvorfor I ikke kan. I kan! Giv slip på det gamle anker punkt, kære pirater. Giv slip på det og begynd lige nøjagtig nu. Helt sikkert.

 

Så, når det er sagt, tillad det, for en masse ting må begynde at blive formet og ændre sig. Og jeg siger ikke at I skal begrænse det, men vær lidt tålmodige, for I har fortsat et fysisk system som blev designet for længe siden. Der er fortsat megen massebevidsthed rundt omkring. Det varer en stund, men det fungerer faktisk allerede nu. Samtidig er I også på den Nye Jord. Du har omtrent seksten drømme lige nu, mens du sidder her og smiler til mig, og ved du hvad du gjorde mod mig, (lidt latter) du søger på en måde ind til potentialer.

 

Der sker en masse ting. Spørgsmålet lige nu er, hvor lang tid det kommer til at tage – ændringen i bevidstheden eller åbningen af bevidstheden til hvor du véd at disse ting vil ske. Det kan sammenlignes med - og jeg vil skrive det op til næste måned, hvis Linda minder mig om det - men det har noget at gøre med effekten af… det er en tvivl-om-ekspansions hastigheds formel, på en måde som Einsteins formel, som jeg faktisk hjalp ham med (en del latter), men noget lignende. Vi vil have en tvivl-om-virkeligheds formel, som vi talte om.

 

Så med det, dette er slutningen på vores samtale, Feliz Navidad (glædelig jul), jeg vil se jer næste gang. Nej! Nej! Vi går ikke baglæns gennem tid. Ok, så nu er vi ikke ved slutningen, men et eller andet sted i midten. Men jeg har forløst mine ankre, jeg behøver ikke at have nogen afsluttende kommentar.

 

Linda: Ok – et spørgsmål mere?

 

Adamus: Her, og så tilbage til Edith.

 

Linda: Okay.

 

Spørgsmål 8: Hvorfor, Adamus, taler du ikke om UFO’er? Du har tidligere sagt at du ville tale om dette.

 

Adamus: Fordi jeg ikke kan lide dem! (latter) Fordi jeg får kvalme af dem, og så er det Cauldre som kaster op, ikke jeg. (latter) Fordi Tobias talte om dem, og han sagde at – jeg vil skrive det ned – han sagde, at aliens er en løgn. (Adamus skriver, EN LØGN) Alien. A lie – en løgn. Ja, I lyttede ikke dengang. De er en løgn. De er en del af den store ”mennesker er putzes!” teori.

 

Ved at tro på at der er disse store intelligente væsener - hvad der ikke er - i andre kosmos, fornægter I jer selv her. I tror at der skal komme nogle og redde jer eller tage prøver, enten det ene eller det andet, eller lave en anal prøve og derefter redde jer. (latter) Det er en form for fornægtelse. Og det gør alligevel ingen forskel. De er ubetydelige. De væsener som er her fra andre dimensioner er for det meste ikke engang fysiske. Bare glem det. Aliens er ikke fysiske. De er en form for en… de har en anderledes form for essens, men de påtager sig ikke fysisk krop.

 

De som tilfældigvis forvilder sig hertil, hader faktisk at være her. De hader det, og så går historierne om hvor frygteligt det er her på Jorden ud til resten af universet, resten af skabelsen. Fordi den er tæt, og de er ikke vant til tætte kroppe, fordi den har en energetisk tyngdekraft, ikke bare fysisk jord tyngdekraft, men en bevidstheds tyngdekraft, som suger folk og væsener ind, suger aliens ind. Suger dem ind. De bliver suget ind her, og de glemmer at de er aliens og de begynder at tro at de er mennesker. Og derefter bliver de født, efter forældrene som I ved, gør denne ting… og de går ind i en fysisk krop, og nu er de i samme båd som I er i, men befinder sig bagest i båden. De bliver nødt til at tilbringe en masse livstider her, og så en dag, sker der en bilulykke, de bliver slået bevidstløs og de vågner op og siger, ”Jeg skulle faktisk ikke være her. Jeg er en alien! Jeg kommer et andet sted fra! Hvad i alverden laver jeg her?” Og derefter begynder de at gå til readings og de begynder at gå til synske/clairvoyante og alt sådan noget, og de synske bliver nu fanget ind i hele dramaet, I ved, disse alien racer.

 

Oh, for resten, lyder dette som jeres historie? Det gør den! I er disse aliens! (latter) I er disse UFO! I hører ikke til her! I sidder fastlåst. Jeg har det rigtig sjov med jer i dag. Cauldre spørger mig om – hvad er det han siger – tysser mig lidt ned, men hvorfor? Hvorfor? Nej, nej.

 

Linda: Næste spørgsmål?

 

Adamus: Nej, jeg er ikke færdig med aliens. (lidt latter). Så der findes livskræfter som er meget, meget interesseret i Jorden. De iagttager jer – fra afstand, de er ikke dumme. De iagttager jer fra afstand. De sender sonder/følere ind. De sender sondere ind.

 

Linda: Så det er altså sandt? South Park var rigtig?

 

Adamus: Ja. Det er en anden form for sonder. De sender energi, vel, I kaldet det indstråling, i bølger, og undertiden vil I opfatte disse som små metal skibe med lys som spinner rundt. Det meste af tiden er de ikke-fysiske. Men det er jeres anker. I må gøre det fysisk for at forstå det. Så jeres øjne ser det som små metalskibe som svæver rundt.

 

De er kommet udover dette med metal skibe for længe siden, fordi det var spild af godt metal, at sende det hertil. Så nu bruger de dette som på en måde er lys sonder. De er ikke mere avanceret. Man kan sige at, ja, teknisk set har de nogle få ting som I ikke har, men de er ikke mere avancerede. Faktisk så findes der ikke noget sted som er mere avanceret end Jorden.

 

Hvis de var så avancerede, så var de allerede kommet ned og fortalt jer at ”I også er Gud, så kom videre.” Det var det de ville have sagt. De ville have sagt, ”Hvad er det I søger efter? Begynd at leve det!”  De er interesseret i noget som I har, som de ikke har. De er fascineret af det. De er intrigeret af det. De ønsker at fremstille det, pakke det ind, sælge det til andre planeter måske, og det kaldes kærlighed. Kærlighed. Kærlighed.

 

Kærlighed blev opfundet her, skabt her og oplevet her, lige her på Jorden. Kærlighed kom ikke fra nogen anden planet. Kærlighed kom end ikke fra Gud. Gud kendte intet til kærlighed før det skete for jer. Intet. Hvordan kunne Ånden/Spirit have kendt til det? Spirit/Ånden kendte til forbindelsen med jer, men Spirit vidste ikke hvad kærlighed var. Det gør den nu på grund af jer, på grund af det I har oplevet. Og da I oplevede det, følte I dette brus inde i jer og I ekspanderede øjeblikkelig jer selv til andre dimensioner og Hjem igen, og I sagde; ”Jeg elsker dig, kære Gud.” i retning af at sige til jer selv, ”Jeg elsker mig. Og Gud følte dette, havde aldrig følt kærlighed før, aldrig kendt til hvad kærlighed var, blev overvældet og sagde, ”Jeg elsker også dig. Tak fordi at du viser mig hvad kærlighed er.”

 

Disse andre livskræfter, disse som I kalder højt avancerede livskræfter, ved ikke hvad kærlighed er. De vil gerne have det, de prøver at analysere det. Det er det der er det luskede ting omkring denne kærlighed som I skabte. Den er ikke i jeres blod, og af og til analyserer de blod. Der er ingenting der. Det er ikke i hjernen., gudskelov. Denne kærlighed er der. Kærlighed er ikke fanget i dette organ som kaldes hjertet eller i jeres hud. I kan ikke holde den fanget eller indeholde den, ikke engang ved at skrive om den i en sang eller i en bog.

 

Kærlighed er den eneste substans i hele skabelsen som ikke kan opvises. Man kan ikke analysere den, man kan ikke måle den, man kan ikke påvise den, man kan bare opleve den.

 

Så. Aliens? UFO’er? pfft! (han spytter… nogle ler) Ja, godt. Nu ved I, nu ved I hvordan jeg føler. Der er mennesket som tæller.

 

Og mennesker bliver så distraheret af alt dette, hvad enten det er en frelser eller noget at stræbe efter. Det er det ikke. Det er lige her. Det er lige her. Det sidder her i disse stole. Det lytter med på Internettet. Det er der det er. Det er derfor jeg er her og I er her. Det er derfor vi taler om livet, at leve – fuldstændig leve livet. Så, tak.

 

Linda: Edith har mikrofonen.

 

Adamus: Det er i orden.

 

Edith: Vel, vi har integreret i nogen tid nu, og du bragte dette op i denne kanalisering. Men jeg har bare brug for lidt klarhed med hensyn til forskellen mellem de tidligere liv som ikke ønsker at komme tilbage og vore aspekter – integrerede aspekter. Hvad er forskellen, og hvad har vi lavet alle disse år?

 

Adamus: Ja, når man ser på mængden af partikiler I havde derude – fragmenter eller essenser derude – så var det enormt. For jeres sjæl var det tusinder af liv eller flere. Og så tager I alle de menneskelige oplevelser og alle fragmenterne herfra – millioner og milliarder, nogle her på Jorden – en masse af dem her – nogle i andre verdener.

 

Så her er I og integrerer dem, samler dem op. I tvinger dem ikke, men – I gør det faktisk ganske godt – integrerer en masse aspekter. Hvem ville have troet, hvem ville i det hele taget stræber efter at gøre dette i løbet af et eneste liv? For 50 år siden ville man have set på det som galskab. Til og med i går! (latter) Det ville blive set på som galskab for en tid siden, fordi energien var anderledes, og bevidstheden var mere rigid. Men I, og andre rundt om i verden sagde; ”Nej, vi vil integrere,” og hvad dette betød, var ikke at tvinge noget som helst – helt det modsatte. Integration handler om accept, ikke tvang. Man kan ikke slås med disse aspekter for at få dem til at komme hjem igen. Man kan ikke tvinge dem.

 

Integration af tidligere liv er lidt anderledes. Faktisk, så – hvis man skal være specifik omkring det – så kommer de faktisk ikke tilbage til jer. De går tilbage til det I ville kalde jeres sjæl, men ind i jeres visdom. Så de – og på en måde, ja, I kunne argumentere og sige, ”Vel, jamen så kommer de da tilbage til mig” – men, på en måde, så gør de det faktisk ikke. De går tilbage til sjælen. Men I hjælper til med at forløse dem.

 

I og jeres sjæl, jeres visdom, er faktisk… I er her, I er fokuseret her på Jorden. Jeres sjæl, visdom, slutter sig til jer her, og når det sker, så begynder I at Drømmevandre ind i sjælens tidligere liv. Og på et plan indser I så, ”Åh, det er ikke mine,” så I bliver ikke viklet ind i dem. I begynder at – og dette er et noget længere kursus, vær venlig ikke at tro at det er alt der er omkring dette emne – men I og jeres sjæle essens, som nu er her, begynder at gå tilbage i tid, og præsenterer jer for disse aspekter fra tidligere liv af jeres sjæl. Den fine ting er, at når dette indtræffer af tidligere liv, så bliver I ikke ophængt i dem og siger; ”Åh, det er mig i et tidligere liv!” Det er som…”Oh, interessant. Jeg befinder mig den lave mur. Disse tilhører faktisk min sjæl, men jeg har en forbindelse til dem,” men I bliver ikke fuldstændig ophængt i dem.

 

Og nu går I på en måde tilbage – ikke bogstaveligt, men I går på en måde tilbage i tid – møder et tidligere liv, et tidligere liv som måske fortsat sidder fast eller er traumatiseret, eller bare nyder sin oplevelse i denne tidsperiode. Og I kommer op til dette tidligere livs aspekt, hvad så end det er i en drøm eller virkeligt, måske forklædt som en anden person, eller forklædt som spøgelse, som et englelignende væsen, I præsenterer jer for dette aspekt. Og det genkender jer, og bryder sammen i gråd, for det kan føle kærligheden. Det kan forstå, at det ikke er alene, og det forstår at det er meget større/mere end det troede det var.

 

I gør dette ud fra Nuet, I går ind i fortiden, men på en måde er det faktisk ikke blot fortiden. Det sker lige nu. Og sjælen fryder sig, for sammen med jer har den befriet en del af sig selv, bragt sig selv hjem igen. En del af hele grunden til at være her i dette liv, livsdesignet, er at gøre dette.

 

Det er ikke genfinding. Det handler bare om at præsentere jer for de tidligere liv. ”Jeg Er den Jeg Er. Her, mig – min sjæl – jeg klarede det, klarede det ind i dette liv.” enten det er 10.000 år ind i fremtiden eller 10,000 år ind i fortiden. ”Jeg gjorde det i dette liv. Jeg Er den Jeg Er”. Jeg siger, ”Ja, jeg er oplyst, og derfor blev jeg, og nu kommer jeg tilbage for at hilse på dig. Jeg er en tidsrejsende, Oh-Be-Ahn, i kærlighed.” Boom! Dette tidligere liv er pludselig befriet. Pludselig transformeres oplevelsen af rejsen til dette tidligere liv, den meget lineære mentale del af rejsen, absolut transformation.

 

Så spørgsmålet er; fremstod dette tidligere liv egentlig som aspekterne troede det gjorde? Ja… og nej. Det gjorde det, men også mange andre gentagelser. En større historie, en flerdimensionel historie fandt sted. Så dette lineære menneske i dette tidligere liv – denne historie er stadig virkelig, men det er ikke den eneste historie. Når dette tidligere liv så bliver i stand til at sige; ”Hvordan var mine andre historier? Hvad andet skete der egentlig? Hvordan var det store billede? Hvad var der på den anden side af den lyserøde cowboyhat?” Så siger det; ”Kære Gud, Jeg Er den Jeg Er”. Og så sker genforeningen med sjælen. Det er en smuk proces. Det er en af de mange årsager til at I er her.

 

Betragt det overhovedet ikke som et ansvar. Eller som en pligt. Gør det i glæde, gør det ikke – det spiller ingen rolle men det er en af de ting som faktisk er jeres passion, jeres lidenskab, at arbejde med jeres visdom, sagde, ”Lad os gøre det. Lad os gå tilbage og besøge alle vores potentialer, alle vores tidligere liv…”  ja, jeg ved, at der er flere spørgsmål, men jeg har det så sjovt.

 

Linda: Nej, nej, nej. Jeg vendte mig blot om mod dig.

 

Adamus: Det ved jeg.

 

Linda: … bare for at nyde det.

 

Adamus: Så, Edith, dette er hvad du gør lige nu, og nogle gange er det let for det menneskelige selv – den syvårige med den hurtigste cykel – at sige, ”Hvordan kan det være at tingene ikke er bedre? Hvorfor føler jeg mig så begrænset?”  Vel, hold op med at være så begrænset. Ja, du er oplyst. Kig på hvad du gør lige nu, jer alle, sætter potentialer for Jorden og den Nye Jord. I går tilbage og åbner op for perspektiverne fra jeres tidligere liv, hjælper med til… ikke at frigive dem, ikke helt det rigtige ord. Cauldre, men I hjælper med at kaste lys over jeres tidligere liv. Forestil jer ændringen i dynamikken når det sker, når dette sker.

 

Så, fordi du ville spørge hvorfor du ikke gør det for dig selv lige nu? Hvorfor Drømmevandrer du ikke dig selv nu? Med andre ord, hvorfor præsenterer du ikke dig selv for dig selv – din sjæl for dig selv? Det er det hele – præsenterer dig selv for dig. Det er fantastisk. Det er en virkelig tid, i Drømmevandrings Nuet.

 

Lad os lave endnu et notat for ting til næste måned. Lad os gøre det næste måned, en Drømmevanding ind i dig selv, Edith. Jeg elsker din visdom. Tak.

 

Edith: Jeg elsker også dig.

 

Adamus: Tak. Et spørgsmål til fra huset, ja. De er bedre end dem udefra. (lidt latter)

 

Linda: Ohhhh…

 

Adamus: Ja

 

Mary: Jeg er frustreret over denne yoyo mellem sindet og hjertet.

 

Adamus: Ja!

 

Mary: I mit hjerte.

 

Adamus: I dit hjerte. Så hvorfor leger dit sind denne leg? Spækket med spørgsmål, elsker du det ikke?

 

Mary: Jo. Jo.

 

Adamus: Elsker du det ikke? Hvorfor leger dit sind denne leg?

 

(hun er stille en tid)

 

Mary: Det er derfor jeg spørger.

 

Adamus: Ja, alle disse grunde. Fordi du lader den gøre det.

 

Mary: Okay.

 

Adamus: En del af dig kan lide det. En del af dig tror ikke du kan gøre det bedre. Dit sind er faktisk en del af dette livs design, og du er selv en designer, så du forstår denne metafor.

 

Mary: Mm hmmm, ja.

 

Adamus: Skønheden ved designet, endog hvad du ville betragte som forfejlet design, det er det overhovedet ikke. Det er blot en enorm oplevelse.

 

Så du har faktisk givet sindet tilladelse, og det er akkurat det det gør. Sindet er overhovedet ikke din fjende. Dit sind er blevet programmeret af dig, af andre. Sindet er blevet programmeret til at debattere, fornægte, tvivle. Du har givet sindet dominans over hjertet.

 

Det er ikke op til dit hjerte at bekæmpe dette. Det er ikke nogen konkurrence mellem hjertet og sindet, for så ville du have fået hjerteinfarkt og hovedpine på samme tid, virkelig - og så ville det være sådan. Derefter ville du få et nyt liv, hvad ikke er så dårligt. Det er rigtig godt. Men hvorfor? Hvorfor ikke bare gøre det lige nu?

 

Så du må træde frem, min kære. Du må træde frem, men det er det som er det virkelige problem. Du gør det ikke. Og du kan faktisk lide at lade som om, såsom ”Oh, mit stakkes sind.” Vel, men så omprogrammer dit sind.

 

Mary: Okay.

 

Adamus: Kun du kan. Jeg kan ikke.

 

Mary: Okay.

 

Adamus: Jeg kan ikke. Jeg kan tilføje mere programmering ind i dit sind. Virkelig? Kunne du tænke dig lidt programmering? Lidt ekstra? Bonus programmering denne uge.

 

Mary: Jeg tror mit sind har nok programmer. Nej.

 

Adamus: Du kan omprogrammere dit sind. Hvordan gør du det? Hvordan…

 

Mary: Jeg vælger det bare.

 

Adamus: Tak, tak. Du fik fat I det.. Du vælger det. Du tager en dyb indånding ind I det, du holder op med at bekymre dig om det, holder op med at tænke på om du kan gøre det. Du siger; ”Ja, jeg er oplyst. Jøsses! Afprogramme!.” Boom! Og så sker det. Derefter udlever du oplevelsen.

 

Du går ikke omkring… du går ikke ud af døren efter du har sagt, ”Ja, jeg er oplyst.” og går ind foran en bil for at se om du virkelig er her, for dette er faktisk at tvivle. Du forudsætter blot at du kan gå trygt og fredfuldt overalt. Men du… det er en af de ting som mennesker gør. De siger; ”Jeg vil teste det. Jeg sagde lige, ”Ja, jeg er oplyst.” så nu vil jeg sænke mine hænder ned i noget kogende vand, for at se om jeg virkelig… ”

 

Mary: eew, oh.

 

Adamus: Men, nej, du tvivler bare. Du lever ikke. Så, kampen mellem sindet og hjertet – det er dig der forvalter den. Du forvalter den.

 

Mary: Tak, tak

 

Adamus: Ja, og det handler ikke bare om at fornægte sindet eller at give hjertet højeste prioritet. Det handler om dig. Det handler om Jeg Er. Ja. Bare at tage nogle dybe indåndinger, ja, ja, ja, nogen gange kan du lide at tvivle lidt.

 

Mary: Jeg føler at det handler om at acceptere mig selv.

 

Adamus: Ja, elske dig selv. Ja. Ja. Går du lange ture?

 

Mary: Ikke så ofte.

 

Adamus: Aldrig. (Adamus klukker)

 

Mary: Vel…

 

Adamus: Jae… går du lange ture.

 

Mary: Ok, ja.

 

Adamus: Lange ture

 

Mary: Tak.

 

Adamus: Du har ét af de smukkeste områder i verden at gøre det i, men lange ture. Det får dig ud af hovedet. Faktisk. Jeg vil forklare det på en anden måde. Det ekspanderer sindet, og så begynder sindet og hjertet at danse sammen.

 

Mary: Så foden som gør ondt er blot en undskyldning for ikke at gå?

 

Adamus: Oh, ja. Absolut. Du har ikke tid, dit knæ smerter, og så videre… Nej, lange ture et super godt. Hvad gjorde Steve Jobs, vores gæst sidste uge (sidste måned) hvad gjorde han? Lange gåture hele tiden. Han sad ikke i en…

 

Linda: Han er død!

 

Adamus: (klukker) Han er oplyst. Han sad ikke i bestyrelseslokaler, med mindre han blev nødt til det. Han kunne tage bestyrelser fra 500 andre selskaber på lange ture i nabolaget, i skoven, i shopping centrene. Det var hans måde. Gåture. Gåture, det gør underværker. I særdeleshed i naturen.

 

To spørgsmål mere.

 

Linda: Godt. Jeg skal opsummere, for jeg har scannet gennem spørgsmålene…

Adamus: ja, ja.

 

Linda: … og der er en utrolig masse spørgsmål der drejer sig om kræft. Og særlig et – jeg vil læse dette.

 

Spørgsmål 10: Vi har faktisk ikke gjort nogle forbedringer i forbindelse med overlevelse af kræft, siden Nixon erklærede krig mod det i 1971. I nogle tilfælde har vi faktisk gået den modsatte vej. Vil du sige at dette er en af måderne vi har valgt, for at give os selv muligheder for opstigning og oplysthed? (i dette øjeblik bjæffer en lille hund i baglokalet, tilhørerne ler og klapper)

 

Adamus: Duh! (mener du det!)

 

Spørgsmål 10 (fortsætter): Eller, uden direkte at gøre forsøg på at kurere disse som har kræft, hvordan kan Shaumbra øge oddsene for disse med kræft, så de vågner i forhold til deres plan om at gøre det?

 

Linda: Og der er lige så mange spørgsmål om kræft fra Shaumbra som fra ikke-Shaumbra.

 

Adamus: Oh, godt, godt. Så On, (Garret) vil du svare? Du har helt klart erfaring omkring dette, og du har faktisk bedre indsigt end mig. Kræft. Hvorfor findes det her, hvilket formål har det og hvordan skal man forholde sig til det?

 

On: Vel, jeg tror hun har svaret på sit eget spørgsmål.

 

Adamus: Ja, så absolut. Er det ikke fint?

 

On: Og det er en oplevelse som kan være fuldstændig frigørende, frigørende fra nogle af ankrene, hvis man vælger det.

 

Adamus: Ja.

 

On: Så, det er ikke en god oplevelse, det er ikke en dårlig oplevelse. Det er en oplevelse om frigivelse.

 

Adamus: Og hvad er det værste?

 

On: At man dør.

 

Adamus: Man dør. Og, du ved, helt ærligt, det er lettere end at blive født, og du har gjort det mange gange, og denne identitet af jer råber ud og siger; ”Men jeg kan ikke dø! Vel, det gør du alligevel. Men at løbe fra døden er et anker. Når I accepterer, at I kommer til at dø, noget I har gjort om og om og om igen, kommer I endelig til pointet, som er; ”Geez!  Okay, men i mellemtiden, vil jeg bare leve.”

 

Så formålet med kræften, og energetisk, hvad er kræft?

 

On: Blot at være ude af balance.

 

Adamus: Ude af balance. Ja, og vil du gå så langt som at sige, at det for det meste repræsenterer en vrede eller had…

 

On: Ja.

 

Adamus: … ting som er ude af balance. Forskningen som lige nu bliver foretaget omkring kræft, tager ikke hensyn til de energetiske problemer. Den ser på de biologiske problemer – samspillet mellem celler og enzymer og kemikalier – men hvornår begynder de at se på det energetiske samspil.

 

Sæt en gang kræftceller sammen, aktiver dem, lad dem slås mod hinanden, for det er der de kommer fra – kampe, slagsmål, vrede.  Observer dem. Observer hvordan de indvirker på hinanden i deres kampe i det lille reagensglas. Mad dem så nogle vil blive stærke, nogle vil bliver svage, nogle vil forvandle sig, nogle vil prøve at lave de som har forvandlet sig om til kræft igen. Iagttag dynamikken gennem et mikroskop – energetisk, ikke biologisk. I vil komme til at finde svaret.

 

Så, spørgsmålet er, er bevidstheden klar til en kræft kur? Nej. Det er den faktisk ikke. Hvor mange år? Vil du givet et tip, On? Bare et gæt?

 

On: Vel, det er bare et gæt. Jeg kan lide tanken om, at når der er nok Shaumbra, nok mennesker som giver slip på frygt og vrede, så vil dette sprede sig som en løbeild til massebevidstheden.

 

Adamus: Ja. En god fremstilling. Og jeg vil sige at du har ret – om cirka 20 år vil kræft fortsat være fremherskende, men den behøver ikke at være forankret i det. Det kan ændre sig meget, meget hurtigt. Hvis man ser på trenden nu, om ca. 20 år, men dette kan ændre sig. Det kan ændre sig ved at Shaumbra forstår hvor kræft kommer fra, og forstår at man ikke bare kan sige at det er dårligt. Det tjener et formål. Det får en masse mennesker til at tænke over deres liv før de dør. I modsætning til slagsmål – slagsmål sker meget hurtigt – med kræft, de får tid til virkelig at tænke over meningen med livet. Så til en vis grad tjener det et bevidsthedsformål. Men når dette er sagt, findes der ikke bedre måder? Så absolut. Så absolut.

 

Og når det gælder Shaumbra som døjer med kræft, så er det almindeligvis energetiske gamle rester af vrede og had. Og det er meget enkelt – lad være med at tænke så meget på det – hvad kræves der for at hæve sig over kræft? (en siger, ”valg”, en anden ”vælg”) At elske jer selv. Valg, og elske jer selv. I kan træffe et valg, men hvis I ikke elsker jer selv, vil kræften fortsat være der.

 

Hver eneste af jer som er her, har for resten kræft. Hver eneste af jer, beklager. Hver eneste af jer har kræftceller i kroppen. De er potentialer, bliver måske ikke aktiveret, måske aldrig aktiveret. Det vil kun være en lille bitte procentdel af jer – men I kan ændre dette.

 

Disse celler er der. De er skygger af selvtvivl, had og vrede, og I kan enten lade dem komme op til overfladen, eller I kan forløse dem. Det er derfor vi skal tale om ankerpunkt, give slip på disse, ændre energien, mønstrene og dynamikken.

 

Så hvis I har kræft, elsk jer selv – og for resten, accepter det. Hold op med at kæmpe imod det. Det fandt du hurtigt ud af On. I kan på ingen måde vinde en krig mod kræft. I vil kæmpe mod noget som I selv har designet. Så, det som I kan gøre er – elsk jer selv gennem kræften. Elsk jer vej gennem den. Den vil forvandle al denne fastlåste energi, og det vil få hele kroppen til at skinne og I vil nyde livet alligevel.

 

Linda: Sidste spørgsmål?

 

Adamus: Ja, det sidste spørgsmål.

 

Linda: Okay. Dette har en sammenhæng med tidligere spørgsmål. Spørgsmålet er; ”Hvorfor i helvede lader jeg ikke mig selv finde en mand jeg kan elske og som vil elske mig?” (spørgsmål 4) Ok, dette er respons fra denne person på dit svar.

 

Adamus: Ja, ja. Hun elsker svaret, vil have en date med mig, og… Uh, fortsæt.

 

Linda: Fortsæt at grave

 

Adamus: Fortsæt at grave! Okay, fortsæt at grave!

 

Spørgsmål 11: Hvorfor blev mit spørgsmål latterliggjort? Det kom fra hjertet. Det giver mig faktisk en del ubehag, da spørgsmålet om eksem blev besvaret seriøst.

 

Adamus: Ja, javel. Men det var ikke meningen at fornærme dig, men man må være i stand til at le lidt af disse ting. Og, åh, lad os bare dykke lige ind i det, siden vi allerede er delvis inde i det.

 

For det første, det handler om at elske dig selv. Og du har sat et livsdesign op – det har I alle, på en eller anden måde – og det handler om at elske dig selv. Du finder ingen mand. Hvorfor? Fordi din sjæl er smart nok til at vide, at det er klæbrigt. Det er klæbrigt stof. At finde en anden vil komme til at distrahere dig. Det handler om at elske dig selv. Du kommer ikke til at finde nogen, før du kan elske dig selv. Det er en smuk plan.

 

Se – hvis du kan lide statistikker – se på statistikken over Shaumbra som er single, eller single uden børn, eller single med barn, det spiller ingen rolle. Hvorfor? Hvorfor? På grund af dårlig ånde? Nej. Fordi I ikke har så meget personlighed? Overhovedet ikke, du har en stor personlighed. Du designede det på den måde, så du kunne få tid til at blive forelsket i dig selv. Du behøver ikke en mand eller en kvinde eller nogen anden. Du har ikke brug for en hund eller en kat. Det handler om dig, og dit livsdesign som siger, ”Opdag dig selv”.

 

Så jeg vil spore dig tilbage; hvorfor er du så desperat efter en mand? Hvorfor? Det vil bare blive et andet liv, med en anden af disse mande oplevelser. Dette er Livstiden til at være med dig selv. Hvorfor ikke bruge den samme lidenskab, passion og den samme energi og invitere din sjæl ind i dit liv? I stedet for at dele seng med en stinkende gammel mand (latter), hvorfor deler du den ikke med din sjæl? I stedet for at tage en køretur med en mand og så måtte…

 

Linda: Kan man gøre begge dele? (en siger, ”Ja, man kan gøre begge dele”)

 

Adamus: Ja, det kan man. Godt spørgsmål. Men jeg kender dig fra Internettet. Du vil sætte manden først, og derefter oplysthed. Den syvårige med den hurtigste cykel – syvårig – det kommer ikke til at fungere. Du har allerede sat dit livsdesign op om at være sammen med dig. Det er dig som er manden! (latter)

 

Feliz Navidad! Glæd jer. Nyd livet!

 

Jeg Er den Jeg Er! Alt er godt i al skabelse. Elsk jer selv. Noél Amen. (tilhørerne klapper)

 

  

 

Dansk oversættelse af Ninna Tune - Shaumbra

 

 

 

 

 

Crimson Circle Materialet - SERIEN e2012

 

SHOUD 3 – Til de visionære – med Adamus, kanaliseret af Geoffrey Hoppe

 

Crimson Circle - 5. november 2011

 

www.crimsoncircle.com

 

 

Jeg Er den Jeg Er, og er stolt af at være Adamus. Velkommen til vores samling.

 

Der er meget at tale om i dag, mange smilende ansigter – I ved ikke hvad I har kastet jer ud i! (latter) – rigtig meget at tale om. Og Linda, uanset hvad, så afbryd mig når klokken bliver 4:50, afbryd mig der, for så et det slut.

 

Linda: Okay.

 

Adamus: For hvis ikke vi kan komme igennem det i løbet af den næste time, eller halvanden, burde vi ikke gøre det. Er det ikke rigtig Bonnie? (latter)

 

Bonnie: Jo.

 

Adamus: Jo, jo. Det handler om energien, ikke om ordene. Det handler om vores møde, ikke om den lange, tørre forelæsning. Nydeligt sværd (til Mary som har klædt sig ud)

 

Mary: Tak.

 

Adamus: Ja, tak til dig. (han tager hendes sværd)

 

Og John, uanset hvad, hvis Linda ikke afbryder mig ti minutter i 5, så sluk mikrofonen.

 

John: I orden.

 

Adamus: Bare luk af for den. (latter) Men ikke et eneste øjeblik før.

 

 

Sensualitet

 

Så dette er vores månedlige spirituelle samling. Og spørgsmålet jeg vil begynde med i dag er; hvordan er jeres sensualitet? Jeg kan godt lide dette (han leger med sværdet) Hvordan er jeres sensualitet?  Vi har brug for en mikrofon, kom.

 

Edith: Sex.

 

Adamus: Jeg sagde ikke sex, Edith!

 

Edith: Det ved jeg.

 

Adamus: Det er bare mellem os! Jeg sagde sensualitet! (latter)

 

Linda: (giver Edith et kram) Jeg beklager, tag det roligt.

 

Adamus: Sensualitet. Hvordan er jeres sensualitet?

 

Joshua: Den har været lav på det seneste.

 

Adamus: Været lav! Godt, godt. Tak for din ærlighed. Hvorfor? (stilhed) Du ved hvorfor.

 

Joshua: For det første – det er mit eget valg, men, mangel på opmærksomhed.

 

Adamus: Måske… måske – undskyld mig, Aandrah – måske du tænker lidt for meget? Det ødelægger en meget sensuel dag. Oh, værsgo (han svinger med sværdet, latter da han stopper og lader Linda komme forbi) Okay, tak. Tak.

 

Hvordan er det med jeres sensualitet? Nydeligt skærf – jeg elsker dette sværd! (latter) – nydeligt skærf. Hvordan er jeres sensualitet?

 

Joyce: Jeg vil sige at den er fin når det drejer sig om naturen. Resten er jeg ikke helt sikker på.

 

Adamus: Godt. Godt. Naturen – meget, meget sensuelt. Alle disse vibrationer, alle disse følelser, alle disse dyr derude, al energien i skoven. Åh, du får det igen om et øjeblik (han giver sværdet tilbage til Mary). Absolut.

 

Hvordan er jeres sensualitet?

 

Linda: Åhhhh…

 

Adamus: Åhhh… Ja.

 

Shaumbra 1 (kvinde): Virkelig fin.

 

Adamus: Virkelig… godt, godt, godt. Absolut. Og min bliver bedre og bedre nu med en lille smule at spise (han kigger på maden i baglokalet). Bryd jer ikke om mig, fortsæt blot jeres møde. Hvor er al chokoladen?

 

Linda: Du ved, dette er et sammenskudsgilde, og har I bemærke til at der næsten ikke er noget chokolade?

 

Adamus: Og ingen chokolade? Det er meget skuffende.

 

Linda: Ingen tager chokolade med. Jeg ved ikke hvorfor.

 

Adamus: Ja, godt. Vel, vi vil blot tage noget med til senere. (han tager en tallerken fyldt med bagels)

 

Jeg spurgte jer om jeres sensualitet… bare i tilfælde af at vi bliver sultne (henviser til et helt fadfuld). Jeg bliver sulten! Vi har ikke mad på den anden side. (latter) Jeg må tage hertil for at få mig et godt måltid. Tak Linda. Hold fingrene fra fadet.

 

Linda: Ikke noget problem.

 

Adamus: (han tager en bid) Mmmm Mmmm. (latter) Til alle jer som lytter med Online, vi tager en kaffepause. (latter) Sandra…

 

Linda: Og du taler med mad i munden.

 

Adamus: …Skov Feen… Jeg er ligeglad. Det er ikke min mund! (latter) Det er ham som ser dum ud, ikke jeg! (Adamus refererer til Cauldre)

 

Linda: Smask med læberne så ved jeg at det ikke er Geoff. (latter)

 

Adamus: Og til Skov Feen, kan jeg få kaffe med fløde, tak? Tak. Så… jeg kommanderer energier til at tjene mig, og det burde I også gøre.

 

Jeg spørger om jeres sensuelle natur lige nu – hvordan står det til med jeres sensuelle natur? – for mange gange undertrykker I den. I holder den nede. I tror, at I enten ikke fortjener den, eller I tror den kommer til at holde jer fast her på planeten. Men det gør den ikke. Det gør den ikke. Den allerstørste glæde de Opstegne Mestre havde lige før de steg op, var at opdage at de være meget sensuelle.

 

På denne planet kan I gøre ting – lige nøjagtig her – som I ikke kan gøre andre steder. I kan spise et fad med bagels. Jeg kan garantere at der ikke findes bagels nogen andre steder i universet. Bare her.

 

Edith: Virkelig!

 

Adamus: Ja, virkelig. absolut. (Sandra bringer ham kaffen). Tak for det. tak. Du er en fin Skovfe.

 

Der findes intet sted som Jorden hvor man kan drikke kaffe mens man sender webcast som her. Intet sted hvor man kan smile og le og gnide kinden mod andre menneskers kind (han gnider kinden mod Lindas kind) eller sådanne ting. Der er en tendens til at undertrykke den sensuelle natur.

 

Engle er i deres natur meget, meget sensuelle. De elsker lyd og farver. De elsker kunst. De elsker alt som giver sensuel oplevelse. Og jeg taler ikke blot om seksuel oplevelse, endskønt dette også er noget meget unikt for denne planet. Hvordan man kommer sammen i en smuk fysisk, spirituel, energetisk forening? Enten med jer selv, en partner – det spiller ingen rolle.

 

Så når vi nu begynder i dag, spørger jeg; hvordan står det til med jeres sensualitet? For det vil helt absolut påvirke jeres energiniveau. Det vil det virkelig. Når I undertrykker sensualiteten, når I lukker af for sanserne – de fysiske og spirituelle sanser – så lukker I af for energistrømmen. Hvis I er i en mental tilstand – tænker og processer meget – bliver I virkelig trætte, for I begrænser det naturlige flow. I udstråler ikke til Feltet for alle energier, at I ønsker mere. I bliver meget indfanget heroppe (peger på hovedet), jeres krop bliver træg, sindet har en tendens til at overtænke. I har alle haft denne oplevelse – ”Hvad er der galt med mig” – I analyserer, går ind og prøver at regne ud – ”Hvad er galt? Hvad er galt? Hvad er galt”?

 

Vel, det som er galt, er at I ikke tillader jer selv at være et sensuelt væsen, med hver eneste sans I har, så ophængt af livet, at I er lige glad med om I bliver fortabt – men det gør I ikke. Det gør I ikke. Så fordybet i jer selv, så fordybet i Jeg Er, at I faktisk ikke bekymrer jer om hvor I går eller hvad der sker, for I er på en meget sensuel rejse inde i jeres selv, og derfor også i forhold til andre.

 

Der er så definitivt en modstand mod at fordybe jer i jer selv. Det er som om; ”Vel, det lyder selvisk.” Det lyder som om I burde gøre alt for alle andre. Så absolut ikke, og det skal vi tale om på mange forskellige måder i dag.

 

At tillade jer at være meget inde i jer, så vildt og vanvittig forelsket i jer selv – det er det som ændrer denne planet. Det er faktisk det som giver jer glæde i oplevelsen på denne planet. Så absolut.

 

 

Hvorfor er I her?

 

Så, næste spørgsmål. Vær klar med mikrofonen.

 

Linda: Javel.

 

Adamus: Næste spørgsmål. Ah, vi vil tage vores nyankommere her. Vi har en hel række heroppe, alle er opstillet for mig! Ahhhh, ja! Smukke damer, som alle er her for første gang. Der er et kamera derovre, og et her, i tilfældet af at I prøver at stikke af (latter), så alle over hele verden kan se jer. Så hvorfor er I her? Vi går lige gennem række her. Hvorfor er I her? Mikrofon, og hvis I vil være venlig at rejse jer op.

 

Vili: Vel, som det tidligere er sagt, så er der en tid for alt, og jeg har altid haft lyst til at komme hertil. Og det er min første gang, og det er igen tid for første gang for mig. Jeg begynder på nye oplevelser og…

 

Adamus: Ja, Jeg mener, hvorfor er du her på Jorden. Ikke her i dag! (latter) Jeg mener…

 

Vili: Åh, sådan!

 

Adamus: Jeg stiller et bredt spørgsmål. Jeg… et lille øjeblik. Jeg… (latter da han henvender sig til kameraet) Vi prøver igen. Klip sidste del.

 

Vili: Lad os begynde på ny.

 

Adamus: Lad os begynde på ny. Min kære – åh, hvis jeg kan bryde ind et lille øjeblik… han giver Linda mikrofonen) – min kære (han kysser hendes hånd). Hvorfor er du her.

 

Vili: For at have det sjovt., en masse.

 

Adamus: Strålende, strålende – for at have det sjovt. Er du klar over at for fem år siden så kunne du og mange andre ikke sige dette?

 

Vili: Nej, overhovedet ikke.

 

Adamus: I kunne ikke have sagt – ”Jeg er her for at have det sjovt.” Godt. Og der var ikke noget ”men” omkring det. Intet ”men”. Her for at have det sjovt. Tak til dig.

 

Vili: Tak

 

Adamus: Så…

 

Linda: Næste.

 

Adamus: Hvorfor er du her? Her til dette møde, men også i denne livstid?

 

Pilar: Jeg er din største fan.

 

Adamus: Oh, min største fan. Dette… (henvendt til Linda) Har du nogen Adamus Præmier i dag? (latter)

 

Linda: Jada!

 

Adamus: Det er faktisk så enkelt, men I gør det så svært.

 

Pilar: Jeg har været forelsket i dig…

 

Adamus: Så de rigtig ord…

 

Pilar: Jeg har været forelsket i dig i flere hundrede år: (tilhørerne responderer ”Åh…!” og klapper) Men det ved du.

 

Adamus: Det gør jeg. Det gør jeg. Åh! Godt, vi kan vel afslutte mødet nu! (Adamus ler og tilhørerne ler)

 

Pilar: Lad os finde et roligt sted!

 

Adamus: Vi har en flaske tequila… (latter) Men bortset fra mig, hvorfor er du her?

 

Pilar: Vel, jeg nyder virkelig livet. Det har altid været en stor glæde at være her. Og jeg tror at vi på mange måder er privilegerede, for, vel, der er en masse engle som venter på os, for at puffe os herfra, ikke sandt?

 

Adamus: Ja. Ja.

 

Pilar: Så det er et privilegium.

 

Adamus: Et privilegium. Godt.

 

Pilar: Og vi nyder det.

 

Adamus: Ja.

 

Pilar: Og vi kommer selvfølgelig hertil for at stige op, disse mærkelige ting. Alle vil hertil.

 

Adamus: Meget mærkeligt!

 

Pilar: Og de undrer sig over på den anden side. De bliver nødt til at komme her til Jorden for at gøre det.

 

Adamus: Ja.

 

Pilar: Ja, det også.

 

Adamus: Ja. Det var meget mærkeligt da vi for nylig talte om opstigning til en gruppe. Vi spurgte gruppen; ”Hvad er opstigning?” De kunne ikke svare på det. Og vi sagde; ”Hvor meget vil I det?” Vel, de ville det helt bestemt. Men vi sagde; ”Hvad er det som holder jer tilbage?” Og det vidste de ikke. Så der var hele dette opstigning dilemma. Vi vil tale om det en anden dag. Men det er der så absolut. Så du er her for at nyde det.

 

Pilar: Ja.

 

Adamus: Nyder du det så?

 

Pilar: Så absolut, hver evig eneste dag.

 

Adamus: Fint. Hver eneste… fantastisk. Fint. Tak.

 

Og I ved, når vi går rundt omkring i rummet med mikrofonen, så kalder vi makyo for makyo. (en eller anden siger ”aha”) Aha!

 

Pilar: Nej, dette var ikke makyo.

 

Adamus: Nej, nej, nej. Det føltes rigtig godt, rigtig godt. Jeg advarer bare andre. (latter) Næste. Min kære, hvorfor er du her?

 

Kata: Jeg formoder det er glæden ved rollen, men jeg vil føje noget til dette; på grund af min kærlighedshistorie.

 

Adamus: Din kærlighedshistorie.

 

Kata: Ja.

 

Adamus: Med?

 

Kata: Mig selv

 

Adamus: Ah!

 

Kata: Mine børn

 

Adamus: Ah!

 

Kata: Livet

 

Adamus: Ja

 

Kata: At åben op for denne kærlighed mere og mere, i mig, og ja, alle andre steder.

 

Adamus: Fint. Udmærket

 

Kata. Tak

 

Adamus: Kærlighed. Og jeg elsker bare hvordan du sætter dig selv først, for, åh, vi har ikke brug for at gå i detaljer, men hvis man ikke kan elske sig selv, så kan man faktisk heller ikke elske andre.

 

 

Om kærlighed

 

I ved, der er noget ved kærlighed – jeg talte om det for nylig i Frankrig, og det var meget fantastisk – der er noget ved kærlighed, noget meget interessant. Der fandtes ingen kærlighed sådan som I kender det. Der fandtes ingen kærlighed i den Første Cirkel, Alt Som Er, Gud. Gud kendte ikke til kærlighed i de tidligste dage. Der var ingen, faktisk, virkelig ingen kærlighed blandt englene da I var i jeres englefamilier. Der fandtes ting som medfølelse og indbyrdes forhold, men der fandtes ikke kærlighed noget sted i skabelsen før I kom til Jorden og opdagede den, før I opdagede kærligheden her på Jorden. Utroligt.

 

I har lært at Gud altid har elsket jer. Gud vidste ikke hvad kærlighed var, før I opdagede hvad kærlighed var. Og i det øjeblik I følte dette som kaldes kærlighed og I reflekterede det eller udstrålede det tilbage til Ånden, så blev Ånden forelsket. Ånden reflekterede det tilbage til jer, og nu har I denne vidunderlige kærlighedsaffære som finder sted. Af og til glemmer I det, men sådan er det - kærligheden fra jer til Ånden, og fra Ånden tilbage til jer. Men den blev skabt her på denne planet.

 

Det er en af de ting som gør Jorden så fantastisk. Det blev ikke skabt på Plejaderne eller Arcturus, eller i jeres spirituelle familier eller andre steder, kære venner. Den blev skabt her. og nu bliver den udstrålet, delt på alle niveauer, i de Nære Jordriger, med andre dimensioner og til og med andre planeter.

 

I undrer jer over hvorfor de er så interesserede i det som foregår her? Hvorfor de projicerer eller sender sig selv hertil, af og til prøver at flyve hertil i små rumskibe – og det fungerer ikke særligt godt? Det er fordi de er nysgerrige efter at kende dette som kaldes kærlighed. De ved at det kom herfra, og nu vil de også have det.

 

De kommer til at lære. De kommer til at lære det. De kommer til at lære det af jer, og de kommer til at lære det selv. Men ja, min kære Kata, ah, kærlighed er fantastisk. Det er noget fantastisk som I kan bliver meget ophængt i, meget såret af, været så fordybet i.

 

Men stort set er der meget få mennesker som ved hvordan det er at elske sig selv. De tolererer sig selv. De har et vanskeligt forhold til sig selv, og de leder fortsat efter kærlighed, og skaber fortsat kærlighed sammen med andre mennesker. Men ved I hvad der kommer til at ske på denne planet… jeg tager et sidespring, jeg elsker at tage sidespring. Det som kommer til at ske på denne planet er, denne planet har skabt kærlighed, delt kærlighed, og være forelsket. Men det næste som sker på denne planet, og som aldrig er sket i hele skabelsen, er at de første væsener som kom hertil begynder at elske sig selv. Det er det næste. Det er den næste evolution. Det er den næste spiral som… (han kigger sig om efter en tusch at skrive med)

 

Linda: Oh, du godeste, ingen tusch? Åh!

 

Adamus: Vi må forestille os…

 

Linda: Nej, nej. Den kommer. Den er på vej. Løb Forrest, løb! (Larry kommer med en tusch)

 

Adamus: Det er ikke for at jeg kræver så meget. En enkel kop kaffe og en tusch er alt der behøves for at gøre mig lykkelig! Så man kan sige at jeres oplevelser har været som en stor spiral som fortsætter med at ekspandere, fortsætter at opleve og dele alt dette.

 

Men på et vist punkt i opvågningen I gennemgår, sker der noget sjovt. Spiralen vender tilbage og går ind i sig selv – og derefter må I skabe et hologram, vi kan ikke tegne det her på tavlen – men I går på en måde gennem en dør, en dør ind i jeres selv. Og I kommer aldrig til at være alene derinde, for I har fundet jer selv, men I kommer til at få en intim forståelse af alt og alle andre, når I forelsker jer i jer selv.

 

Det er noget af det sværeste at gøre, det er det helt bestemt, noget af det sværeste, og jeg ser på jer alle, og I har haft oplevelsen af, eller går gennem oplevelsen med at elske jer selv. Åh, temmelig udfordrende, til tider meget vanskeligt. Og så begynder I at forsøge at finde ud af det – ”Vel, hvordan elsker jeg mig selv?” Uhhhh, I har netop tabt. Gå tilbage, tag jer en lur, og kom tilbage senere. (Adamus klukker)

 

Hvorfor er I her?

 

Godt. Så spørgsmålet; ”Hvorfor er I her?” er et stort spørgsmål. Det er faktisk ikke så vanskeligt. Vi vil gå ind på det i dag. Faktisk er det ganske enkelt, og mens I virkelig begynder at føle ind i det, så begynder det at blive mere kompliceret. Men grunden til at I er her, er kærlighed.

 

Kærlighed til denne planet, fuldkommen kærlighed til denne planet. Og jeg ved at mange af jer har klaget over det op gennem årene, og jeg har fået mere end min del af klagerne… det var sjovt!

 

Linda: Ha, ha, ha., ha, ha

 

Adamus: …mere end min del af klagerne når det drejer sig om dette. (en eller anden ler højlydt) Tak! Men det som faktisk er sjovt, er, at når I tager herfra, specielt når I befinder jer i disse øjeblikke her, de sidste dage eller uger af jeres livstid, begynder I pludselig at huske alle de ting som gør dette liv så fantastisk, kærligheden ved at være her, og derefter, pokkers også, uanset om I har aflagt et løfte om ikke at komme tilbage her igen, så lige med et, er I tilbage – fordi I elsker det. fordi I elsker det.

 

Spørgsmålet ”Hvorfor er du her?” er et stort spørgsmål. Jeg vil sige, at en af mine største udfordringer i forhold til at arbejde med jer, er at få jer til at forstå hvem I i virkeligheden er, få jer til at forstå hvorfor I er her, hvad I laver her.

 

Men vi har stort set overstået nogle af de gamle faser, såsom, ”I er her på grund af dårlig karma. I er her fordi I lavede noget forkert eller sådan noget i fortiden og nu bliver I nød til at gøre det godt igen. ”Gud ske tak for at vi er kommet over denne hindring. Ingen er her – ingen, enten I befinder jer her i salen, lytter med, eller hvor I end befinder jer – er her på grund af karma, med mindre I tror på karma.

 

Rigtig mange af jer har følt at I har været her for at tage jer af andre. Andre. Dette er en virkelig dårlig grund til at være her, for på en eller anden måde kommer de til at lave rod i det for jer. (latter) Det gør de. Vel, lad mig formulere det, Cauldre løfter pegefingeren mod mig. Før eller senere kommer de til at skuffe jer. Hvis I har en agenda om at I må være her på grund af andre, så kommer de før eller senere til at skuffe jer. Og det må de. For det første må de det, for én gang for alle at sætte jer fri, og sætte sig selv fri til deres egen suverænitet.

 

Så, mange af jer slås fortsat med dette ”Jeg må være her på grund af alle andre,” Nogle af jer – jeg skal komme ind på det lidt senere – men de fleste af jer har fortsat lidt… forhåbentlig kommer vi gennem dette i dag. I er her i jeres gamle rolle, en rolle som Tobias talte om for flere år siden, og I kan ikke klare at ryste den af jer. I kan ikke helt ryste det af jer, fordi I faktisk ikke helt har fattet det, lagt jeres arme om det, eller følt ind til hvorfor I virkelig, virkelig er her. Så I holder fast ved en gammel forestilling om at I er energiholdere – energiholdere – for det har I været temmelig længe.

 

Der findes faktisk grupper som bor inde i bjergene eller under jorden, eller et eller andet sted i de dybe skove – hemmelige grupper. De har holdt ud i dusinvis på dusinvis af århundreder, og de holder energien for denne planet. De chanter. De beder. De nægter sig selv de fleste menneskelige glæder – dette er så absolut ikke sensuelle mennesker – og mange af dem findes stadig i religiøse ordener, selvom de faktisk ikke helt forstår. De tror de er der på grund af religionen, men de er der faktisk som energiholdere. I finder dem over hele Jerusalem. I finder dem i moskeer og templer, i indfødte samfund over hele verden.

 

De gør dette fra generation til generation. De inkarnerer tilbage til disse grupper af energiholdere som længe tjente et fantastisk formål. I var i lang tid nogle af disse energiholdere. Temmelig længe. Faktisk liv efter liv.

 

Men hvad er det de holder? Hvad holder de? Vi rejste til Ægypten for nogle år siden og Tobias talte om energier som fortsat befandt sig i stenene i templerne, som fortsat var begravet i jorden, som fortsat var i mange mennesker som gik rundt i fysisk form. Og han sagde; ”Disse energiholdere har været her i tusindvis af år.” Ingen har stillet spørgsmålet; ”Hvad holder de? Hvorfor? Hvorfor?”

 

Vel, nogen ville sige; ”De holder en energi for fred.” Vel, I rodede det sammen, for der er ingen fred her. (Adamus ler af sin egen joke)

 

Linda: Ha, ha, ha, ha, ha ha. Du får en Adamus Præmie! Jeps.

 

Adamus: Ja, jeg ler af min egen joke!!

 

Linda: Det var meget morsomt! Ha, ha, ha. (hun giver ham en præmie)

 

Adamus: Min første præmie! Tak! Tak. Kan du sætte den på mig mens jeg fortsætter at tale?

 

Linda: Med fornøjelse.

 

Adamus: Men holdere for hvad?  Holdere for hvad? Og nogle af jer er fortsat i denne form for hypnose, denne form for overlejring. Vi har på det seneste haft nogle meget interessante samtaler med grupper som fortsat tror at de er her for at holde energien for naturen. Jeg tror ikke på det. Naturen klarer sig helt fint.

 

Linda: Sådan.

 

Adamus: Tak. waw. Smart.

 

Og I befinder jer stadig i denne rolle, og som jeg sagde; det er til tider vanskeligt. Min store udfordring er at få jer til at indse hvad I virkelig er her for, hvorfor I er her.

 

For sensuelle, spirituelle pirater som jer er energiholdning for resten meget kedelig og ikke så meget efterstræbt. Det interessante er, at mange af jer også har vanskeligheder med at fralægge jer denne rolle, for I tror at hvis I ikke gør det, så vil verden kollapse. Den kan kollapse hvad enten I gør det eller ej, men det som er vigtigt, er at der findes andre – som måske ikke har haft lige så mange oplevelser her på Jorden – som nu vil tjene på en eller anden måde. De går ind i disse roller. Så I forhindrer dem på en måde i at være de næste energiholdere.

 

Jorden vil til en vis grad altid have behov for energiholdere – ”energibalancerere” er måske et bedre ord – når bevidstheden tager denne form for hop, når bevidstheden virkelig bevæger sig og ekspanderer, for lige nu er der en dynamik som ønsker at der er noget/nogen som opretholder en balance eller et reference punkt. Men derefter, på et vist tidspunkt, ændrer dette sig også, og den næste nye gruppe kommer ind for at holde balancen.

 

Men holde på grund af hvad? Vel, holde for at hindre fremdriften i at løbe fuldstændig løbsk. At holde, for det meste – når det drejer sig om disse indfødte, de som har gjort dette i tusindvis af år – holde det til tiden er den rette, til den rigtige gruppe kommer. Holde til bevidstheden på vores Jord er sådan at en gruppe mennesker kan blive suveræne væsener. Mestre, oplyste, og alligevel være i den fysiske krop. De holder den indtil en tid hvor der er nok masse eller nok antal af disse mennesker som virkelig har udviklet kærlighed og medfølelse for sig selv, og er sande nye Standarder for denne planet. Det er derfor de holder.

 

Og det er jer. Og det er det I ikke forstår, og det er derfor jeg af og til må dunke mig selv i hovedet og sige; ”Hvorfor forstår de det ikke?” Og jeg har spurgt mig selv om dette mange, mane gange.

 

Vel, der er mange grunde. Én af dem er, at I fortsat er fanget ind i denne energiholder rolle, og energiholdere er ikke i stand til at se hvem de er, hvis de fortsat spiller på den scene.

 

Der er mange grunde til at I bare ikke kan tro på det. I kan ikke fatte det. I siger; ”Hvorfor mig? Lille bitte mig? Hvis jeg var så god, hvis jeg var dette højt udviklede væsen som Adamus taler om, så kunne jeg knipse med fingrene, og så ville der dukke en kop kaffe op.” Forstå I? Og derefter måler I jer selv ud fra nogle mærkelige standarder, for disse ting er faktisk overhovedet ikke vigtige.

 

Men I siger; ”Hvis jeg var så oplyst, så kunne jeg…” (Linda gisper da Adamus truer med at tømme sin kaffe over Garret) Jeg havde ikke vovet det. (Adamus klukker og tilhørerne ler)

 

Garret: Jo det havde du!

 

Adamus: Det havde jeg ikke.

 

Garret: Jo det havde du!

 

Adamus: I siger, ”Hvis jeg var så oplyst, så ville jeg vide lige nøjagtig hvordan aktiemarkedet ville blive i morgen.”  Faktisk ville en oplyst person ikke kere sig om hvordan det går med aktiemarkedet.  En oplyst person kerer sig faktisk ikke om at læse andres tanker, for 95 % af tankerne er bare vrøvl. En oplyst person kerer sig faktisk ikke, men glæder sig blot fuldstændig over at være i Nu-øjeblikket.

 

Så en af de ting jeg gerne vil gøre i løbet af vores samtale i dag, er at gå udover denne gamle energiholder rolle. I er ikke her for at holde energien for delfinerne. Nej, det er I ikke – eller hvalerne eller egernet, slanger eller noget andet. Det er I faktisk ikke. Der er andre som vil gøre dette. I er ikke her for at holde energien for planeten, for at Yeshua skal komme tilbage, for han kommer ikke tilbage. Han så hvad der skete, og sagde; ”Jeg har ikke brug for at komme tilbage.”

 

I er ikke her for at holde Gaias energi. Hun tager af sted, hun vil at I skal tage ansvar for miljøet, noget som omfatter jeres krop, som omfatter jeres fysiske omgivelser, men hun tager af sted. Hun har ikke behov for energiholdere. Hun har behov for energipuffere som kan få hende herfra, for der er for mange energiholder som prøver holde hende her! Hun har brug for nogle som vil puffe hende ud af døren, så menneskene én gang for alle kan tage ansvar for denne planet.

 

Så lad os tage en dyb indånding…

 

Måske vil I ved slutningen af dagen i dag komme til at se lidt anderledes på jer selv. Se lidt af den i faktisk er, og sådan som jeg ser jer. Og I kommer måske til at føle jer lidt ubehagelig til mode, fordi det er så storstilet, men hvorfor ikke? Der er så storslået, men det er det I er. Det er så umådelig fantastisk, det er det. Ved slutningen af dagen vil I forhåbentlig tage en dyb indånding og holde op med at tvivle på jer selv, og holde op med at undre jer over hvorfor I faktisk er her. Ja, for glæden, for kærligheden, men der er også noget meget, meget storslået.

 

Hvorfor kom I her?

 

I er for resten ikke her på grund af jeres spirituelle familier længere. Dette er en sej én, eller det burde den være. Ved I, rigtig mange af jer kom til denne planet på grund af jeres spirituelle familier i englerigerne. I kom hertil for at lære noget som slutteligt ville sætte dem fri. Alt i Kosmos var på en måde nået til en form for et stort stop, et stort… det var som et bassin af mudder. Det var på en måde blevet fortættet og kunne ikke røre sig længere, og I kom hertil for at lære hvad der var sket.

 

I kom hertil for at gennemgå en række liv, på en måde genopleve nogle af hændelserne. De var ikke i fysisk form, men fysisk form gav jer en helt anden forståelse. Og ved I hvad? I kom hertil på grund af jeres spirituelle familier – meget modigt, temmelig serviceorienteret, det var meget nobelt at gøre dette. Det arbejde I har gjort har befriet energien i skabelsen og jeres spirituelle familier. Det er derfor at der nu er så mange som venter på at kunne komme til denne planet eller den Nye Jord. De er frie. De bevæger sig igen. I har udført jeres job. (Adamus klukker) Wow! Så hvad nu? Arbejdsløse engle. (latter, og en eller anden siger, ”arbejdsledighedstryg”) Ja. Ja.

 

Absolut, og dette er en sej én, for det var faktisk en af hovedårsagerne til at I kom hertil. I dedikerede jer selv til dette, og da det er gjort, så føler I på en måde, ”Vel, hvad så nu? Hvad gør jeg?”

 

Dette er på et meget dybt niveau. Jeres sind vil muligvis ikke være klar over det, men I gør. Så der sker mærkelige ting – drømme om at hverve sig til militæret igen, gå ind i en serviceorganisation, vandre formålsløst rundt for at finde nogen som har brug for jeres hjælp, og det har de ikke. I ved, det er på en måde en eftervirkning af det arbejde I har gjort.

 

Så I siger, ”hvor blev den store fejring af? Hvad blev der af denne store fejring af det arbejde jeg har gjort? Min spirituelle familie er fri nu”. De vil fejre senere, men lige nu lader de jer være i fred. De ved hvad I har gjort, men lige nu vil de giver jer tid til jer selv.

 

Det har været en rejse. Der har været en masse kampe, der har været en masse prøvelser og modgang ved at gøre dette, og de ved nu at I bare har brug for tid til jer selv, med jer selv.

 

Lad os tage en dyb indånding…

 

I er en speciel gruppe, og dette siger jeg ikke til andre grupper - med mindre de betaler mig godt... (latter) Jeg siger det ikke til andre grupper, og I ved jeg ville fortælle jer, at I er fuldstændig fulde af makyo hvis jeg havde følt det. Jeg havde været den første. Jeg havde med glæde sagt det til jer, med mere end glæde. Jeg ser efter anledninger! (latter) Jeg leder efter dem!

 

I er her for noget meget specielt, foruden at have glæde og et kærlighedsfuldt liv og ja, for pokker – hvorfor ikke?  I har givet en masse liv til temmelig vanskelig tjeneste. Hvorfor ikke bare nyde det fuldstændig? Vel, vi kunne have lavet en liste med hvorfor ikke, men jeg spørger retorisk. Hvorfor ikke?! Hvorfor ikke?

 

I er en temmelig speciel gruppe, og enten det bliver i dag eller i morgen eller måske næste år, så håber jeg I forstår at – hvor specielle I er. Jeg bad kære Linda om at – jeg vil bede hende om at – læse et citat, og jeg vil bede jer om at føle ind i det. Og læs det langsomt og dramatisk og sensuelt. Hvorfor ikke? Så gå i gang.

 

Linda: (læser med en slags dyb, sensuel stemme): ”Dette er til de skøre, udskuddene, oprørerne, ballademagerne, de runde nagler i de firkantede huller, de som ser anderledes på tingene. De er ikke begejstrede for regler, og de har ingen respekt for status quo.” Er det ok? ”I kan citere dem, være uenige med dem, glorificere dem eller bagvaske dem. Det eneste I ikke kan gøre er at ignorere dem, for de forandrer ting. De skubber den menneskelige race fremad. Og selv om mange ser på dem som de skøre, så ser vi genier. For mennesker som er skøre nok til at tro at de kan forandre verden, er de som gør det.”

 

Adamus: Ja, absolut. Smukt. Så passende for jer, for Shaumbra. (lidt klapsalver) De skøre som tror at de kan forandre verden – ikke bare for forandringens skyld – men fordi de ved at verden beder om forandring. Verden sagde; ”Vi er klar”. Så I trådte frem og sagde; ”Og det kan forandres. Det kan det helt bestemt, og derfor bliver det sådan.”

 

 

Dagens gæst

 

Det var smukt. Det var faktisk skrevet til jer. Det var tilpasset jer. Hvem skrev det? (nogen siger ”Steve Jobs”) Steve Jobs. Ja, nemlig.

 

Vel, Steve Jobs er ikke nogen helgen.

 

Linda: Vil du have at jeg skal læse som Steve Jobs nu?

 

Adamus: Undskyld?

 

Linda: Skal jeg læse det sådan som Steve Jobs ville have gjort nu?

 

Adamus: Nej, nej, nej. Steve Jobs var ingen helgen. Han var overhovedet ingen helgen. For de som ikke ved det – Steve Jobs, medskaberen, medgrundlæggeren af Apple. Steve Jobs forandrede verden. Åh, han er en interessant, interessant figur, ja, så interessant at selv om jeg ikke er tilhænger af at dele scenen med andre væsener – i modsætning til Tobias som altid havde gæster, jeg kan godt lide at have den for mig selv – har jeg bedt Hr. Jobs om at være sammen med os i dag. (tilhørerne reagerer med ”Ah”) Og han sagde ja med det samme, uden at tøve.

 

Så lad os tage en dyb indånding…

 

Han er her allerede, og han lover ikke at kalde nogen af jer idioter… (latter) men han sagde at jeg kunne gøre det. (Adamus klukker)

 

Lad os inviterer Steve Jobs ind. Ja, dette er på en måde historisk, for almindeligvis gør jeg ikke sådan noget, og jeg har ikke tænkt at gøre det til en vane. Men som det blev sagt tidligere i dag, så var han på en måde Shaumbra, på en måde forbundet med energierne. Lige nu smiler han. Hvis I vil, kan I lukke øjnene og sanse ham, eller holde dem åbne, men han vandrer rundt i lokalet. Lige nu har han ikke tænkt sig at tage til nogen Blomsterbro, eller noget som helst andet sted. Han har det stadig alt for sjovt med at være her.  Alt for mange projekter, for mange ting han vil gøre, og alt for mange forbindelser.

 

Det er sagt at Steve var buddhist. Jeg tror man kunne sige, det var han. Han ryster på hovedet lige nu, og siger; ”Var og var ikke, jeg kerede mig faktisk ikke om det i det hele taget,” men passede ind på en måde. Han kunne lide at identificere sig med det.

 

For ham handlede buddhismen ikke så meget om den spirituelle rejse. For ham var det en måde at håndtere sin energi på, gennem meditation, diæt, disciplin, fornægtelse. De gav nogle tydelige indsigter i enkelthed, og det var sandsynligvis det han bedst kunne lide ved det – elegance og enkelthed, Zen i livet, det smukke, enkle elegancen. Så han forbandt sig på den måde med det.

 

Men som I ved, så havde Steve også lidt af et temperament. Faktisk så var temperamentet til dels dette, at han ikke ville lade sig nøje. Han ville altid have det bedste ud af sig selv og de som arbejdede rundt om ham, men til tider førte det til vrede. Så buddhismen var et sted hvor han kunne få balance og centrering tilbage.

 

Da han for nylig gik over, sagde han de enkle ord som mange af jer har læst; ”Oh wow! Oh wow!” Det var næsten som en spirituel orgasme, for det var det næsten. Hvad sagde han ”oh wow” til? (en person siger ”os”, en anden siger, ”livet”, en anden siger ”sig selv”) Sig selv. Fint. Du får en Adamus Præmier for det. Sig selv! Han mødte sig selv – dette selv som var så tæt på, så, tæt, så tæt, på grund af den form for indre arbejde han havde gjort. Det var lige der. Så da han gik over mødte han øjeblikkelig sig selv. ”Oh wow!” Det var fantastisk.

 

De fleste mennesker har ikke sådanne øjeblikke når de går over. De må på en måde gå gennem den store, lange tunnel, og de ser på deres anger, og deres bedstemor som stadig skælder ud på dem og disse ting. Men jeg må sige, mine kære venner, når I går over, vil I også komme til at have dette ”oh wow”. I kommer til at indse – men måske behøver I end ikke at gå over for at det sker – I kommer til at indse at dette ”Dig” er lige her, lige akkurat nu. Ikke et sted langt væk, men det er, oh wow, lige her.

 

Det var dette ”oh wow” fra Steve. ”Jeg er lige her”. Og i dette Jeg Er, dette oh wow som han opdagede, forstod han at det som havde adskilt ham fra det, var så tyndt at han blot kunne have – shoosh! – blæst på det, og det ville blive væltet. Der var et meget tyndt slør mellem det menneskelige aspekt og hans Jeg Er-hed. Så tyndt, så tyndt.

 

Og så lo han meget, han lo rigtig meget, lo højt – men hans krop var død, så der var ingen som så det – man han lo højt og sagde; ”Ved I, hvis jeg bare havde taget denne indånding, og hvis jeg bare havde slappet af et øjeblik, ville jeg have indset, at dette ”oh wow” befandt sig her lige nu. Men jeg studerede for meget, og jeg prøvede at udvikle mekanismer og systemer for min egen levende opstigning, og det fungerede ikke. Jeg havde det sjovt på andre måder, men ville det ikke have været fantastisk, siger Steve nu, ”ville det ikke have været fantastisk, hvis jeg blot kunne have lavet dette ”oh wow” lang tid før jeg måtte stå ansigt til ansigt med den fysiske afgang? Oh wow i Nu-øjeblikket?

 

Så jeg inviterer Hr. Jobs ind her i dag, og han er fascineret over det I gør. Han ved hvad I gør, for vi har talt sammen, og han kan sanse det lige nu. Han har enorm beundring for det pionerarbejde I gør. Han siger nogle få ord som jeg ikke vil at Cauldre skal kanalisere direkte, men jeg vil tale for ham.

 

 

Steves bidrag

 

Han siger nogle få ord. For det første; ”Tillad jer at forstå hvad I laver. Hold op med at fornægte hvem I er, for I kommer bare til at smide nogle værdifulde år ud væk – værdifulde år for jer, men også værdifulde år for denne planet. Hold op med at fornægte hvem I er. Lad jeres storhed være synlig. Hvis I så må gå op på taget af en bygning og skrige det ud over storbyen, så lad den være synlig. Og hvis I må låse jer inde i et rum og føle jeres storhed, så gør det. I tjener ikke andre ved at fornægte jeres storhed. Det er en dårlig leg. Det er virkelig en dårlig leg! Det er en ubrugelig leg. Det er, åh, det er dumt – ja, okay, og det er det Steve siger – ”I er idioter hvis I leger den leg.” (latter) ”I er idioter”, siger han. Okay, så… jeg er meget roligere end du er, Steve!

 

Så med dette, næste: ”I er visionærerne for denne planet, men I gør det ved at visionere for jer selv.” vision er en af de største gaver Hr. Jobs tillod sig selv. Han kom her med den, men han tillod det at være synligt.

 

Visionen, evnen til at føle, ikke ind i minutter og detaljer, men ind i det generelle, evnen han havde til at føle ind i hvad der ville udvikle bevidsthed – en computer på jeres skrivebord. Han havde engang en meget, meget stor kamp med myndighederne i USA om at sende computere til kommunistiske lande. Og i sin store mangel på visdom, sagde myndighederne; ”Du må ikke gøre det, for så får de alle disse kraftfulde værktøjer.” Hans vision sagde, ”Du må gøre det, for det vil give alle mennesker suverænitet med deres desktop. Det vil give dem tilgang til verden. Det vil åbne op for sandheden. Det vil gøre dem i stand til at være kraftfulde menneskelige væsener. Og når der findes kraftfulde menneskelige væsener, så kan der ikke eksistere mure; der kan ikke være gamle politiske strukturer og der kan ikke være energi ubalance. Eksporter dine Mac’er!” (nogen latter, Adamus klukker) Jeg smed lige en lille reklame ind for dette selskab. (latter)

 

Han havde evnen til at forestille sig at det næste ville være at folk kunne gå udover at computeren bare var et sted hvor man kunne køre software programmer og skrive lidt. Det var et centralt punkt for forbindelse – forbindelse til sig selv, og derefter den ydre verden, med deres musik kreativitet, fotos og kunst, alle deres aspekter. Denne lille boks I har stående foran jer på skrivebordet er faktisk et strålende værktøj for at forbinde jer med jeres aspekter, det tillader jer at lægge alt ind i virkelig tid, i bevægelse, i en sensuel oplevelse sammen med jeres aspekter – kunstaspekterne, faktisk tidligere livs aspekter – bare føl ind til det for senere – men det er et forbindelsespunkt.

 

Og det handler ikke om dette stykke hardware, men om potentialerne den repræsenterer og kan gøre, og han havde denne vision. Han sagde; ”Oh, for resten, så kan folk købe musik og forbinde sig på Internettet og læse bøger og alt muligt, og dette er kraftfulde værktøjer,” han havde denne vision.

 

Så, som punkt nummer to, beder han om at I har en vision for jer selv. I er ikke for gamle. Ingen af jer er for gamle. Ingen af jer. Jeg er ligeglad med hvor gammel kroppen er. Jeg er ligeglad med om I tror I er ældre af alder. Faktisk, er disse de bedste for vision, fordi I har haft en masse oplevelser og erfaringer. I har nu fået en temmelig god centrerings balance. Hvad I også har, er en masse tvivl, og I tænker: ”Åh, der er en masse energi.” Det er det ikke.

 

Visionære væsener behøver ikke en masse energi. Det er ikke trættende. Mentale væsener bliver trætte. Det gør de. Strukturerede væsener bliver udslidte, akkurat som strukturelle dele og maskiner bliver udslidte. Strukturelle mennesker bliver udslidte, men ikke visionære.

 

”Hvilken vision har I for jer selv?” spørger Steve, spørger jeg. Hvad er jeres vision? At flyde med ad livets flod og undre jer over hvad i alverden der vil komme til at ske herefter? (Adamus klukker) Hallo Crash (til Dave). Hvilken vision har du for dig – at vente på at noget skal ske, så du kan række ud efter det? ” Ja. Eller en vision – en vision er som en stor bevidsthedsmagnet – som så tilkalder alle resurserne, således at det virkeliggøres, energien som tillader det at ske, menneskene.

 

Vel, Steve lærte meget om at bringe resurser ind. Han havde et lille problem, som nogle af jer måske kan relatere til. Jeg har brug for dette sværd igen. Han kunne lide at kæmpe. Han nød det faktisk, sådan som mange af jer gør. I kan lide kampen. Det får jer til at føle jer virkelige. Det holder bladet fint og skarpt. Men det behøver ikke at være sådan. I behøver ikke at stræbe. I behøver ikke at slås med massebevidstheden eller – hvordan skal jeg sige det – mennesker som ikke befinder sig på samme niveau af oplysthed eller bevidsthed. Ikke for at være kritisk, men for at være realistisk, der findes mennesker som bare har været her nogle få liv, eller måske et par hundrede. De er bare ikke… de ekspanderer ikke på samme måde som jer. I behøver ikke at tolerere det i jeres liv.

 

De kommer ikke til at være jeres arbejdspartnere, med mindre det er jeres vision. De burde ikke være jeres arbejdspartnere. I kan have en vision om at arbejde sammen med nogle som har samme visions niveau, fortræffelighed, passion som I har. I behøver ikke at redde verden ved at arbejde med eller forholde jer til eller have forhold til sådanne som befinder sig på et andet niveau. De befinder sig der hvor de er. I vil komme til at gøre dem mere godt i det lange løb, ved at have en vision for jer selv.

 

Hvad er denne vision? Hvad er denne vision?

 

(pause)

 

Kan nogen af jer føle at energien herinde er blevet meget interessant? Hm. Ja. David, du kan få mit sværd. Excalibur, David. Excalibur.

 

Så, godt. Steve kommer til at være sammen med os resten af dagen, og han siger at han til en vis grad i en periode er åben for samtaler med jer, I som lytter, I som er her. Han morer sig med at gå lidt rundt lige nu.

 

 

Denne planet

 

Næste. Når I ser på jeres vision, ser på hvad I laver her, så se på nogle af disse ting som gør denne planet særligt speciel. Kærlighed, som jeg nævnte. Kærlighed er nu gået ind i de andre riger, men dette er stadig stedet til at opleve det som ingen andre steder. Kærlighed til jer selv nu. Kærlighed til jer selv.

 

Jeg kan ikke understrege det nok, at der ikke findes andre prægtigere planeter med højt udviklede intellektuelle, spirituelle oplyste væsener. Det gør der ikke. Det er her. Muligvis er det de dårlige nyheder, men det er her. Der er stadig en tendens til at ønske og tro at det findes derude. Det findes lige akkurat her i det øjeblik – den højest udviklede planet eller dimension af alle. Den højest.

 

Som jeg nævnede i en anden samtale, så findes der mere intellektuelle avancerede planeter, men uden kærlighed, uden den sensuelle oplevelse. Hvad er al den intelligens I kunne have? Hvad er det? Det er ingenting. Det en blindvej. Uden følelser, uden at have denne fantastiske oplevelse i den meget tætte, meget virkelige, meget følende virkelighed som I er i, hvad er al denne intelligens? Den er ingenting.

 

Så, mine kære venner, dette er i sandhed den mest oplyste af alle planeter. Det er den eneste planet som kombinerer dyreriget, med planteriget, med de menneskelige riger, den eneste. I vil ikke kunne finde nogen planet noget sted som har alle disse egenskaber.

 

Dette er den eneste planet hvor I virkelig kan blive fortabt – fuldstændig fortabt – på en meget fysisk måde, meget virkelig måde, og ikke rigtig huske hvordan I skal komme ud af. Der findes nogle andre dimensioner hvor man på en måde kan lege at blive fortabt, men faktisk ikke er det. Dette er stedet hvis I vil blive fortabt, hvis I vil blive så fortabte at I må finde jer selv igen. (i dette øjeblik er der et barn som har fundet en lommelygte og får lyset til at blinke, off og on) Så absolut.

 

Og dette er den eneste planet som blev sået af Gaia, den eneste. Hun fór ikke rundt til de andre planeter og såede på dem. Kun Jorden. Det første til en del spektakulære, fantastiske oplevelser.

 

Det er den eneste planet som har – hvordan skal jeg sige dette – inkarnationer, således som I kender det. Andre planeter har en form for repeterende, på en måde fornyelse af livskraft, men dette er den eneste planet der har en virkelig død og inkarnation. Der er mange, mange ting, og jeg håber snart at skrive en bog om det, hvad der gør denne planet så fantastisk.

 

Så, over til næste tema, og hvis du vil… (han giver Linda tuschen)

 

Linda: Ja, Sir.

 

Adamus: … lidt skriveri på tavlen.

 

Så lad os nu tale om – hvad skal vi kalde dem – ikke de problemer denne planet står overfor… lad os tale om omstændighederne på en planet i forandring. Omstændighederne på en planet i forandring.

 

Omstændigheder på en planet i forandring

 

Som I ved, så foregår der en masse lige nu. I føler det. I føler det i kroppen, i sindet, der foregår en masse derude, en masse bekymringer om hvad der er det næste der kommer til at ske på denne planet, en masse drama som bygger sig op når vi nu går ind i 2012. Bogstavelig talt så… vi er ikke i kalenderen 2012, vi er i den energetiske 2012 lige nu.  Giver det mening? (tilhørerne siger, ”Ja”) Godt. Godt.

 

Med andre ord, kalenderen udgør faktisk ikke rigtig nogen forskel. Hele ændringssekvensen sker allerede, energierne bag den og det I ser udfolde sig i nyhederne. Men lad os tale om udfordringerne, eller omstændighederne på en planet i forandring.

 

Befolkning

 

Lad os tale om befolkning. Det blev nævnt tidligere i dag – syv milliarder. En befolkning på syv milliarder på denne planet. Denne planet kan som udgangspunkt klare ca. 10 milliarder før I når til det punkt hvor ting pludselig begynder at falde fra hinanden. Så hvad vil denne planet gøre? Hvornår bliver der 10 milliarder? Det ligger faktisk ikke så mange år forude, som tingene udvikler sig.

 

Det er et enormt problem planeten står overfor. Jeg vil sige, at der er en god grund til at dette er nummer et. Jo flere mennesker I har, jo flere systemer og strukturer har I brug for, jo flere regler I har, jo mindre suverænitet tillades, for der bliver færre og færre resurser. Så hvad sker der? Hvorfor vokser befolkningen sådan? Bortset fra mennesker, I ved, som gør det der… (latter) Hvorfor? Hvorfor?

 

Joshua: Der er for mange engle som har lyst til at komme hertil.

 

Adamus: Alle har lyst til at komme hertil, og det gør alle menneskene på Jorden begejstret, og derefter gør de deres ting og der bliver flere børn. Men ja, så absolut. Flere og flere væsener vil komme hertil. Så det er næsten en form for et skub – et skub fra væsener som vil komme ind. Og I ved, midt i elskovsakten, så er der nogen der glemmer at tage kondom på, for I ved, al denne tåge i al denne energi fra dem som ønsker at komme ind. Og de siger; ”Åh, støn, jeg glemte… Åh, se hvad der skete nu… Det er et uventet barn.” Men ja, så absolut.

 

Så hvordan kan man lette på situationen her? Nye Jorde. Mere end én. Vi har talt meget om dette, om at sætte dem op således at englene kan få oplevelsen af Jorden disse andre steder. De er ikke nødvendigvis fysiske, men de er meget virkelige.

 

Skabelonerne for Nye Jorde bliver lavet af jer. I siger, ”Det husker jeg ikke at jeg har gjort. Sludder, jeg kan ikke engang gøre rent på mit eget rum! Hvordan kan jeg opsætte en Ny Jord?” (latter) Kan vi åbne døren lidt? Der er nogen som bliver varme – det er varmt herinde. Okay. Tak.

 

Så, befolkning. Nye Jorde. Det er én af de ting I laver. I hjælper til med at udvikle disse nye steder for de nye engle. Og ikke kun det, men I underviser også der. I underviser der.

 

 

 Det finansielle

 

Nummer to. Det finansielle. Finansielle. Åh, hvilket rod, hvilket dejligt rod på denne planet. Det finansielle system I har, er ca. 500 år gammelt. Det faldt sammen for et stykke tid tilbage. Det spiller ingen rolle hvad der kommer til at ske i Grækenland eller Italien, eller de andre lande. Det finansielle system på denne Jord er for længst modent for renovering. For længst. Det er faktisk kollapset allerede. Vi er her alle sammen. I spiser stadigvæk, fylder benzin på, og foretager det I gør. I betaler masser for at sidde i disse stole, til trods for det faktum at det er… (latter, en del kommentarer) Han burde få det ja. Ja. Det er alt som kræves. Alt som kræves. Jeg er enkel i dag. (latter) I ler, min gave.

 

Så ud fra diverse synspunkter måtte der ske noget. Der var en ubalance, og der var en – det jeg vil kalde – fejlagtig distribution. Og ikke nogen stor konspiration, men det var blot… evnen til at holde den finansielle energi flydende, altid flydende, men den var kommet ud af balance.

 

Det som sker lige nu, er at en vis gruppe mennesker opdager deres egen konkurs. Det er jer folkens. (latter) Deres egen frustration når det drejer sig om finanserne, deres egen frustration når det drejer sig om overflod, således som I har gjort. I har gjort dette på en meget interessant og smuk måde, gået gennem det personligt, således at I kunne opdage nogle nye situationer. I blokerede denne finansielle energi i jeres liv, og I gjorde virkelig et godt arbejde med det. I burde få en Adamus Præmie for overflods funktionsfejl. (latter)

 

Så hvad er det næste? (nogen nævner Steve Jobs) Ja, ”Steven” har ret. Han påvirker vores samtale her lidt i dag.

 

Hvad er det næste? Hvad er det næste? Vel, I har lært at I må få disse energier til at flyde igen. I må få dem til at bevæge sig. I må omdistribuere inde i jer selv, først ved at acceptere at I kan have det, at det ikke er noget dårligt. Det kommer ikke til at holde jer her i endnu tyve livstider. Det vil hjælpe jer til at nyde hele resten af denne livstid. Helt bestemt.

 

Så I har gennemgået en masse forfærdelige problemer, og alt det andet, som en måde til at hjælpe den generelle bevidsthed, men gjort det på et meget personligt plan. Så hvad gør I nu? Hvad gør I nu? Sidder og venter på at vinde i lotteriet? På penge feen? På mig? Hvad gør I? Hvad gør I? (forskellige kommentarer, David siger, ”skaber”) skaber! Så absolut. Tak. David. Og han bør få… vel du har sandsynligvis allerede tusindvis af Adamus Præmier, men så absolut; at skabe. Og hvis der bliver koldt dernede bagved, kan du lukke døren… efter du er gået ud… (latter)

 

Ved I, jeg bliver nødt til at sige, jeg er i vanskeligheder. Jeg er virkelig i vanskeligheder i dag, jeg troede jeg skulle være sød og hensynsfuld og dele scenen med nogen i dag. Men nu ønsker de den for dem selv. (latter) Han ser sig sikkert om efter en som kan kanalisere. (Adamus og tilhørerne ler)

 

Så, hvor var vi? Oh, finanser. Jeres egne finanser, jeres egene pengeproblemer – I har gået gennem alt dette, og det I gør nu, er at I bare begynder at skabe. Det er alt I behøver at gøre. Skabe. Det er det hele. Ja. Virkelig. Der er faktisk ingen kurser I kan gå til, andre end… Jeg kan muligvis give jer et, men I behøver ikke at gå til det. (latter)

 

Sart: Hvor meget kommer det til at koste?

 

Adamus: En masse! En masse! (latter) Ja. I får garanti for at hvis I ikke får overflod, så får I pengene tilbage ved slutningen af livet. (stor latter)

 

En enkelt ting – skabe. Det holder for jer, og det holder for denne Jord – skabe.

 

Steven Jobs var en fantastisk skaber – en fantastisk skaber med mange ideer, mange visioner – men så var problemet, ved I, hvordan gennemfører man det her? Hvordan producerer man det? Det er én ting bare at tænke på det. Hvordan producerer man det? Vel, det er her man sætter sig selv sammen med dygtige folk, med energieffektive systemer. Og en af de ting som Steven var kendt for, var hans intolerance for mangel på kvalitet, intolerance for mangel på lidenskab. Med andre ord, ikke tolerere det inde i sig selv. Ikke svigte sig selv. Ikke tage det næstbedste for jer selv længere.

 

Og det har I gjort. Nogle af jer vil nægte det, men I har helt bestemt gjort det – ”Vel, dette er godt nok.” Nej, det er det ikke. Nej, det er det ikke. Fortjener I virkelig det næstbedste? Jeg mener, mellem jer og jer selv, ville I give jer, eller jer selv det næstbedste? Så absolut ikke. Så gør ikke det. Tolerer det ikke.

 

Og, som jeg sagde for flere år siden, lad være med at forhandle med andre. Det er sådan det er for jer. Forhandle ikke til mangel på kvalitet. I begynder alle med kvalitet i jeres liv - med kærlighed og med denne smukke, sensuelle natur, og så forhandler I jer selv ud af det sammen med andre mennesker. Giv det ikke væk. Gør det ikke. Gør det ikke. Overhovedet ikke. Og, igen, jeg er ligeglad med om I er 25 år gammel, om I er 50 eller 80 år. Det er aldrig for sent. Aldrig for sent.

 

 

Mad

 

Det næste på vores liste – ja, det finansielle – men det næste. Jeg vil kalde dette, ah, lad os kalde det mad. Det handler om landbrug, men det er mad. Denne planet står overfor, ikke et mad problem – det burde ikke være en eneste person der sulter på denne planet, overhovedet ikke – den står overfor et distributions problem. I kan dyrke mad her i dette rum – fantastisk mad, mad med næring. Ikke mad som har fået næringen banket ud af sig, men mad som er nærende og som også smager godt. Ja, det kan smage godt, og alligevel være meget næringsrig. Det kan den. Det kan den faktisk.

 

Men hvad sker der? Distributionen bliver afskåret, stort set af politiske grunde. Derfor sulter folk på planeten. Hvorfor? Det er lettere at kontrollere folk når de sulter. Når de har masser af mad i maven, bliver de pludselig smarte. Pludselig får de lyst til ting som frihed og suverænitet og Maccomputere. Så… (latter) Det var til Steve. Det var to. Du får tre i dag. Du har ikke betalt for mere. (latter)

 

Mad og distribution; når vi nærmer os 10 milliarder på denne planet, bliver problemet endnu mere påtrængende, med mindre vi tager kontrollen fra myndighederne, bryder deres barrierer ned, og holder op med at betale for ikke at plante mad, fødevarer.

 

Jeg er lige glad med om der er andre love, eller at der er skabt mure mellem lande og myndigheder, men al mad regulering og alle mad tariffer og import og restriktioner må tages væk. Der behøver ikke at eksistere sult på denne planet. Og hvis der gør, så er det en direkte fejl som lederne laver. Det er ledernes fejl.

 

I kan dyrke mad hvor som helst – i skabet, i kælderen, i garagen, hvor som helst. Og når det bliver lettet på nogle energetiske restriktioner så vil selskaber investere mere i udvikling af frøene – de frø som skal give mere næring og bruge mindre vand, som ikke har behov for al den kemiske gødning, og som er energetisk resistente overfor ting som insekter og bakterier, svampe. Og det er lige her, mine venner. Det er lige her.

 

Og der er en gruppe visionærer som ikke går på kompromis og ikke viger udenom, og de siger, ”Vi skal først forestille os det for os selv – for os selv ført. Vi skal lægge disse dumme diæter fra os.” Det er et mad distributions problem, når I går på disse dumme diæter. Ja, hver og en af jer som prøver disse; I gør de samme dumme ting som myndigheder gør, når de begrænser den passende distribution af energi gennem mad. Ja! Åh! Jøsses, giv mig… (han griber sværdet og begynder at svinge det) bare… gah! (latter) Så hah!

 

Så når I forestiller for jer selv at ernæringen kommer ind i kroppen, og nærer denne Bevidsthedskrop på en effektiv måde, uden alle disse tossede restriktioner som I har haft, og når I tillader jeres krop at behandle det på den måde den skal og ved, tillader dette naturlige flow, skaber I det inde i jer selv, så deles dette med massebevidstheden. Og så forsvinder sådanne ting.

 

 

Religion

 

Næste på listen. Oh, jeg bliver nødt til at skrive det. Religion. Religion. Jeg er ikke mod religioner. (latter) Men ligesom med det finansielle system, har det ikke ændres sig i meget lang tid. I befinder jer i et religiøst trossamfund, en religiøs bevidsthed på denne planet som er mindst seks, syv tusinde år gammel, om ikke ældre. Det har ikke forandret sig ret meget. Det har det faktisk ikke. Navnene på grupperne har ændret sig, og lederne har ændret sig, men det har ikke.

 

Religioner er mentale, de er menneskeskabte, og jeg vil gå så langt som at sige, religioner har meget lidt med Gud at gøre. Meget lidt. (nogen siger ”jep”) meget… ja, jep. (klapsalver og bifald) Giv mig dette… giv mig dette sværd! Ja! (Adamus svinger sværdet igen, tilhørerne ler) Meget lidt. Og… gah!! (han giver sværdet tilbage til David) Tak David, du er sværdholder i dag.

 

Grunden til at jeg sætter dette op som en af de vigtigste omstændigheder for denne planet i forandring, er at det må ændres. Der er flere ting, og I ved det og kan føle det, for I har gennemgået det.

 

For det første, religioner kan ikke eksistere sådan som de gør i dag, med ubalancen – den dramatiske, enorme ubalance – mellem de maskuline og feminine energier. Det kan de ikke. Det er ufatteligt at de i det hele taget har valgt dette i kirkerne. Det samme som at I ikke kan have en religion baseret på blot det feminine – kun Isis. Isis ville alligevel ikke gøre det, og I kunne ikke gøre det. Det handler om balance i det maskuline og det feminine, for sammen er det Gud, det er Jeg Er. Man kan ikke udelukke det ene.

 

Religioner holder det tilbage som nu skulle have været et udbrud af bevidsthed på grund af deres retorik, deres regler, deres ubalancer.

 

Og det andet punkt er, religioner er på listen fordi de tjener som et mellemled mellem jer og Gud. Gud er her. Jeg mener, lige… (han lægger fingrene på brystet) lige nøjagtig her. I har ikke brug for et mellemled for at gå fra her til her! (han gestikulerer fra hoved til hjerte) I har bare brug for at tage en lang og dyb indånding og komme ud af jeres eget hoved. Men ved at have dette mellemled, ved at gå hele vejen rundt, have alle former for regler og bønner og reguleringer og lidelse og alt det andet, så distraherer det jer fuldstændig. I kom fuldstændig ud af kurs. Og det er en kurs som er vanskelig at komme ud af, for den er ladet med en masse hypnose, en masse seksuelle energier. Det er den. Den er ladet med en masse frygt og gamle trossystemer.

 

Det der sker i sådanne situationer hvor bevidstheden er parat til at blomstre, bryde frem, er at disse ting bliver holdt tilbage af religioner. Vel, hvordan angår dette jer? I har faktisk gjort et ganske godt arbejde, at komme væk fra jeres egne regler, komme ud af jeres egen retorik. Nogle af jer har stadig lidt rester af makyo, spirituel bullshit, (vrøvl), men vi har nogle ganske udmærkede samtaler privat, og nogle gange i grupper, når I befinder jer i dette makyo. I begynder at forstå, at det er en masse bullshit.  Det er det virkelig.

 

Spiritualitet er ret så enkel. I har ikke behov for at studere. I har ikke behov for at betale for kurser. I har ikke behov for at følge en guru. Guruen er sandsynligvis mindre oplyst end I er, men han har denne magi på grund af jer – åh, Steve siger, jeres idioti (latter) – til at være i stand til at trække penge og kraft og beundring fra denne gurus tilbedere.

 

Til trods for det Steve siger, så siger jeg at det er fordi mange mennesker – ikke jer – men fordi mange mennesker ikke er helt parate til at tage det ansvar. Det er grunden til at de også holder sig til kirkerne. I har faktisk gjort et eksemplarisk arbejde, et vidunderligt arbejde ved at gå udover dette.

 

Næste på listen – disse omstændigheder. Og stop mig klokken 6. Jeg vil ikke gå længere… (latter)

 

Energi

 

Energi. Energi. Det er et enormt problem på denne planet. Enormt. Muligvis skulle det være nummer et på listen, men ikke alt kan være nummer et. Energi.

 

I borer huller i Jorden, og Jorden er ikke speciel glad for dette. Spørgsmålet blev stillet forleden dag, når I borer ind i Jorden og et jordskælv finder sted, endskønt det er et lille et, er der nogen sammenhæng mellem disse to? Steve? Duh! I behøver ikke at være uddannet på et gymnasium for at vide det. ”Duh, ja der er en sammenhæng.”

 

Så energi. Enormt problem. Det er et symbolsk problem, ikke bare bogstaveligt. Man løber tør for olie. De forsøger at gøre alle muligt slags ting – udvinde den ved at mase klipper sammen og håbe på at de derved får lidt mere ud af det, så det kan holde lidt længere. De sætter solare paneler op. Nogle bliver rige, ikke mange mennesker producerer energi, det er min ydmyge mening. Eller vindmøller. Det er et godt forsøg, men det er faktisk bortkastede penge, for det er ikke der det vil komme til at komme fra.

 

Det vil komme fra den enkle alkymi i de elementer som allerede er her. Det grundlæggende, såsom lys og kulstof og atomisk struktur - og blot en anderledes måde at omdanne på end det I gør lige nu.

 

Den Gamle Energi er bogstavelig, jeg mener, bogstavelige tal Gammel Energi. Gamle dinosaurer ben, jeres ben. Tænker I nogensinde på det når I fylder benzin på – ”Dette er mine ben fra et andet liv?” (latter) Vil I køre ud ad landevejen med det? Ah…! Ikke mærkeligt at jeres aspekter ikke kan lide jer! (latter)

 

Så energi er et problem på denne planet, men egentlig ikke. Egentlig ikke, og det er det som er det fantastiske. Det ligger faktisk så nær ved, (viser en lille afstand) til et gennembrud. Spørgsmålet er, er bevidstheden parat til dette gennembrud? Alle elementerne er der. Der er foretaget en masse laboratoriearbejde, der er en masse fine teorier. Lige i dette øjeblik, i dette Nu, bliver der udfyldt patenter som handler om Ny Energi, ren energi, relativ billig energi, og energi som i modsætning til atom ikke kommer til at springe planeten i stykker eller efterlade sig en masse dårlig affald. Meget enkelt og billigt.

 

Det er virkelig, kunne man sige, det er lige her. Men spørgsmålet er, kan befolkningen og det finansielle system og religionerne og alt det andet håndtere det? Det er spørgsmålet. Hvis man pludselig kunne nedtage alle disse kraftledninger derude, kunne I smide den gamle motor i jeres bil ud, kunne I komme af med alle disse infrastrukturer som tjener den Gamle Energi distribution, men hvad ville der ske?

 

Vince: Arbejdsløshed.

 

Adamus: Ja, netop! Tak Vince. Massiv arbejdsløshed. Og hvilken politiker – som står ved sine løgne - ville tillade det? (latter) overhovedet ikke! Fordi arbejdsløse mennesker er ikke gode vælgere. Nej, de er ikke gode vælgere. De er ikke lydige mod nogen eller noget.

 

Så der er faktisk en bevidsthed – ikke nogen konspiration, men en bevidsthed, der ikke har nogen central organisation eller gruppe som støtter det, men der er en bevidsthed, en del af Jordens bevidsthed – som holder dette tilbage. Det er på en måde ret mærkeligt. Det er klar, men det kommer til at ændre livet som I kender det på denne planet. Alle vil være energisuveræne. Fantastisk. I behøver ikke at stille jer tilfreds omkring niveauet af forurening som I har lige nu, og heller ikke alle de grønne politiske agendaer.  Og det er her, mine venner. Det er her.

 

Hvis der var denne energi uafhængighed, så ville det forandre alle de støttende infrastrukturer. Efter min ydmyge meninger ville det faktisk føre til et enestående niveau af ny kreativitet på denne planet. Folk ville styrte ud, folk som jer og andre som har haft ideer – for nu havde I pludselig billig, næsten gratis energi, ren energi – hvad kunne I gøre? Det ville være fantastisk.

 

Så pointet med energi; det er et verdensproblem. Hvad gør vi? Trækker vi vores sværd og går til kamp mod denne dårlige bevidsthed som faktisk holder tilbage, fordi den ønsker at være i det gamle? (tilhørerne siger, ”Nej”) Nej. Nej. Nej, selv om det havde været sjovt. (latter) Men nej. Vi ser på vor egen energi.

 

I bruger stadig Gammel Energi, og jeg taler ikke om fossil drivkraft lige nu. Jeg taler om lys energi, kosmisk energi, måden I bringer det ind i jeres krop, måden I behandler det i jeres hjerne, måden I bringer det ind i overfloden i jeres liv.

 

Ny Energi er lige her. Jeg elsker dette sværd! (latter) Der er Ny Energi her, lige nu. Det er… undskyld mig… det hviler på jeres skuldre lige nu. Det svæver rundt om jer. Det er lige her, lige over jeres hoveder. Det er lige her, men I bringer det ikke ind. Hvorfor? Fordi I vil vide… I ønsker at læse bogen først, derefter ønsker I at tage på workshop, så vil I have garanti, og derefter vil I liste jer ind i den. I siger, ”Okay, Jeg har hørt om Ny Energi, jeg mener, giv mig alt hvad du ved.” Vel, det gjorde jeg lige! (lidt latter) Det er det hele.

 

Den er ny. Den fungerer helt anderledes. Den er baseret på vibrationelle eller modsatte energier. Den er ekspansiv. Den er ikke relationel.

 

Gammel Energi er relationel. Den relaterer altid sig selv til en tidligere oplevelse. Den bygger på sig selv på den måde. . Ny Energi bliver kaldt fuldstændig ikke-relationel. I kan have en oplevelse med den i dag, den giver et bestemt resultat, og i morgen vil den opføre sig fuldstændig anderledes. Og I tager en dyb indånding og siger; ”Jeg ved ikke om jeg er klar til dette. Jeg kan lide at ting er relativt forudsigelige, men bare en lille smule bedre end de er lige nu.”

 

(Linda viser ham klokken) Pokkers! En eller anden ændrede urene! (han klukker) Men tak.

 

Så hvad gør I? I er visionærer. I er visionærer. I har forestillet jer oplevelsen af Ny Energi, ikke gennem sindet, ikke gennem den mentale proces, men faktisk ved at vælge den, og siger; hvad I alverden er der at tabe? Hvad i alverden har jeg at tabe? Blot det samme som Mr. Jobs, ”hvad har jeg at tabe ved at lægge disse små musikenheder ud? Hvad har jeg at tabe? Hvorfor ikke? Øh, de vil komme til at skrive dårlige ting om mig,” – siger han, ”Men det vil de gøre alligevel. Så hvorfor ikke lægge det derud, og hvis det fungerer, så vil de kunne skrive virkelig gode ting om mig.”

 

Så mine kære venner, når det drejer sig om jeres egen energi, kom ud af den gamle. Tillad den nye. Tillad den at være en del af jeres liv.

 

Miljø

 

Næste på listen… whew! Nu bliver det nødt til at gå hurtigt. Okay.

 

Næste på listen – miljø. Ikke at det har den store bekymring, men vi må holde øje med det. Gaia har en fantastisk evne til at rejse sig selv, balancere sig selv. Men mange gange kræver det menneskeliv – hundredvis, tusindvis, millioner. Se på Atlantis. Gaia ved hvordan hun skal rense, men hun tager af sted. Spørgsmålet er, ved I hvordan I skal rense miljøet?

 

Og, det som ville hjælpe meget for miljøet, ville være at flytte sig væk fra Gammel Energi og de gamle måder, når det drejer sig om det finansielle. Det ville få en enorm effekt. Men når denne planet når et befolkningstal på ti milliarder, så kommer det til at påvirke miljøet mere end de fleste mennesker er klar over.

 

Som de visionære I er, kan I forbinde dette til jeres eget selv. Dette er jeres fysiske væsen, først og fremmest jeres krop, og det leder til spørgsmålet – hvordan renser I jer selv? Hvordan tager I vare på jer selv? Ikke gennem mærkelige diæter. Og Hr. Jobs kan faktisk bekræfte dette – Hr. Mærkelig af alle mulige mærkelige diæter – og det handler ikke om det. Det handler om at bruge lidt stille tid for jer selv, give kroppen tilladelse til at rense sig, tage vare på sig selv. Det vil den. Den har intelligens. Den ved hvordan den skal gøre det. Den har bare brug for at I skal tillade at det sker.

 

Den vil udrense al kræft, den vil rense al gammel, fastlåst energi ud. Den vil til og med rense den energi ud som er lagret for senere brug. Den vil rense dette ud, noget som til at begynde med vil føles ubehageligt, men I vil ikke længere have behov for at lagre energi i kroppen. Ny Energi er rigtig meget i Nuet, så I behøver ikke al denne gamle lagerplads.

 

 

Uddannelse

 

For resten, vi har udviklet en liste her – og jeg taler meget, meget hurtigt lige nu, beklager oversættere, de leer – fordi vi vil komme til at arbejde med denne liste. Det næste her er stort, og burde være nummer et, men alt kan ikke være nummer et – eller måske det kan – uddannelse.

 

Uddannelse på denne planet er faktisk – jeg beder om undskyldning hvis der er nogen som virkelig har investeret i det – men det er faktisk en katastrofe. Og det er ikke på grund af lidenskaben til lærerne, eller jeres ønske om at tjene, men det handler om de metoder som bliver brugt. Den er lineær. Den er mental. Og det er interessant, for som I har lært, så varer mental aktivitet ikke i lang tid. Sindet glemmer sig selv. I glemmer alle jeres mentale ting I har lært, men beholder ting som emotionel drama, livserfaring, værktøjer, sådanne ting. Det mentale stof, pfft, det forsvinder. Det er ikke så vigtigt.

 

Lige nu fokuserer uddannelse på mentale aktiviteter, meget, meget mentale. I kunne faktisk have lært mere ved bogstaveligt at lægge hænderne på en bog og føle essensen i den, end ved at studere den. I kunne virkelig lære en masse ved at fordybe, nedsænke jer i den, læste den, følte den, så den med jeres øjne, fik den til at gå gennem hjernen, men også deltog i den. Det er virkelig læring.

 

Så når det gælder jer selv, som visionærer har I potentiale til at forandre verden. Jeg udfordrer jer alle til ikke bare at finde fejl ved uddannelses systemet. Det er enkelt. Alle kan gøre det. Det er meget let. Men hvad er den nye læring?  Hvad er den nye læring for jer? Ikke for jeres børn, ikke for andre Shaumbra, ikke for nogle skoler, men for jer. Hvordan er den nye måde at lære på?  (tilhørerne kommer med svar som ”oplevelse”, ”potentialer”, ”intuition”, ”fantasi” etc.) Alt som er nævnt. Alt som er nævnt. Og jeg vil tillægge noget – opsugning. Evnen til at absorbere energetisk, i stedet for at det går gennem sindet. Som jeg sagde, så kan I tage en bog og suge dens energier til jer.

 

Og, jeres sind vil komme til at sige, ”Ja, men du ved, så må jeg teste dig, og er du så i stand til at huske fakta og tale om alt i bogen?” Det er irrelevant! Fuldstændig irrelevant. Fakta er glemt. Fakta er glemt.

 

Den nye uddannelse handler om intuition. Den handler om følelse, en oplevelse. Den handler om essensen, ikke fakta. Og det sjove er, at det sker når noget begynder at trække essensen ud af det… (latter da han tager en flaske tequila) Er der tid til dette?

 

I kan suge essensen herfra til jer, fra denne tequila flaske, og føle ind i den, og vi skal sende den rundt om et lille øjeblik – åbnet eller uåbnet, det har ingen betydning – I kan føle ind i den. Åh, lad os bare åbne den, og dele nogle bægre ud til alle som vil have et shot. Vi lærer her. Dette er vor uddannelse. (latter) Dette er vor uddannelse. (tilhørerne responderer ”Woo!” og nogle klapper) Ja, så hvis vi kunne sende nogle bægre rundt. Og David, kan du bruge sværdet til at åbne flasken? (latter) Ja.

 

Nej, helt ærligt, jeg bruger på en måde tunge og kind, men jeg bruger det som eksempel på at lære. Før I hælder op, føl flasken og essensen af tequilaen i flasken. Når I føler ind til essensen, virkelig føler ind til den. Jeg mener, den enkle essens. Lad være med at blive mental, blot føl ind til den. Næste, skænk lidt i glasset og lad så flasken gå videre så den næste person kan få en tår.

 

Edith: Kan man blot føle det uden at tage en slurk?

 

Adamus: Javist. Så absolut, I som skal smage, eller virkelig drikke af den, vil opdage at når I føler essensen først, så bliver oplevelsen pludselig anderledes, mere fuldstændig. Det samme gælder læring… det er på samme måde, når det drejer sig om læring. En bog er som en flaske tequila. I føler den. I føler essensen.

 

Næste. Når I læser bogen, sker der en hel masse. I får meget mere ud af den. Det er det sande læresystem – essens og oplevelse. Og lige nu er det bare fakta og tal - men essens og oplevelse.

 

Så, vi bevæger os videre på vores liste. Vi er næsten færdige, og så kommer jeg til et strålende punkt.

 

 

 

Lederskab

 

Lederskab, lederskab. (nogle begynder at klappe i hænderne) Oh, lad være med at klappe i hænderne endnu. Dette her vil komme til at gøre ondt. Godt. (tilhørerne begynder at skænke tequila)

 

Edith: Adamus først. (Adamus bliver tilbudt tequila)

 

Adamus: Til Linda.

 

Garret: Her har I et ekstra bæger. Ekstra bæger.

 

Adamus: Vi har brug for flere her ovre. Vi har bare nogle få minutter. Vi har meget arbejde at gøre.

 

Så, ledelse. Ledelse. Lige nu… (latter, da Linda smager på tequilaen og laver en grimasse) Du følte ikke ind til essensen!

 

Linda: Så får jeg hår på brystet.

 

Adamus: Du følte ikke ind til essensen. (latter) Du drak bare. Hav en sensuel oplevelse med det. Hav en sensuel oplevelse. (Adamus tager en slurk) Ahhh… ooh, den var god. Se! Det var meget sensuelt. Eh, jeg tror jeg prøver igen. (han tager endnu en slurk)

 

Linda: Du gør det bedre end mig…

 

Adamus: Ah! Godt. Det er derfor jeg siger at I skal afbryde om ti minutter, for så er jer fuld. (latter) Jeg vidste det.

 

Ledelse. Der er faktisk ikke så mange gode ledere i denne verden lige nu – i denne verden – enten det gælder forretnings virksomheder eller regeringer eller noget andet. Folk er bange for at træde frem og være ledere. Hr. Jobs var lidt af en leder på sin egen måde. Han ville sandsynligvis have gjort et par ting anderledes, men han var visionær, og han var i det mindste leder for sig selv.

 

Hvis I tænker på hvem I vil ønske som ledere på denne planet, hvem som er ægte Standarder, enten det er indenfor religioner eller forretningsvirksomhed, så er der ikke ret mange af dem lige i øjeblikket, lige nu. Det kan ændres. Det kan ændres ved at I bliver jeres egne ledere. Duh. Ah! Duh! Og det er derfor jeg siger, at dette er stort. Dette er sandsynligvis… mens I får et A i religion, får I muligvis et -C eller måske endog lavere for jeres lederskab. Det er en af de lave rangeringer. I har ikke givet jer selv tilladelse til at lede. I har en flok aspekter som er en slags… vel, det er på en måde ligesom fanger der leder anstalten. (lidt latter)

 

I har alle disse aktiviteter som foregår, men hvem er det egentlig der leder? I har modstand på det. I har ikke lyst til at tage ansvaret. Det er lettere at lægge det over på andre. Det er lettere at følge andre. Så I modsætter jer lederskab.

 

Jeg beder jer nu om at have en vision, en vision om jeres eget lederskab. Hvordan føles det at følge jer, at være jeres eget selv? (Linda viser ham klokken igen) Vi skulle ikke sætte tid på disse ting. Vi skulle tillade dette at finde sted i Nu øjeblikket, og meget flydende.

 

Så I er jeres egen leder for jer selv – dette en vanskelig sag, fordi I ikke nødvendigvis stoler på jer selv. I ville muligvis ikke vælge jer hvis I stillede op. I er ikke sikre på om I har det som kræves for at være jeres egen leder, så I udsætter det hele tiden. I overlader det til andre, noget andet, en anden gang. Og lige nu udskyder I det og siger; ”Vel, jeg forstår hvad Adamus siger, men jeg skal tænke på det i morgen,” og det gør I ikke. Så der er en mangel på lederskab. Det er en båd uden… (en eller anden siger, ”kompas”, en anden siger, ”ror”) alt dette. Intet ror, intet sejl, intet rat, ingen maskine, ingenting. Den driver bare…

 

At være Standard

 

Dette er problemerne, eller lad os kalde det for omstændighederne på en planet i forandring. Alt dette sker lige nu, og samtidig sker alt dette inde i jer. Ser I sammenhængen?

 

I kan forandre planeten, I kan bidrage til den forandring mennesker beder om på denne planet, ved at tage det ind i jeres selv, ved at udvikle jeres eget lederskab, ved at tage den Nye Energi ind, ved at tillade overflod, ved alt det vi har talt om i dag. Det handler ikke om at drage ud og slutte sig til en eller anden politisk aktionskomite eller om at forny jeres medlemskort i en eller anden energiholder gruppe. Det handler om at gøre disse ting på listen - for jer selv. For jer.

 

Når I gør det, så skaber det en Standard. Det skaber en platform og en energi som så udstråles til massebevidstheden. Det bliver en del af massebevidstheden, en ny vinge af massebevidstheden for de som er villige til at lave ændringerne.

 

Ser I, ved at gøre disse ting så ændrer I ikke planeten direkte, men I giver planeten værktøjerne eller formatet eller essensen til at den kan forandre sig selv – alle som vil træde frem, alle som vil gøre det.

 

Måske vil denne planet beslutte at forblive hvor den er – i en Gammel Energi – og faktisk ikke have denne eksplosion af bevidsthed som er parat til at finde sted. Men måske, med det arbejde I gør, grunden til at I er her, kan dette give den sidste gnist. Den sidste drivkraft for det store gennembrud i bevidsthed. Et strålende gennembrud.

 

Men før jeg går ind min afslutning, for der er nogen som puffer til mig, med hensyn til tiden i dag, så lad mig pege på to andre problemer som jeg faktisk vil sige overgår disse som er nævnt, som faktisk har højere prioritet. De er lidt vanskeligere at forstå. To problemer, og I vil se disse i jer selv, og måske vil I også se dem som problemer eller betingelser for planeten.

 

To ting til

 

For det første, det er en mental æra. Det er toppen af den mentale aktivitet i Atlantis. Toppen af denne aktivitet skete ikke i Atlantis, den sker her og nu! Ting er blevet mentale, meget lidt kreative, meget lidt visionære. Alt er i sindet. Sindet er fantastisk op til et vist punkt, men det er temmelig begrænset. Temmelig, temmelig begrænset.

 

I har et meget mentalt netværk, og et mentalt netværk – et bevidstheds netværk – bliver værende i sig selv. Det er incestlignende, og I ved hvad der sker når det drejer sig om incest. Det fører i sidste ende til en masse forstyrrende mønstre. Hvorfor? Fordi det til sidst vil blæse sig selv i stykker, det kan ikke klare at være i denne begrænsede form for netværk.

 

Det er en masse mentale massebevidsthedsnetværk der foregår. Et eller andet må få det væk fra dette, ellers vil det enten sprænge i luften eller eksplodere, et af to. Det kan ikke fortsætte sådan.

 

Det er det som sker med jer personligt lige nu. I går ud af jeres sindsnetværk, og det er et helvede, for I prøver at gøre det fra sindsnetværket. Og det fungerer ikke. Påvirkningerne fra det ydre må komme fra et andet sted. Det er jeres guddommelige intelligens. Det er jeres. Jer. Det er jeres Jeg Er. I kan ikke tænke jer vej til oplysning. I kan ikke tænke jer vej ud af jeres sind, overhovedet ikke. Så sindets ære er nummer et.

 

Og hypnose er et stort problem. (en eller anden justerer klokken) Kan du sætte uret lidt tilbage? (latter)

 

Shaumbra 2 (kvinde): Et valg.

 

Adamus: Valg. Tak til dig. Tak. Fik du en præmie i dag? Du får en nu. Du får en mere. Det er glimrende. Ah, ja…

 

Linda: Skal hun have en mere? Hun får en mere.

 

Adamus: En mere. Valg. Det er sådan I kan gøre det som visionærer for denne planet – at tage et valg for jer selv. Arbejde med valg.

 

Så, mine kære venner, lad os nu opsummere i vores sidste minutter her i dag.

 

Lad os tage en dyb indånding…

 

 

At være Visionærer

 

Hvorfor er I her? Forhåbentlig på grund af ting som glæde, for I har brugt meget tid på denne planet. I har ofret mange liv, givet meget. I dette liv kan I forhåbentlig nyde. Nyde den sensuelle natur i denne inkarnation.

 

Hvis I gør det, hvis I virkelig fordyber jer i jer selv, hvis I virkelig går ind i den destillerede forenkling af jer selv, så vil I faktisk være i stand til at tage al den fysiske virkelighed med jer og aldrig mere blive fastlåst i den, fanget eller fortabt i den, men altid være i stand til at opleve den, uanset hvor I tager hen i hele skabelsen. Øjeblikkelig manifestere fysisk, for det kan I, og aldrig bliver fastlåst i den.

 

Det andet. For det andet, spurgte jeg jer om hvorfor I er her. I er her fordi I er visionærer. I er visionærer. Ligesom Steve Jobs var visionær når det drejer sig om personlige kraftfulde værktøj, så er I visionærer når det drejer sig om suverænitet. Visionærer for suverænitet. Det begynder med jer. Brug ikke al jeres tid på at forestille jer planeten og alle på planeten lykkelige, og at alle kommer overens, og at det bare er en stor Kumbayafest. Forestil dette for jer selv. Forestil jer for jer selv.

 

Forestil jer overflod. Forestil jer energi flow. Forestil jer alle disse ting vi har talt om i dag. Når I har gjort det for jer selv, så skab den nye dimension i massebevidstheden som har potentialet for mennesker som er villige til at forandre deres liv, en person ad gangen. Det har potentialet til at ændre denne planet.

 

I har brugt meget lang tid som energiholdere på denne planet. I elsker den så inderligt. I ved at den også har sine udfordringer. I har tilbragt meget tid her. I kan give slip på alle gamle rester som energiholdere. Og i dag beder vi jer – Steve Jobs, Adamus Saint-Germain, Kuthumi, som har været omkring jer – vi beder jer om at være visionærer. Det er derfor I er her, for at forestille jer jer selv i den nye virkelighed, og så dele det med alle andre. Det er det som ændrer denne planet.

 

Med dette, min tid for denne gang er ude. John Kuderka spørger om han skal lukke af for mikrofonen.

 

Så med dette, siger jeg i fuld fart de berømte ord; Alt er vel i hele skabelsen.

 

Vær i visionen. Tak.

 

-  -  -  -  -  -  -  -

 

 

 

SERIEN  e2012

Shoud 2 – ”Ny-Tænk” - med Adamus – kanaliseret af Geoffrey Hoppe

Præsenteret ved Crimson Circle – 1. oktober 2011

www.crimsoncircle.com

 

Jeg Er den Jeg Er, Adamus, også kendt som Dracula. (latter) Sand historie. Virkelig sand historie, kære Shaumbra.

Balance

Før jeg går ind til denne historie, vil jeg blot i dag minde hver og én af jer om, at uanset hvad der sker, så stå fast i jeres balance – jeres balance. Uanset hvad der sker, husk at I har hvert eneste redskab til at kunne klare det. Alle redskaber. Jeg kigger på hver eneste af jer – også dem af jer som følger os Online i dag – husk ordene: Uanset hvad der sker, har I balancen, jeres balance. I har redskaberne. I har visdommen.

Oh! Og I tænker, ”Hvad i alverden er det Adamus taler om?” (latter) ”Han er lidt i det alvorlige hjørne i dag,” Og ja det er jeg. Jeg er. Hvad så end det er, en simpel bilulykke, ikke frygtelig ødelæggende, om det så er jeres job eller noget ubehageligt der sker for jer, nogle af disse ting, hvad enten det er noget som sker for jer lige nu globalt, noget som kunne påvirke denne planet, så vær i jeres balance. Somme tider foregiver I at I ikke ved hvad det er, men det gør I. Husk redskaberne.

Første redskab. Træk vejret, træk vejret. Derefter – latter. Virkelig. Så vejrtrækning.(latter) og derefter latter. Og husk så, som jeg så ofte har fortalt jer, det er ikke jeres, det er det virkelig ikke. Åh, I befinder jer selvfølgelig lige midt i det, men det er ikke jeres. Det er ikke jeres.

Jeg vil blive ved med at tale om dette indtil I hører det klart og tydeligt i jeres egen stemme. Det er ikke jeres. I lader som om det er, men det er det ikke. Så husk, vær i jeres balance. Den er der. I ved det. I kan lide at kigge efter dens begrænsninger, men I ved, at den er der.

 

Dracula

Så, min historie, Dracula, ja netop. Jeg er Dracula. Min sidste tid i Mystiker Skolerne, for det meste i Rumænien, Transsylvanien, vi, os alle, vi lavede nogle utrolige, utrolige ting der. Vi vidste at det var tid til at lukke ned for disse Mystiker Skoler, for at I kunne gå tilbage til jeres verden. I kan ikke forblive bag murene. Ikke engang dem som I forestiller jer at I skaber. Ikke… Fader! (latter, da han møder Sart som er klædt ud som en præst) Ja! (megen latter da Adamus kysser korset som Sart holder up) Gør det ikke ondt!

Sart: Av, av! (latter)

Adamus: Det var en myte. Og kys nu min. (megen latter) Lige her. (Sart laver et gnavent ansigt, men kysser til sidst smykket som Adamus bærer). Hvad tænkte du på fader?! Jeg er ikke en lille dreng! (megen latter) og Crash, hvordan har du det i dag?! (retter spørgsmålet til Dave som er klædt ud som pilot).

Dave: Jeg elsker autopiloten! (latter)

Adamus: Autopiloten! (Adamus griner) Kanaliserer mens han flyver…

Så i de sidste dage i vores Mystiker Skoler…

Tobin: (et barn) Jeg kan godt lidt at flyve.

Adamus: Hej min lille ven. Han genkender en vampyr når han ser en. (latter)

Tobin: Jeg vidste det! (Adamus klukker)

Adamus: Så vi var i færd med at lukke Mystiker Skolerne ned. Det var tid for jer til at gå tilbage til verden. Vi var kommet så langt som vi kunne med Mystiker Skolerne. Vi vidste at der var en ny æra på vej. Jeg vidste at det var tid for mig til at tage af sted. Jeg vidste dette, uanset hvor meget jeg elsker denne planet, det var tid til at gå udover dette, for hvilken prægtigere tid kunne jeg få end blot være med mig selv? (latter, og derefter kigger han på Linda, som er iklædt et heksekostume) Så lille frø. (latter) Hvad ellers siger man til en dame? (mere latter) Og hvad er hensigten?

Linda: Vel, jeg var på en tur, og der var en person i kundeservicen i lufthavnen som ikke være særlig venlig mod mig. (latter)

Adamus: Jeg troede at vi havde talt om hekse og trolddom, som ikke længere er passende for os. Men hvem var dette før?

Linda: Det var en United Airlines medarbejder. (mere latter) De forstår sig ikke på kundeservice.

Adamus: Åh, nej.  Du skulle flyve på min måde, uden et fly.

Linda: De lavede end ikke en ordentlig frø, så jeg måtte lave den om til en beholder, og der har jeg Adamus Præmier. (Linda bærer en frø som er blevet lavet om til en pung/taske med lynlås mellem dets ben)

Adamus: Adamus Præmie! (latter) som kommer ud af rumpen på en frø! (masser af latter) Ved du ikke at det bringer lykke? Medmindre altså at det er en United Airlines kundeservice repræsentant. (mere latter) Vi vil lave lidt trolddom nu for at forvandle disse mørke energier som er herinde… (han vifter sin hånd rundt om pungen) … ingenting. Ren energi. Blot ren energi. Vi vil tale om det om et øjeblik.

Så… og til alle jer som er klædt ud som hekse i dag, og der er et par stykker. Jeg er overrasket over at I faktisk kan iklæde jer disse kostumer. Nej, faktisk, faktisk så mener jeg, det siger en masse. Efter at have været hekse og zombier og alle disse ting tidligere, efter at være blevet brændt på bålet af (stirrer på ”Fader” Sart) du ved at hvem derover, ja, der var en masse alvorlige sår – dybe, dybe aspekt sår – for rigtig mange af jer som blev traumatiseret omkring jeres tro. For at I kunne være her lige nu, le af det, lave grin med det, klæde jer ud som, det er faktisk forbløffende. Så en speciel tak til alle jer som har klædt jer ud i dag, især mig. (Adamus klukker; han er iført en stor rød kappe, en karminrød vest, og hvid skjorte.)

Så, kære Shaumbra, Mystiker Skolerne, Transsylvanien, slutningen af 1700 tallet, det var tid til at lukke dem ned. Og da vi gjorde det, gik I – alle de studerende – vendte I tilbage og ud i verden. Nogle af jer tog tilbage til Europa. Nogle af jer tog til Rusland, og her til dette nyligt under udvikling Atlantis, nu kaldet United States. I tog denne visdom. I tog denne forståelse med jer.

Derefter skabte det noget af et røre. Det skabte nærmest en efterfølgende kult. Folk ønskede stadig at tro på at Mystiker Skolerne var åbne, selvom de ikke var. De ønskede at tro på at der var noget mere i livet, mere end det de levede, andet end monarkierne og de forskellige former for regeringer som de levede med, og begrænsningerne, så de ønske at tro på at Mystiker Skolerne stadig eksisterede. Det gjorde de, men i jeres hjerte. Ikke i form af bygninger længere, men i jeres hjerte.

Der begyndte at opstå nogle vilde rygter om hvor skolerne befandt sig, og det var underholdende for en tid, at se nogle af de religiøse ordener forene sig i deres nye korstog som drog ud for at brænde Mystiker Skolerne ned. Naturligvis, der var ingen.  De fandt nogle af de forkerte borge og beskyldte menneskene for usande ting, nedbrænde borgene uanset hvad, selv om det i virkeligheden ikke var en Mystiker Skole, og det fortsatte og fortsatte. Og det opbyggede faktisk endnu flere rygter, om mystikken omkring alt dette op til et punkt hvor særlige (han kigger på Sart igen) ordener, særlige religiøse ordener, ikke længere kunne holde det ud. De vidste at de blev nødt til at lave deres egen form for anti-omtale om disse Mystiker skoler. Så de skabte en slags historie om dette, om dette væsen som ikke kunne se sig selv i spejlet og andre kunne heller ikke se ham.

Naturligvis ikke! Når I når til det punkt af bevidstheds vibration vil I ikke kunne se jer selv i spejlet. Nogle af jer har haft få glimt af dette – at gå ind i et rum og for et øjeblik er I der ikke. Hvorfor? Fordi jeres vibration, jeres bevidsthed er begyndt at udvikle sig. I vil ikke kunne se jer selv længere som en refleksion. I vil komme til at se jer selv som et nærvær. Tak (han rækker sin kappe til Linda). Et nærvær. Andre mennesker vil heller ikke kunne se jer i spejlet. Så det var en enorm ting at sige at dette væsen ikke kunne se sig selv i spejlet.

Og de fortsatte myten.  De talte om at suge blod ud af jer. Vel, jeg havde en vane, og har stadig … (en del latter) Ikke af dette, mine kære venner, men når I kysser en anden… (han ser på en kvinde) Kunne du lige rejse dig op? Kom herop. (latter)

Elizabeth: O-M-G.

Adamus: Jeps, O-M-G. BFF. Så når I kysser en anden… (Adamus kysser hende på begge kinder)

Elizabeth: Tak.

Adamus: … det er faktisk ikke særlig energifuldt der på kinden. Der er ikke mange energipunkter der.

Elizabeth: Mm hmm.

Adamus: Men …(han kysser hende på halsen) Der er sted lige her. Gav det dig ikke kuldegysninger?

Elizabeth: Mm. Hmm.

Adamus: Også mig! (latter)

Elizabeth: Yeah. (Adamus klukker)

Adamus: Lige her bagtil. Ser du forskellen?

Elizabeth: Mm. Hmm.

Adamus: Men, I kan ikke gå rundt nu om stunder og blot… (Adamus kysser hendes hals igen) kys… mmm lugter godt … og kysser sådan. Eller måske kan det. Den anden side (han kysser den anden side af hendes hals)

Elizabeth: O-M-G! (hun fniser)

Adamus: Mmm, så … Jeg håber det var godt for dig.

Elizabeth: Det var virkelig godt.

Adamus: Ja, ja. Er der nogen der har en cigaret? (lidt latter)

Så, naturligvis brugte de dette. De brugte alle disse historier, satte dem sammen, og skaffede en slags middelmådig forfatter, som havde skrevet noget bøger som handlede lidt om mystik – han havde studeret hypnose og sådan noget, men i sit hjerte var han faktisk temmelig stiv, konservativ og meget, meget loyal overfor det Britiske Monarki på den tid – en irlænder ved navn Bram Stoker. De hvervede ham og betalte ham godt for at skrive bogen – Dracula – for at dæmonisere, fordi de havde regnet ud, at hvis de gjorde det, hvis de skabte en kult figur, denne Dracula, og de baserede det på forskellige ting som var lidt sande og en masse ting som ikke var. Og, de blev naturligvis trukket ind – for vi var meget stærke i Rumænien, det Transsylvanske område, de trak historierne ind om Vlad the Impaler som på en måde bandt det hele sammen. Publicerede bogen i slutningen af 1800 tallet – 1887 – for at prøve at stoppe alle disse rygter om Mystiker Skolerne, om mig – endskønt jeg aldrig blev nævnt – og om jer.

Det fungere til en vis grad, men… men… (han tager en nip af sin sodavand) Godt blod. Mm. (en del latter) Det fungerede til en vis grad, men hvad har I i dag? Hvad har I nu som kommer for fuld kraft? En ny fascination af vampyrer og meget nutids. Ny Energi Vampyrer. (latter) Det er sandt. Det er ikke noget jeg finder på. Se blot på ”Twilight”, og alle de andre film, serier. 

Linda: ”True Blood”. (Sandt Blod)

Adamus: En hel ny form for fascination af at være udødelig. Være udødelig, men være her på Jorden, være i den fysiske krop.

Så, naturligvis, de tilfører det dramatikken og nogle af de luskede ting, men der er opstået en ny fascination. Mennesker ønsker at vide hvad der ligger bagved deres menneskelighed, og de udforsker det lige nu på fænomenale nye måder. De ønsker at vide, ligesom de gjorde for hundreder af år siden dengang de lukkede Mystiker Skolerne ned, at der må være noget andet.

Og det er der. Og det er begyndt at komme frem i lyset. Det er begyndt at ske.

Det skaber en masse kontroverser overalt, ud over hele denne planet. I ser det hver eneste dag. Det skaber en masse røre i hvad I kalder de Nye Jord verdener, hvor en masse af de afdøde – som i sangen som vi lige spillede – hænger ud. (refererer til sangen som blev spillet lige før Shouden kaldet ”Dearly Departed” (Elskede afdøde) af DeVotchKa) Det skaber en masse røre i nogle af kræfterne i Kosmos som - som vi talte om lige før - ikke tror på en Gud. De tror ikke på en Spirit, Ånd. De tror ikke rigtig på noget, undtagen dem selv – intet galt med at tro på sig selv, naturligvis, men det fulde Selv. Selvet, der ikke har behov for at blive fodret af noget som helst; selvet, som ved at balancen allerede er i det indre, at redskaberne allerede er der, og I kan bruge dem til hver en tid I ønsker; selvet, som er fjernet fra masse bevidstheds-tænkning, gamle tænkemåder. Mennesker ønsker lige nu at vide at det magiske findes.

Så, de bliver ført lidt ud på et sidespor. De tror at magi er ting som pludselig at kunne manifesterer guld (han holder sin hånd frem) – I forventede at jeg gjorde det, ikk? – pludselig at kunne manifestere guld i jeres hænder, gå på vandet, alle disse former for tricks. Men den sande magi er bevidstheden af jer selv, af jeres tilstedeværelse, opmærksomhed lige nu, i hver eneste dimension I arbejder i. I har det med at tro at I blot fungerer her, men I arbejder faktisk i flere dimensioner.

Dette er en form for et center, Pete. Du behøver ikke flytte dine ben. Jeg vil sparke igen. Dette her er et center hvor så meget af det sker. Ja, en masse utrolige ting sker for jer. Med jer, i disse andre verdener. Det er en form for et punkt hvor alt finder sammen, hvor det alt sammen kommer i fokus og det alt sammen bliver manifesteret.

Så, kære venner, for at afslutte historien, der var faktisk en Dracula, og Dracula havde ikke behov for at tage noget fra nogen som helst. Dracula forstod at han var udødelig. Han fortsatte og fortsatte. Dracula forstod at han kunne være på denne planet i fysisk form. Han kunne også være på denne planet i en ikke-fysisk form, eller hvor så end han ønskede at være.

Der er en lille smule Dracula i hver og én af jer, i os. Lad ikke noget af hvad de siger (lidt latter da han kigger på Sart igen) lave om på jer – ændre noget ved jeres opfattelse af jer selv. Og jeg ved at det er et emne vi har talt om igen og igen. Tvivlen. Tvivlen som kommer ind.

De seneste par uger, i særdeleshed, var tider med tvivl. Lige som I syntes at I var kommet forbi en masse ting – og det ud som om det kom tilbage. I kan føle denne tvivl, og den vil være der for en tid. Den vil komme til at puffe til jer for en tid, indtil denne tvivl – jeres tvivl på jer selv, til dels massebevidsthed – men indtil tvivlen realiseres har den ikke noget at puffe imod længere. Akkurat som vampyren som ikke ser ham – eller hende selv i spejlet, fordi de ikke har brug for det længere. De har ikke brug for at se refleksionen længere. De har ikke brug for at se det komme fra det ydre. Det er lige her. Lige her. (hjertet)

 

Det er Virkelig

Kære Shaumbra, som jeg også har nævnt mange gange tidligere, det sker alt sammen lige nu. Lige nu – den prægtigste, mest storslåede af tider på Jorden, tiden med de største energiændringer, transformation, i forhold til alle livstider I har været i, og det sker lige nu.

Men, tvivlen kommer ind og siger, ”Jae, men hvad med…? ” Nej. Dette er tiden, lige nu. Det vil ske på forbløffende måder og vil fortsætte med – somme tider dramatisk, somme tider lidt overvældende – men det sker alt sammen lige nu.

Jeg bad Cauldre om at fremlægge et par eksempler på hvad det er vi taler om, så kan vi gå til disse slides – tak.

 

Slide – 1

Så, vi talte om ting såsom den Nye Jord, og det er… venligst dæmp lyser, tak. Vi talte om ting såsom den Nye Jord. Det er et interessant esoterisk koncept. Det er en form for drømmeagtigt. I tænker på alle disse nye Jorde. Og jeg har sagt til jer tidligere at der var en Ny Jord, en enkelt Ny Jord som var under opbygning, designet og manifestet af jer i jeres drømmestadie.

Men det sker ikke alt sammen i drømmestadiet. I lever på en måde mellem disse verdener lige nu. Der er dele af jer lige nu som ekspanderer ud, selv mens I sidder lige her.

Jeg sagde til jer for en tid siden, at den Nye Jord og den gamle Jord ikke ville smelte sammen lige med det samme, det kan være om 30 år. Dette var for omkring fem år siden. Stadig usikkert, men det spiller faktisk ikke nogen rolle. Stadig usikkert om nogle af kræfterne her på den gamle Jord ønsker at fortsætte med at leve på den gamle måde, eller de er parate til at udvikle sig, og det har faktisk ingen betydning, andet end at dette er sådan en smuk planet. I hader at skulle give den til dem som ønsker at gå baglæns i tiden, ønsker at gå tilbage til de gamle standarder. Men, på en måde har det ikke nogen betydning.

Der er nye Jorde, og ikke længere blot én. Der er mange, mange, mange derude, hundreder af dem. De vil komme til at blive boliger, steder for de englevæsener som aldrig har været i fysisk inkarnation, og der er mange – jeres spirituelle familier.

Denne planet kan ikke rumme ret mange flere i forhold til dens befolkningstal.  De nye Jorde som er blevet skabt kan. Nogle af dem er betydeligt større end jeres nuværende planet Jorden – et hundrede gange større – og de findes derude. Og, mærkeligt nok, dukkede de op i jeres nyhederne her for nylig, og er beviset! Og det vil fortsætte med at finde sted.

Det er interessant, ved I, fordi bevidstheden baner vejen; og teknologien følger efter. Det som vi taler om her, er sket i løbet af de sidste ti år. Teknologien er nået frem til et punkt hvor de kan begynde at se nogle af disse nye Jorde.

Men det behøver ikke at betyde at disse nøjagtige steder som er angivet i nyhederne vil komme til at være de steder hvor englevæsenerne vil tage til for deres fysiske oplevelser. Men det betyder at endog videnskaben er begyndt at anerkende hvad vi – hvad I – har vidst i ganske lang tid. Dette er validering, godkendelse. Det er meget, meget virkelig.

For resten, jeg elsker videnskab. Jeg elsker videnskab – op til et punkt.  Jeg elsker videnskab så længe videnskabsfolk forbliver fordomsfrie. Når de går ind i boksen, når de bliver så fanget ind i deres profession, at de end ikke længere kigger på potentialerne – ting som man ikke kan planlægge i jeres nuværende matematik eller videnskab – så vil det blive et problem. Det vil faktisk hæmme energien og det ender med at nogen blæser det i stykker. (én kvinde leer). Tak til dig. Jeg havde brug for den latter. Hun får en Adamus Præmie. Jae, lige op af frøens rumpe. (latter)

Men nej, det gør det faktisk ikke. Hvis videnskaben holder noget tilbage alt for længe, vil noget sprænges. Men, der er ikke altid en direkte sammenhæng. For eksempel, i lang tid antog videnskaben at Jorden var flad, og (peger på ”Fader” Sart) jeres organisation afholdt dem fra at kigge på andre muligheder. En masse mennesker blev henrettet af (Sart løfter sin hånd) – tak –billeder på… (Sart siger noget, alle leer)

Oh, før dagen er omme vil du få meget mere end dette. (latter) Vi vil omvende dig i dag! (Adamus klukker)

Så, jeg elsker videnskab op til det punkt hvor de holder op med at kigge efter nye muligheder. En forbløffende ting er sket i de seneste par år indenfor den videnskabelige verden. Ikke alle, men mange af dem siger, ”Der findes noget andet. Der er noget som vores mikroskoper og vores computere og vores beregninger ikke viser længere. Lad os gå ind til det.” Det bliver mange gange kaldt kvantefysik, og flere og flere videnskabsfolk går ind for det. Flere og flere videnskabsfolk har dette ønske om at opdage, og jeg elsker videnskab når det handler om opdagelse. Der er stadig en masse mere at opdage omkring jeres fysiske virkelighed, og en masse mere at opdage omkring de andre verdener.

I ved det, og når jeg siger ordene lige nu, siger I, ”Jeg ved, at der er andre ting derude, og jeg ved, at der findes ting udover atomet og det subatomiske niveau. Jeg ved at kaos – mange af jer siger – ”jeg ved at kaos faktisk ikke er kaos overhovedet. Det er faktisk guddommelig orden, som sindet endnu ikke kan fatte. Men, kære Shaumbra, videnskab er en glimrende ting, og gennem det arbejde I gør hjælper I faktisk med til at åbne op for potentialer og mulighederne for ny videnskab.

Der var faktisk nogle interessante opdagelser for nogle år siden omkring dette – åh, det var vel omkring ni eller ti år siden – om ny matematik. Det er blevet afvist af den traditionelle matematiske komite, men det er ikke dødt. Der brygges på det. Det simrer. Det venter på at kunne komme ud. Det vil blive udfordrende for mange, at acceptere at to og to ikke altid er lig med fire, blot som det var for mennesker for hundreder af år siden, at acceptere at der var negative tal. Vær klar over at det ikke var så længe siden at det blev betragtet som kættersk at tro på negative tal! Men det er der. Det ved I alle i dag. Vel, I ved det når I overtrækker jeres bankbog! (en del latter) Det er negativ, og det er meget virkelig.

 

Slide 2

Så det næste billede, som vi vil gå til, og jeg behøver ikke at sige det til Cauldre. Han ved.

Så her er et eksempel. Noget som en Shaumbra sendte ind til os for nogle dage siden. Der er en regerings organisation i Canada, øh, som bruger sloganet ”Ny Energi” på deres webside. Og hvor har de fået det fra? (tilhørerne siger ”Os”) En eller anden som skabte… ja, Fader?

Sart: Det var mig. (latter)

Adamus: Ja, det var det.

Linda: Vil du gentage det, så de kan høre?

Adamus: Han sagde, ”Det var mig”. Ja, ja. Og jeg hører at du vil tage imod skrifte senere i telefonboksen? (latter)

Sart: Jae, det er jeg besluttet på.

Adamus: Jae… Der vil være lidt trangt derinde, men jae… For resten, jeg håber du har masser af tid, for med denne gruppe… (latter) De kan lide at fortælle historier – ikke så mange synder, men en masse historier.

Sart: Jeg kom forberedt.

Adamus: Så dette kommer fra en regerings organisation som bruger denne benævnelse, ”Ny Energi”. Og det er ikke videnskabelig, men kulturelt. Det er kulturelt. De tager det som er lagt ud der som potentialer. Nogle kreative typer som var tildelt at komme op med en kampagne for disse Canadiske provinser i Newfoundland og Labrador tænkte, ”Hvad er det jeg taler om? Det er lidt koldt heroppe. Det bliver til tider lidt mørkt. Jeg bliver nødt til at komme op med et eller andet.” Dette kreative væsen tog et par dybe indåndinger og sagde, ”Ny Energi! Vi vil tale om den Nye Energi som er heroppe, og vi vil endog skabte en lille sang sammen med den.” En lille... (sangen begynder at spille) Ny Energi sang.

Sangens lyrik (det er en sjov, folkelig sang):

”Jeg havde en drøm, jeg var hjemme ved vandet

Hjalp min moder og fader

Og de viste mig hvordan ting skulle gøres

Og de fortalte mig hvor langt de var kommet

I dag kan jeg føle Ny Energi rundt om os

I dag deler jeg håbet som er kommet til os

Fædre og mødre, søstre og brødre

Som står sammen her i dag”

 

Adamus: Okay (latter) pointet er, Shaumbra, at det sker. Det sker på sjove måder som dette. Det sker på meget virkelige videnskabelige måder. Det sker på niveauer som… (han holder en pause… prøver på at få billederne til at gå videre) åh, sådan. Det sker indenfor fysikken.

 

Slide 3

Og, her er en artikel. En fantastisk opdagelse – ”Nyt eksperiment for at indfange mærkelig antimaterie.”  Godt, jeg tror mange af jer kender til CERN, et stort laboratorium i Schweiz som har skabt en masse kontroverser.  Sig mig, skal vi sprænge verden i luften? Vil de foretage et eller andet eksperiment med videnskabelige partikler som kommer til at suge hele skabelsen til sig? Og måske sker det… (en del latter) Ingen præmie for dette. Hvem ved? Hvordan ved I at virkeligheden ikke bliver suget ind i dette sorte hul? Men hvad så, virkeligheden fortsætter – bare fordi I gik gennem et sort hul og I er suget ind i en stor intethed, så er gårsdagen ikke anderledes end i dag. (en del latter)

Så eksperimentet som er vist i denne artikel – fantastisk, interessant. Det viser at når de lader materie kollidere – I ved hvad materie er, for det har betydning – og antimaterie, som I ikke ved hvad er. Det er usynligt. Ingen har faktisk et rigtig godt tag på det, endnu. Der findes en masse teorier om det, men I ved, det er modsætningen, for i dualitetsbevidstheden må alt som viser sig her, også vise sig der.  Alt som er højt, må også være lavt. Alt som er lyst, må også have mørke i sig. Alle de gode aspekter af jer, må også have et dårligt aspekt i sig. Sådan er det. Det er sådan dualitets bevidsthed fungerer.

Så her har vi videnskabsfolkene som fortsætter med denne meget dyre form for hemmelige laboratorium i Schweiz, som laver interessante former for eksperimenter med alle disse magneter og elektromagnetiske energier, bevæger små partikler fra deres laboratorium i Schweiz og over til et laboratorium i Italien, som smadrer partiklerne sammen. Hvad tror I der sker? (nogen siger ”hurtigere end lysets hastighed”) Hurtigere end lysets hastighed!! Jeg troede ikke der fandtes noget hurtigere end lysets hastighed. Åh, Einstein, det gør der! Der findes mange, mange ting som er hurtigere end lysets hastighed, inklusiv vores bevidsthed – begyndende med jeres bevidsthed – og går endog ind i jeres tanker, går ind i følelserne. Disse er alle hurtigere end lysets hastighed.

Når I reducerer eller sænker energierne, så bliver det til lys. Og fra lys bliver det pludselig reduceret til elektrospektrum og til sidst reduceret ned til denne virkelighed som I befinder jer i.

Men det som også er interessant er, at denne virkelighed ikke er i bunden af stablen. Det er ikke her alt daler ned og rammer bunden af tønden. Det er en meget dualistisk måde at se det på, for det er en cirkel. Det er ikke et hul, for når energien fortsætter sin vej ned til denne virkelighed, fortsætter den med at udvikle sig. Ikke for at gå tilbage til hvor den kom fra, men for at udvikle udover dette.

Der findes partikler som er hurtigere end lys. Udover den faste materie, udover dualitet, er der en anden dør, er der en hel anden fysik, et helt andet operativsystem, styresystem, og det får ikke mere tæthed herfra.  Det gør det ikke. Og man går ikke op igen. Man fortsætter rundt. Det er faktisk en stor spiral. Man fortsætter rundt og rundt.

Så rent faktisk, går I bogstaveligt fra tæt materie – ingen fornærmelse overfor nogen af jer – fra tæt materie går I til noget som er hurtigere end lyset. Noget som er hurtigere end lys. Det er faktisk meget enkel fysik, men videnskaben kommer til at bruge milliarder af dollars, eller skære sig gennem kilometer på kilometer af klipper for at finde ud af det. I ved det allerede.

Og lige nu forsvinder I – foran mine øjne – forsvinder ud af den fysiske virkelighed. I går ikke tilbage, men ekspanderer, udad hurtigere end lysets hastighed. Så der er ting hurtigere end lyset hastighed, sådan som det blev bevist.

I disse eksperimenter blev antimaterie og materie tvunget ind i hinanden. Hvad var nettoresultatet? Det står i artiklen; Ren energi. Ren energi. Ren energi. Har vi ikke længe sagt, at når ting bliver forløst fra sin fastlåste tilstand eller sin udtrykstilstand – I er en udtrykstilstand – når tanker bliver forløst fra sin trostilstand, når aspekter bliver forløst fra sin torturtilstand, sin sårede tilstand, så ligner det på en måde dette eksperiment. Det er det gamle og det nye som banker ind i hinanden med voldsom, kraftfuld kærlighed. Woo! (lidt latter) De ler. (han peger opefter), I ler ikke (tilhørerne) (latter) I mennesker (de ikke-fysiske væsener) får en Adamus præmie. De hyler deroppe!

Shaumbra 1 (mand): Hvad er det de ved?

Adamus: Der må være noget i vandet. (latter) De kan le, for de sidder ikke her. Det var sjovt.

Så her har I materie og antimaterie som banker ind i hinanden. Det går tilbage til ren energi. Det er bevist af videnskaben. Vi har talt om dette, alle os her, temmelig længe nu.  Hvad sker der når man forløser nogen fra sin tilstand af udtryk, den tilstand det befinder sig i? Så går det tilbage til ren energi.

Det som de ikke har set her, men som I ved, er at der er et andet element som kommer ind i det – bevidsthed, og endnu mere bevidste valg – det kommer ind i ligningen, ind i eksperimentet, det producerer også virkelig/sand Ny Energi. Disse eksperimenter, baseret på dualitet forløser energi fra en fastlås form, sender det tilbage til den rene tilstand, således som vi talte om i forhold til energi skyen. Det de kommer til at opdage om fem år, ti år, det spiller ingen rolle, er at der blev skabt noget andet. Og de vil sige; ”Hvordan gør man det? Hvordan tager man to kendte kvanter, klasker dem sammen – det burde stadig opsummeres til to kendte kvanter sat sammen.”

Men de vil komme til at opdage at der sker noget meget mærkeligt. På et eller andet punkt kommer de til at opdage et andet element. De har ikke værktøjet til at måle det lige nu, for det nye element rejser hurtigere end lysets hastighed.

Kære Shaumbra, jeg kunne have sluttet lige nøjagtig nu. Jeg kunne trække mig tilbage til min Tredje cirkel og aldrig mere haft flere møder med jer, for vi har lige nu sagt alt.  Det er alt sammen her. Men jeg har så meget sjov. Ville I, hvis I var mig? Jeg mener, Se lige.  (Adamus klukker)

Så det sker lige nøjagtig nu, og det er her jeg bliver så ivrig. Det er derfor jeg er så begejstret over at arbejde med jer, for jer… til trods for det faktum, at – det er nok nu - ikke flere slides, I kan vende tilbage til de sjove ting I foretager jer på skærmen – til trods for det faktum, at det er vanskelige tider, og I bliver udfordret på mange forskellige niveauer, så gør I det. I kommer til at fortsætte at læse om det i aviserne. Jeg vil gå så langt som til at – jeg vil komme til at høre lidt stønnen og jamren her, men… er I parate til at stønne og jamre? Er I klar? Stab, er I klar? Jeg vil gå så langt som til at sige; lad der være et sted, et eller andet sted på jeres Internetside, hvor folk kan sende forskellige artikler ind, for de dukker op over alt i verden lige nu. Artikler som hjælper til med at bekræfte, uddanne, informere Shaumbra om at det sker. I vil se artikler som det jeg netop har skrevet her hele tiden. Så hvis I kan skabe et sted til at gøre dette, så fint. Godt.

Lad os tage en dyb indånding med dette.

 

Ny-Tænk

Næste. Næste emne. Ny-Tænk. Ny-Tænk. Kuthumi talte om det på vores møde i Santa Fe, ved sommerkonferencen som fandt sted i september, som jeg forstår, men…

Så, Kuthumi talte om Ny-Tænk. Mange af jer har tilladt Ny Tænkning at begynde at komme ind, begynde at blive en del af jeres virkelighed, men I tænker: ”Jeg er ikke helt sikker på hvad Ny-Tænk er. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal gøre det, så jeg vil vente til Adamus fortæller om det.” Så jeg skal fortælle jer det. Det handler ikke om at tænke. I kan ikke tænke Ny-Tænk. I kan vælge det, I kan være det, I kan opleve det, men I kan ikke tænke det, for i det øjeblik I begynder at tænke det, så er det gammel tænk. Men det spiller faktisk ingen rolle. Men konsekvenserne er vigtige, hvis I tillader jer at gå ind i det.

 

Advarsel om Ny-Tænk

Men almindeligvis giver jeg mig ikke af med advarsler, efter jeg har bedt jer om at tage valget. Denne gang giver jeg advarslen først. Hvis I virkelig vælger Ny-Tænk, så:

a) får I det.  b) det kommer til at rode op i noget, men godt. Det vil det faktisk, for Ny Tænk er intuitiv, en form for synskhed, hvis I ønsker at bruge det ord. Ny-Tænk er ikke – (han tager en pause) sender det gennem til Cauldre – associativ eller associeret tænkning. Det som I gør lige nu er alt sammen associeret med noget. Hver gang I tænker, det som I tænker lige nu er associeret med noget andet.

I forbinder en prik med noget andet – nogle andre oplevelser I har haft, noget I har læst eller lært eller hvad det måtte være – men det er en associationsproces. Det er ligesom – og Fred kender en masse til dette – det er som om I har skabt et mentalt netværk, og dette mentale netværk er kontinuerligt i funktion. Det arbejder på en måde altid på samme vis, og det anvender på en måde altid de samme mønstre, den samme logik, de samme teknikker for at få et resultat.

Ny-Tænk gør ikke sådan. Det er ikke associeret tænkning. Det har intet at associere med. Det har overhovedet ingen tidligere arkiver. Efterhånden vil det, men det vil ikke… I har lært at Ny-Tænk faktisk ødelægger arkiverne. Det kan ikke lide mønstre. Det kan faktisk ikke lide struktur mere end bare nok til at opleve det, og så bevæger det sig videre.

Det kan ikke lide historier, kan ikke lide drama overhovedet. Nogle af jer vil komme til at få en… jeg vil bruge denne til at hvile min fod på (han flytter Davids hat så han kan placerer sin fod på stolen) Fin hat. Nogle af jer er – ikke dig, men det bredere dig, de ledende af jer kommer til at få vanskeligheder med Ny-Tænk, fordi der ikke er drama i det. Der forekommer ingen næring.

Jeg vil sige at de fleste mennesker er afhængige af drama. Det er de faktisk. I har set det. Alle som har taget SES – Seksuel Energi Skolen – har set det. De er afhængige af drama. De kan ikke leve uden det. I det øjeblik drama forsvinder fra deres liv, keder de sig. De bliver urolige. De bliver desperate. De vil skabe noget. De vil ødelægge noget af deres eget, eller almindeligvis andres, for at få næring.

Men næring er bare energi, som på en måde er kommet i bevægelse – en form for mærkelig bevægelse – og så tager de en stor bid af det. De kan bare lide at være i nærheden af det. Det er stimulerende. Det er en vampyr. Det er en vampyr, nogle som tager næring fra andre. Ja.

Og så er der selvvampyrer, folk der elsker at nære sig på deres egne drama. De behøver ikke at involvere andre – jeg ser ikke på nogen af jer (Adamus klukker) jeg så bare tilfældig den vej – de… (nogen siger, ”Du er sjov”) Til tider hylende morsom.

Men der findes faktisk nogle som har sværget på at de ikke ville nære sig af andre, så de bliver deres egne vampyrer, og de skaber denne leg, som Andrah kender til, med deres aspekter – én som nærer sig af den ene, som så nærer sig af en anden. De går til tider så langt, og tror at de virkelig får det fra en anden, de skaber opdelinger eller mure i deres identitet. Det kaldes multipersonligheds forstyrrelser. Det ene aspekt næres af det andet, og de må lade som om det andet faktisk ikke er der, så de kan tro på at de får næring. Det er noget i retning af at drikke eller spise luft og forestille sig at de faktisk får noget. De kan få lidt, men ikke så meget.

Ny-Tænk vil komme til at rode op i jeres liv for en tid, og når der bliver rodet op i jeres sind vil det lave kludder i jeres krop. Det vil komme til at river jeres trossystemer i stykker. Ny-Tænk kommer til at forårsage et stort skub til jeres selv-tvivl som… en portion, åh, vi vil kalde det et udslæt. Er der nogen som har udslæt lige nu? – og jeg kigger ikke på nogen – er der nogen som har udslæt, for det meste vil tvivl manifestere sig i udslæt. Nogen gange er det også en fin måde at rense på, med mindre det er vedvarende udslæt. Øh, forstår I? Men udslæt. Hvos nogen af jer har udslæt lige nu, lidt kløe nogen steder, så er det sandsynligvis bare et lille symbol, et lille tegn på at… åh, du godeste, du har en kniv!

Shaumbra 2 (kvinde): Det har jeg.

Adamus: Skal du bruge den?

Shaumbra 2: Det har jeg allerede gjort, (hun skærer sig i håndleddet med en legetøjs trick kniv)

Adamus: Jamen du godeste! (Adamus leer) Gør det foran kameraet. Det er et lige der bagved. Rejs dig op, når vi nu alligevel skal lege Halloween. (hun ”skærer” sig i håndleddet flere gange, og viser det til kameraet)

Åh, de bliver… vendt lidt. De må have det på det store kamera.

Linda: Uf.

Adamus: Jae, Åh, åh, åh.

Så, hvor var vi? At nære jer af jer selv. Det var der vi var. Derefter udslæt, eller hvad det er I kalder det når der er en der begynder at skære sig selv, cutter, den slags ting, det handler alt sammen om tvivl. Tvivlen.

Så lad mig fortsætte listen med advarsler før vi går ind til Ny-Tænk. Det vil få jer til at føle jer meget frakoblet. Ny-Tænk kommer til at få jer til at gøre ting, som pludselig at se på noget fra jeres fortid og undre jer over hvad i alverden det var som trak det til jer – familie og sådanne ting, (lidt latter) undre jer over hvorfor I var der i det hele taget.

Det er ikke så dårligt, men pludselig føler I at I mister ståstedet i jeres liv, jeres virkelighedsbase. Hele virkelighedsbasen begynder at ændre sig.  Og når den gør det, så har I pludselig materie og antimaterie, tro og anti-tro, tillid og tvivl, og til og med andre former for dualitet der begynder at baldre sammen. 

Er dette en dårlig ting?

Shaumbra 3 (kvinde): Nej.

Adamus: Jo det er! Det gør ondt! (latter) Det gør virkelig ondt, som rigtig mange kan fortælle dig. Absolut – men blot for en kort tid. Blot for en kort stund.

Pete: Definer kort. (megen latter)

Adamus: Jeg vil bede dig om at tale med ”Fader” om det. (mere latter) Åh, det har ikke så stor betydning. Der findes ingen tid, bla, bla, bla, bla.

Så i en relativ interessant periode med dynamiske oplevelser i jeres liv, finder alt sammen. Men husk, når disse partikler – ikke bare disse fysiske partikler, men partikler af tro, partikler af aspekter, partikler af alt muligt – kolliderer sådan. Så skaber det ren energi. Det får ting tilbage til sin oprindelige form.

Det skaber også Ny Energi. Det gør det lige nu mens vi taler – det skaber Ny Energi.

Denne Nye Energi går ikke ud til et eller andet stort reservoir, gitteret, Feltet, hvad så end I vil kalde det. Det vil blive lige nøjagtig her.

Det tjener ikke et kollektiv. Det tjener ikke det bedste for alle væsener, nogle som er… er det godt eller dårligt?

Tim: Det er faktisk godt.

Adamus: Begge veje. Det har ingen betydning, virkelig. Det betyder ikke noget, men der er mange som stadig tror på, at alt hvad de gør, må tjene et større gode. Hvor kom det fra?

Linda: Kirkerne. (megen latter da ”Fader” Sart rækker armen i vejret og alle peger på ham)

Adamus: Det er næsten alt for enkelt her i dag! (latter) Men det kom fra massebevidstheden, gruppetænkning, Borg* tænkning. Det kom fra nogen som sagde, ”Ville det ikke være glimrende at sige til folk, at det er en synd at elske sig selv? Ville det ikke være godt at fortælle dem, at de skulle give til alle andre først,” inklusiv deres organisation, ”fordi Gud elsker dette?” Ville det ikke være godt at sige, ”Lad være med at fokusere på dig selv. Fokuser på alt andet. Gør dig fortjent til at komme i himlen. Tjen jer til vejen.” Men I ved nu, at den eneste vej til himlen, som faktisk blot er opmærksomhed, bevidsthed; den eneste vej I kender til, og de andre, Opstegne Mestre kender til, er at elske jer selv. Det er det hele.

(* Referer til en form for kollektiv som er beskrevet i STAR TREK)

 Det er meget enkelt for mig, at når I elsker jer selv, betyder det, at I har accepteret jer selv. I har fuldstændig medfølelse for jer selv uden at måtte gå til skriftemål, eller uden nogen form for anger – overhovedet ingen. I er oplært til, at det skal være vanskeligt at gøre, ikke at angre over noget I har gjort. Og jeg hører dette ”men” som kommer hele tiden. ”Men… jeg gjorde noget som var virkelig slemt.” ”Men… hvis jeg tilgiver mig selv fuldstændig, så vil jeg sandsynligvis gå tilbage og gøre noget galt igen.” Absolut ikke. Absolut ikke.

Når en person fuldstændig elsker sig selv og har fuldstændig medfølelse for sig selv, så har det for mig, for de andre Opstegne Mestre, en meget smuk sideeffekt. Med ét elsker de alle andre. Med ét har de medfølelse for alle andre. Med ét forstår de alle andres rejse. Med ét prøver de ikke på at puffe alle andre gennem denne tunnel til himlen først. Pludselig, bringer de sig selv dertil først, direkte til deres hjem først og bliver Standarden.

Så… Ny-Tænk vil faktisk komme til at ændre jeres liv. Det er grunden til at jeg i de seneste par uger har sagt, at en masse tvivl energi farer rundt, lige siden Kuthumi talte om Ny-Tænk.

De fleste af jer sagde, ”Det lyder vidunderligt.” Og det er det. De fleste af jer har påbegyndt en proces inde i jeres selv med Ny-Tænk. Og det er derfor nogle af jer… hvor mange af jer husker nogen drømme nu? Oftere end for ti år siden? Husker mere. Hvor mange husker ikke nogen drømme overhovedet? Okay. Der er ikke noget rigtigt eller forkert, men drømmene kommer alligevel. De er der helt sikkert. I har blot en dør som I lukker bag jer. Nogen gange er det faktisk lidt mere behageligt, men det er tiden til at begynde at slippe disse, jeres drømme, ind nu.

Til at begynde med – for de af jer som har en masse intense drømme lige nu – til at begynde med, er det faktisk ikke så behageligt at drømme kontinuerligt hele natten. I siger, ”Jeg har behov for bare at sove om natten”, og det betyder, ”Jeg har behov for at glemme drømmene,” for I bringer denne energi, denne bevidsthed med jer tilbage. Men jeg er lidt uenig her.

De seneste par uger har der været en masse drømme som I har haft omkring elektricitet, omkobling af jeres huse, elektriske problemer, transformatorer som er gået i stykker, strømafbrydelser og sådanne ting – for dem af jer som har haft disse ting, og der er en grund til det, fordi I bliver omkoblet lige nu.

Så, I har faktisk omkoblet ganske længe, men det har været på et mere fysisk niveau frem til nu. En masse DNA ting, en masse fysiske ting, en masse omkobling, til og med når det drejer sig om jeres aspekter. Men en ny form for kobling, indenfor tænkning, indenfor hvad der plejede at være den mentale proces.

Det som er interessant er, at når jeg siger omkobling, så taler jer ikke om det gamle, som en gammel hardware, ligesom dette rum her er koblet til elektricitet.  Det har kabler som løber overalt, og det er det som bruges til at tænde for lyset.

Forestil jer at denne bygning nu blev omkoblet, men uden kabler. Forestil jer at denne omkabling var således, at I faktisk kunne stikke jeres hånd lige ind i energistrømmen og ikke blive påvirket, slået ud. Lige nu bliver I påvirket. I bliver påvirket – den måde elektricitet fungerer på er meget dualistisk.

Så forestil jer en kabling hvor I kunne holde denne – dette flow af energi som skal tænde lysene, berøre det og ikke blive påvirket af det. Det er på en måde det der sker inde i jer, det er på en måde overgangen fra gammel tænk til Ny-Tænk. Det sker lige nøjagtig nu. Lige nøjagtig nu.

Det vil føre til en del forstyrrelser i det gamle system. Det kan føre til – og jeg fortæller jer dette, fordi I nogle gange går I agurk – og det kan føre til at I bliver fysisk syge, måske ikke. Det kan føre til at I føler jer skøre, men det er I ikke.

 

Resultaterne af Ny-Tænk

Så, det som begynder at ske her, i særdeleshed når det omhandler denne omkobling som finder sted i jeres bevidstheds proces – og det er alt det er - men I går ud af jeres begrænsede mentale bevidsthed og ind til Ny-Tænk bevidsthed, fuldkommen anderledes. I processen med at gå ud af gammel tænk, begynder alt at løse sig op eller smelte væk, og I kommer ind i en periode med massiv tvivl. I går ind i en periode af at føle jer meget adskilt fra ting, især ting som var en del af jeres hverdags rutine. Dette begynder at ændres og forsvinde.

Hvad er det første de fleste mennesker gør? De fleste Shaumbra gør? De prøver at gribe fat i det de plejede at gøre. De prøver at gå tilbage, lige så meget som de har forbandet de gamle måder. Men de prøver at gå tilbage, for det var i det mindste behageligt. Det var i det mindste noget de kendte.

Men, dette er på en måde som at gå væk fra klippeafsatsen, der er fuldstændig mørkt, og man véd ikke hvor dyb denne kløft er, man véd ikke hvad der er i bunden af kløften, man véd ikke om der findes en afsats lige ovenover. Det er en skræmmende ting. Og oveni alt dette, det bedste af det hele, det er en fantastisk oplevelse. Og hvad så? Hvem bekymrer sig om hvad der er der?

Det er interessant for i Ny Energi Virkelighed som begynder at komme ind i jeres fysiske virkelighed, vil sindet tro, at når I træder ud over denne afsats, så vil noget dårligt indtræffe. Det er hvad sindet gør, det prøver at beskytte jer. Det siger, ”Lad være med at træde ud over kanten.” Og det begynder at forsøge at beregne. Det vil måske kaste en sten ned i dette mørke hul og lytte efter, for at høre hvor lang tid det tager, og sige, ”Åh, for pokker! Der er godt nok langt ned.” (latter) Og mere end noget andet, vil I derefter høre brummen og hvæsen fra dæmoner. Åhhh…” Og I træder tilbage.

I Ny-Tænk træder I ud over kanten og pludselig – jeg må sige det korrekt – pludselig, skifter virkeligheden og ændres. Der er ikke længere en afsats. Der ikke længere et dybt hul. Der er faktisk det som I vælger at opleve i det øjeblik. Det handlerpludselig om valg, som jeg vil tale om om et øjeblik, valget som kommer ind så hastigt, så hurtigt og manifesterer sig så hurtigt – hurtigere end lysets hastighed – så det pludselig er en virkelig oplevelse, en virkelig glæde.

Det som jeg siger, kære Shaumbra, og lad os tage en dyb indånding på det. Jeg føler alt dette mentale pres heroppe.

I gennemgår en meget interessant transformation med Ny-Tænk. Og som jeg sagde i begyndelsen af vores Shoud, kan I huske jeres balance? Kan I huske, at I allerede har disse redskaber?

Vel, her er den lille skrift. Balancen er ikke hvor jeres sind tror den er. Redskaberne er ikke hvor de tror de er, fordi dette er gammel tænkning. I bliver nødt til at være i stand til nå ud over dette, forbi det, ud. I må være villige til at have så meget tillid til jer selv, eller være så åbne, eller så skøre, hvad det så end er, at I er villige til at gå udenfor det gamle sted hvor I fandt tingene.

Vi har talt om dette tidligere, men jeg vil virkelig understrege det lige nu. Særlig i disse kommende uger og måneder i jeres eget liv, og sådan som begivenhederne i verden finder sted. Der hvor I plejede at begive jer til for at finde komfort eller sikkerhed, findes nu et andet sted, og det er ikke lineært, således som det plejede at være. Med andre ord, hvis I er vant til at finde velvære her (gestikulerer til den ene side), så forvent ikke at I vil komme til at finde det her (gestikulerer til den anden side). Dette er meget lineært. Hvis I er vant til at have jeres værktøjskasse her nede (på gulvet), så forvent ikke at den bare er blevet flyttet en lille smule herover. (et andet sted på gulvet).

Så komforten vil komme fra et helt andet sted, svarene fra et helt andet sted, og sindet vil analysere det som lidt skræmmende. I kommer til at føle lidt uro når I virkelig rækker ud, når I ekspanderer ud, for i det øjeblik hvor I har brug for komfort, bliver I lidt desperate. I vil have komforten tæt på.  I ønsker det kendte. Jeres sind vil komme til at modsætte sig og sige, ”Nej, vi har brug for komfort lige nu. Vi har brug for stabilitet lige nu. Så lad os blot gå tilbage til hvad vi altid har gjort,” hvilket basisk set er at gemme jeres hoved i sandet og forestille jer at problemet ikke virkelig eksisterer. (peger på loftet) De ler. (Adamus klukker)

Så det kommer til at få en automatisk reaktion. Det kommer til at få en programmeret reaktion, om at gå tilbage til hvor det er vant til at gå hen, men det er et andet sted. Det er der. Åh, det er der, men forstå, I fortsætter med at gå tilbage til de gamle steder for at få komfort. Og I siger til mig, at det gør I ikke. I siger til mig, at I går til det nye sted. Nej. I går til et lineært sted. I siger, ”Hvis min balance ikke er her, eller svarene eller redskaberne, hvad så end det måtte være, ikke er her, vil jeg kigge efter dem et andet sted.” Det er nøjagtig det samme pokkers sted.

Linda: Geoffrey har brug for vand. (hun giver ham en drik)

Adamus: Ah!  Det går godt. (han tager et nip) Jeg bliver lidt ivrig.

Så, spørgsmål om Ny-Tænk: Er I villige til virkelig, i dette øjeblik, at gå ind til en ny oplevelse – det er en fin måde at sige noget andet på – i dette øjeblik at gå ind i en ny oplevelse, er I villige til at tage en dyb indånding og le, og tillade jer selv intuitivt at finde dette nye sted hvor redskaberne er, hver balancen er, hvor komforten er? Er I villige til at sige, ”Vent, gamle tankemåde. Det kommer ikke til at fungere længere. Jeg vil ikke lege den gamle leg?” Er I villige til at tage en dyb indånding, og intuitivt finde dette nye sted?

Vel, jeg kan ikke fortælle jer, hvor det er, og det er… vel, er det i det ydre rum? Muligvis ikke. Er det i en dimension, det formoder jeg. Er det på et sted som ikke er her, men er det er heller ikke der, hvis dette giver nogen mening. Det er ikke her, som betyder i denne fysiske virkelighed, på denne længdegrad, tid, rum som I eksisterer i, det er ikke her. Det kunne ikke opholde sig her. Det har ikke lyst til at opholde sig her. Ikke lige nu, senere måske. Og det er ikke derude.

Og den lineære logik siger; ”Vel, hvis det ikke er her, så må det være der. ”Ikke sandt? ”Hvis det ikke er lige her, må det være lige der.” Det er det ikke. Og det er her at ord bliver vanskelige. Det er her intuition, det er her tillid – jeg antager man kan bruge det ord – bliver vigtig. Hvor er det?

Nøjagtig som videnskab… jeg elsker videnskab. Jeg elsker videnskab, fordi det virkelig handler om opdagelse helt til man går ind i boksen, indtil man bliver begrænset. Videnskab bekræfter det som sker i bevidsthed. Videnskab er skønheden ved at opdage alle de ting I allerede har skabt. Ja, I har allerede skabt dem. Nu opdager I dem. Er det ikke interessant? Men det er så sandt. Det er det samme princip som at gå baglæns gennem tiden og opdage hvordan det var allerede at være opsteget. Det samme er tilfældet når det drejer som om hvor balancen, hvor svarene er, og tillade intuitionen at lade jer finde dem.

Så det er Ny-Tænk. Og det som er interessant når det gælder Ny-Tænk, er at I alle får masser af muligheder til at opleve det. Så I tillader jeres intuitionen at arbejde, I opdager Ny-Tænk, og pludselig siger I, ”Åh, nu ved jeg hvad Adamus talte om, da han sagde at det ikke var der, og det ikke var her.” Det vil til en vis grad give mening.

 

Udfordringer og velsignelser ved Ny-Tænk

Fordi I stadig stort set er i gammel tænkning, er det interessant nu, at næste gang i møder en oplevelse, måske møder en udfordring eller der sker noget, så siger I; ”Åh, jeg er virkelig god til dette Ny-Tænk. Jeg brugte det sidste gang. Jeg vil tage en dyb indånding. Jeg vil klikke hælene sammen, og så vil jeg gå til Ny-Tænk.” Det vil ikke være der. Hvorfor? Vel, det er der stadig, men det er ikke der.

Sindet – det gamle tænkesind – har nu kategoriseret det og siger, ”Oh, det er der vi går til” Det har lagt en lineær definition på det, lagt en struktur på det og siger; ”Åh, Det er der.” Selv om det blot er en slags følelse, selvom det er en form for intuitiv vej, vil sindet kortlægge det og sige, ”Det er der det er. Der går vi hen næste gang.” I går der næste gang, og det vil ikke være der.

Så, hvad vil der ske? I tvivler på jer selv og siger; ”Jeg var bare heldig.” Eller ”Adamus gjorde det for mig”, eller noget i den retning.

Det vil stadig være der. Det ændrede bare hvordan det knytter sig til eller tager afstand fra jer. Det er stadig tilgængeligt, men det vil kræve at I bruger intuitionen igen. At I bruger tillid. I tager en dyb indånding og siger, ”Til helvede med alle disse barrierer,” alt det bras som kører rundt i sindet. Og det er nøjagtig hvad det er. Det er en strøm af bras (shit) som løber gennem der. (lidt latter) Det er det virkelig. Halvfems pro… er det. Findes der ikke bedre ord at bruge. Fæces, skidt, osv., men det er en… Det er, og vi talte om dette for nylig med gruppen Keahak.

Halvfems procent af hvad der går igennem der, er en gang bras. Det er det virkelig, og det er ikke en anklage mod nogen af jer som er her. Men sådan er det menneskelige sind programmeret, og den måde hvorpå den menneskelige bevidsthed drives. Og I er heldige. I har bare 90 procent. De fleste mennesker har 99 procent rent bras. Det er sandt. Det er sandt. Det er denne ene procent som faktisk bruger det flow som går gennem der til det konstruktive formål, men det meste af det er bare plapren. Det er denne plapren som driver jer til vanvid og har forårsaget at I ikke kan lide jer selv eller være alene med jer selv.

Med Ny-Tænk kommer I til at opdage, at I går udover dette. Det vil være opløftende. I kommer til at være festen. Det stopper.

Det som er endnu vigtigere, er at i Ny-Tænk vil I opdage at disse bras tanker som I har lige nu, sindets begrænsede tanker som I har, de er meget langsomme. Meget langsomme bølgelænger eller et meget langsomt flow som går igennem.

Men, langsomt – lysets hastighed lige nu, eller blot lidt mindre end jeres tanker lige nu, nogle af dem en lille smule mindre, men pludselig vil alting komme til at gå meget hurtigt.

Når jeres Ny-Tænk tillader sindet at vokse naturligt, at udvikle sig som det skal – og I har fortsat en hjerne, et sind, men det kommer til at udvikle sig, og så viser Ny-Tænk klare beviser på at tanker, til og med tanker, kan gå udover lysets hastighed… for de fleste tanker lige nu, gør det ikke, nogle gør, men de fleste gør det ikke.  De fleste tanker som går udover lyset hastighed registreres ikke i hjernen i denne tid/rum sammenhæng, Så de bliver ukendte tanker.  I véd, at de er der, men I véd ikke hvor de er. I véd der noget der, men når I prøver at regne det ud, er det ikke muligt.

Hvad der sker med Ny-Tænk, er at det bliver… jeg bliver en anelse frustreret, for ord er ikke altid… så jeg vil overbringe en masse følelser her. Jeres tænkning begynder at gå udover lyset hastighed og udover, udover lysets hastighed, og det går udover behovet for behovet for nogen som helst fartregistrering, udover alle former for fart. Og når dette sker, kommer I pludselig til at opdage hvad virkelige indsigter handler om. I vil opdage, at I virkelig har været fanget ind i en masse unødvendig gammel, langsom, kedelig tænkning. I kommer til at forstå nøjagtig hvad vi har talt om i mange år nu, at alt hvad I har brug for, er Nuet. Det er ikke bare en fin lille kliche, selvom mange af jer har brugt det sådan. Jeg ser ikke på nogen. (lidt latter) ”Alt jeg har brug for er i Nuet.” Jae, men så begynd at opleve det. Hold op med… (han laver en talende bevægelse med sine fingre) Hold op med dette.

I vil for resten også lægge mærke til at dette (den talende bevægelse) forandrer sig – denne mund. Munden er en slave af hjernen, og den kværner og kværner og kværner løs, nogle gange nøjagtig ligesom hjernen, og den kommer frem med en masse ord for at fylde en masse rum, for at kede en masse mennesker, og for at forhindre jer i virkelig at kunne være i jeres tilstedeværelse. Så denne mund bliver ved.

 

At være i Ny-Tænk

Hvad kommer der til at ske med Ny-Tænk? Mindre snakken. Hmm. Mindre snak. Hvorfor? Fordi I kan lave en lyd – arrr – og den – ppbbtt – hvilken som helst lyd. Og den kan overbringe en utrolig mængde bevidsthed som tiltrækker sig en utrolig mængde energi som kan flytte bjerge. Det kan den virkelig, eller hvad som helst I har lyst til at bevæge.

Så denne Ny-Tænk er fantastisk. I har meldt jer frivilligt til at være en del af udviklingen af Ny-Tænk, enten I ved det eller ej, at være en del af udviklingen af Ny-Tænk. Men I kan ikke tænke på det. (latter) I kan opleve det. I kan være i det. Det er grunden til at vi i sidste måned talte om at være tilstedeværende. Ånden er tilstedeværende. I må have den faktor. I må være tilstede, nærværende. Vel, det burde I være, hvis ikke går den lige forbi jer. Den suser lige forbi jer, og om fem år kommer I til at sidde der og sige; ”Jeg fik den ikke med mig.” Vel, I fik den med jer, I var bare ikke bevidste om det.

Og det sker temmelig ofte nu. Ting suser lige forbi nu. Sådan gør ting. Der er tanker og ideer og energier og alle slags stof, og I siger; ”Vel, jeg fik ikke fat i det.” Nej, I får det med jer, I er bare ikke bevidst om det, fordi I blot er fokuseret på en lille del af virkeligheden.

Ny-Tænk lader jer åbne op, lader jer opleve det.

Lad os lave en øvelse med Ny-Tænk lige nu. For resten, når det gælder alle klagerne jer har fået de seneste to uger, giv Kuthumi skylden, ikke mig. Han introducerede dette emne.* Alle klagerne, al uroen, alle bekymringer og drama som er kommet op – og jeg kigger ikke på nogen, sådan som Kuthumi ville have gjort – er et resultat af Ny-Tænk. I tillader jer at gå ind i det.

* Kuthumi introducerede og ledede en oplevelse i Ny-Tænk ved Midsommer konferencen i Santa Fe, 9-11 September 2011. Optagelserne er tilgængelige her.

Jeg må le, men derefter græder jeg lidt, for I rakte armen i vejret og sagde; ”Nej, jeg ønsker at være en del af dette team. Jeg ønsker at gå fremad. Jeg vil opleve dette i mit personlige liv.” Og når det sker, så er det som om, ”Hvad er der galt med mig? Jeg burde ikke have gjort det! Jeg burde ikke have meldt mig til denne Shaumbra gruppe,” eller dette specielle projekt eller denne workshop eller hvad det nu det måtte være. Men nej, det er det ironiske omkring dette. I ville ikke have haft det anderledes.

I ville ikke være kommet ind i den anden eller tredje bølge, og jeg har prøvet at tale med mange af jer om det. Jeg har sagt; ”Hvorfor venter du ikke til næste båd forlader havnen? Tag ikke den første, den første opdager at der findes drager og dæmoner i vandet. Den anden følger bare dens rute…” I ønskede at være på den første, så her er vi. I ville ikke have haft det anderledes, og det er derfor jeg elsker at arbejde med jer.

 

En Ny-Tænk oplevelse

Så lad os gøre noget her. Lad os lave et eksperiment med Ny-Tænk, hvis I er villige. I behøver det ikke. I kan lade være, eller I kan blot forestille jer, at I laver det og stønne og jamre en masse og svede en anelse. Jeres naboer vil tro at I virkelig har fat i det. De vil blive meget, meget imponeret. I vil gå ud af døren og sige; ”Jeg er glad for jeg ikke gjorde det, jeg har ikke brug for flere vanskeligheder i mit liv. Jeg ønsker blot lidt guld. Jeg ønsker blot et godt forhold i mit liv. Jeg ønsker blot, du godeste… at komme ud engang imellem. Jeg ønsker ikke alle disse skøre ting.” Det er helt i orden. I absorberer energien fra alle andre, og det vil komme til at ske alligevel.

Så lad os gøre det. Alle, også jer online. Lad os være sammen.

Når – dette er et typiske menneske, ikke nødvendigvis jer, men et typisk menneske – når de er meget unge, så er de til et vist punkt henrykte over at komme op om morgenen og have en oplevelse. Da I var unge, så bedømte I det faktisk ikke som godt eller dårligt. Det gjorde andre mennesker for jer. Hvis I græd, så bedømte de det som en dårlig oplevelse for jer. Ikke nødvendigvis, I græd bare! Dette betyder ikke at det var dårligt. Det betød bare at der skete noget.

Da I var unge havde I ikke så mange bedømmelser af ting. I havde rent faktisk en masse drømme. I havde en masse drømme dengang. Og så holdt de op. I havde en masse visioner da I var unge. I havde… hver eneste af jer, uden undtagelse, havde fantasivenner, men det var ikke bare fantasivenner, det var virkelige væsener. I havde små rumvæsener, små nisser, små hvad nu det måtte være som kom til jer. Små naturvæsener, åh, de elsker børn. Dem havde I.

Nogle af dem kom fra det ydre. Nogle af dem kom fra det indre. Det var små fantasifaktorer. I kunne skabe væsener med viljen. Og så ville disse væsener som I skabte drage ud og lege med andre væsener, naturvæsener, sådanne som faktisk er her nu. Disse tidligere, tidligere år var fulde af fantasi og oplevelser. Ganske sorgløse.

I ved, jeg ser på de fleste kulturer i dag. Der er en så eftertrykkelig mental struktur, og to år gamle børn bliver nu tvunget til at studere. Vel, at studere er ikke dårligt, men hver gang – og dette kan blive til… vi behøver ikke at have nogen snak om Ny Energi uddannelse, men en masse mennesker kommer til at blive temmelig oprevne/forrykte. Hver gang der kommer videnskabelige studier, matematiske studier eller sprogstudier, må der også være et associeret studie til de andre potentialer. Det burde aldrig slutte med det som er skrevet i bøgerne eller kan skrives på en tavle eller lægges ind i en kalkulator. Så når børn bliver undervist, bør de altid, altid også undervises i andre potentialer. Hvad nu hvis. Hvorfor ikke. Hvad hvis… jeg har faktisk ikke lyst til at komme væk fra emnet.

Så, børn bliver meget belærte, meget mentale nu. Og mærk jer mine ord, husk det jeg sagde. Når noget bliver anbragt i en flaske, når noget bliver spærret inde, når noget bliver struktureret, når videnskaben ikke fuldstændig udforsker nye potentialer, udenfor de mange nuværende teorier, så eksploderer det. Det der sker lige nu med uddannelse, er at den bliver meget jordisk. Det kreative, kunsten, bliver taget væk, musik bliver fjernet. Som jeg tidligere har sagt; kunst vil redde verden. Det vil den virkelig. Når et samfund først og fremmest kan være artistisk, så betyder dette, at det har frigjort sig selv. Det er ikke maling der kommer til at befri nogen. Det er bevidstheden om at ”Vi kan bruge vores tid på glædesfulde, sensuelle glæder på Jorden, i stedet for det mentale, i stedet for regler og reguleringer.” Det viser et frit samfund.

Så dette er et barn. Desværre tager de så meget af oplevelsen ud af barndommen lige nu. Åh, Shaumbra, forestil jer at nogen starter en fantasiskole op. Fantasi vil omfatte også studier af matematik. Det er en fantasi. Det er det virkelig. Moderne, nutidig matematik, geometri – det er alt sammen fantasi. Og bogføring – det er kreativt! (latter)

Og så går I ind i mellemårene. I bliver, lad os sige, unge voksne, og det som sker, er at I begynder at tøve når det drejer sig om jeres drømme og ambitioner og hvor I er på vej hen. I begynder at finde på en masse undskyldninger – begynder i et job, eller får familie. Men det der faktisk sker, er at der er en masse bevidsthedspres og et mentalt pres. Dette presser på en måde en masse af disse drømme og håb ud. Det presser selve lidenskaben for at finde ud af noget helt nyt ud. Det prøver at få jer fokuseret på at perfektionere det som allerede ligger på bordet, perfektionere det I allerede har, for hvis I har en virkelighed rundt om jer, så er det ligesom med det fordømte spejl, og denne virkelighed vil for resten aldrig blive perfekt. Den var ikke designet… den var aldrig designet sådan.

Så… (han tager en pause) lidt side konversation her. I ved, af og til bander de lidt over på den anden side.

Så I bliver oplært til at tro, at I må perfektioner den boks I befinder jer i, før I kan bevæge jer videre til endnu en boks. Knus den ide lige øjeblikkelig. Tag den, knus den. Bare forløs den tilbage til ren energi.

Det som sker i jer, lad os sige, jeres tidligere 20’ere, jeres 30’ere, jeres 40’ere, er at I begynder at udsætte. I – jer – I har udsat, nølet. I kommer med en masse undskyldninger – I er optaget af ditten, I er ophængt af datten, I har ikke tid nok til at gøre ditten og datten – først og fremmest ting for jer selv. I har travlt med at gøre alt mulig for alle andre, det er meget dårligt for jer selv. De fleste mennesker er frygtelig udslidte nu for tiden. Frygtelig udslidte.

Denne vej med denne trend fortsætter. I bliver mere mentale. I går mere ind i jeres mønstre, mere ind i rutinerne. Det er her I virkelig bliver låst fast. Det er her I virkelig bliver fastlåste, til det punkt hvor I kommer ind i jeres mere modne år, og jeg er ked af at sige det, for rigtig mange her og de som lytter med, I siger, ”Dette er så langt som jeg vil gå i dette liv. Det var det. Jeg har stort set gjort det jeg ville gøre.” I har lidt anger, og I lyver for jer selv. I siger; ”Ja, men jeg vil faktisk prøve lidt senere, så snart jeg har betalt min skat eller så snart disse problemer i forholdet er løst,” og det fortsætter og fortsætter. Men noget indeni jer siger, ”Dette er så langt som jeg vil gå. Jeg er kommet til enden. Hvad kan jeg gøre nu? Jeg vil bare prøve at nyde disse få, dyrebare øjeblikke jeg har igen.” Og dette kunne være 20, 30, 40 år.

Der er en del af jer i gammel tænkning som har givet op. Der er en tristhed i nogle af jer omkring dette. Det er et bedrag der foregår. I siger; ”Ja, men måske i morgen. Du ved, der vil måske ske noget. Efter at jeg har gået på disse Crimson Cirkel møder i 10 år, vil det måske komme som et lyn, og jeg vil gå herfra fuldstændig oplyst. Måske, bare måske.” Og Fader!, vil du sende kurven rundt nu og se… (latter, og Adamus griner fordi Sart tidligere havde medbragt en kollekt kurv)

Mine kære venner, ikke for at trykke på nogen af jeres knapper, men dette er gammel tænkning, og det er noget skidt. Det er så absolut noget skidt. I kan ikke overvinde det med mere skidt, nogle useriøse små udsagn, nogle små klicheer, sådanne ting. Det kan I ikke. Men I kan træffe et valg om at gå ud af gammel tænk(ning). I kan træffe et valg om at få en ny start.

Jeg ønsker at I skal vurdere dette før jeg stiller det virkelig spørgsmål. For de fleste af jer, er dette det sidste liv på denne planet – for de fleste af jer, det sidste liv på denne planet. Så overvej hvad jeg lige sagde om jeres håb, jeres drømme, om jeres tanker om at I er færdige, at det er så godt som det kan blive, ikke flere projekter, ikke flere store skabelser, ikke flere forhold, ikke så meget mere af noget som helst. Det er ikke en måde at forlade planeten på.

Når jeg siger at dette sandsynligvis er det sidste liv, og det gælder næsten alle jer som er her, så vil nogle af jer vælge at være bevidst om jeres opstigning (ascension) som allerede har indfundet sig. Nogle af jer vil vælge at tage til en af disse nye Jorde. De kalder på jer. De vil have jer der. De vil have jer der, og det vil være ganske let. I vil komme til at blive det store nummer. I vil komme til at fortælle om hvordan I byggede Jorden, hvordan I skabte den. I vil komme til at føle jer temmelig godt tilpas. Mange af jer kommer til at drage dertil. I vil komme til at vælge ikke at anerkende jeres opstigning endnu. Hvorfor? I har lyst til endnu en mulighed. I vil fortsat gøre noget, og den Nye Jord vil være temmelig, temmelig fristende. Meget fristende.

I kender spillet. I ved hvordan den blev bygget, i hjalp til med at bygge den. I ved hvad I har været igennem. I kommer til at tage dertil og tale som eksperter, og de kommer bare til at dåne rundt om jer. I vil komme til at være deres guru, og… Oh, og I ved, det er engle. De er ikke smarte. De er ikke smarte overhovedet. I er smarte. I har været her, gjort det.

Så overvej lige dette. Her har I disse to kræfter – sidste liv på Jorden, og I er færdige. Det er gammel tænemåde. Kan I lige nøjagtig nu, i dette øjeblik, tillade Ny-Tænk… aaah – stop op der. Forstår I? Lige da jeg sagde det, sattes noget i jer allerede i gang med at planlægge. Der er ingen planlægning i Ny-Tænk. Der er ingen mål. Der findes ingen mål.

I kan ikke skrive noget ned på et stykke papir, noget som I vil manifestere. Det er en faldgrube. Ny-Tænk handler ganske enkelt om at træffe et valg, og så lade vindene komme ind. Lade vindene af forandring og evolution komme ind.

Så når jeg spørger om I er parate til at gå ind i Ny-Tænk omkring dette, hvad sker der så i jeres hjerne lige der – ”Jeg er færdig, dette er så godt som det kan blive” – I kan ikke skabe et andet mål. I kan ikke sige; ”Oh ja, men nu har jeg lyst til at åbne en stor skole. Jeg vil skrive ti bøger. Jeg vil…” Det fungerer ikke på den måde, forstår I. Det er gammel tænk. Det er lineær tænk. Det er det jeg kalder tilfredsstillelses tænk, men det er falsk tilfredsstillelse. Og det bliver virkelig falsk, når I sætter jer ned og prøver at lave disse dumme projekter I tror I skal lave og de ikke fungerer. Og så bliver I virkelig frustreret over jer selv og siger; ”Der ser I, jer er færdig. Jeg har vidst det hele tiden.” Og så begynder I at få udslæt og klø og I siger, ”Jeg ved ikke hvorfor jeg får udslæt! Jeg har smurt noget på, men det klør stadig!” Det er tvivl. Det er tvivl. Så absolut.

Så, Shaumbra, lad os lave Ny-Tænk – hvis I er villige til det. Lad os Ny-Tænke alle disse mønstre der har været om progression i jeres liv, at når I blev ældre, lidt mere modne, så kan der ikke ske store og vidunderlige og fantastiske ting. At når I bliver lidt ældre, så løber I tør for brændstof, løber I tør for energi, løber I ud af passion. Lad os lave noget Ny-Tænk omkring dette.

Hvordan laver vi Ny Tænkning? Vi kalder Aandrah herop for at trække vejret lidt med os et øjeblik. Så Aandrah, vær venlig. Kom herop. Det er ikke tilladt at tænke under vejrtrækning. Det er det jeg sådan elsker omkring vejrtrækningen.

Andrah (Norma Delaney): Hvilket sjovt paradoks.

Så jeg vil invitere jer til at lægge mærke til – Tillader I at lade jer føle?  Føl jeres åndedræt. Det ønsker at komme her for jer. Modtag det. Indånd det. Indånd det, dybt, så dybt.

Føl det. Det er lige her. Det er lige her. Det er lige her. Indånd det.

Indånd og modtag. Indånd og modtag

Hver åndedrag Iføler i jer selv synker og smelter ind i glæden. Glæden ved at være i live.

Indånd det.

Indånd nu. Indånd rigtig dybt…

(hun fortsætter i stilhed et lille øjeblik)

 

Adamus: Godt. Godt. Måske følte I for et øjeblik at I var tilstede(værende) således som vi talte om i forrige Shoud. Et lille øjeblik behøvede I ikke at tænke. I var bare tilstede(værende). I var bare klar over det som var rundt om jer.

Der sker noget interessant i Ny-Tænk. Jeres bevidsthed begynder at ekspandere. Sindet holder på en måde op med at klikke ind, bevidstheden begynder bare at ekspandere. Det er som om. ”For pokker, jeg er tilstede.” Og det er stort set alt I behøver.

I et glimt, på et øjeblik, begynder alt at forandre sig. I kan ikke lægge en lineær faktor ind. Pludselig er alt der, I behøver ikke at planlægge det eller have stress over det. Det er en meget, meget anderledes måde at fungere på.

Vi skal fortsætte at tale om dette i nogle af vore kommende sessioner. Jeg ser frem til at tale om det på vores kommende tur. Ny-Tænk.

 

At leve i Ny-Tænk

Ny-Tænk handler om et valg, hvis man virkelig skal gå til kernen – et valg, om I er villige til at gøre det. Ulig nogle af de valg I har truffet frem til nu. Ny-Tænk er ikke et valg af en specifik manifestation. Og hvad mener jeg med det?  Vel, mange af jer bruger fortsat affirmationer eller visualisering, eller I bruger valg meget mentalt, og I siger, ”Ja, jeg har taget et valg om at få 10.000 dollars eller en million dollars.” Har I lagt mærke til at det ikke er kommet? Er der nogen der har lagt mærke til det? Er der nogen som faktisk har fået det? Okay.

Shaumbra 4 (kvinde): Ingen guldmønter kommer dalende ned.

Adamus: Nej, guldmønter som kommer dalende ned, og med rette. Det er ikke på den måde.

Virkelige valg siger ikke, ”Jeg ønsker en partner” eller måske, ”Jeg ønsker at komme af med min partner.” (latter) Det er en manifestation. Rigtige valg siger ikke, ”Jeg ønsker at skabe alle former for malerier.” Det er faktisk en manifestation, ikke et virkelig valg, og det er faktisk temmelig mentalt.

Jeg vil tage et lille sidespring for at pege på noget. De næste uger kommer I til at spørge jer selv, ”Anvender jeg Ny-Tænk?” Og så kommer I i tvivl. I vil sige, ”Nej, alle andre gør det, men ikke jeg.”

En måde at finde ud af om I begynder at være i Ny-Tænk, er at drama begynder at forsvinde ud af jeres liv. Drama er et af sindets biprodukter. Når I går ind i Ny-Tænk så er der overhovedet ikke noget behov for drama. Der er ikke behov for store dualitets sammenstød. Ikke noget behov for at gå ind i jeres dramaer – jeres egne, personlige drama. Jeg ser ikke på nogen, (Adamus renser halsen) men der er ikke noget behov for at gå ind i dette. Drama begynder at forsvinde. I vil føle jer lidt nøgne en overgang, og af og til vil I have lyst til at gå tilbage til drama, men så indser I pludselig at det smager bittert, lidt som gift. Hvorfor fortsætter I udsætte at gå dertil? Oh, jeg ser ikke på dig, Fader. Hvorfor bliver I ved med at gå ind i drama?

Når I går ind i Ny-Tænk, så forsvinder drama, og med dette behov for højt og lavt mentalt set. I kommer til at føle jer lidt mærkelige, for til og med begynder emotioner at forsvinde, og I vil sige, ”Jøsses, jeg føler mig følelsesløs, men mærkeligt nok føler jeg mig meget lykkeligere.” Hmm.

Så de fleste valg er rettet mod biproduktet, manifestationen. Det fungerer ikke, for der er ikke det virkelige, som jeg ville kalde følelser deri. Virkelige valg er ting såsom at vælge glæde, vælge at leve i oplevelse.  Et virkelig valg siger faktisk bare; ”Jeg Er den Jeg Er.” Det er muligvis det ultimative valg. ”Jeg Er den Jeg Er. Jeg er nærværende. Jeg lever. Jeg er bevidst. For pokker, Jeg Er den Jeg Er!” Dette er et valg!”

Et virkelig valg er, kan man endog sige, blot at sige, ”Jeg vælger at leve. Jeg vælger at leve i vild overflod.” Hvorfor ikke? Fordi I vælger at leve, hvilket er vigtigt; vildt, betyder I er villig til at tage nogle risici, gå udover boksen, have overflod, være fuldstændig rig. Det betyder ikke blot dollars eller cents.

Derfra begynder alle manifestationerne at fungere. Lad være med at fokusere på at prøve at manifestere en krukke fyldt med guld derover, for så bliver I skuffede. Det er gammel tænkning. Valget må have en følelse i sig. Valget må have en dybde i sig. Det skal ikke lyde som dette sindets bras. Det skal ikke lyde som makyo. Det skal være virkelig. Et virkelig valg er bare at leve. At leve.

Det er sjovt at mange mennesker vælger en stor, smart bil, en masse guld eller penge, et stort hus, en virkelig sexy partner, men de vælger ikke livet. Huh… Er det ikke forbløffende, selv den meget lille procentdel af mennesker som vinder I lotteriet, hvad gør de?  De formøbles det i løbet af to til tre år. De fyrer det hele af. De glemmer at vælge livet. De glemmer at vælge den grundlæggende glæde, værenhed, Jeg Er-hed.

Så når vi går ind i Ny-Tænk vil en masse ting begynde at ændre sig. Ny-Tænk handler om valg. Ny-Tænk tillader helt nye ting af ikke-ting at være i jeres liv, en hel ny måde at være bevidste på jeres tilstedeværelse, jeres nærvær og udtrykke dette.

Så med det, vil jeg bede om at få min kappe…

Linda: Med glæde. (Hun hjælper ham med at tage kappen på)

Adamus: …måske bliver jeg til en flagermus og flyver til helvede herfra. (latter)

Med dette, lad os tage en dyb indånding Shaumbra. Jeg ser frem til at træffe mange af jer på vores kommende tur. Jeg ser frem til at være i Paris igen om nogle få dage.

Med dette… vil I gerne have at jeg kastede min kappe over mig og forsvinder! (tilhørerne hujer)

Med dette, husk at alt er godt i al skabelse, og derfor, er dette blot en forbasket illusion. (latter)

Linda: og således er det.

(klapsalver)

 

 

 


                                                                        ---oOo---

 

                                              Om-form JERES VIRKELIGHED

RE-ORDER your Reality

 

LINDA:Hallo til jer alle. Velkommen til denne specielle session med Adamus Saint-Germain, kanaliseret af, Geoffrey Hoppe. Jeg er Linda Benyo, jeres vært for denne session. Vi vil gå i gang om nogle få minutter. Men idet vi starter så lad os gå videre og åbne op med et par dybe og bevidste indåndinger for at byde velkommen til Adamus.

Så - lad os alle tage en dyb indånding, ånd dybt ind, bevidst.

Ånd ind og føl alle energierne, føl alt hvad I er, byd velkommen til dette budskab fra Adamus.

Ånd ind, ånd ind, indbyd jeres fulde sjæleselv til at være her med jer, at være her, hver eneste af os, være lyttende, være følende, være tilladende.

Indånd, og frigiv enhver forstyrrelse i dette Nu øjeblik. Tillad jer selv at være mere og mere tilstede med hvert eneste dybe åndedrag.

Ånd ind.

Ånd ind og føl Adamus tæt på, Adamus i tjeneste for vores rejse. Hver eneste af os er Mestre, hvis vi vælger det, hver af os er Standarder, hvis vi vælger det og indånder det.

Ånd ind, ånd ind og tillad…

 

Adamus:  Jeg Er den Jeg Er, Adamus af Suveræn Domæne og her i tjeneste for jer som læser eller lytter med.

Vi vil have en lektion, lidt i retning af en uddannelses forelæsning, eller måske mere en oplysning og helt bestemt – håber jeg – underholdende. Titlen på forelæsningen er ”Om-form dig selv til effektivt at klare ændringerne i energiforbindelserne.” Det lyder som en undervisnings forelæsning…

Vi taler om dette, fordi I faktisk lever og befinder jer i ændrende tider, og mange af jer har faktisk ret mange udfordringer og vanskeligheder med det der foregår rundt omkring jer. Det ser ud til at være tider med drama, ængstelse og uro, panik, frygt, bekymring, tvivl, og alle disse menneskelige sindsbevægelser.

Der er en del bekymring om hvad der sker i jeres verden, og lige så længe som I kan huske tilbage, har I hørt at dette var ændringernes tider - og nu er de her. Her, lige nu, de begyndte for mange år siden, men de er mere intense nu, nogle af jer ville kalde det en fødselsproces, andre ville muligvis kalde det en tid med forandringer, men de er her lige nu. Vent ikke til 2012 eller nogle af disse datoer - de er her lige nu.

Og nogle af jer vil måske falde i søvn i løbet af forelæsningen, bestemt ikke på grund af mig, men fordi jeg vil gå ind i en del forskellige energetiske måder. Jeg vil ikke kun henvende mig til at jeres sind. Jeg vil tale til hver eneste del af jer på forskellige planer. Når dette sker, og når I samtidig tillader min energi at være med jer, og energien af de englevæsener som er her for at tjene jer, ligesom energierne fra Kosmos, fra Gaia, fra alting omkring jer, vil I ekspandere ud over sindet og somme tider har I opfattelsen af at I falder i søvn. Men I vil ikke miste noget som helst. I vil ikke miste noget som helst, så selv om I tillader jer selv at glide lidt væk er det helt i orden. Jeg vil vække jer ved slutningen, og vi vil tage et hurtigt sammendrag, og lade jeres energier ekspandere.

 

Den indre forbindelse af Bevidsthed

Så lad os begynde forelæsningen med den grundlæggende antagelse, at alt er internt forbundet. Vel, lad mig sige næsten alt, men af hensyn til denne diskussion, lad os sige at alt er internt forbundet.

Det begynder med bevidsthed, som basisk set er tilstedeværelse, opmærksomhed. Bevidsthed har ingen form. Den har ingen energi. I er bevidsthed. I er et spirituelt væsen, et væsen af bevidsthed, og inde i denne bevidsthed er der ikke noget som helst andet end simpel glæde ved livet, ønsket om ekspansion og udtryk, kærligheden til denne væren og er-hed, væren-hed.

Det som kaldes bevidsthed er utrolig dynamisk. Det tiltrækker faktisk energi fra det vi kalder Feltet. Feltet er et reservoir af energi. Det befinder sig ikke på et bestemt sted, det er ikke begrænset af fysiske dimensioner, men energi er et reservoir overalt omkring jer, uanset hvor jeres bevidsthed er.

Jeres bevidsthed kan lytte med ved denne forelæsning lige nu. Jeres bevidsthed kan være i andre mellemlivstids verdener. Jeres bevidsthed kan være i jeres egen suverænitet (overhøjhed), i hvad vi kalder jeres Tredje Cirkel, det er lige meget, for denne bevidsthed kalder på energi fra dette mægtige Felt. I er forbundet med energi. Man kunne sige, at det er ligesom en magnetisk forbindelse, men vær venlig ikke at definere bogstaveligt på den måde, men I trækker energi ind til jer.

Alting er forbundet, endog bevidsthed til bevidsthed. I er forbundet med andre væsener. De menneskelige væsener som befinder sig i jeres liv, englevæsener som I forestiller at I ikke ser eller føler eller endog bemærker, I er forbundet med dem alle. Jeres bevidsthed er lige nu i forbindelse med jeres englefamilier, og ja, helt bestemt, jeres bevidsthed står i forbindelse med Alt Der Er. Alt Der Var, Spirit, Den Evige Ene.

Alting er i forbindelse med alt andet.

Den mindre undtagelse til dette er faktisk Ascenderede Væsener, suveræne væsener. De har ikke længere den samme form for forbindelse som andre væsener har. De har ikke længere behovet for denne forbindelse, men lad os lægge dette til side i henhold til vores diskussion, fordi lige nu er I i forbindelse med alting.

Så, tro ikke fejlagtigt, at det betyder at alting er ét. Jeg hører ofte dette fra new age mennesker, spirituelle væsener. De taler om at der er denne mægtige Enhed. Der var en Enhed på et tidspunkt, men ikke længere. I er suveræne væsener. Det vil I komme til at indse, langsomt men sikkert, men I er ikke ét med alt andet, alle andre. I er ganske enkelt forbundet med alt andet.

Og bevidsthed er en forbløffende ting. Den er enkel. Den er smuk. Den har faktisk ikke brug for at være i enhed. Den er tilfreds med at være sig selv. Så I er storslået bevidsthed, ligesom andre levende væsener, ligesom væsener i andre dimensioner.

Bevidsthed udvikler sig og ekspanderer, for det er hvad den elsker at gøre. Den er nu blevet udviklet og ekspanderet og denne ekspansion af bevidsthed er blevet speedet op. Hvorfor? Fordi der var et ønske fra bevidstheden eller I ville måske sige, ønsket fra jeres hjerte, et ønske fra jer alle, til at ekspandere bevidstheden.

Bevidsthed har bevæget sig langsomt, bevæget sig på en gammel velkendt måde i meget lang tid, meget længe. Men ved et punkt, hvis I husker det, ved at føle ind til jeres indre, sagde I, ”Lad os virkelig ekspandere og lad os virkelig ændre os nu.”

Disse ændringer blev ikke fremskyndet for at det menneskelige liv skulle blive følelsesløst og meget ofte smertefuldt og dramatisk. Nej, dette er undskyldningerne som mange af jer tror, er grunden til bevidsthedsændringen. Men bevidstheden ændrer sig ganske enkelt, fordi… den ekspanderer ganske enkelt for at fortsætte opdagelsen af sig selv.

Så, der var en enorm ændring i bevidsthed, et kæmpespring i bevidsthed i året 2007. Et enormt ønske om at bevidstheden skulle åbne sig op til et helt nyt niveau mens den stadig eksisterede - at leve og føle og opleve det her på Jorden. Så i året 2007, i september måned, tog bevidstheden, for mennesker på Jorden og samtidig mange andre væsener i andre dimensioner, et kæmpespring. Den gik ud af sin gamle måde, den gik ud af sit gamle spor. Den ændrede sig på en kvantummåde, og nu, mine kære venner, er det som sker lige nu, dette I ser lige nu, effekten af dette.

Så I ser, bevidsthed ændrer sig eller ekspanderer først og derefter ændrer virkeligheden rundt om jer ligeledes. Og en enorm faktor er – en yderst vigtig faktor her – er, at når bevidstheden ændres, vil måden alting er forbundet med alt andet på, ligeledes ændre sig.

Energi har sit eget kommunikations system med sig selv, og derefter i sidste ende med væsener af bevidsthed, med jer. Dette kommunikations netværk fra energi til energi bliver kaldt Anayatron. Det er en smuk måde hvor energier, hvad så end deres form er, vil befinde sig i – uanset om det er fysisk eller det er usynlige former, uanset om det er flerdimensionelle former – konstant kommunikerer med og forbinder sig med hinanden. Du er, som et væsen af bevidsthed – konstant kommunikerende og forbundet med alle energier omkring dig. Det er det som skaber din virkelighed.

 

Ændrende forbindelser

Så alting ændrer sig lige nu. Nej, verden falder ikke fra hinanden. Nej, verden vil ikke ende i kaos, og så sandelig, verden vil ikke komme til at gå baglæns, som nogle har lyst til at tro. Verden ændrer ganske enkelt Bevidsthed.

Det er mindst 500,000 år siden denne planet og dens menneskelige beboere har haft nogle betydende ændringer til forbindelsen – forbindelsen til dem selv, forbindelsen til virkeligheden omkring dem og forbindelsen til energi. Så endskønt tiden for jer muligvis forekommer som værende skør og alting forekommer at være i kaos eller forvirring, ja så er det overhovedet ikke sådan. Det er blot en gen-etablering af energier, og I befinder jer lige midt i dette.

Forestil jer, hvis I kan, forestil jer, hvordan I forbinder jer til jeres energikilde, helt bogstaveligt, som at stikke ting ind i elektriske kontakter. Når I ønsker at jeres computer skal fungere, må I stikke den ind der for at få energien. Når I ønsker jeres apparater, såsom jeres vaskemaskiner og tørretumbler og lys, jeres fjernsyn og alle de andre af jeres apparater skal fungere, må I proppe dem ind i kontakter. Når I propper dem ind, giver det resultat en meget specifik måde. Det trækker en elektrisk strøm ind, som derefter går ind i et kredsløb til ledningerne inde i jeres apparater, og derefter gør de det som de forventes at gøre. De lyser op. De driver vaskemaskinen. De driver jeres computer.

Så I er blevet vant til dette. I tænker end ikke på det længere. I stikker ganske enkelt stikket ind i apparaterne. I tager det for givet, at de vil fungere om og om igen på den samme måde og facon som de gjorde før. I kan bruge dette analog som hjælp til at forstå hvad der foregår på Jorden lige nu, og det hjælper jer til at forstå hvad der foregår i disse ændringstider som I lever i.

Forstil jer nu, at der ikke var nogen form for elektriske kontakter i væggene derhjemme. Forestil jer at i stedet for at forbinde jeres stik med den elektriske kontakt, så var det nu pludselig anderledes. Der er ingen elektrisk kontakt. Der er ikke noget hardware system. I forbinder jeres apparater med en særlig bevægelse til et kontrolpanel, således at I faktisk bogstavelig trækker energi ind – ren og rå energi – fra luften omkring jer, faktisk fra miljøet omkring jer.

Og det ville blive noget af en forandring. Hvis I kan forestille jer det, ja, det lyder vidunderligt, men det ville ændre alting. Det ville ændre hvordan alle jeres apparater som førhen fungerede med disse elektriske stikkontakter ville ændre deres funktion. Det ville ændre hvordan samfundet får strøm og energi til sig selv. Det ville blive en fantastisk ændring. Og de fleste af jer, med et smil på læben, ville sig; ”Er det ikke vidunderligt, fri energi. Blot ved at røre kontrolpanelets knapper så vil apparaterne pludselig blive aktiveret og komme til at tjene mig i mit liv.” Det er på en måde det som er ved at ske på Jorden lige nu.

Den måde energierne er blevet trukket ind, og måden de er fokuseret og derefter udnyttes, dette ændres alt sammen. For det første, vil den måde som jeres fysiske Univers forbinder sig med andre dimensioner ændres. Ja, der er mange, mange dimensioner over det hele, inde i jeres fysiske univers. Der er en smuk balance af energier, af dynamik, som holder alting i alle dimensionerne pulserende og flydende korrekt – og dette ændrer sig.

 

Energi dynamik

Grundlæggende har I en primær energi dynamik, nogle primære kræfter som altid er i gang, effektive, uanset om I befinder jer i dette univers, i en anden virkelighed, men det er essentielt den samme dynamik, og den måde de står i forbindelse med hinanden på ændres.

I har kræfter som vi vil kalde Lys. Og, dette er ikke bogstavelig lys som I ser fra lygterne på jeres bil eller i jeres lamper, men det er en meget ren enkel energi som flyder igennem jeres Univers og alle dimensionerne. Det er en af de mest grundlæggende energier, og den findes overalt.

I har desuden en anden meget vigtig kraft, kaldet dualitet, modsatte kræfter. Det er noget som jeres videnskabsfolk endnu ikke har opdaget som en kraft, men det er det. Det befinder sig i denne virkelighed, jeres fysiske virkelighed. Dualitet er også en vigtig kraft i alle de andre dimensioner, men måden det forbinder sig på, måde dualitet forbinder sig med lys og forbinder sig med alt andet, ændres.

I har tyngdekraften. Tyngdekraft er en kraft, i særdeleshed i dette fysiske Univers, og den måde tyngdekraften forbinder sig med kræfter i de andre dimensioner og inde i sig selv, ændres.

I har polaritet og det ændres sig ligeledes, måden hvorpå det forbinder sig med tyngdekraft, med lys og med dualitet og med alle de andre elementer.

I har elektromagnetisme og magnetisme flyder omkring overalt hvor I er lige nu, nogle er målelige med menneskelige instrumenter, men det er blot en lille del af spektrummet af det faktiske, sande magnetiske og elektromagnetiske - og dette ændres sig ligeledes.

Så man kunne sige, at bevidsthed - på grund af sit ønske om at ekspandere, at opdage og opleve - at bevidsthed har påvirket måden som energi, netværket af energier og kræfter der ude, står i forbindelse med sig selv. Det ændrer sig rent faktisk Feltet af energi. Det ændrer dette anayatron, som er kommunikationsnetværket for alle energier, synlige og usynlige.

Bare én procent ændring i måden bevidsthed og energier forbinder sig og kommunikerer, ville faktisk være nok til at få denne planet til at kollapse, sammenbrud af jeres fysiske virkelighed, og muligvis endog sammenbrud af de andre dimensioner. Og når jeg siger sammenbrud, så mener jeg ikke at de faktisk bliver ødelagt, de falder blot ind i sig selv. De bliver faktisk trukket ind i sig selv. De kollapser, men hver gang energier eller dimensioner bryder sammen, dukker de op et andet sted, et eller andet sted.

Blot én procent ændring i måden hvorpå energier og bevidsthed er forbundet på, ville forekomme som værende ødelæggende for livet, sådan som I kender det her på Jorden. Jeg ønsker ikke at definere graden, men det er langt mindre end én procent som finder sted lige nu. Men energierne ændrer den måde hvorpå de forbinder sig med hinanden og dette er perfekt. Det er en naturlig omformning af energetiske og bevidstheds forbindelser. Det er resultatet af bevidsthedens ønske om ændring, at ekspandere, at opdage, at glæde sig - have det sjovt med sig selv og livet.

Men tag lige et kig på verden rundt omkring jer, med alle disse forbindelser som ændrer sig. Og det ændres også i jeres kroppe lige nu. Det ændres i bevidstheden, den menneskelige massebevidsthed. Forestil jer massebevidsthed som en ring, som en sky eller et bånd rundt om Jorden, hvor enhver tanke, ethvert ønske, enhver oplevelse, enhver følelse går til massebevidstheden, og den måde hvorpå massebevidstheden forbinder sig med sig selv - dette ændres. Måden I står i forbindelse med massebevidstheden på - ændrer sig.

Det ændrer sig alt sammen, min kære venner. Strømforsyningen, kredsløbet, disse tilslutninger, forbindelses punkterne, punkterne af adskillelse – som betyder, at når energi ændrer sin vibrationelle natur – alting er i ændring lige nu. Det er en smuk ting, hvis I forstår hvad det er der sker. Hvis I ikke gør, for dem som stadig er i en gamle bevidsthed og for dem som stadig desperat prøver på at hænge fast ved – til hvad - jeg ved det ikke, men de prøver på at holde fast på… deres opfattelse af hvad det er der foregår, siger dem at det er kaos, at det er masseforvirring, at tingene falder fra hinanden, eller at tingene er ved at nå til en afslutning. Men for dem som bruger et øjeblik til at komme ud af dramaet, for dem som virkelig forstår, at det blot er et spørgsmål om omkobling eller omformning af energierne til passende respons til bevidsthed, de vil forstå at det alt sammen er perfekt.

 

Effekten af ændringerne

Som et resultat af disse genforbindelser og denne omformning, så vil det absolut påvirker de primære områder af livet. Det indvirker på politik. Det indvirker på politik over hele verden, fordi de gamle forbindelses facon ganske enkelt ikke fungerer. Man kunne sige at politik er hjernen, sindet af massebevidstheden eller menneskeheden, og på grund af dette, i særdeleshed, som jeg vil tale om om et øjeblik, så er sindet en af de første ting som virkelig føler ændringerne, og det indvirker på politik.

Det har haft indvirkning på det finansielle. Økonomi handler grundlæggende om penge, og I har defineret det som det monetære system på jeres planet. I måler jer selv, jeres lande, I måler succes i form af det finansielle flow, men det er allerede ændret. Måden som det monetære system forbindes med energi og til bevidsthed ændrer sig lige så stille. Men som I ved, et mindre skift vil forårsage enorme ændringer i planetens monetære system.  Man kunne sige, at det finansielle på en måde er ligesom kroppen, ligesom den fysiske krop, og det ændres ligeledes inde i jer.

Dernæst, I har de religiøse strukturer, de religiøse koncepter på Jorden. De er absolut i forandring. De omordnes, for i den gamle bevidsthed trak de energi ind på en særlig måde, og dette skabte en virkelighed, eller et trossystem som faktisk er temmelig gammelt. Men på grund af at bevidstheden ændrer sig vil omordninger blive skabt, og det har indvirkning på religion. Det har indvirkning på organiserede religioner. Det har affekt på spirituelle overbevisninger. Det har effekt på opfattelsen af forbindelsen til Gud, og endog i sidste ende til Gaia. Og det ændrer den måde hvorpå I er forbundet til religion. Så I vil se nye religiøse og spirituelle bevægelser på Jorden. I vil se ændring af gamle religioner, og i mange tilfælde vil nogle af dem begynde at forsvinde. Eller I vil se de nuværende religionsorganisationer på Jorden begynder at gennemgå en enorm reform, og at reformen vil sprede sig gennem deres organisation som en steppebrand, fordi tiden er inde.  Verdens religioner er hvad spirit er for jer - og dette ændrer sig. Det bliver omformet.

Og til sidst, det fjerde store element hvor omformningerne eller de nye forbindelser blive skabt, vil være jeres miljø – Gaia, Jorden. Gaia er virkeligheden. Det er scenen. Det er der bevidsthed og energi finder sammen for at spille med i virkeligheden, i en opfattelse af livet. Det er her de finder sammen for at opleve og have det sjovt. Og så sandelig, alle forbindelserne med Gaia ændres. Og måske disse ændrer sig meget dramatisk og meget mærkbart, for udover den måde I er forbundet med Jorden på, og den måde hvorpå menneskeheden er forbundet med Jorden, er i forandring, for Gaia – en ånd i sig selv, et væsen eller identitet i sig selv – vil gradvis forlade os.

Gaia har været her for at opsætte potentialet så livs energier kunne komme til Jorden og for at de kunne manifestere sig til ting såsom træerne og vandet og luften, dyreriget og menneskeriget. Gaia kom her for at etablere et miljø så dette store Spil kunne sættes i scene, men nu er hendes tid nået til sin afslutning. Hun forlader os ikke i løbet af tre år eller ti år eller endog 100, men ja, i løbet af de næste hundreder eller tusinder af år, hendes energier vil langsom trække sig ud af Jorden. Så naturligvis vil den måde I forbinder jer med Gaia, den måde menneskeheden forbinder sig - vil ændres, fordi hun tager af sted. Forlader os for at overlade ansvaret for menneskeheden, ansvaret for denne planet - til os.

Men, ikke for at tage et sidespring, ikke for at gå væk fra emnet, men når menneskene begynder virkelig at tillade dem selv at tage ansvar for denne planet, ansvaret for vedligeholdelsen af livskraftsenergien i dens fysiske virkelighed på en så stor dynamisk og pulserende måde, når hvert menneske begynder at acceptere dette inde i dem selv, tager de dette frø af livskraft, dette frø af sand livskraft og sår det på denne planet, og de vil komme til at bringe det til andre planeter i jeres fysiske univers, andre steder i andre dimensioner. Så man kunne sige, at mange, mange, mange som er mennesker lige nu vil blive Gaia, vil blive disse livs-forstærkende energier på steder langt væk, steder som vi kalder den Nye Jord.

Så, når I har alle disse forbindelsespunkter, og når de alle begynder at ændre sig, er det somom I virkelig har et af systemer inde i jer, på denne planet, i det fysiske univers, og i andre dimensioner. Og det er nøjagtig hvad der foregår lige nu.

Når energierne og bevidstheden finder nye stedet at forbinde sig – og hvad jeg mener med dette er, at der er en højere forbindelse, en mere effektiv forbindelse, en forbindelse til højere frekvenser af energier og endog til noget kaldet Ny Energi – og det vil tydeligvis have affekt på strømmen af systemer og strukturer. Det er hvad I ser på Jorden lige nu, alle disse ændringer og alt det som ser ud som kaos, det er grunden til at alt dette sker. Det ryster faktisk alle gamle strukturer, frigiver energier som har været grundlæggende mønstre i titusinder af år, en halv million år eller mere. Det ændrer institutionerne. Det ændrer opfattelserne. Det ændrer alle former for forhold. Alting. Og det gør det relativt langsomt. Det gør det gradvist.

Jeg ved, at I mange gange bliver utålmodige og frustrerede og siger at I ønsker ændringerne skal ske hurtigere. Men ændringerne kommer faktisk på en sådan måde at det er relativt blidt, relativt jævnt. Vi har ikke brug for nogen katastrofer på Jorden, vi har ikke brug for at jeres univers kollapser af disse ændringer, de kan komme ind på en meget elegant måde. Somme tider vil det menneskelige øje ikke se det på den måde, men det vil i sandhed komme ind på en meget elegant facon.

Alle ting er forbundet og sådan vil det fortsætte med at være. Og som jeg har talt om i nogle af mine tidsligere lektioner, vil året 2011, året 2012 komme til at blive særdeles intensivt. Det bliver intenst fordi det virkelig vil ruske op i noget, det vil faktisk rense ud i en masse fastlåste energier. Energier som har været på den fysiske Jord, energier i bevidsthed, energier i alting – de vil virkelig ruske op i en masse af dette lige nu. Så der vil faktisk være mange, mange som siger at alting ser ud somom det falder fra hinanden, men I ved bedre nu. I ved at det ganske enkelt er tid til ændringer.

Tag en dyb indånding med dette og føl… føl det i jeres egen BevidsthedsKrop.

Jeres BevidsthedsKrop er jeres sind, er jeres fysiske krop, er jeres ånd, jeres gnost, som er jeres guddommelige intelligens. Hver eneste del af jer er nu forbundet på en ny måde, ændring af gamle strukturerer, jeres gamle mønstre, jeres gamle opbygning. Det ændrer sig alt sammen inde i jer.

 

Fra Mental-Fysisk til en BevidsthedsKrop

Menneskeheden lige nu ændrer sig eller er under udvikling af en meget langvarig æra af hvad vi ville kalde den mental-fysiske. Menneskeheden har været i den mental-fysiske æra i meget, meget lang tid, som betyder, at jeres fokus er omkring jeres fysiske væsen og behov og om jeres mentale tilstand, jeres mentale behov og jeres mentale opfattelse.

I ændrer jer fra den måde i slutter jer til jeres mental-fysiske virkelighed nu og til hvad I benævner som en Krop af Bevidsthed eller en Fuld Opmærksomheds Virkelighed. Og det første som vil blive berørt her, er faktisk sindet. Sindet som har været det ypperste. Sindet som har analyseret, kontrolleret, været planlæggeren, organisatoren. Sindet har vedligeholdt forbindelses punkterne med energi og for en stor del med bevidsthed, men dette ændres drastisk.

Mange af jer føler jeres sind svigter, og mange af jer prøver virkelig hårdt at holde fast ved den måde I har tænkt på tidligere. Det vil faktisk ikke rigtig fungere. Mit råd er at give slip. I går ikke i stykker mentalt, I går faktisk nu over fra en mental-fysisk opmærksomhed til en mental-fysisk bevidstheds opmærksomhed. I ekspanderer. Sindet ændrer den måde hvorpå det er forbundet til jeres krop og til jeres guddommelighed eller jeres ånd, og det er nøjagtig hvad rigtig mange af jer har bedt om, hvad I har ønsket.

Lige nu ændrer I den måde I er forbundet til, endog jeres erindringer om jeres fortid. Sindet har basisk set aflåst eller begrænset opfattelsen af jeres fortidige, jeres tidligere oplevelser. Og lige nu, hvor sindet åbnes op og hvor sindet ekspanderer, udvides til dets fulde BevidsthedsKrop, begynder I pludselig at erkende, at det som I troede, var jeres historiske oplevelser, den måde som det føltes eller opfattedes på og den måde I husker det på, ændres, fordi virkeligheden som I har troet var jeres fortid, hvad I har antaget var den måde tingene skete på, ikke nødvendigvis er den måde de fandt sted på. Så i stedet for at se blot en lille flig af hvordan I opfattede jeres tidligere oplevelser, begynder det nu at ekspandere og I begynder at se, at der var så meget mere der i jeres tidligere oplevelser.

Det vil være i retning af at opfatte jeres fortid som farven blå – og kun farven blå og måske forskellige afskygninger af blå, men betragt jeres fortid som blå – og så pludselig begynder I at indse, til jeres store forbløffelse og muligvis som et chok, at fortidens oplevelser, jeres historie, også var rød og grøn og gul og hvid og klar. Så det ændrer fuldstændig jeres opfattelse af fortiden, fordi I er i færd med at omforme jer selv. I omkobler sindet, kroppen, hver eneste del af jer.

Det ændrer jeres bekendtskaber, fordi de fleste af dem har været forbundet med karma. I det øjeblik I bevidst begynder denne ændring og i det øjeblik I begynder at forstå, at jeres fortidige oplevelser ikke er som I troede de var, i det øjeblik begynder I at se hele spektret af jer selv, det ændrer hvordan jeres forbindelse var med en anden person, i særdeleshed hvor det var baseret på karma, for når I ændrer jeres opfattelse, når I bliver fuldspektret med jer selv, indser I, at disse karmiske forbindelser har brug for at blive ændret. De har brug for at blive forbundet på en anden måde.  Så, i stedet for at forbinde jer med jeres ægtefælle eller jeres partner eller jeres børn eller forældre på den gamle måde, forstår I dem nu som et fuldt væsen, ikke blot fra jeres karmiske fortid, men I begynder nu at forstå, at de er fra jeres himmelske fortid. De er fra jeres fremtid. De er her i jeres nærhed lige nu. Så ser I, alt dette ændres.

Og jeres krop – jeres krop har været forbundet med det mentale væsen, jeres sind, på en meget specifik måde i meget, meget lang tid. Denne forbindelse betjente basisk set krop/sind symbiotiske forbindelser. Den kontrollerede alting fra jeres DNA til jeres organer til molekylerne og atomerne i jeres krop og den måde dette kommunikations netværk i jeres krop fungerede på. Men nu, hvor I bevæger jer ud af dette, hvor I omformer jer selv til et fuldt væsen – en BevidsthedsKrop – ændrer det forbindelserne mellem sindet og kroppen. Og en af de første ting kroppen begynder at gøre, er at udrense gamle energier. Den har brug for det, den ønsker det.

Den frigiver emotioner, den frigiver erindringer, den frigiver forventninger, og den frigiver dens struktur og dens arkitektur – de dele af den som den ikke længere behøver – så det I oplever inde i jer selv kunne være en skylning eller en renselse af disse, og det kan komme på mange forskellige måder.  Somme tider kommer det som noget I opfatter som sygdom, energi frigivelser. Somme tider kommer det ind som en fysisk ulykke, et chok for kroppen, som giver tilladelse til frigivelse eller rensning af gamle unødvendige energier. Og så – efter dette, som I ville betragte som en traumatisk hændelse der finder sted - endskønt det faktisk ikke er traumatisk, det er naturligt – så har forbindelserne og det integrerede kredsløb mellem jeres krop og jeres sind pludselig ændret sig. I vil tænke anderledes.

I vil, som I alle forsøger at gøre, I vil prøve at vende tilbage til jeres gamle måde at tænke på, men det fungerer bare ikke. I vil blive meget frustreret, I vil blive meget irriterede og nogle af jer vil måske tro at I har vrangforestilling eller er blevet skøre, gået ud af jeres sind. Men sådan er det ikke. I går blot ind i jeres BevidsthedsKrop.

Jo mere I forsøger at holde fast i, jo mere I forsøger at gribe fat i og holde fast i jeres kære liv på den gamle måde at forbinde sig på, des sværere vil det komme til at blive. Jo mere I slapper af og har tillid til at I er ånd, tillid til at I er en BevidsthedsKrop, tillid til at jeres bevidsthed faktisk omformer den måde den kalder og bruger energier på, des lykkeligere vil I blive, og jo mere problemfrit vil det komme til at blive. I vil ikke blive så plagede. Fakta er, at I vil komme til at opleve en masse frihed og frigivelse.

Den måde I forbinder jer med andre mennesker, til bevidsthed, dette ændrer sig. Ja, til tider frakobling. Ja, og til tider meget udfordrende for jeres gamle identitet, fordi den ikke ved hvordan den skal håndtere alle disse ændringer. Giv jer selv en gave: tillad jer selv at være legende. Lad disse meget naturlige ændringer inde i jer selv finde sted.

 

Det ændrer sig altsammen

Når I kigger på verden omkring jer, I har til dels altid kigget på det og der har været en form for stabilitet, selvom det på en måde har været kaotisk, har det indeholdt en form for stabilitet. Tingene har fungeret som de altid har fungeret, med små ændringer hist og her, men faktisk står solen op i øst og går ned i vest. Faktisk er mennesker temmelig forudsigelige. De har bestemte måder at handle og reagere på, og I har haft forudsigelige mønstre på den måde som I har taklet dem. Det ændrer sig alt sammen. Det ændrer sig alt sammen.

Jeg hører en masse teorier og filosofiske diskussioner omkring hvad der sker, og hvad der vil komme til at ske. Men det er lige så enkelt som at forstå, at den måde energierne og bevidstheden har forbundet og arbejdet og spillet sammen på, den ændrer sig på denne tid.

Som jeg har talt om tidligere, det vil komme til at blive intenst, men det behøver ikke at blive dramatisk. Der vil blive ændringer overalt omkring jer, men det behøver ikke direkte at få indflydelse på jer. For nogle vil det komme til at blive dramatisk, men for jer behøver det ikke at være overvældene. Fra jeres position, fra jeres bevidsthed punkt, vil I kunne forstå at disse ændringer er passende.

Som jeg har fortalt Cauldre for nylig, I vil komme til at få tider med meget, meget intens aktivitet. Nogle af dem vil være synlige eller betydningsfulde i verden omkring jer, i særdeleshed i månederne maj og juni 2011, og undertiden vil disse ændringer være på et anderledes plan, et ikke-synligt plan. De vil være på et energetisk plan, noget i retning af en understrøm i vandet, ikke særskilt manifesteret, eller de vil dukke op i jeres daglige liv eller i verdens virkelighedsbillede. Men der vil komme nogle dramatiske ændringer og bølger af energier i understrømmene. Da er det I kommer til at føle, ”Hvad sker der? Hvad er der galt med mig? Hvorfor føler jeg mig så anderledes?” Og, naturligvis har I en tendens til selv-analysering, hvilket ikke er en særlig god ting, for ved denne selv-analysering bliver I meget mentale, eller I vil prøve på at være mentale og I begynder at diagnosticere jer selv.

Så, det er sindet – og dette gammelt sind – som prøver på at diagnosticere en meget ny BevidsthedsKrop, og det fungerer ikke særlig godt. Det gamle sind vil give falske diagnoser. Det gamle sind vil også give jer nogle meget falske remedier eller terapier omkring hvad I skal gøre og de fleste af dem vil ganske enkelt være distraktioner – generende forstyrrelser – men de fleste af dem vil ikke kunne fungere. Og hvis I bliver ved med og fortsat prøver på at lave disse selv-analyser og selv-forskrifter vil I til sidst nå til et punkt at total frustration, umådelige mængder af ængstelse og en masse depression - og til sidst give op, give slip, frigive, fordi I ikke ved hvad I ellers skulle gøre. Intet synes at fungere længere, så I overgiver jer blot, og i denne overgivelse ligger det skønne – skønheden af endelig at tillade jer selv at genforbinde jer med alting på et nyt plan.

Eller I kunne tage en dyb indånding nu. I kunne tage et dybt åndedrag her, og forstå, at I ikke behøver at holde fast. Med denne tillid til jer selv, forståelsen af at en meget mere naturlig proces finder sted og forstå, ja, at der vil komme tider – mange gange – i verden omkring jer, hvor det kaotiske kommer til syne.

Oh ja, der vil blive tab af menneskeliv, men venligst, hav nok medfølelse i forståelsen af at disse tab ikke er et tilfælde. Der er mange mennesker på Jorden lige nu som vælger at forlade den. Som vælger dette, i stedet for at blive i den samme fysiske krop, forsøge at gå gennem disse ændringer, som siger at det er lettere at gøre det ved give slip, og inkarnere igen når tingene er faldet til ro. Det er ikke en straf fra Gud. Det er ikke en naturlig ulykke. Det er ikke kaos, sådan som I mener kaos ser ud, som er grunden til at disse ting finder sted.  Der er bølger, det er strømninger af ændringer, og de kommer til at hjælpe jer, de hjælper menneskeheden til at omforme den måde strukturerne har været, ændre arkitekturen.  I sidste ende, vil det ikke blot have indvirkning på denne planet, det begynder også at dukke op som ændringer i jeres univers, det begynder at dukke op i ændringerne i de andre dimensioner.

 

Omform jeres fortid

Og til sidst, og det som i særdeleshed er relevant for jer, er at forstå, at når omformer jer selv, når I ændrer jeres energetiske forbindelsespunkter, går til mere effektive, mere Ny Energi forbindelsespunkter, vil det derfor ændre opfattelsen af fortiden, jeres forståelse af hvor I er kommet fra. Og dette har en øjeblikkelig effekt på forståelsen af potentialerne af hvad I kalder jeres fremtid.

Tobias sagde det for rigtig mange år siden, ”Fremtiden er jeres healede fortid”. Jeg vil sige det på en anden måde: forståelsen af det fulde spektrum af jeres fortid hjælper jer til at se det fulde spektrum af jeres fremtid.

Ved faktisk at se, og føle og være opmærksom på hvad jeres fortid i virkeligheden var – ikke hvad I tror den er, men hvad den virkelig var – tillader det jer nu at se det fulde spektrum af potentialerne af hvert øjeblik herefter. Hvis I bare har set en lille flig af, en lille del af hvad jeres fortid virkelig var, så vil I derfor kun se en lille flig af hvad jeres fremtids potentialer kan være. Men nu hvor I genformer jer selv, genforbinder jer selv, genforbinder jer selv på den måde I forbinder jer med alt andet, så begynder I at se jeres fortid på en anden måde.

Jeg er, for resten, ikke en særlig stor tilhænger af mennesker som prøver at gå ind i deres tidligere liv, for hvis de gør det, ser de kun en meget begrænset lille del af hvad der i virkeligheden skete. Og de vil insistere på at særlige hændelser skete på et særligt tidspunkt og på en særlig måde. De vil insistere på dette. Men den sande bevidsthed af den I er, jeres opmærksomhed, begynder nu at se at fortiden faktisk er meget fyldigere end hvad I nogensinde har været klar over.

I begynder at åbne tæppet for at se hvad der virkelig er der. Det bliver gjort lige nu mens vi taler. Det bliver gjort når I ændrer og I omformer den måde I forbinder jer til alting, jeres forbindelser til jeres fortid var ret begrænset og nu bliver den ekspanderet. I begynder at se hele spektret og i det øjeblik det sker begynder I virkelig at forstå jeres potentialer for fremtiden.

 

Alt er godt

Hvad kan I kan gøre lige nu i dette øjeblik, i dette hvad der ser ud til at være et øjeblik med kaotiske energier på Jorden, et øjeblik af nervøsitet og spænding og en masse frygt? I kan tage en dyb vejrtrækning. I kan ånde det ind. Ja, I kan. I har modsat jer det. Men nu - blot indånd det.

I kan stole på jer selv, at I omformer jer på en perfekt måde. Der vil ikke findes fejltagelser. Der vil ikke være nogen ulykker på den måde i genforbinder jer selv. I kan ikke træffe et forkert valg i dette. Det sker lige nu. I kan stole på jer selv. I kan takke jer selv for at dette sker. Og i det øjeblik I gør det, ændrer I endnu engang måden hvorpå I forbinder jer med jer selv, og nu ændres disse energier, og de nye forbindelser kan nu forløbe mere glidende.  Det kan blive mere legende og det kan blive en smuk oplevelse snarere end en masse frygt. Det er det faktisk allerede, men I har tilladt jer selv at se blot en lille del, måske den del med frygt og nervøsitet og tvivl. Hvorfor ikke tage en dyb indånding og føle helt ind til det fulde spektrum af hvad der virkelig foregår lige nu, inde i jer og i verden der omgiver jer.

Hvad mere kan I gøre? I tager en dyb indånding. I har tillid til jer selv. I gør noget. I tillader jeres værenhed at komme i spil. Jeg vil gentage dette. I tillader jeres værenhed at komme i spil.

Mange af jer har været disse mentale væsener – mental bevidsthed eller opmærksomhed – og I har ikke virkelig tilladt jer selv at leve, være i live. I har ikke tilladt jer selv virkelig være i dette NU øjeblik. Men nu er tiden inde til blot at være, at være her, jer alle, her i dette øjeblik, og derefter at lade denne ekspression, tilkendegivelse komme ud, for at gøre noget.

 

Nu er tiden inde

Oh, denne tid på Jorden, som for mange andre synes at være kaotisk, og når de vil trække sig tilbage, er det den ideelle tid for jer til at udtrykke, at skabe, at skabe det projekt som I altid har ønsket at gøre. Men bliv ikke låst fast i hvordan I tror det skal være. Føl ind til hjertets ønske, denne passion, og derefter bare begynd at gøre det. Ja, når tvivlen og frygten kommer ind og alle de andre ting, tager I blot en dyb indånding og går udover dette.

Der er mere energi på Jorden lige nu end der nogensinde har været, derfor er der flere potentialer og muligheder. Det er den bedste tid at begynde dette kreative eventyr, at starte en forretning, at gøre hvad det end det er I ønsker, men nu er ikke tiden til at I trækker jer tilbage. Det ville fremstå som kontra-intuitivt eller faktisk modsat-mental, men nu er det den bedste tid til at rejse ud, til virkelig at leve og være i livet. Der er flere livskraftsenergier som flyder ind, og de vil komme til at danse med ændringerne og de andre kræfter såsom tyngdekraften og magnetismen. De vil foretage dansen med lys-energien og de er her for jer lige nu.

Jeg kan allerede føle nervøsiteten fra jer, som siger, ”Men det er skøre tider. Skulle jeg ikke være tilbageholdende? Skulle jeg ikke trække mig tilbage?” Overhovedet ikke. Det er et gammelt koncept. Det er det gamle sinds mønster der taler. Og, ja, mange andre mennesker vil. Men hvilken optimal tid for jer til at komme ind til Væren, og dette er grunden til at I er her, ser I. Det er grunden til at I har valgt at være her. I vidste på eller andet plan, at dette var tiden. Oh, I kendte ikke datoen. I kendte ikke til året eller sådan noget. I følte jer ind i oplevelsen, og I valgte at være her.

Jeg har tidligere sagt at dette er den optimale tid for jer til at være budbringer. Ja, I er budbringere. I er kommet fra de andre verdener, og endskønt I har haft mange livstider her på Jorden, kom I her som en budbringer til disse tider. I bragte dette, som et af jeres højeste potentialer ind til denne livstid, at komme her som en budbringer.

I fremkalder et budskab med ændringer. I frembringer et budskab for integration, først integrationen ind i jeres BevidsthedsKrop, integrationen af krop/sind/ånd, integration af jeres fortid og jeres fremtid. Så I kom her for at bringe dette budskab – dette budskab af Jeg Er – til alle ører som vil høre og alle øjne som vil se. I kom her også som en taler – som en taler – sagt med jeres egne ord, af jeres egne oplevelser, om hvad der foregår i livet lige nu.

Hvad sker der med jer? Ja, det er tid til at dele jeres oplevelser, at fremføre dem, tale om en ny tid på Jorden, tale om ikke blot en ny tid på Jorden, men hvordan alt dette har indflydelse på de nye Jorde, og der er mange nu; om hvordan alt dette har affekt på de andre dimensioner, hvordan alt dette har affekt på englefamilierne. I kom her for at tale, og I ved, at I ikke længere kan holde det tilbage.

Jeg taler ikke om at missionere. Jeg taler ikke om at anskaffe jer en trækasse…

At tale kan gøres på mange forskellige måder. Men I kom her for at dele med disse jeres nære og kære, med dem i jeres samfund, med dem i jeres lande, med dem her på Jorden – at tale om hvad det er der sker.

De ønsker at høre det. De ønsker virkelig at høre det. Det vil tage lidt tid at bringe det op fra jeres indre, fordi de fleste af jer har været undertrykt. De fleste af jer har holdt jer tilbage. Men denne holden tilbage, som I ved, den skaber nervøsitet og frustration. Og derefter ser energierne ikke ud til at bevæge sig rigtigt, og så føler I at I befinder jer i kaos og I ved ikke hvad I skal gøre, så I gemme jer. Men nu er det tid til ændring også med hensyn til dette. Du er en budbringer. Du er en taler. Du er et væsen med dit fulde udtryk her på Jorden.

Du er et væsen af bevidsthed som trækker energier til dig lige nu – føl dem når de kommer ind; tiltrækker kræfter til dig, for at tjene dig. Du er et væsen af bevidsthed som integrerer alt hvad du er ind til dette Nu-øjeblik, spreder ikke længere dig selv ud over galakserne og igennem dimensionerne, opdeler ikke længere dig selv ind i fortidige liv, du er et væsen af bevidsthed som bringer de højeste potentialer af din fremtid ind. Du er et væsen med fuldt spektrum.

Tag en dyb indånding…

For tiderne I lever i er de allermest utrolige, de aller smukkeste, ah, de allermest poetiske, de mest dynamiske og de mest storslåede.

Tag en dyb indånding…

For når I gør det, når I indånder dette, når I absorbere dette ind i jeres væsen, har det energier som vil tjene jer på prægtige måder.

Når I indånder dette – også selvom I siger, ”Men der er kaos i luften, der er forgiftning i luften, der er oprør og drama i luften” – når I frejdigt ånder det ind, modigt, skandaløst, så forvandles disse energier til ren energi som vil tjene jer. Det tjener jer med denne enorme omformning af jer selv.

Når I ånder det ind, helt ind til jeres kerne, vil det faktisk aktivere jeres DNA til dets fulde potentiale, til dets fulde spektrum, og DNA’et har ikke længere begrænset energiform, men nu aktiveres det. Det ændrer Kilden inde i jer, den Kilde som I så længe har koblet jer ind til. Det ændrer dette.

Tag en dyb indånding…

 

Spørgsmål og Svar

Og med dette, har Linda af Eesa nogle spørgsmål som hun ved befinder sig i sindet og i så mange af jeres hjerter, og jeg vil prøve på at besvare dem på dette tidspunkt.

LINDA: Vel, men jeg må sige, at jeg tror du har besvaret mange af de ting som vi har hørt og vi alle har kigget efter, alle har vist forstået, at der er dette mægtige skift i øjeblikket om at give tilladelse til denne Bevidsthedskrop, men der synes at være en masse kampe med disse presserende øjeblikke hvor det bliver virkelig hårdt, og virkelig finde en vej til at frigive det og til at gå udover dette. Mon du har mere at tillægge omkring dette?

ADAMUS: Så sandelig. Når en dramatisk begivenhed finder sted og lad os brug det seneste jordskælv i Japan, dette var en naturlig frigivelse af Gammel Energi fra Jorden og man kunne faktisk i sandhed sige, at japanerne vil komme til at frigive en masse af deres Gamle Energier selv, og som et samfund vil de komme til at opdage nøjagtig det som jeg har talt om her. Der er flere virkningsfulde energier.

Lige nu, mens jeg taler, er de i gang med at genskabe deres samfund. Så man kan sige, at det har haft en smuk sideeffekt. De vil være blandt de første som virkelig forstår hvad omordning er. Og, ved at gøre det, vil det også ødelægge nogle af deres gamle måder, men i sidste ende, vil de komme til at sætte en standard for mange andre rundt om i verden.

Så når en traumatisk hændelse som denne finder sted, berører eller har den indvirkning på det gamle mental-fysiske dynamiske af jer selv. Sindet vender denne traumatiske hændelse, denne store energi hændelse, til drama. Dramaet går derefter ud som bølger af energi over hele verden. Det går ud gennem jeres nyheder og mediekanaler. Det går ud gennem Internettet. Drama har en måde hvorpå det aktiverer sindet. Og når sindet føler dramaet – når disse mægtige bølger af drama kommer ind – begynder det at analysere. Og når sindet analyserer, trækker det generelt fra dets fortid, fra dets databaser, for at forsøge at forstå hvad det er der foregår. Det vil øjeblikkelig, hvad enten fra et tidligere liv eller denne livstid, gå tilbage til andre tider hvor det selv har beskæftiget sig med drama.

Men dette drama er anderledes. Så sindet analyserer virkelig, dets bedømmelse og dets planlægning er ikke rigtig på sporet, også fordi sindet ændrer den måde hvorpå det forbinder sig med energier. Så det bliver overvældet. Det ved ikke hvordan det skal klare alt dette drama.

Sindets overvældelse har derefter affekt på kroppen. Kroppen går enten i chok eller undertiden bliver den syg på grund af det, og generelt er der en sky af frygt, som derefter begynder at brede sig ud over Jorden. Denne sky af frygt er faktisk blot energi, men den har det med at udvikle sig til at flere traumatiske hændelser finder sted, en slags domino effekt. Og det er den tilstand verden befinder sig i lige nu. Den venter blot på at det næste traume skal finde sted, så den kan fortsætte disse bølger af drama.

Og meget ofte bruger menneskeheden drama for at føle sig selv i live, fordi drama er en meget potent energi. Drama har en masse, hvad mennesker fejlagtigt betegner som ”følelser”, i sig, men det er ikke sand følelse. Det er en energi effekt, men faktisk ikke sand følelse, men når mennesker føler drama, får det dem meget ofte til at føle at de virkelig lever. Det får dem til at føle sig levende, fordi de i det mindste føler noget.

Og, som et resultat af massedoser af trauma af kommende hændelser, skaber det endog endnu større doser af drama, det vil i sidste ende komme til at skabe et skift fra den gamle mental-fysiske virkelighed til en ny form, som virkelig er, hvad jeg kalder en Krop af Bevidsthed. I BevidsthedsKroppen, når en person når til dette punkt, når de begynder at have total integration, har de ikke længere brug for drama for at være i live, for nu åbnes deres sande sensoriske opmærksomhed, deres sande bevidsthed åbner sig op, og de indser at drama i virkeligheden var en temmelig dum leg.

Dette sagt, og som svar på jeres spørgsmål; I vil komme til at se flere og flere traumatiske hændelser på Jorden, og det vil komme til at få indvirkning på mennesker på et meget dybt og hvad I ville kalde en meget virkelig måde. Det behøver ikke at indvirke på jer på disse måder.

Jeg vil sige, lige nu er det ikke tiden til at prøve at redde verden. Nu, er det ikke tid til at prøve at få alle til at føle sig gode og lykkelige. Nu, er ikke tiden til at lave spirituelt socialt arbejde, fordi det, på en måde, er meget gammelt og det fungerer ikke, og det er virkelig temmelig forlorent.

Hvad I, hvad I alle kan gøre, er, at være Standarderne, ordet vi har anvendt i mange år nu, men det er eksemplet. I bliver eksemplet på integreret krop/sind/ånd. I bliver eksemplet på at tillade jer selv at omforme jer selv, med andre ord, ændre den måde I forbinder jer med energier og andre bevidstheder omkring jer.

Og pludselig vil de alle begynde at lægge mærke til det: Hvordan kan det være, at du synes at være så rig? Hvordan kan det være, at du er så glad? Hvordan kan det være, at du stråler på en tid hvor mange andre har sådan en vanskelig tid? Og derefter, når I taler, som jeg lige nævnede, når I bliver budbringeren og taleren som I vidste at I ville blive, når I deler fra jeres hjerte, ikke fra jeres sind, når I taler jeres sandhed, ikke i floskler, så vil de høre det. Oh, de vil høre det, fordi de har brug for at høre noget – noget nyt, noget anderledes og noget meget, meget sandt. Tak til jer.

Linda: Og i tillæg til dette; somme tider har jeg lagt mærke til og mennesker har delt dette, at der er denne anden ting som sker, at når det er lige op over at noget virkelig traumatisk sker, så synes det somom der er en masse af os der kan føle det. Og det er faktisk en del som siger, at det er meget svær at forholde sig til det. Og når noget faktisk sker, synes det lettere at anerkende det, ”Oh, det var det der var i gang”. Men meget ubekvemt at gå gennem det. 

Adamus: Er det en velsignelse eller en forbandelse?

Linda: Det er spørgsmålet.

Adamus: Vel, jeg spørger dig.  Er det en velsignelse eller en forbandelse at føle ting lige før det sker? Vel, det er en absolut velsignelse, og det er faktisk mere naturligt end ikke at føle dem.

Grunden til at I føler dem, er fordi, når I integrerer ind til jeres BevidsthedsKrop, ind til jeres enhed, ind til jeres ’dig-hed’, åbner I faktisk op for jeres opmærksomhed (bevidsthed). Opmærksomhed er muligheden for faktisk at sanse eller føle tingene, uanset fortid, nutid eller fremtid. Så I begynder at føle ting før de sker. Men I er stadig ikke vant til virkelig følelse, sand erhed (opmærksomhed). Jeres sind prøver stadig at gøre dets ting og at udspille dets ting, så det vil opfatte det som… det vil føle, faktisk, eller forestille sig, at det føler, det vil ændre sand følelse til drama. Pludselig føler I nervøsitet to uger før en hændelse finder sted – og det er en god generel vejledning, to uger før det finder sted – fordi jeres sind misfortolker hvad der virkelig kommer til at ske. Her er det tiden til at tage en dyb vejrtrækning.  Det er tiden til at huske på hvem I er. (I) Du er et væsen som kan fornemme og føle ting før de sker. Alt du gør, er, at du ved at dette potentiale er nært forestående eller tæt på at det vil komme til at ske. Du er ikke synsk, læser ind i fremtiden, du fornemmer potentialer som flyder ind i Nu-øjeblikket. De behøver ikke at flyde ind fra fremtiden. De kan flyde ind fra hvor som helst.

Så, hvad foretager du dig i et sådan tilfælde? Du fornemmer at noget er ved at komme. Løber du udenfor og begynder at skrige og råbe at uvejret er på vej, find et skjul? Nej, dette er tiden, hvor du må være virkelig centreret inde i dig selv, for de vil have brug for at se dig centreret. Så, du føler at dette trauma vil dukke op, du bliver centreret, så når det virkelig sker, vil de fornemme din ro og stilhed. De vil fornemme at din forståelse for hvad der foregår. Du vil være som stormens øje. Det er den vigtige ting. Du vil ikke skrive artikler eller komme i fjernsyn eller radioen for at prøve at være en profet eller prøve at være en synsk fortolker, for i sidste ende vil dette ikke tjene dig eller dem særligt godt. Tak til dig.

Linda: Hvilke andre, hvis nogen, andre værktøjer ville du tilbyde at vi kunne integrere, eller hvad nu du ønsker at kalde det, vil kunne tjene os.

Adamus: Så helt bestemt, (den bevidste) vejrtrækningen. Altid vigtigt og nogle Shaumbra bliver trætte af at høre os sige det, men vejrtrækning, indåndingen er så vigtig. Vejrtrækning er en naturlig fysik ting, og det har ligeledes en spirituel dynamik, og vejrtrækning er en af de aller vigtigste ting I kan bruge for at grounde jer og for at centrere jer selv, og ligeledes med lethed udrense og fjerne Gamle Energier. Vejrtrækning vil også hjælpe den måde hvorpå I omformer jer selv. Så vejrtrækning er i sandhed noget af det aller vigtigste.

At bruge tid for jer selv vil være meget vigtigt, for til tider vil I komme til at føle jer overvældet af de andre omkring jer. På grund af at I er forbundet til dem på et meget dybt plan har de en tendens til faktisk at nære sig af jer og de har det med at distrahere jer. Så I har virkelig brug for tid for jer selv, hvad enten det er min favorit, at vandre langs vandkanten eller gennem skoven, være med Gaia, føle ind til hende. Det er en udmærket måde at rebalancere jer selv på. Det kunne være ganske enkelt at læse en bog, men en ting som jeg vil foreslå er, tro ikke, at dette at sidde der foran computerskærmen er at være med jer selv. Det er I ikke, overhovedet ikke. I er sammen med millioner af andre mennesker hver gang I sidder der foran skærmen.

Ser I, Internettet er et massebevidstheds netværk. Det er et kæmpe netværk, og der kommer energier ud fra det og går ind i det. I bliver meget forbundet med massebevidstheden når I sidder foran skærmen. Så find tid til at være med jer selv – tag ud på en køretur i bilen. Jeg hørte lige fra en af mine lyttere, svømning eller lave nogle øvelser, yoga. Det handler ikke blot om kroppen, at tone kroppen, men når I laver yoga eller går en tur eller disse former for fysiske ting, så er I virkelig med og inde i jer selv. Det er faktisk en udmærket måde at integrere jeres fysiske væsen ind til hele jeres BevidsthedsKrop.

Jeg anbefaler ikke, og jeg ved jeg vil blive irettesat for dette, men jeg anbefaler ikke øvelser, såsom meditation, lige nu. Der er en forskel mellem hvad jeg definerer som meditation og blot være med jer selv. At være med jer selv – ganske stille og roligt være med jer selv – for resten - er den sande meditation. Vejrtrækning, dybe indåndinger når I er med jer selv, ah, det er den bedste meditation.

Der er stadig nogle af jer som praktiserer meditation, som gennemtvinger meditation, og på en måde vil det faktisk forårsage at I holder fast i jeres Gamle Energi forbindelser, fordi meditation er et levn fra jeres fortid.  Meditation er i mange tilfælde meget, meget mentalt, og jeg kender nogle af jer som på det kraftigste er uenige med mig lige nu, men sådan er det. Og det er ikke nødvendigvis noget jeg ville anbefale, eller nogen andre strenge øvelser, fordi strenge øvelser har det med at være meget mentale, hvilket har en tendens til at I prøver på at holde fast på de gamle netværk og det gamle system.

Så at trække vejret, tid med jer selv, og være taler, være budbringeren som I er, at lade dette kom frem fra jeres inde, for i det øjeblik I begynder at være taleren, være budbringeren, vil I komme til at høre jer selv og I vil komme til at høre skønheden og føle energien i hvad I deler med andre.

Linda: Jeg tror, at dette allerede nu har skabt en smuk session, medmindre der er noget andet du kunne tænke dig at tilføje.

Adamus: Lad os tage en dyb indånding, og lad os tage en kort oplevelse her med dette. Og for dem (som er faldet i søvn); jeg vil nu bede jer om at vågne op. Vi har en vidunderlig dialog her. I kan komme ud af denne, I har været i disse andre zoner.

 

Tillad ændringerne

Sammendrag: I er et væsen af bevidsthed. I kalder på energi til at tjene jer. I er forbundet med disse energier og de er forbundet til dem selv gennem disse smukke, smukke netværker. De forbindes gennem kommunikationer og impulser med hinanden.  I er forbundet med Jorden, I forbinder jer med jeres liv, I forbinder jer med andre mennesker. Disse forbindelser har været på plads i æoner af tid, og nu ændres de. De ændres fordi jeres bevidsthed og andre væseners bevidsthed i skabelsen glædeligt har kaldt på det.

I har ændret måden I sætter stikket ind på.  I har ændret kommunikationsnetværket. Det skifter, ændres altsammen lige nu. Det er et smukt udtryk af Spirit/Ånden. Men faktisk forårsager det en forstyrrelse eller en ændring i det gamle.

I kan tage en dyb indånding lige nu og tillade nåden af disse ændringer at være med jer. Tillad de gamle forbindelser som I havde med energi, med andre, med jer selv, at blive frigivet - lad dem gå.

I kan tillade jer selv, med det dybe åndedrag, at trække stikket ud der hvor I har stukket det ind. Alting – jeres krop, jeres sind, Gaia, andre, polaritet, magnetisme, lys, prana, dualitet – I kan kærligt trække stikket ud og når I gør dette, vil en ny forbindelse blive født. En ny forbindelses måde til Universets kraft, en ny måde at forbinde jer med energier som flyder ind for at tjene jer.

En ny forbindelse for jer, ikke længere jeres fortid, nutid og fremtid, men nu BevidsthedsKroppen i Nu øjeblikket. Ikke længere 7 eller 12 chakra, forskellige energicentre, men nu en Bevidstheds Krop, det ene energicenter. Ikke længere en adskilt krop, sind, ånd, men nu integreret. Og ikke længere et slør til jeres fremtid, ikke længere et slør til himlene, og ikke længere begrænsningerne af måden I opfatter fortiden på, men nu det fulde spektrum. Værende i stand til at opfatte eller at føle potentialerne og derefter vælge hvad I ønsker. Muligheden for at føle ind til de andre verdener hvor øjnene og ørerne og de andre fysiske sanser fader ind i baggrunden og de sande sanser kommer frem, hvor der ikke længere er et slør mellem jer og englene som står rundt om jer lige nu.

Ikke længere den begrænsede måde I opfattede jeres historie på. Ikke længere den måde I tolker hvad der er sket i det tidligere, for der var så meget mere. Der skete meget mere end hvad I om muligt kunne have forestillet jer indtil nu.

Tage en dyb indånding. Vær i jer selv. Vær dig – BevidsthedsKroppen, budbringeren som er kommet en lang, lang vej, som er kommet gennem dimensioner for at være her nu, taleren af alt som er sandt.

Vågn op. Vågn op. I er hjemme.

Jeg Er den Jeg Er, Adamus, i tjeneste for jer.

 

 

   

SERIEN  e2012

 

Shoud 1 – ”at Leve din Bevidsthed” - med Adamus – kanaliseret af Geoffrey Hoppe

Præsenteret ved Crimson Circle – 6. august 2011

www.crimsoncircle.com

 

Jeg er det jeg er, Adamus, jeres spirituelle BFF. (latter og en del klapsalver) Big Fun Family! Best Friends Forever. (Stor Sjov Familie! – Altid Bedste Venner.)

Åh, kære Shaumbra, kære Shaumbra, jeg må være forsigtig med hvad jeg siger i dag. Ja, det må jeg faktisk, for de holder øje med mig. De holder øje med mig, og jeg er bekymret for om jeg bliver degraderet fra AAA til AA, fra Adamus Opsteget Engel til blot Adamus Angel. Så… man ved aldrig hvad eller hvem de kan finde på at degradere længere. (refererer til den seneste degradering af USA’s kreditværdighed) Modbydeligt, men hvor passende. Vel, vi vil komme til at tale om dette og andre fantastiske ting i dag.

Jeg er glad for at I er her. Jeg er virkelig glad for at I er her. Og, ja, dem af jer som følger med over Internettet, så vær glad for at I sluttede jer til os i dag, for dagens budskab, kan jeg fortælle jer, vil komme til at blive en milepæl. (nogle klapper) Jaeee! Jeg sagde dette. I ville måske ikke sige det; jeg sagde det.

Dagens budskab vil gå til helt kernen af nogle ting. Jeg kommer til at sige en masse ord i dag, men ved slutningen vil jeg sammenfatte det hele, binde det sammen i en nydelig og sirlig pakke, og gøre det meget enkel og forståeligt, så alle – alle her – kan forstå det.

Så, kære Shaumbra som er samlet her på denne varme og smukke dag hvor klokken er 3:07; ved I hvor jeres bevidsthed er? (latter) Ved I hvor jeres bevidsthed er? Et fingerpeg? En ide? En svag ide om hvor jeres bevidsthed er? Sart? I øvrigt, tak for T-shirts.

Sart: Lige her

Adamus: Lige her, men hvad er det? Hvad er det? Vi vil komme ind på dette i dag. Vi skal have det sjovt med det i dag.

 

Hvorfor er I her

Så spørgsmålet er, idet vi går i gang her, hvorfor er I her i dag? Hvorfor er I her? Lad mig svare. I er her fordi det er tidspunktet og stedet til blot at slappe af, at være på det trygge sted. Åh, jeg taler en masse og laver nogle sære tossestreger… smuk hat. (han tager en eller andens hat) Det er en keeper. (han tager den på) En anelse fransk… ja, helt sikkert.

Hvorfor er I her? For at se dette. (han retter på hatten) Han har et stort hoved. Min næste kanal bliver nødt til at have et lille hoved.

Så, hvorfor er I her? For at bruge et par timer til at komme væk fra alle spændingerne, al uroen som er derude, al denne energi som befinder sig i kaos? Kom I her for at få nyheder og opdateringer, kom I her for at være sammen med familien – og det er en god familie. Kom I her for at slappe helt af, og dette er hvad jeg indbyder jer til lige nu. Være helt afslappet. Lad være med at prøve at regne alting ud, I kan gå tilbage senere og læse eller høre det, men det vil I muligvis ikke få brug for.

I behøver ikke at puffetil noget her. I behøver ikke at prøve. I behøver ikke at forcere noget som helst. Det smukke ved at være her, er at I blot kan tage en dyb indånding. Der er ingenting der presser jer. I behøver ikke at skubbe tilbage på noget som helt. Dette er en tid – mig selv og andre væsener – dette er vores tid til at gøre arbejdet, at gøre det lettere, vel, med åndedrættet, bevæge energien, løse op for noget af det.

I behøver ikke at forsøge at regne noget som helst ud heroppe. I kan blot læne jer tilbage og slappe af, ligesom I kigger på et fjernsynsshow derhjemme. Men i stedet for at have nogle ubalancerede energier direkte imod jer, kan I læne jer tilbage og slappe af, og blot lade jer selv – jer selv – gøre hvad I allerede véd hvordan I skal gøre.

Dette er vores fristed lige her. Det er vores lille og smukke og hellige ø, væk fra al støjen og forvirringen og energierne og uroen derude. Så I kan tage en dyb indånding og blot lade det gøre sit. Jeg vil holde jer underholdt, forhåbentlig, for et lille stykke tid, medens I virkelig lader en masse andet stof finde sted.

Der er andre som arbejder med mig, og vi ser om det måske kan være lidt energiubalance her fordi I går til hjernen, Anne, og tænker alt for meget. Vi ser det hvis der er lidt energiubalance og så kommer vi for bogstavelig talt at bede jer om at trække vejret dybt ind og bare slappe af og holde op med at bekymre jer så meget, men bare tillade at den naturlige proces af Gud i jeres indre finder sted.

Ser I, den menneskelige del – dette er henvendt til alle – men den menneskelige del prøver på at regne det ud og modsætte sig det, kan ikke forholde sig til det, og den bliver så intens og anal omkring det, og derefter trækker I blot jer selv endnu dybere ind. Hvis I blot kunne tage en dyb indånding lige nu og give slip, gør den det bare af sig selv.

Folk spørger ofte, ”Hvad er hemmeligheden? Hvad er det mystiske?” Enkelthed, faktisk. Enkelthed er hemmeligheden. At tage en dyb indånding og stole på jer selv, elske jer selv uden noget ”hvis” eller ”men”. At forstå at alt hvad I har brug for eller ønsker allerede er der. I har allerede anbragt det på Vejen i forvejen for dette menneskelige liv. Det er der allerede.

I ved, denne del af jer som gik tilbage fra ascension/opstigning, er allerede ascenderet, har faktisk allerede skabt denne vej for jer; hvis I vælger at følge denne lige og enkle og lette Vej. Det er blot et spørgsmål om I vil lade denne del af jer være opmærksom på det? Kan I blot tage en dyb indånding og indse at det er så let? Det er lige så let som denne vej gennem her (refererer til midtergangen i rummet) Det er lige så let som blot iagttage og være opmærksom på at hvert eneste redskab, hver eneste ting, hvert eneste svar, allerede er der.

Åh, I kunne, hvis I ønsker det, I kunne tage den hårde og vanskelige vej (han begynder at gå gennem en række af mennesker) I kunne… vel, og det er ikke så dårligt; det handler om oplevelse. Hvis I kan lide at opleve at kravle over alle andre mennesker, på en måde lade dem skyde deres negative energier over på jer, såsom; ”Hvad f….. er det du laver, kravler henover mig?” (latter) Du vil komme til at træde på min taske og du vil træde på mine tæer.” Undskyld Paul. Uf! Eller I kunne blot tage den lette og enkle Vej.

Eller… her er et interessant forslag, fordi nogle af jer kigger efter den lette Vej og siger, ”Vel, det er bare for enkelt.” Det gør I. Jeg taler til jer om det hele tiden. I siger, ”Men er det ikke at tage kujon vejen ud?” Vel, ikke helt. I siger, ”Er det bare så let? Jeg ønsker et lille eksperiment i mit liv.” Vel, I ved, I kan foretage en relativ enkel Vej og stadig få nogle vidunderlige spændende ting til at ske. Men ting som aldrig vil overvælde jer, som aldrig vil forvirre jer, som er virkelig glædesfulde og virkelige oplevelser.

Så lad os tage en dyb indånding med dette. I er her for at få et lille pusterum.

 

Hvad foregår der

Det er en intens verden derude lige nu. Vi har talt om det – jeg siger ”vi” på en meget generel måde – de af Mestrene som har… det er et sjovt ord. Jeg ville aldrig have givet mig selv denne mærkat. Ved I, alt hvad jeg gjorde var at forenkle det, destillere det. Vi talte om det i Australien. De kan lide at destillere ting, så jeg måtte bruge dette ord. (latter) Jeg måtte finde dette fælles bånd og… (klukker)

Vi talte om at destillere ting ned til det grundliggende, til de basiske kerneenergier. Forenkle det, og ikke heroppe fra. (hovedet) I vil aldrig nogensinde forenkle noget heroppe fra. Denne lille anretning, kaldet jeres hjerne, var specielt designet og programmet til forvirring. Det får jeres hjerne til at føle glæde og lykke. Det får den til at synge. Giv den et puslespil – den vil lave det. Hvorfor laver mennesker krydsord? Hvorfor? Hjernen‼ Det giver den lidt øvelse. Hvorfor lægger de kabale hver aften? Hvorfor laver de disse ting? Hjernen kan lide kompleksitet, og det er i orden, medmindre I tror at I er jeres hjerne. Så vil jeres liv blive fyldt med forvirring og kompleksitet, gåder, udfordringer, indtil den fuldstændig trækker jer ned, slider jer op - og derefter dukker I op her. Og derefter indser I, at det kunne være så enkelt. Det kan være alt hvad I vælger.

Så Shaumbra, det er barskt derude, og vi har talt om det i lang tid. Man kan vel sige, at det var forudsagt. Men som I ved, tror jeg ikke meget på forudsigelse, fordi det har det med til tider at blive brugt at charlataner. Og hvis man virkelig gik profetierne efter i sømmene, ville de opdage at en masse af det ikke gik i opfyldelse. En masse profeti er fyldt med drama. Men hvis en eller anden der kan destillere bevidsthed og energi, så på det fra et meget enkelt synsfelt, kiggede på det for 1,000, 2,000 år siden, 5,000, 10,000 ville de komme til den samme basiske konklusion: menneskeheden vil på et eller andet tidspunkt komme til at gå gennem en enorm udvikling. Der ville blive flere inkarnerede væsener end nogensinde på Jorden – højere befolkningstal – kombineret med nye væsener som kommer ind fra de andre verdener og som aldrig har været på Jorden før, kombineret med Ny Energi, kombineret med en masse kaos, alt sammen på samme tid.

Det ville blive en tid med enorm transformation på denne planet; transformation som ikke kommer af skæbne, men fra menneskenes valg, disse som har sagt, ”Vi er parate til noget som er lidt anderledes. Vi er parate til at være levende Mestre på Jorden i stedet for at stræben efter at blive det, i stedet for at gå gennem inkarnation efter inkarnation. Vi er parate til at leve her, opmærksomme, bevidste og lykkelige.”

Så vi bryder igennem – I bryder – gennemgår en masse af alt dette gamle stof lige nu. Men som de har sagt – Kryon og Seth og Ramtha og Tobias og Kuthumi – for længe, længe siden, der vil komme til at opstå en utrolig mængde stress og kampe. En masse gamle systemer bryder sammen, for at give plads for de nye systemer. Og I særdeleshed jer og andre bevidstsindede væsener føler effekten af dette mere end nogen andre. Hvorfor? (en eller anden siger, ”Fordi vi er sensitive”; en anden siger, ”Bevidste”) Sensitive og opmærksomme, det er absolut korrekt, fordi I er mere bevidste. I er mere bevidste end de fleste andre. Det er en velsignelse og det er en forbandelse. De gode nyheder er, at I er mere bevidste. De dårlige nyheder er, at I ikke kan gå tilbage. I kan løbe, men I kan ikke skjule jer. I har forsøgt begge dele. (klukker) I har forsøgt begge dele.

Og vi har i meget lang tid talt om gamle systemer som kollapser. Gamle systemer er ting såsom det finansielle. Det finansielle. Hvad er det der sker lige nu? Fuldstændig kollaps. Fuldstændig kollaps.

Vi har stillet spørgsmål ved tidligere seminarer om hvornår og hvis verdensøkonomien kollapsede. Jeg kan fortælle jer det. Det skete for et par år siden. Den er allerede kollapset. Ingen kom til gildet. Ingen vidste det faktisk. Og når jeg siger den kollapsede, betyder det at fundamentet som ligger bag de finansielle systemer lige nu - allerede har mistet sin styrke. De blev holdt oppe af lidt tiltro, lidt håb og af mennesker som har investeret meget i de gamle måder. Men på en måde er de allerede kommet til afslutningen.

Det nye system – et meget mere rimeligt, retfærdigt system, et meget mere energi balanceret system og absolut et meget mere bevidst system – er allerede blevet udviklet, er allerede nu sat i gang i dets opbygning. Det er ikke bare et håb eller en drøm. Det sker faktisk.

I siger, ”Hvor? I Zürich et eller andet sted? Nej, lige her. Og I siger, ”Men Adamus, det sidste vi er, er finansielle eksperter. Husk, vi har overflods problemer!” (latter) Har vi min latterknap i dag? Nej, Okay. Vi behøver den ikke. Har ikke brug for den. I vil le så tårerne triller ud af jeres øjne i dag, eller næsten så tårerne triller.

I behøver ikke at kende detaljerne. I behøver ikke at gå ind i mentale strukturer omkring det. I skaber det allerede, tro det eller ej. I lever det ikke - men I skaber det!

Der er noget dybt inde i jer som siger, ”Hej, det var ikke fair. Hallo, det fungerer ikke længere. Hallo, der må være et bedre energiflow.” I har ikke brug for at kende til aktier og obligationer, og I behøver ikke at kende til statsobligationer.

Men jeg morer mig for resten. Er der nogen af jer som har fanget det? I har disse kreditbureauer. Nogle gange er ting virkelig ret åbenlyse, men folk opfatter det bare ikke. Så ”Standard and Poor” er et. ”Moody” er et andet. Og hvad hedder det andet – ”Fitch”. Det lyder somom nogen tager noget ud af jeres lommer. Jeg skal bare ”fitche” lidt her, og hun vil aldrig opdage det. Hvad er det for navne at give disse store og velrenommerede kreditagenturer, dem som bestemmer kreditværdien af regeringer og mægtige selskaber…? ”Standard and Poor”, hvad med ”Hopeful and Abundant? Det havde været bedre navne. I stedet for Moody’s, hvad med Happy? Happy Kreditvurdering! Det lyder temmelig asiatisk. Så… jaee, nogle få af jer har fattet det. Så, kære Shaumbra, der foregår en masse lige nu.

Men på den ene side er jeg faktisk begejstret for det. Hvis det ikke skete, tror jeg, at jeg ville være blevet lidt skuffet – over jer; ikke mig, men jer – det ville betyde at hvis der ikke foregik nok herinde og i drømmestadiet, så ville energierne med andre ord ikke bevæge sig, de ville være fastlåste, vi ville have en helt anderledes diskussion kørende lige nu hvis energierne var virkelig, virkelig fastlåste. Undskyld mig… men disse motoranordninger I har… (han slukker en ventilator) og jeres mobiltelefoner, ughh.

Så vi ville have haft helt anderledes diskussioner… (henvendt til Linda, hun ønsker ventilatoren!) omkring virkelig fastlåst energi. Men det er den faktisk ikke. Den bevæger sig meget hurtigt. Resultaterne som I læser om i aviserne, og jeg ved det skræmmer jer, men det burde det faktisk ikke. Men vær heller ikke blinde overfor det. Lad være med… (en eller andens mobiltelefon ringer) Kryptonit. (latter da han vakler bagud) Jeg føler det. Oh! (sætter sig ned) Jeg tror jeg besvimer her. (latter, Adamus klukker)

Linda: Vær venlig at slukker for jeres mobiler. Adamus er ikke en god ven af dem. Det er ikke særlig pænt.

Adamus: Nej, faktisk besluttede jeg at… (han løfter sit krus)

Linda: (Gisper) Sæt det fra dig! Sæt det ned!

Adamus: Jeg kan lide at vaske dem, give dem en lille dåb! (han går ned mod Kathleen med sit krus)

Linda: Sæt det ned!

Adamus: Uanset hvor de er!

Kathleen: Jeg var ved at lukke den! (Adamus klukker og sætter sit krus tilbage på bordet)

Linda: Nej, det er lemonade. Du ønsker ikke han skal gøre det.

Adamus: Men det smager godt.

Så, hvor var vi? Oh jo, fastlåst energi. Vi ville have haft en hel anderledes diskussion. Fakta er, at den (energien) faktisk bevæger sig. Og det forårsager en masse drama derude, en masse mennesker går i panik, er ikke sikker på hvad det næste er der sker. Oh, og alle de falske profeter dukker op lige nu og jeg kalder dem faktisk falske. Alle disse dramasøgere, alle disse energisugere, alle disse egoister har det med at komme ud af skabet. Og I vil komme til at se mere og mere og mere til dem. Verdens ende scenarier, konspirationsteorier. Men please, Shaumbra… Vel for nogle af jer vil der være en lille tendens til at gå ind i konspirationsteorier. Men det er det ikke. Det er det ikke.

Jeg har faktisk sagt det før, men jeg vil gentage det her – og jeg mener det oprigtigt – de politiske ledere i denne verden – og der er faktisk meget få som jeg vil kalder ledere – de politiske ledere i denne verden er ikke smarte nok til at lave konspiration. Det er de faktisk ikke. (latter) Det er de virkelig ikke. (nogle klapsalver) De er så overvældet af deres junk, af deres egoer og deres agendaer, at de ikke kan løfte sig op til et niveau af klarhed og enkelthed så de kan gennemføre en konspiration.

De andre som I tror, vil konspirere, som har en masse penge og faktisk ønsker flere; jeg kan fortælle jer om nogen.  De kigger efter andre steder at gå hen med deres penge. Det er disse som investerer dem i rumrejser. De ønsker ikke at være på planeten. Og med alle de penge som de har, har de indset at de ikke ønsker alle de problemer som er her. Hvorfor? Hvorfor? Så en masse af dem har forstået at I kan have alverdens penge, men I bliver stadig nødt til at finde jer i en masse ting som foregår. De bruger faktisk – og dette er faktum – der er grupper af velhavende mennesker som anvender deres penge til at få rumvæsens kontakt, så de kan komme væk fra dette sted. Og de har talt om… de har en del andre agendaer – evigt liv og alien sex og alle disse andre ting. De bruger deres penge på ET forskning. Og jeg har lyst til at dukke op hos dem på et tidspunkt og virkelig fortælle dem en ting eller to omkring ET, men vi lader dem have deres sjov.

Så, under alle omstændigheder, der foregår en masse på denne planet, en masse energier, og I vil fortsat kunne se det et stykke tid. Det store skift, eller hvad I end vil kalde det. Husk – og jeg må understrege dette, jeg ønsker at understrege det 10 gange – det handler ikke om jer. Jeg er ligeglad med hvor meget I tror at det gør, I prøver at holde fast og forestille jer at det gør, men det handler ikke om jer. Det gør det faktisk ikke. Nix!

Nogle af jer tager en del af dette på jer. I tager disse… I er enorme energimodtagere og transmittere. I er fysiske modtagere. I samler alle disse ting op som foregår derude, og tager det på jer som jeres eget. I kamuflerer det. I ombygger det på en måde. I forklæder det og forestiller jer det som værende et personligt emotionelt problem, forestiller jer det som jeres overflodsproblem eller jeres partnerproblem. Det er det ikke. Hvor mange gange behøver jeg at fortælle jer det? Mange gange, for I bliver ved med at tænke, ”Vel, Adamus må tale til Timothy, ikke til mig. Adamus må tale til alle andre, for jeg har stadig alle disse problemer.” Men - de er ikke jeres.

I er meget sensitive væsener på nogle punkter, I føler hvad der foregår, men I laver denne fordrejning når det kommer til jer og forestiller jer at det er jeres. Nogle af jer har stadig teorien om, ’Hvem ville I være hvis I ikke havde problemer’. Bogstavelig talt, problemer – disse mange problemer som I lægger ud foran jer, vågner op til hver morgen og går i seng med hver aften – minder jer om at I er i live, giver jeres hjerne noget at beskæftige sig med. Det giver jer emotioner og drama. Åh, og jeg ved, at en del af jer forbander det, bander og svovler og siger, ”Jeg vil overvinde disse problemer,” men venligst lad være med at spytte på mig, men I MÅ ønske dem, ellers ville de ikke være der! Virkelig. Virkelig. Hvis I virkelig ikke ønske disse problemer, ville de faktisk ikke være der. Og jeg sagde det sidste år, jeg sagde det i året der før… (Linda holder en hat op foran ham)

Linda: Det er et skjold så ingen kan ramme dig.

Adamus: Nej, bare… her, du står her. (latter da han stiller sig bag hende) Så…

Jeg har sagt det sidste år, jeg har sagt året der før. Hvis der er noget der foregår i jeres liv, og det gentager sig, hvis det er noget der foregår, så må der være noget I kan lide omkring denne leg. En del af jer, hader sikkert denne leg, men en del af jer elsker legen. Men – det er jer der er chefen, I er skaberen – så hvad er det egentlig I kan lide ved det? For det er grunden til at det er der. Der er ingen anden grund. Det er ikke noget der bliver påført jer fra nogen eller noget et eller andet sted fra, og jeg bliver nødt til at sige, inklusiv jeres aspekter, for hvis det er der, uanset om det er et aspekt har skabt det, har I tilladt dette aspekt at skabe det. I lader dette aspekt lave fis med jer. I lader faktisk dette aspekt hindre jer i at være jeres egen BFF. (Big Funny Family - Store Sjove Familie)

 

Den Nye Serie

Så, den nye serie. Vi har lige afsluttet (NEXT) serien, så tiden er inde til den nye serie. Hvad skal vi kalde den? (en eller anden siger, ”Den Nye Serie”). Den Nye Serie. Det er lige så kreativt som min (NÆSTE) Serie. Og året herefter kunne vi så kalde den Nye (NÆSTE) Serie og fortsætte derfra.

Brug et lille øjeblik. Blot føl ind til det et øjeblik. Hvad sker der? Hvad skete der lige nu? (tilhørerne siger, ”Kaos”) Oh, Kaos Serien. Dette ville være et godt forslag. Det ville virkelig vække opmærksomhed. Faktisk ikke så dårligt. Jeg havde dog noget lidt andet i tankerne. Men føl ind til det. Ja.

Shaumbra 1 (kvinde): Afsløring.

Adamus: Afsløring. Afsløring ville fungere.

Shaumbra 2 (kvinde): Ny Energi.

Adamus: Ny Energi. Den lavede Tobias. Han ville blive fornærmet hvis vi stjal den fra ham.

Shaumbra 3 (kvinde): Opstigning.

Adamus: Opstigning, allerede gjort.

Linda: Bevidsthedskroppen. (tilhørerne tilbyder adskillige ideer)

Adamus: Evolution. Okay, vi er ved at være der. Mestrene… Jordens Ånd.

Shaumbra 4 (kvinde): Eksamen.

Adamus: Eksamen. Anden eksamen. Tredje eksamen.(latter) Afgangseksamen. Afgangseksamen: opfølgning. Ny Bevidsthed. Alle gode. Se, vi samler lidt energi her. Ja, Vince?

Vince: Surfe på skidtet.

Adamus: Surfe… Surfe på jeres Makyo, ja. (latter)

Linda: Bevidstheds Revolution. (flere forslag bliver tilbudt)

Adamus: Linda?

Linda: Bevidstheds Revolution.

Adamus: Bevidstheds – oh. Revolution. Ja! Dette ville få en del opmærksomhed. Det ville få en del opmærksomhed. De er alle gode. Og nu vil jeg give jer mit forslag, men det betyder ikke at det er det rigtige.

Linda: Kan vi nedstemme det? (latter)

Sart: Sarts Næste Store Eventyr. (masser af latter)

Linda: Det må være dette.

Adamus: Sarts Næste Store Eventyr. Og ja, det ville være et godt et. Ja. Ja. Det ville være godt, Sart, bortset fra at alle lytter med. Men de kunne faktisk føle ind til din energi.

Sart: De kan bare være med!

Adamus: Ja, ja. En masse gode forslag her, og så sandelig, vi samler vores ideer, vores kreativitet.

Her er hvad jeg tænkte på, og jeg vil forklare det om blot et øjeblik. (Adamus skriver på tavlen) ”e2012”. Men lad mig forklare. I behøver ikke at kunne lide det; skønt det er en god ide.

 

 

Det handler om energi

Lad mig forklare. Det største som foregår lige nu, og i det næste halvandet år – måske et par år – og I kan skrive det på jeres spejle eller i bilen eller hvor det nu måtte være, men lige nu er alt energi. Lige nu handler alt om energi. Jeg beder jer om at markere det med en stjerne, med andre ord, en lille fodnote. Når jeg siger at alt er energi, så passer det ikke nødvendigvis for jer, men det passer på alt som sker i verden lige nu. I kan destillere det, I kan forenkle det – alle handlinger, alle spil, alle overskrifter, alt – hvis I føler ind til det, så handler det om energi.

Der er en masse energi i bevægelse lige nu, energi i kaos. Fuldstændigt kaos. Energi som nedriver gamle systemer og prøver at opbygge nye – jeg vil ikke engang kalde det systemer – men nye mønstre eller standarder, nye retningslinjer i forhold til hvordan tingene har været. Denne verden befinder sig i en energikrise. Hvis I ser på det nu, så er brændstof(mangel) helt åbenlyst. Det er en energikrise når det drejer sig om drivkraftsituationen. Der har længe været talt om det, det er ikke nyt, men denne planet har brugt temmelig gammel, temmelig forældet, brændstof/drivkraft. Og det er utroligt, for der er energi i luften lige nu, men der er blot ingen som har fundet ud af hvordan de skal sætte det sammen og bruge den – det har været tæt på flere gange, men det har ikke ramt det helt rigtige – på grund af… på grund af… på grund af…

Linda (og tilhørerne): Bevidstheden.

Adamus: Bevidsthed er der ikke helt endnu. I det øjeblik bevidstheden kommer dertil, så vil løsningen pludselig være der – noget som er fuldstændig rent, fuldstændig frit, enkelt at bruge, som erstatter olie og kul og naturgas og en masse af det fossile brændstof. Men lige nu befinder denne verden sig i en interessant energi ubalance.

Som vi tidligere har talt om, så findes de naturresurser der bare ikke som der er behov for, når det drejer sig om at forsyne planetens befolkning de næste 20, 30 år. Det har et potentiale for at gå fra en krise til en anden. Forestil jer, at der lige nu er en krise når det drejer sig om penge, den næste virkelige krise – virkelige krise – er brændstof/drivkraft. Forestil jer at reservoirerne begynder at tørre ud eller befolkningen og forbruget vokser til et sådant niveau at pumpning, raffinering, distribution ikke kan holde trit. Og priserne bliver skyhøje. Dette forandrer alt som sker på Jorden.

Og, mine venner, det er ingen forudsigelse - det sker. Det er ikke drama. Det er virkelig. En masse mennesker lukker øjnene for det, men I kan faktisk gøre noget. I gør noget. På grund af det arbejde I gør når det drejer sig om jer selv – ikke for at redde planeten, ikke for at redde universet eller noget som helst – det arbejde I gør i jeres egen bevidstheds egenkærlighed, den strålende kærlighed til jer selv, er det som udgør en forskel – som vil udgøre en forskel – når det gælder de problemer Jorden står overfor lige nu. Det arbejde I gør hver gang I påtager jer et lille problem for resten af verden – det er faktisk de andres problemer, ikke jeres – men hver gang I tager det på jer, lader somom det er jeres, slås med det, frygter det, så hjælper det jer faktisk til at forstå noget mere klart omkring jeres bevidsthed.

I troede det var jeres spirituelle Vej. I har kaldt det jeres spirituelle Vej. Det er det ikke. I er nået udover jeres spirituelle rejse. Det er I faktisk. I forestiller jeg stadigvæk at I er på den, men I er gået udover den. Så når I påtager jer et problem og tror det er jeres, slås med det, og til slut kommer til en ny forståelse eller ny klarhed, har det en strålende lille effekt på massebevidstheden på resten af verden.

Det virker måske lidt fjernt at jeg skal sige dette. I siger, ”Vel, hvad har mit problem med en ven eller et familiemedlem noget at gøre med det?” Det har alting at gøre, fordi I skaber meget aktive nye potentialer for ændring af planeten, ved at skabe ny bevidsthed i jer selv.

Så tilbage til pointet. Planeten befinder sig i en energikrise. I kan se den lige nu. Energi i forhold – rigtig mange af jer har oplevet problemer i parforhold den sidste måned eller så – energi i forhold, for det er en energisituation. Det er en gammel leg med energityveri som foregår, og det sker med familiemedlemmer og venner og på arbejdspladsen. Og så undrer I jer over, ”Hvad er der galt med mig? Hvorfor kan jeg ikke komme ud af det med mennesker? Hvorfor kan de ikke lide mig?” Fordi de spiller en energi leg. De stjæler. De prøver at tage noget fra jer.

Lige nu befinder der sig en energiparanoia på Jorden. Det manifesterer sig på mange forskellige måder. Det er en ”ikke nok” mentalitet – ”Der er ikke nok til at holde det gående, så jeg må skrabe til mig hvad jeg kan.” Hvis I føler ind i massebevidstheden lige nu, så er der et enormt tomrum eller vakuum derude lige nu, mennesker som kollektivt føler at der ikke er nok, og dette får næring fra nyhederne, det får næring fra dramatikerne og alle andre – ”Der er ikke nok.” Det skaber et tomrum. Og så skaber det et ønske eller en følelse hos folk – ”Det er bedst at jeg sparer på det jeg har, og jeg må hellere få fat i en lille smule ekstra. Hårde tider forude.”

Dette fører til en enorm emotionel energikrise. Det vil føre til en fødevarekrise, og I kan citere mig for dette; denne planet kan avle nok mad til 10 milliarder, måske til og med 20 milliarder hvis bevidstheden er rigtig. Men der vil blive fødevarekrige, selvom denne planet kan producere nok. Vi har talt om agronomi, landbrug og bevidst agronomi tidligere, om hvordan man kan dyrke bevidst fødevarer som kan give utrolige mængder ernæring. Og kroppe – BevidsthedsKroppe – som ikke har behov for enorme mængder af føde. De har blot brug for denne lille forbindelse med energi.

I kan klare jer med halvdelen af den mad I spiser nu - hvis I vil. I behøver det ikke. I behøver det ikke. I kunne klare jer med halvdelen. Det handler ikke om at slanke sig; det drejer sig om at indstille kroppen. Kroppen har ikke brug for disse enorme mængder længere. Faktisk, har I lagt mærke til, at når I overspiser har det med at gøre ondt? Det er fordi kroppen er blevet mere sensitiv.

Der er en generel energikrise og i det kommende halvandet år, vil alt det I læser, alt det som sker på planeten, fra bankvirksomhed til fødevarer og forhold og teknologi og alt det andet - handle om energi.

Lige nu sker der energityveri på mange mærkelige måder. Og en af de ting I kommer til at se, er meget mere… I kommer for resten til at opleve færre krige. Krig er lidt for direkte og primitivt. Og man får faktisk ikke så meget energi ved at gå i krig. De begynder at opdage det. Det koster en masse at gå i krig. Så de finder på andre måder. ”De” – som I ved, den samlede eller menneskene i regeringerne.

De nye krige, de nye former for energiernæring er ting såsom kode krige, og de bliver udført lige nu, det drejer sig ikke bare om disse universitet hackere som går ind og skaber disse vira og disse ting som franarrer jer og andre Pc brugere retten til at bruge Pc’en. Det er en SES* virus som bliver lagt ind i Pc programmeringen. Den går faktisk ind der og stjæler energi.

* Refererer til dette energivirus der blev talt om i Tobias’ Sexual Energy School.

Nogle gange siger I, ”Vel, hvad får disse hackere ud af at forårsage ødelæggelse?” Energi. Det gør de faktisk. De modtager den direkte og indirekte. De får et kick af at lave kaos. De får indirekte energinæring som kommer tilbage til dem. Jeres angst og vrede ved at få jeres computer ødelagt, skaber et niveau af energi som sendes direkte tilbage til dem. De ved ikke at de er programmeret til det, men det er det som sker. Nu sker det i virksomheder. Det sker hos myndighederne. De skaber koderne som går ind og perverterer, forvrænger og stjæler energi.

Så hvad vi har lige nu, er disse utrolige energikampe på mange forskellige måder. Læs overskrifterne i morgen, hvis I tør, i næste uge, og i stedet for at læse de ord som er trykt på papiret eller pc-skærmen, så tænk nu på det i termer som – alting er energi. Alt.

Alt er energi. Og lad os tage en dyb indånding på dette…

Det er hvad der foregår i verden, og der er absolut intet at frygte, så absolut ikke noget at bekymre sig for. I, mine kære venner, vil komme til at bringe lige nøjagtig den rette mængde energi ind til helt og fuldt at tjene jer i øjeblikket. Og I behøver på ingen måde at frygte noget som helst, medmindre I ønsker det, medmindre I ønsker at tage den kurs, den vej.

Så, det er derfor jeg siger; måske et navn som ”e2012”, for alt kommer til at handle om energi. I kan ændre navnet hvis I vil, eller beholde navnet. Tænk over det. Det handler altsammen om energi.

Linda: Ønsker alle at beholde det? (tilhørerne responderer) JA!

Adamus: Åh, og det er på en måde også en slags godt halvdramatisk navn, på grund af alt dette opreklamerede omkring 2012. Ved slutningen af 2012 vil der ikke komme til at ske en stor Big Bang hændelse. Der vil komme til at ske en masse stridigheder og en masse kaos fra nu af og derefter. Der vil opstå en masse situationer som vi for nylig havde i Norge. Det er energi. Det er indestængt energi.

Og det var ikke bare dette individ. (refererer til skydningen i Norge) Det er ganske interessant læsning, at læse nyhederne gennem jeres øjne og spørgsmålet er ”Var denne mand alene?” Vel, nej. Han handlede på vegne af en del af bevidstheden, enten han kendte nogen andre eller var bevidst om det. Han udlevede en meget selvretfærdig, en meget vred og meget energi-søgende ting sammen med andre ligesindede.

I ved, disse forbindelser bliver skabt. Ekstremisterne – enten de er politiske eller terrorister eller andre væsener – ekstremisterne forbinder sig. Fuldstændig som I forbinder jer med hinanden, selv om I ikke er sammen, så forbinder vi os lige nu med Shaumbra over hele verden, selv om de ikke befinder sig her. I kender måske ikke deres navne, men der er en form for energiforbindelse. Vel, de forbinder sig, og særlig hvis de er intuitive nok til at vide hvordan man forbinder sig i drømmetilstanden, i de andre riger, i de Nære Jordriger. De forbinder sig, og de fodrer, nærer hinandens synspunkter og tro. Og bag dette ligger en masse mangel. En masse energisituationer – mangel – og de kaster skylden på en eller anden gruppe eller en regering eller deres forældre eller hvad det nu måtte være. Det de oplever, er mangel, så de må have energi for at stimulere sig, for at føle at de får noget.

Men hvis I har taget Tobias’ seksuelle energikursus, så ved I, at hvis I er et offer, så vil I komme til at blive misbruger. Punktum. Hvis nogen har taget jeres energi, vil I før eller senere gå ud og tage deres, selv om I ikke er bevidste om det. Det er sådan det fungerer, at blive næret.  I kan blive næret meget… nogle af jer befandt jer i drama i løbet af den sidste uge. Der indfinder sig denne form for løft et kort øjeblik. Selv om det var drama, så gav det jer lidt næring, og I begynder at blive bevidst om det, og måske til og med føle lidt skyld i forhold til dette. Men det minder jer om at I er i live. Det revitaliserer faktisk kroppen lidt, og alle andre dele af jer.

Men når det forsvinder, så er I tilbage i virkeligheden. I er tilbage i dagliglivet, og så går I ned.  I oplever et energidyk. Vel, og så må jeres energivampyr drage ud og få lidt mere energi et andet sted. Det er cyklussen. Det var simpelthen det Tobias meget tydeligt sagde på Seksuel Energi Skolen.

Så I har alle disse dynamikker som foregår, al denne næring sker, alt dette vakuum derude i massebevidstheden, mennesker der føler – og det bliver forstærket af nyhederne – at der ikke er nok. Der er ikke nok. Der er ikke nok. Så de drager ud og nærer sig og nærer sig. De vil ikke gøre det gennem krige, men på en masse andre måder – gennem opmærksomheden på overskrifterne, gennem finansielle manipulationer, og alt det andet.

Shaumbra, når jeg siger at alt er energi, lægger jeg en stjerne bag det – undtaget jer. Undtaget jer. Lad os tale om dette.

Resten af verden operer i denne energikrise og dette energikaos. Det kommer til at forløbe helt fint, for det er det som kommer til at bringe planeten til næste niveau, og I kommer virkelig til at begynde at se forskellen om et par år her. Men lige nu, behøver det ikke at påvirke jer.

Det er en del af evolutionsudviklingen. Det er en del af modstanden overfor forandring. Det er en del af gamle strukturer som ikke vil give op, men det kommer til at ske. Det sker. Det vil ske.

 

Bevidsthed

Los os tale om jer, og for at gøre det, vil jeg tale om bevidsthed. Bevidsthed. Hvad er bevidsthed? Det er et langt ord, svært at stave. (tilhørerne tilbyder forskellige svar)

David: Klarhed.

Adamus: Klarhed. Ja, og David får en Adamus præmie. Men næste gang vil jeg gerne at du synger det ud David. KLARHED!

David (råber): KLARHED!

Adamus: Sådan ja. Så David får en Adamus præmie fordi han var lige ved siden af mig så jeg kunne høre ham. (latter) Men David, før du accepterer den, må jeg bede dig om at træffe et valg. Du har valget mellem en Adamus præmie eller kontanter, tyve dollar. Hvad vil du have?

David: (vælger prisen) Mere værdifuld end guld.

Adamus: Mere værdifuld en guld. Godt svar. Alle svar havde været gode, men et godt svar. Fint. Interessant, interessant. Lagde du mærke til at der netop skete en energiudveksling?

Linda: Mellem dig og Edith? (latter) (Adamus kysser Edith)

Adamus: Ja! Jeg kysser, men jeg siger det aldrig.

Så bevidsthed er klarhed. Hvad er klarhed? Hvad er klarhed? Lad os lave nogle øvelser med klarhed.

Først vil jeg bede om to frivillige. Vince, du er den ene, og Mary, du er den anden. Tak fordi I meldte jer frivilligt. (latter) Vel, I skal foretage jer følgende; Vince, du går ud på terrassen og bare er… gå derud og vær klar. Mary, du går ud til parkeringspladsen foran, og vær klar. Jeg kalder jer tilbage om et lille øjeblik.

Det er et interessant spørgsmål. Hvad er klarhed? Så mens de står derude… er klare… lad os nu kalde dem tilbage. Det var nok tid til at være klare.

Linda: Nu?

Adamus: Ja. Okay. Vince, Mary, kom tilbage igen. Han er bevidst om at han ikke ønskede at være herinde. (latter) Meget bedre derude.

Vince, tre ting som du var bevidst om.

Vince: Hvor smukt det var derude.

Adamus: Smukt, okay.

Vince: Den kølige brise.

Adamus: Den kølige brise. Godt.

Vince: Og at livet er godt.

Adamus: Livet er…

Vince: Godt.

Adamus: Oh, godt. Jeg troede at du sagde det var noget andet. Livet er godt. Okay. Mary, tre ting. Hvad var du bevidst om?

Mary: At være i Nu-øjeblikket.

Adamus: Være i Nu-øjeblikket? Virkelig?

Mary: På en måde… (hun fniser)

Adamus: Ok. Ikke for at fortælle hemmeligheder, men du sagde; ”Hvad skal jeg her ude?” Men det er på en måde Nu-øjeblikket. Okay, det næste.

Mary: Ikke være så meget i sindet.

Adamus: Ikke være så meget i sindet. Ja.

Adamus: Du indså at du var i dit sind? Okay.

Mary: Ja, Netop.

Adamus: Du var opmærksom på sindet. Okay. Næste.

Mary: En dyb indånding.

Adamus: Pardon.

Mary: Jeg ved ikke.

Adamus: Du ved ikke.

Mary: Tager en dyb indånding, jeg ved ikke.

Adamus: Okay, to. To ud af tre. Ikke dårligt.

Okay; så lad os gøre det som en gruppe. John, jeg vil bede dig om at spille det stykke musik som blev spillet ved indledningen til denne session, the Mandolin Highway.* Lad os slukke lyset og lad os skabe en form for mystisk atmosfære her. Spil musikken, og mens det bliver spillet vil jeg bede jer om at være opmærksomme, bevidste.

*købt fra PremiumBeat.com

Tag en dyb indånding og vær opmærksomme, vær bevidste.

(MUSIKKEN SPILLER)

ADAMUS: Udmærket. Linda, mikrofonen tak. Tænd lyset igen. Hvad var I bevidste om? Ingen makyo tak. Hvad var du bevidst om?

Elizabeth: Jeg følte bare – jeg blev først bevidst om mine fingerspidsers berøring.

Adamus: Godt.

Elizabeth: Jeg var opmærksom på min krop som ønskede at bevæge sig til rytmen, følte bare at jeg var der.

Adamus: Du kan hvis du ønsker det.

Elizabeth: Okay, og jeg var bevidst om, opmærksom på, mest af alt, skiftet, af at jeg blev løftet op, energi løftet.

Adamus: Ja. Godt. Udmærket. Tak til dig. Godt, næste.

Edith: Jeg var bevidst om, opmærksom på at det var lige somom smukke små gnist dråber fyldte mit hjerte, og at det bare strømmede glæde ind, og så denne dans, dansen, dansen.

Adamus: Godt. Glæde. Jeg vil blot opsummere det som glæde, en form for gnister. Fint. Andre?

Tiffany: Jeg var bevidst om, at da jeg gik ud af mit hoved, gjorde det mig søvnig og jeg havde lyst til at sove.

Adamus: Søvnig. Udmærket. Udmærket. Jeg vil tale om dette. Søvnig. Godt.

Shaumbra 5 (kvinde): En form for at jeg svævede. Og lykke.

Adamus: Fint. Udmærket. Vi tager nogle flere. Og hvilken som helst klarhed, det behøver ikke at være esoterisk. Det kan være hvad som helst.

Lulu: Ja. Jeg var bevidst om forandringer i rytmen, og så kombinationen af forskellige instrumenter.

Adamus: Ja, du var bevidst om bevægelserne i musikken.

Lulu: Ja. Og de ramte det indre og gik derefter ud.

Adamus: Godt. Musikken var også god. Vidunderlig. Noget andet? Bevidst, opmærksom om varmen?

Karen: For mig virkede det somom det var selve livet – chi. Jeg så planter, frø, som begyndte at vokse og vokse, og de begyndte at vride sig og det eneste jeg tænkte på var…

Adamus: Du var på en 60tals psykedelisk tur.(latter) Og hvordan vil du opsummere det? Hvad…

Karen: Livet, chi. Chi energi.

Adamus: Godt. Udmærket, fantastisk. Fint.

Mckenzie: Jeg var bevidst om en ny form for kunstprojekt i mit sind.

Adamus: Ah, Godt. Jeg vil bare kalde det kreativitet. Flot og to mere. Hvad som helst I var bevidste om. Hvad som helst. Det kan være det I ser på som ret kedsommeligt. Ja.

Heather: Jeg var bevidst om at der var nogen som berørte mig lige her. Energi som flød gennem min krop, og en duft som var her lige ved siden af mig.

Adamus: Ja.

Heather: Som om det var lige ved siden af mig.

Adamus: Det var sandsynligvis Kuthumi. (lidt latter) Duft og berøring. Fint.

Gaelon: Jeg var bevist om rytmen, og hvad alle andre følte.

Adamus: Ja. Du var også bevidst om rummet.

Gaelon: Og energien i rummet var på en måde flydende.

Adamus: Flot. Godt. Det var alt for nu.

Så en masse forskellige niveauer af klarhed. Bevidsthed er klarhed. Så lad os nu tage en anden oplevelse, hvis Aandrah vil, hvis det er i orden. Og vi vil dæmpe lysene igen, men på vores sidste møde lavede Aandrah den stille vejrtrækning. Smuk stille vejrtrækning. Kunne vi mon gentage dette igen nu? Ja, den stille vejrtrækning, og hun vil måske begynde med nogle ord, hvis du vil, og så gå ind i…

Og være nu-bevidste. Det er lidt vanskeligt, for om et øjeblik kommer I ikke til at høre nogle ord fra Aandrah.

Aandrah: Så gør det komfortabelt for jer selv. Føl jer selv. Ah... Ja. Okay.

For når du synker ind i kernen af dig selv, så tag imod. Blot tag imod. Ånd dybt ind, føl dit åndedræt komme helt ned, helt ned til kernen af dig. Læg mærke til når du sænker rytmen i åndedrættet… dybt, stadig, stille…

Ånd ind… ånd ind og ånd ud.

Ånd ind… ånd ud.

Et åndedrag ad gangen.

 Dybt, rolig indånding.

(stilhed)

Adamus: Tak Aandrah. Tak. Og Linda, hvis du endnu engang vil tage mikrofonen til tilhørerne.

Linda: Med glæde

Adamus: Hvad var du bevidst om?

Jane: Jeg var bevidst om at et vind der blæste på mig.

Adamus: Vindpust. Godt. Føltes det godt?

Jane: Ja

Adamus: Godt.

Marc: Ekspansion, udvidelse.

Adamus: Ekspansion, udmærket. Hvordan føltes det? Begyndte din krop at svulme op eller blev dit hoved større?

Marc: Jeg følte mig lettere.

Adamus: Føltes lettere. Godt, godt. Føltes det mere stressende, mindre stressende?

Marc: Mindre stressende.

Adamus: Mindre stressende. Godt. Somme tider kan ekspansion være meget stressende. Godt.

Alaya: Jeg følte mit hjerte slå.

Adamus: Godt.

Alaya: Mit hjerte.

Adamus: Hvornår var sidste gang du følte dit hjerte slå?

Alaya: Vel, jeg har aldrig siddet og bare følt det.

Adamus: Ja, fantastisk, er det ikke?

Alaya: Men jeg følte virkelig dets rytme.

Adamus: Fantastisk! Du har et hjerte og det slår! Hvad får det til at slå?

Alaya: Det gør jeg.

Adamus: Absolut. Smukt. Hjerteslag. Næste.

Doris: Ren bevidsthed.

Adamus: Ren bevidsthed.

Doris: …som bragte tårer frem. Ikke emotionel følelse, men en renhed og tårer.

Adamus: Godt. Godt.

Doris: Da jeg følte Aandrahs øjne…

Adamus: Jeg vil udfordre dig en lille smule på dette.

Doris: Okay.

Adamus: Og, ikke for at hænge dig ud, men alle som kommer her tillader det.

Ren bevidsthed, når man kommer til det punkt, har absolut ingen fornemmelse, ingen følelse, ingenting. Det får ikke tårerne frem. Du følte bevidsthed og potentialet for renhed i bevidsthed, men når man faktisk befinder sig i ren bevidsthed, så er der ingen følelser, og det er en god ting. Der er ingen fornemmelser. Ingen tårer, Man kan sige at det er alt og ingenting på samme tid.

Doris: Skønhed? Er det et bedre ord for det, da jeg forbandt mig med Aandrah?

Adamus: Ja. Skønhed. Skønhed forbind…

Doris: Skønhed er hvad jeg oplevede…

Adamus: Absolut. Og jeg prøver ikke at korrigere dig eller hænge dig ud, men i forhold til andre som lytter med, føler jeg det er vigtigt at sige, at det du følte sammen med Aandrah var skønhed. Absolut. Potentialet for ren bevidsthed og mere bevidsthed end du følte tidligere i dag eller i går eller sidste år, som vil bevæge dig til tårer, som blidt vil bortvaske gamle ting som ikke længere tjener dig, i stedet for nogle af de energier som kommer mere hårdt. Men når du faktisk kommer ind i ren bevidsthed – det er ubeskriveligt. Sans definition (uden definition). Ingen emotioner, og det som er interessant; ingen følelser. Det lyder på en måde kedeligt, men det er det ikke. Det er det ikke. Og tak til dig.

Et par stykker til.

Jean: Jeg lugtede al maden her bagved mig. (latter)

Adamus: Lugt… udmærket. Udmærket. Og var det velduftende eller ikke så velduftende?

Jean: Virkelig godt. Jeg får lyst til at spise!

Adamus: Godt. Du har den bedste plads her, du kan bare vende dig om og tage hvad du vil der. Okay. Og én eller to mere.

Linda: Okay…

Adamus: Og derefter kommer vi til pointet og I vil sige ”Ah”!

Sandra: På et punkt følte… jeg var bevidst om at jeg følte det som om jeg ikke havde nogen krop.

Adamus: Ingen krop.

Sandra: Som om kroppen var forsvundet, men så snart jeg blev bevidst om det, vendte jeg tilbage til min krop.

Adamus: Åh, så absolut. Okay. Ingen krop eller udover kroppen. Udmærket. Eet mere.

Susan H: jeg følte jeg var i en spiral.

Adamus: Spiral.

Susan H: Mm hmm…

Adamus: Du burde ikke drikke før du kommer her. (latter) Okay. Faktisk er det i orden at drikke. Tak Linda.

Linda: Glæden er på min side.

Adamus: Så der er en masse bevidsthed på tavlen her nu, alle er korrekte, alle er passende.

 

Former for bevidsthed

Når I bliver mere bevidste om jer selv… jeg vil definere dette. Det er på ingen måde hugget ud i sten, men der findes forskellige niveauer af klarhed som alle knytter sig til bevidsthed. De er alle vigtige i jeres liv lige nu.

Der er sensorisk opmærksomhed. Det kommer ind gennem jeres fem menneskelige sanser som I har, og de er ting såsom lugt og berøring, at høre musik komme ind gennem jeres ører, følelsen af brisen, og til en vis grad den sensoriske opfattelse af at hjertet slår, varmen selvfølgelig, kroppen som bevæger sig. Alt dette er sensorisk bevidsthed.

Jeg vil sige at mennesker generelt set ikke er opmærksomme på 98 % af den sensoriske bevidsthed rundt om dem. De har lært at tune ting ind og ud. Der var en motorcykel som kørte forbi mens vi gennemgik nogle af oplevelserne. Og I lærte at holde det ude. Der foregik ting visuelt her i rummet, og I ignorerede dem, og det er godt, for ellers ville I blive overvældede. I er blevet så gode til at lukke af, at I på en måde har lukket af for jer selv.

Sensorisk klarhed er en vigtig del af bevidsthed. At være i stand til at opfatte farve og berøring og lugt er meget let og det er en nydelse, og det er en fin gave at give sig selv. For at komme tilbage til sensorisk klarhed kræves der bare, at man af og til stopper op og observerer at en flue flyver rundt i rummet.  Men med mindre den sidder på jeres ansigt, lægger I almindeligvis ikke mærke til det, og I lukker af for det. Men den flyver faktisk omkring. Dræb den ikke, det er Kuthumi. (latter) og… (han slår efter fluen) Åh, undskyld. Han vil komme tilbage i næste liv.(mere latter)

Der er mental klarhed, sindsklarhed. De fleste af jer taler ikke om det som gik gennem jeres sind, og der var en masse. Der gik en masse junk igennem. I har lært at lukke af for en masse af det, men en sjov ting omkring junk - det vil komme tilbage igen. Det forsvinder ikke bare et sted hen… Vel, det går faktisk et sted hen, men det har det med at komme tilbage.

Alle spørgsmål I har stillet flyder fortsat rundt derude, til de får et svar. Ja; der er en masse. I burde måske holde op med at stille disse pokkers spørgsmål. (latter) Og til og med ting som problemer som flyder gennem hjernen, og som ikke er løste, vil komme tilbage. De er som spørgsmål. De er uløste, og de leder efter noget.

Så alt dette foregår. Nogle af jer har haft fornemmelsen af skønhed, af ekspansion, sådanne ting. En masse af dette er… det er tankebevidsthed.

Og, en hel del af jer kan ikke lide at tænke på jeres tanker. I kan ikke lide at fokusere på dem, for det er bare en bunke junk og brokker som går igennem. I laver en interessant ting ved at tager jeres egne tanker, kombinere dem med de åndelige antenner – evnen til at modtage følelser og ting fra det ydre – I sætter dem sammen, og kaldet det jeres eget, I har en tendens til at kører dette igennem. Og det er så overvældende, så I bliver nødt til at prøve at lukke af, men det gør I ikke. Det bliver ved med at flyde ind og I går ind i et dilemma. I går ind i et enormt rod. I laver alting om til kaos. Alting er problemer og forvirring, og I ved ikke hvad der er det næste I skal gøre. Og derefter tænker I på at forlade denne smukke planet. I tænker på at forsøge igen i et næste liv. Hvor mange gange har I ikke sagt dette? ”Jeg prøver det i næste liv”.

Men dette er Livet. Vi skal komme gennem det i dette liv. Ikke mere noget kommen tilbage. Ja. Ja. (tilhørerne klapper)

Så der er mental bevidsthed, og derefter er der til sidst det man kan kalde for esoterisk, spirituelt, intuition, viden. Jeg bruger ordet intuition her (han skriver), intuition bevidsthed. Så, dette er noget som faktisk kontinuerligt, kontinuerligt forbinder og kommunikere inde i jer. I er alle meget intuitive væsener. Men I lader sindet overmande det, og I lader derefter jeres tvivl skubbe det et andet sted hen. Men intuitionen lige nu vil faktisk bringe følelser ind af ting som vil komme til at dukke op i jeres nyheder på onsdag.

I siger; ”Der er noget galt med min mave. Det må være fordi jeg har problemer på arbejdet.” Nej. Nej, I er intuitive væsener. I samler ting op fra ting som bevæger sig og skifter på Jorden. Dejlig duft, mmm. I samler ting op såsom bekymringer fra mennesker i byerne hvor I bor. I samler ting op såsom spøgelser som har gået gennem rummet her, som altid er fascineret af jer, som er jordbundne, men jeres mentale processer omdanner det, lægger det ind i et andet område, for I tvivler på jer selv, så I tillader faktisk ikke jer selv at opfatte på en intuitiv bevidstheds måde.

Den er der allerede. Vi behøver ikke at afholde kurser i intuition, i viden. Ved I hvorfor jeg ikke har lyst til at holde kursus i dette? For så vil I blive mentale omkring det. Den er der allerede. Den er jer. Den fungerer allerede. Det handler faktisk om at have tillid til at den er der, stole på at det uanset hvad, ikke er jeres affald, og stole på, at når det kommer ind, så prøver især sindet at overtage.

Dette er forskellige former for bevidsthed som I arbejder med lige nu. Dette er de mest åbenbare, for det befinder sig lige foran jer. Hvis jeg sparker jer på foden vil I blive opmærksomme, bevidste om det. Disse er de mest frodige. De forekommer hele tiden. De driver jer til vanvid. Det er de mest naturlige, de sjoveste og de enkleste, men dem som I har en tendens til at skubbe fra jer.

Da jeg stillede spørgsmålet før, ”Hvor er jeres bevidsthed?” – dette er virkelig et godt spørgsmål. Det er et virkelig godt spørgsmål. Nogle af jer siger, ”Her.”  Vel, men er I egentlig bevidste her? Jeg vil hævde at meget af jeres bevidsthed er et andet sted derude, ude i et andet rige. I har holdt den derude. I har forhindret den i at være her. I har undgået den på mange måder. I har gemt den et eller andet sted, og I ved faktisk ikke hvor den er.

Og når jeg stiller spørgsmålet, ”Hvad er bevidsthed?” giver I mig et mentalt svar. I siger, ”Klarhed.” Okay, men virkelig, hvad betyder det? Hvad er bevidsthed? Hvad er bevidsthed?

Og jeg diskuterer med mig selv, noget som er ganske fornøjeligt, om vi bør definere det eller ej, om vi skal holde det åbent? Jeg har besluttet at vi vil definere det til en vis grad.

 

Jeres tilstedeværelse

Bevidsthed er klarhed, men for at sige det mere kortfattet, destilleret ned, er bevidsthed jeres tilstedeværelse. Jeres tilstedeværelse, ikke som en gave (eng.: tilstedeværelse = presence, gave = present) – jeg mener, vel, det er en gave – men jeres tilstedeværelse. Det er lidt anderledes end at være i Nu øjeblikket. Men det ligner meget, de er ligesom fætre, men det er jeres tilstedeværelse. Jeres bevidsthed er jeres tilstedeværelse, og jeres tilstedeværelse lige nu er lige her, den befinder sig, sidder lige her.

Jeres bevidsthed er jeres klarhed når det drejer sig om sanser, det mentale og det intuitive. Jeres bevidsthed er tilstedeværelse, og spørgsmålet jeg har til hver og én af jer er; hvor tilstedeværende er I? Hvor virkelige er I i øjeblikket? Hvor bevidste er I?

I er meget mere bevidste end de fleste andre mennesker. Det er et faktum. Men der er stadigvæk denne kamp frem og tilbage. I tænker stadig, ”Vel, hvilken betydning har det alt sammen? Og hvad er Ånd og hvad er bevidsthed?”

Jeg vil lige nu bede jer om, uden musik, uden ord, uden noget som helst, og uden denne ventilator – bare et lille øjeblik Linda – at føle jeres tilstedeværelse, at være bevidste om jeres tilstedeværelse. Og før I gør det, gå ud af hjernen. Intet sind i dette. Eh, ingen hjerne i dette.

Blot tag en dyb indånding…

Hvad er jeres tilstedeværelse lige nu? Ikke et andet sted, men lige nøjagtig her. Hvad er jeres tilstedeværelse?

(lang pause)

Godt, nogle af jer bliver lidt mentale omkring dette. I er optrænet på den måde. Menneskeheden er sådan lige nu, alt bliver mentalt, I prøver at tænke på svarene. Det vil ikke fungere. Nogle af jer siger; ”Jeg har ikke den mindste anelse.” Det er sandsynligvis det bedste svar, for I det mindste åbner I jer selv for det.

Hvad er jeres tilstedeværelse? Er du i kroppen, min kære? Nej. Nej, det er du ikke. Er du i sindet? Ja, til en vis grad. Er du fuldstændig til stede, Angel? Nej. Nej, og det er okay. I det mindste er du opmærksom på det, ser du? Og dette er enkelthed og det smukke ved det.

Er I tilstede? Hvad er jeres tilstedeværelse? Når I begynder at blive bevidste på det gennem sanserne, de fysiske sanser, til og med gennem sindet, og sindet begynder at sige, ”Er jeg tilstede?” Og så gennem intuitionen kommer I til sidst til at begynde at føle at I er mere tilstede. I kommer til at begynde at føle mere rundt omkring jer. I kommer til at have mere bevidsthed om jeres tilstedeværelse.

Og i det øjeblik I er bevidste om hvad tilstedeværelse er, hvad er der her, vil I begynde at få en forståelse af hvad der IKKE er tilstede. I vil komme til forståelse af hvad det er I har holdt tilbage, og derefter, min kære, får du den tilstand af ren bevidsthed som går udover enhver form for opmærksomhed. Det bliver denne Jeg Er bevidsthed. Denne Jeg Er bevidsthed, og dette faktum at ”Jeg er tilstede, og det er alt som betyder noget. Jeg Er det Jeg Er, hver eneste del, hvert eneste stykke, Bevidsthedskroppen, hvert aspekt, hver tanke, hver følelse. Jeg er fuldkommen tilstede. Jeg Er det Jeg Er.”

Så, mine kære venner, I befinder jer i denne cyklus lige nu. I er i denne udvikling, denne evolution. I er i det næste stadie. Selvom jeg ikke var her og talte om det, ville det alligevel ske. Men ved at tale om det, er I bevidste om det. I får klarhed. Til en vis grad tilfredsstiller det sindet, en anden del af sindet er endog mere forvirret end før. Men i det mindste har I forståelsen nu, ”Det er hvad der sker for mig.” I bliver mere tilstedeværende, mere bevidste, mere klare.

Det er et vigtigt faktum. Hvorfor? Og herefter skal vi bede Zapharia om at komme herop. For som jeg tidligere nævnte, alt på jorden er energi lige nu. Alt handler om energikonflikt, og det omfatter lys versus mørke, negativ versus positiv, energikampe. Man kan på en måde sige, at det er den sidste store kamp.

 

Udover sindet

For de fleste mennesker sker energikampen faktisk i sindet. Den bliver ikke nødvendigvis udkæmpet på slagmarken, den foregår i sindet.

Menneskeheden går gennem utrolig evolution ved at gå ud af den mentale æra som den har befundet sig i temmelig længe. Det er diskutabelt, men man kan sige at det i 800 til 2000 år har været en temmelig mental æra. Vi går udover dette, og som I ved fra jeres egne personlige oplevelser, så er det drøjt. Hvordan kommer man ud af sit eget sind? Hvordan kommer man udover sindet, det som har kontrolleret og ledet og konsumeret energi, den enhed som har krævet og konsumeret enorme mængder af energi, sindet? Ikke kroppen, sindet.

Massebevidstheden går gennem det lige nu. Det er ikke gjort i en håndevending, men før eller siden vil massebevidstheden udvikle sig udover sindet. I gør det lige nu. I har gjort det et stykke tid.

Når I går udover sindet… hvad findes der udover sindet? Hvad findes udover sindet? Skrig det ud.

Shaumbra 6 (kvinde): Integreret BevidsthedsKrop.

Adamus: Integreret bevidsthedskrop. Den er god. Og klarhed og bevidsthed er udover sindet. I behøver ikke længere at tænke på ting, I ved det bare. I behøver ikke længere at prøve.

Og med det vil jeg give jer lidt hjemmearbejde – hvis I vil have hjemmearbejde. Hvis I ikke vil have hjemmearbejde, så er det i orden. Men det er et godt hjemmearbejde. Ja.

Vælg en dag mellem nu og den næste – vel, Nu og Midsommerkonferencen i Santa Fe – vælg en dag, hvilken som helst dag der passer jer. Og på denne dag, prøv ikke. Det er enkelt hjemmearbejde. Ja! Lad være med at prøve den dag.

Vel, det jeg mener med det, er at I skal holde op med at finde ud af ting. Holde op med at prøve at organisere og planlægge ting. Holde op med at prøve, vel, det betyder ikke, at I ikke skal stå ud af sengen, med mindre I ønsker det. Men hold op med at skubbe på. Stop denne mentale aktivitet.

Når den nagende tvivl kommer ind, når hjernens energiforbrug kommer ind, så leg ikke den leg.  Tag blot en dyb indånding. ”Det har ingen betydning,” og gå videre. Læg mærke til forskellen i jeres eget energiniveau, og endnu vigtigere, læg mærke til forskellen på resultatet når I holder op med at prøve. Når I stopper med at finde ud af det, holder op med at prøve at få det til at ske, holder op med at bekymre jer over det, holder op med at skubbe til det. I vil vide at I prøver, hvis I får denne spænding heroppe. (hovedet) Og da er det I tager en dyb indånding og holder op med at prøve.

Åh, det kræver utrolig tillid, men det er en god ting. Det er en sjov ting. Én dag. Og hvis I vil, så vær god overfor jer selv at I næste dag skriver det ned, det I var bevidste om, det I opfattede, jeres oplysthed, hvis der var noget, i forhold til dette, en dag uden at prøve. Vi skal arbejde med det når vi samles igen, jeg tror det er i oktober.

Så med dette, lad os tage en dyb indånding.

I er bevidsthed; I er ikke energi. Energi falder naturligt på plads og træder i funktion for jer, fuldstændig effektivt, når I bliver klare, når I bliver bevidste om jeres tilstedeværelse.

Bevidsthed er klarhed, omkring alle de forskellige ting som foregår. Bevidsthed handler i sit udgangspunkt om jeres tilstedeværelse fuldstændigt her og nu, tilstedeværelsen i dette øjeblik.

 

Spørgsmål & Svar

Med dette er det mig en ære og en glæde at bede Zapharia (kanaliseret af Lee Harris) om at være sammen med mig på spørgsmål og svar. Linda vil tage mikrofonen med ned til tilhørerne. I kan spørge om alt hvad I ønsker, til hvem af os I ønsker, så længe det drejer sig om Zapharia eller mig selv. (Adamus klukker) Så vi vil give Zapharia et øjeblik for at blive justeret ind.

Zapharia: Hm, Godt, godt. Velkommen til den varme boks Jorden. (latter fordi det er temmelig varmt i rummet) Dette rum kunne ikke have været mere passende, for det repræsenterer det som foregår på jeres planet lige nu. Det I ser i massen, er adskillelsen fra de gamle ydre måder når det drejer sig om at føle og tænke. Mennesker kommer i kontakt med de dele af dem selv som har behov for at blive renset, og det er ikke så smukt.

For dem af jer som er sensitive er dette meget vanskeligt. Det rammer jer. De af jer som har omfattende energifelter, trækker jer ind. Tag til Jorden, tag jeres sko af, tag jeres sokker af, plant jeres bare fødder på Jorden. Hun vil fortælle jer at alt er godt. For at gå gennem denne død af det gamle, er den samme proces som sker når en kvinde bliver mor for første gang. Kvinden dør for altid, for når moderaspektet er aktivt, er kvinden forandret for altid. Og I bliver alle mere modne, ikke bare når det drejer sig om Jorden, men når det drejer sig om hinanden, og det er det transformationen af bevidsthed vil gøre i jeres samfund.

Det vil bevæge sig væk fra det individuelle fokus, og de begrænsede strukturer som har været til rådighed meget længe. Masserne vil opleve dette, og vil i stedet tillade transformationerne at komme fra jeres hjerter. At give slip på rigtig mange af sindets begrænsninger, og bringe mennesker tilbage til enkeltheden ved at have omsorg for sig selv, omsorg for andre, taknemmelighed for denne mulighed af at være i live, som når som helst kan tages væk.

Så der vil blive ret meget frygt, og de næste tolv måneder vil blive meget interessante. Efter 18 måneder eller deromkring med disse transformationer, vil verden begynde at falde lidt mere til ro, fordi den nye verden vil blive født. Chokket, sorgen, vil forsvinde. For dem, som i modsætning til mange af jer, ikke har følt dette niveau af renselse inde i deres menneskelige krop rigtig længe, er det en strålende tid at være i live.

Og for dem af jer som har kedet jer noget i nogle år, er dette hvor det hele starter. Men være klare, mange af jer har omfattende energifelter. Det er ikke tiden til udvidelse. I vil vide når I skal udvide. Og dem af jer som i løbet af det sidste årti har givet jeres kærlighed, jeres medfølelse, jeres gaver til andre for at hjælpe dem med at transformere, så har det allerede antændt massen. De behøver ikke længere at blive opmuntret, og mange af dem vil sparke og slås og spille med musklerne.

Så jeg siger klar til de af jer som er meget sensitive; kom tilbage til jer selv. Det vil indebære at give slip på nogle få rester som I har holdt på for emotionelt at være forbundet. Det vil indebære lidt sorg for jer, men sæt jeres bare fødder på Jorden. Hun vil fortælle jer at alt er vel, og at hun balancerer sig perfekt, noget hun behøver for at tillade at denne planet og livet på den fortsætter på en ny måde. Godt. Tak Adamus.

Adamus: Sandelig. Og kan du give os lidt baggrund omkring dit forhold til Lee.

Zapharia: Det har været aktivt eller åbent på en verbal og kropslig måde i fire år. Men når det gælder min historie sammen med ham, så har det været livstider på begge planer, både det fysiske og også det energetiske. Og det er en integration for ham at opleve det maskuline og feminine der kommer gennem min feminine. Så vi arbejder sammen kontinuerligt omkring dette. Ja.

Adamus: Og hvilke råd eller forslag vil du give din budbringer, Lee, nu hvor vi befinder os foran alle disse mennesker og kameraer?

Zapharia: Ha. Vel, han måtte komme sig over sig selv tidligere denne morgen. (Adamus klukker) for at lade mig komme igennem. Så det er en kontinuerlig proces med at berolige ham. (latter)

Adamus: Javel. Og hvordan kan det være at din budbringer har denne uro?

Zapharia: Han frygter eksponeringen, og er også usikker på hvad jeg vil sige til at mit ansigt og navn stå ved siden af. (latter)

Adamus: Javel, og det er forståeligt at han eller Cauldre eller de andre har denne ængstelse, og hvad er rådet til os, til dem når det drejer sig om at forholde sig til disse ting?

Zapharia: Frygten og skyggerne indeholder større og større lys. Så eftersom han har lært sig at gå mod dette, og tilladt os at vejlede ham ind i det, så siger han, at han fortsat lærer.

Adamus: Udmærket. Så. Er I parate?  Spørgsmål? Spørgsmål. Være vågne. Hallo Tobin.

Tobin (lille dreng): Hvorfor skabte Gud os?

Adamus: Hvorfor skabte Gud dig?

Kerri: Han vil også gerne vide hvorfor – han tænker meget på dette – hvorfor Gud tillader slette ting ske?

Adamus. Udmærket spørgsmål.

Kerri: Og jeg fortalte ham at Gud er en kvinde. (latter)

Adamus: Fra en barnemund. Så hvorfor skabte Gud os, og hvorfor lader Gud slette ting ske? Zapharia?

Zapharia: Vel, når det drejer sig om menneskelige væsener, så lavede Gud dig med dig selv. Du bestemte dig for denne menneskelige oplevelse for at komme her og have det sjovt og for at lære at elske, og nogle gange sker der vanskelige ting. Men når vanskelighederne går over, kommer der mere lys. Da kommer der mere evolution, for dette er et stort eksperiment – at se hvordan man energetisk kan legemliggøre sig i fysisk virkelighed. Det er et afgørende punkt i tiden i forhold til dette.

Adamus: Og Tobin, Gud lavede dig, fordi Gud elskede sig selv så meget, at han ønskede at andre, som dig, skulle vide hvordan det var – dette bare at være elsket. Det er derfor. Og Gud lavede dig fordi han så kunne opleve hvordan det var at være en lille dreng. Tak. (tilhørerne klapper)

Jeg har faktisk en sød side! (latter)

Spørgsmål fra Shaumbra 7 (kvinde): Jeg har været temmelig svimmel, og jeg vil gerne vide om du har nogle forslag til hvordan jeg skal håndtere det og få det bedste ud af det.

Adamus: Ja. (til Zapharia): Jeg vil tage dette først; du kan følge op. Stå på en meget, meget høj bygning og se ned. (latter, Adamus klukker) Svimmelhed. Svimmelhed er adskillelse fra den gamle fysiske krop. Det er dit DNA der ændrer sig. Det er faktisk dit Punkt af Tilstedeværelse på denne planet som forandrer sig. Hvis du ikke allerede har gjort det, så har du måske lyst til at lytte til ’Re-Order Your Reality’ sessionen som vi har lavet.

Så alt forandrer sig. Den måde I var akklimatiseret til magnetisme, elektromagnetisme, polaritet, alt der har at gøre med fysisk balance, forandrer sig. Svimmelhed er faktisk et godt tegn, som fortæller at der sker noget. Så det bedste at gøre, når det drejer sig om svimmelhed, er ikke at forsøge at skubbe det væk, men bruge lidt tid med vejrtrækningen når du føler det, og tillade kroppen at omforbinde sig på andre måder. Det er faktisk meget sundt. Zapharia?

Zapharia: Når det gælder dig og din krop. Hvis du sætter dig på jorden, ikke blot med dine fødder. Men sidder og rodfæster dig og rører ved jorden med dine hænder, åbne håndflader. Og det øjeblik, hvis du kan, tillade at frygten for svimmelhed kommer tilbage til din krop, og derefter føler at du får jordforbindelse. For det er ikke bare planeten som skifter, noget du som sensitiv føler, men du stiger også hurtigt op. Og når du ønsker at trække energien ind for at holde dig væk fra andres emotioner som du ikke vil have skal gå gennem dit system, så pulserer dette dig hurtigere op end du er vant til.  Så tillad dig at sidde på denne smukke Jord som har taget vare på dig og haft omsorg for dig i rigtig mange år, og hvis du kan, så øv dig i at trække frygten tilbage, og tillad at den bare forvandler sig gennem din krop, og Jorden vil trække den ned.

Adamus: Godt. Gør det!

Shaumbra 7: Gå ud og sætte mig på jorden?

Adamus: Ja. Ja. Ja. Udenfor. Hvorfor gøre det i byen? Du er heroppe. Gå ud, men ikke på terrassen, men ude – derude. Strålende. Strålende. Oh, næste spørgsmål. Længere væk.

Jean: Hej Adamus. Som du ved, så leder vi efter et nyt hus; og for nogle uger siden fortalte du mig at der findes et bedre end det vi bor i. Og jeg fandt et smukt hus ikke så langt herfra, men lige så snart jeg forelskede mig i det, blev jeg fyldt med alle former for tvivl.

Adamus: Ja.

Jean: Og mangel på klarhed.

Adamus: Ja.

Jean: Og nu kan jeg ikke bestemme mig for hvad der er bedst. Hvad er dette? Jeg er ikke vant til at have denne forvirring.

Adamus: Javel. Lad Linda tage mikrofonen og bringe den herop. Og hvis det er i orden vil jeg gerne bede Aandrah om at svare på dette, for det er… hun er direkte forbundet. Så Aandrah, situationen er: Fundet et hus, elsker det, uro og tvivl. Hvad er det der foregår?

Aandrah: Kan du tage imod??

Indånd virkelig dybt. Så helt stille i kernen af dig selv. Tag imod min kære. Kan denne storhed få lov til at komme? Vil du modtage?

Ånd ind, virkelig dybt. Kom tilbage til stilheden, og når du befinder dig i din stilhed af ja, dig, vil du vide helt klart at du er værdig. Du er storheden. Tag imod. Tag imod – for dig. Tak.

Adamus: Godt Zapharia, hvad siger du?

Zapharia: Der er ingenting at tillægge til dette med at tage imod, men husk, det er en proces. Og når I begynder at åbne jer for noget, må affaldet i kælderen renses ud når I skal opgradere. Så tillad processen at gå gennem dig. Tillad at kælderen renses, nøjagtig som du hver dag bruger toilettet for at skabe plads for mere mad. Det er mere nærende føde som du tillader dig at tage imod. Et hjem er dig. Det er din skal. Det er meget symbolsk for kroppen. Det er en meget finurlig proces, et hus flytning, så byd det velkommen.

Adamus: Og jeg vil også tillægge noget… (han stiller sig op på en stol) … så jeg kan se dig bedre. Det handler ikke om huset; det handler om hvilket som helst hus du flytter ind i. Og det handler om dine problemer, selv-værd, alle dine problemer med mangel – livstider af mangel, selv-påført idiotisk mangel – og alt kommer frem. Men det har ingen betydning om det er dette hus eller et andet. Det har intet med det at gøre. Dit sind siger, ”Vel, det handler om dette hus.” Nej. Det handler ikke om et hus.

Et hus er dig. Dit hus er din integrerede BevidsthedsKrop. Og samtidig er det en stor metafor som pågår og som handler om, Er du klar til at være i dit hus? Så du lader alle disse aspekter fare rundt, alle disse problemer kommer op, al denne mangel på at tage imod. Hvorfor vil I dette Shaumbra? Jeg spørger jer alle, ikke bare Jean. Hvorfor gør I det? I har den aller smukkeste mulighed.

Der er, metaforisk talt, bunker af guld parat til at komme ind. Der er bølger af energi som venter. Støtte er allerede på vingerne, klar. Det er meget mere som bare er parat til at komme ind og tjene jer, og I siger, ”Jeg ved ikke om jeg er værdig. Jeg ved ikke om jeg fortjener dette. Jeg vender mig væk fra det.” Så hvad. Så I kan komme fattige tilbage til endnu et liv, og være forvirret igen? Så I kan have alle former for problemer igen? Nej.

Min kære Jean, det er sådan. Jeg giver dig ikke en anden chance. Sådan er der. Kom igennem det nu. Nu. Tak til dig. (tilhørerne klapper) Og destiller det. Destiller det, for du har så meget indpakket i det. Og på toppen af dette inviterede du hele din familie og dine venner til at komme og være hos dig, og de bragte alle deres problemer med sig. Du sagde, ”Tag jeres kufferter med”, ikke alle deres emotioner i kufferten.

Og (til Shaumbra 7) Min kære, nu kan du komme ind igen. Hun er måske overvældet af hede, men hun er okay.

Så du er bogstavelig talt, du er som en sh… jeg siger ikke ordet her, er det okay? Du er som en shit magnet lige nu. Og du inviterede alle disse ting ind i dit liv i en tid hvor noget skal blomstre i dit liv, noget som skulle være rigtig godt for dig, og så inviterer du alle disse ting ind, som så absolut er distraktioner som står i vejen. Du har ikke brug for det længere. Tag et valg om at du ikke vil leve sådan. At du vil leve og være tilstede.

Og min afsluttende kommentar – men jeg siger det nu, jeg afslutter ikke – er at leve jeres bevidsthed. I lever med hjernen og på en måde med kroppen lige nu, alle sammen. Lev jeres bevidsthed, jeres klarhed, jeres tilstedeværelse. Lev det. så…

Zapharia: Adamus, kan jeg tillægge noget?

Adamus: Naturligvis. Jeg er inde i en stime…

Zapharia: Vær bevidst om den kollektive mistro til det fysiske lige nu, som vil påvirke jer alle. Der er ikke tillid til det fysiske lige nu. I ser dette i økonomien. I ser det også i de fysiske bevægelser. Mennesker er bange for at bevæge sig, bange for at rejse. Det er kollektivt. Giv slip på den del som er kollektiv og du vil komme tilbage til dig selv.

Skønheden ved mistroen til det fysiske er, at det får alle tilbage til magien i deres egen ånd, deres egen sjæl, som ikke har brug for at organisere det fysiske. Det har ganske enkelt brug for at være, og derefter kommer det fysiske.

Adamus: Udmærket. Tak til dig. Næste spørgsmål for dem som tør.

Susan M: Hej. Kan du beskrive livet i 2013 og udover det?

Adamus: Åh, vil du tage det først?

Zapharia: Hm. Ikke helt. (latter)

Adamus: Det var derfor jeg ikke ønskede at tage det først. (latter)

Zapharia: Det vil blive lidt lettere når vi når til december 2012, men indtil da er der behov for en periode med nedrivning og opbygning. Nyskabelse kommer stærkt og hurtigt, og det er en ting som jeres nyhedskanaler ikke vil fortælle jer om.

Overalt hvor I kigger på jeres nyhedskanaler vil I se død, fordi der er det kollektive behov for at behandle sorg. Det vil ikke være tilfældet for det mindre antal medlemmer af jeres planet. Men. Der vil ikke blive talt meget om disse nye skabelser før midt i det nye år. Det er der det vil være forventet; men det vil blive mere balanceret i tidevandsbølgen af sorg og død; og livet kommer tilbage gennem de nye måder. Men det er ikke let at forudse nøjagtig hvordan livet vil blive. Langt mindre strengt, og det vil blive meget mere ægte, og taknemmeligheden for livet og dette at leve vil blive højere end nogen af jer nogensinde har set i jeres samfund.

Adamus: Absolut, og for at lægge et par ord til dette. Lige nu er det tiden for kaos, og kaos er ikke en dårlig ting. Kaos får energi til at bevæge sig. Det næste I vil bemærke, muligvis tidligt i 2013, er endnu mere adskillelse end før, for kaos er som et filter. Det adskiller ting, og adskillelsen vil ikke nødvendigvis være ting som dem der har magten og ikke er magtfulde, eller rige og ikke rige. Der kommer essentielt til at være adskillelse mellem bevidste væsener versus væsener som ikke er bevidste.

Planeten vil i løbet af de næste par år komme til at få… mennesker bliver nødt til at stille spørgsmålet, ”Skal dette være en planet for bevidsthed som går fremad, forbi 2012, eller skal det være en planet for det ubevidste?” Det kommer til at blive lidt vanskeligt at sameksistere for disse to.

Bevidsthed kan sameksistere med ubevidsthed, mangel på bevidsthed, men det er meget vanskeligt for ubevidsthed at være i nærheden af høj bevidsthed. Så denne planet bliver nødt til at træffe nogle valg om hvad planeten vil være. Det har ingen betydning. Der er masser af nye Jorde som bliver født lige nu og som har en høj bevidsthed og som direkte kan tilskrives det arbejde I alle har lavet. Det har ingen betydning om I tager dertil eller tager til jeres Tredje Cirkel eller alt dette over. Tak.

Spørgsmål fra Shaumbra 8 (kvinde): For ti år siden havde jeg et arbejde som jeg følte var rigtig meget mig, og på ydersiden fungerede det ikke på den måde jeg troede det skulle gøre, og jeg sprang tilbage til forretningsverdenen, og jeg har gjort dette rigtig godt. Men en del af mig vidste altid at det faktisk ikke var der jer skulle være. I begyndelsen af året begyndte jeg at få flere alvorlige helbreds problemer, og jeg vidste at det var som det var. Jeg mener, ikke i begyndelsen, for det blev nødt til at ramme én sådan. Og jeg har lavet en masse drømmearbejde, og pludselig indfangede det synkronistiske Adoula arbejde mig, ganske uventet. Vi er ikke en del af Shaumbra, det kom bare til mig, og jeg vidste med det samme at det var det der var meningen jeg skulle lave. Jeg træner sammen med Kathleen (Haws) men det er omgivet af en masse frygt, fordi jeg bevæger mig væk fra det jeg er vant til. (Stemmen begynder at bryde sammen) Så hvis du har nogle råd eller opmuntring?

Adamus: Så absolut. Madam, vil du begynde?

Zapharia: For dig er dette en bølge af liv som vil modvirke den dødelighed som du har haft i kroppen for at holde dig i forretningsverdenen. Og forstå at der ikke er nogen bedømmelse af forretningsverdenen, for forretningsverdenen i sig selv er liv i bevægelse og udvikling i bevægelse. Men for én som er så meget sensitiv og åben og udforskende som du, var livet to halvdele – den del af dig som kan åbne sig og være din ånd, og den del af dig som vil knuse din ånd og give så meget af din ånd som du kan til denne forretningsverden du befinder dig i, for i den verden var barriererne mod at tage imod højere.

Så dødeligheden i din krop som til sidst dukkede op, denne komprimering som måtte være i dig for at kunne overleve i den verden du ville give til, går nu modsat vej. Og grunden til at du er så tiltrukket af at bringe livet igennem på en så bevidst måde, er ikke bare fordi du har en gave når det gælder dette. Men at være i nøjagtig den verden og holde dit lys så længe var ikke noget dårligt kunststykke. Giv tak til dig selv for det du gjorde. Se aldrig på det som en fejltagelse. Du bragte lys til et meget tungt område. Det er fantastisk, og nu vil du tillade dig at reparere ved at føde liv i og for andre på den mest fokuserede og åbenbare måde. Og dette vil bringe livet tilbage til alle dine celler.

Adamus: Tak. Og for at tillægge… (tilhørerne klapper) Tak. For resten så elsker de dig (til Zapharia) De elsker dig. Ja, de elsker… (tilhørerne responderer ”ja” og klapper)

Zapharia: Dette er et kærlighedsfuldt sted.

Adamus: Så, lad mig tilføje til dette, og jeg elsker spørgsmålene nu. Jeg plejede ikke at kunne lide dem, men jeg elsker dem nu. Og de er så relevante for alle. Spørgsmålet som blev stillet her er en del af alle spørgsmål. Glimrende.

Og her kommer det. For ti år siden var verden ikke parat for dig. Du har en meget dynamisk energi, fokuseret – laserfokuseret – energi. Den var ikke parat for dig. For at sige det på denne måde, du testede vandene, testede forskellige ideer omkring bevidstheds udvikling, potentiel healing, men det var ikke parat, men det er det nu.

Du gik ind i forretningsverdenen, hvor du kan anvende din laserfokusering omkring visse ting – man leger ikke med disse overflodsproblemer – du legede der indtil du satte ting i vejen som sagde stop, og du sagde, ”Det er på tide at komme ud af det.” fordi den korporative verden, som mange af jer kender, er meget forførende, og den nærer sig med energi, og det er et fremragende sted til at få energi. Det er et fremragende sted for energivampyrer. Du gav dig selv fysisk ubalance, så du kunne sige; ”Vågn op. Nu er den parat” Verden er parat, du er parat. Adoula arbejdet vil komme til at blive et vidunderligt nyt begyndelses punkt for dig, og det vil komme til at blomstre. Og ja, en eller anden dag vil vi måske se dig heroppe. Så tak.

Og for at destillere det ned; stol på alt som er sket. Ingenting var nogensinde en fejltagelse. Du er nøjagtig der hvor du skal være. Nøjagtig. Tak. Fint. Næste spørgsmål.

Jane: Hvorfor har jeg haft så mange mærkelige fornemmelser i kroppen og også følt en intens vrede og frustration?

Adamus: Vi drikker bare. Jeg håber det er i orden. (pause mens de drikker) Ahhh! Vi drikker fortsat. (latter)

Mærkelig krop, af et par grunde. Hvor ærlig vil du have jeg skal være? Du ved at når jeg spørger om det, så kommer det til at flyve...

Et par ting, da du… du befinder dig i en form for mærkelig paradoks, meget sensitiv, du skriver for resten godt – Cauldre må tale med dig, men du skriver godt – er meget sensitiv, åbner op, og du kommer til at føle alt. Cauldre sagde tidligere at han følte en kløe når jeg var her – ikke på grund af mig, han burde tage Benadryl for dette – men energi. Energi klør og energi giver smerter i kroppen og kramper og der foregår mærkelige ting. Fordi du bliver mere nærværende, tilstedeværende, mere bevidst omkring ting, kommer kroppen til at blive mere bevidst.

Problemet er dit sind. Sindet siger, ”Hvad er der galt med mig? Dit højere selv, dette Jeg Er vil sige, ”Der er ikke noget galt. Jeg bliver bare mere bevidst om energierne.” Du burde lytte til ham (ægtefællen Marc) af og til. Ingenting er galt. (Marc siger, ”tak, tak, tak”, megen latter) Der er ingenting galt. Alt er som det skal være, men du har alligevel brug for at gå sammen med Jean og sige; ”Hvorfor fortsætter du med at sætte dette op?” Hvorfor… du har skrevet så meget fantastisk, men du tvivler på dig selv. Du er parat til et nye hjem, men alligevel blokerer du det. Det klør lidt på din bag, og du ved – ikke din men hans – og du bekymrer dig for om du har en sygdom. Nej. Du er bare…

Shaumbra, destiller tingene lige nu. Det er så enkelt, og der er ikke noget galt, med mindre I vil tro at der er noget galt, og så vil det være det. Universet og dets fysisk er helt bogstavelig. Hvis I vil at der skal være noget galt, ja så bliver det sådan. Hvad vælger du, min kære?

Så I kommer til at få nogle kropsting. DNA’et… hvis I bare vidste hvad der faktisk foregår i forbindelse med alt det indre arbejde i alle jeres celler og i jeres biologi, og I er… I forløser nedarvet karma som gale, og det fortsætter med at komme tilbage igen og prøver at angribe igen, og I fortsætter med at give slip. Alle disse ting sker.

Tag en dyb indånding… Jeg vil give et lille råd her, som jeg gav en anden for et par år siden. Hun fulgte det aldrig, og jeg ser ikke på nogen med hensigt. Få dig en flaske vin helt for dig selv, drik den, og lad være med at bekymre dig over det. Lad være med at tænker over det, ”vil det komme til at skade mig? Indeholder det kemikalier? Vil det have en dårlig effekt på det som sker med mine DNA? Vil vinen komme til at ødelægge noget i min fremtid? Drik for pokkers vinen! (tilhørerne ler og klapper) Det var det hele. Tak. Jeg elsker det du skriver.

Zapharia: Du indser ikke eller accepterer hvor smuk og perfekt du er. Og emotioner fungerer sådan at de laver kontrakter med sindet. Så for dig har nedtrykthed været en livsoplevelse, om og om igen – at være undertrykt, blive slået – og dit sind har det vanskeligt med at slippe disse historier. Så når vreden dukker op, får den ikke lov til fuldstændig at komme ud. Det giver blot genklang rundt om dit hoved og laver nye tanker, nye historier.

Så vær bevidst om størrelsen af din kreativitet. Sindet kommer fra basen og basen er livet. Basen er skabelse. Hvis du har disse pulseringer af vrede som kommer ud af dig, og mange kvinder dømmer sig selv fordi de er vrede og det burde de ikke, for hvis du dømmer dig selv, din vrede, kapsler du den ind. Så det første skridt for dig, er at bestemme dig for at aldrig, aldrig mere at bedømme dig selv. Selvom du er vred på hele verden og dig selv, så er første skridt at bestemme dig for aldrig at lade sindet fortælle dig at det er forkert. Og gradvist, når dette sind forsvinder, når korkproppen i vinflasken ikke længere er der for at holde på vrede, som eksisterer i vinen, da vil du ikke blot skrive, du vil male, du vil danse, du vil synge, du vil skabe liv for andre udover noget du nogensinde har set.

Menneskelige væsener kører i mønstre og cyklusser, og endog dem af jer som udvikler jer, vil cyklussens frø forblive. Jeres cyklus har meget længe været at tro på alt det vrøvl (bullshit) som andre har fortalt jer om jer selv, og ikke se det sande spejl som du kigger ind i. I stedet kigger du på det plettede, for du husker alle de gange du er blevet kritiseret.

Lad korkproppen springe. Vær lige så rasende som du har lyst til. Anerkend skaberen i dit indre og se denne smukke elskelige ånd der ved siden af dig, som den sande refleksion af den kærlighed du har til dig selv. (tilhørerne klapper)

Adamus: Og, kære Linda, vil du give Jane en Adamus præmie.

Linda: Det vil jeg. Og på dette tidspunkt synes jeg det ville være tid til opsummeringen, og jeg skal sørge for at Jane får… der er fem minutter…

Adamus: Lad os bare tage et par spørgsmål mere.

Linda: Der er fem minutter til… (en del latter) til Awakening Zone går i sort?

Adamus: Nej, nej, nej, nej. Det er… vær ikke bekymret.

Linda: Okay. Tak.

Adamus: Så, Adamus præmie til Jane. Og mens du er der bagved, så giv også en til Marc. (klapsalver) Og du får et valg ligesom David, penge eller Adamus Præmie? (Marc siger ”Jeg tager pengene” megen latter) (Jane beder om dem begge) Hun beder om dem begge. Hvorfor ikke!? (megen latter fra tilhørerne og klapsalver)

Tak for at du afprøvede min pointe. Godt, du kan få begge. Absolut. For resten, du vil bruge disse 20$, de vil forsvinde, og du vil glemme det. Hun vil bruge de 20$ og fortsat have Adamus præmien som hun om mange år fra nu kan vise dig. (latter)

Et par spørgsmål til. Og Linda bekymrer sig for lytterne på ”Awakening Zone”, men det er programmeret til mindst kl. 5:30. Så spørgsmål?

Susan H.: Hej der.

Adamus: Hej.

Susan: Kan du kort fortælle os hvordan unge mennesker opfatter begivenhederne I verden? Og som Shaumbra og omsorgspersoner generelt, hvad bør vi være opmærksomme på for at støtte dem i denne tid.

Adamus: Zapharia?

Zapharia: Jeg kan godt lide din kongekrone. For det første, så er det en misopfattelse blandt voksne om at børn som kommer ind nu har den samme opfattelse, eller det samme niveau af mental tragedie i forhold til at gå gennem det som sker i denne verden. De er fremtidens livskraft. Men det er mere forvirrende for dem at de bliver oplært på den gamle måde. Det er endog mere forvirrende for dem, end det var for dem af jer som tidligt vidste at I var sensitive men ikke vidste hvordan I skulle bliver jer selv fordi I fulgte vejledningen fra de voksne omkring jer. Det er derfor børn nu om stunder er mere hidsige og mere livlige. De kan lugte ’skidtet’ i samfundet meget hurtigere end mange af jer kunne, så de går ikke gennem de kompakte emotioner som mange af jer måtte arbejde med for at frigive jer selv fra.

De er ild og ånd. Det de har brug for er sandhed. Mange vil alligevel ønske at afskærme sig mod det som foregår. Der er stadig denne ”frygt for børnene” mentalitet´, når det drejer sig om det der foregår på Jorden. Børn er guddommelige. Børn er de nye voksne. Det er det man må huske på. Og I behøver ikke at beskytte børn mod sandhed, for der findes ingenting som de ikke allerede ved. Jo mere kærlighed og vejledning I giver dem, men også mere respekt for deres ledelse, det er hvad der er så vigtigt, for mange af dem som er kommet ind er parate til at aktiveres 10, 20, 30 år tidligere end I, parate til at lede. Dette er vigtigt.

Adamus: Ja, bestemt. Og der er en ting de unge mere end noget andet ønsker fra jer – at se at I kan stole på jer selv. De er meget intuitive, de er meget mere energieffektive, men de har behov for at føle at I kan stole på jer selv. Og når de ser det og føler at de kan, vil de stole på sig selv. Godt.

Vicki: Hvem er jeg egentlig?

Adamus: Filosofisk spørgsmål.

Zapharia: Hvem er du faktisk ikke? Hvem vil du være om tre sekunder? Valget er altid dit. Det er problemet når det drejer sig om menneskelig definition af identitet. Det er derfor mange befinder sig i krise lige nu. Ikke på grund af deres egen identitet, men identiteten i lønningsposen, ansættelsen, hjemmet, konsistensen af vejrmønstrene. I er frie. Det er det som er så vidunderligt. Det ved du, så du kan lege med det hele tiden. Det er dit budskab til andre. Du er glæde. (klapsalver)

Adamus: Og kære Vicki, det har ingen betydning. Fra mit perspektiv, er du en stor skuespiller. Du kan være den du vil. Eller var spørgsmålet ”Hvem var jeg?” Ah!

Så, næste. Der er tid til to spørgsmål mere.

Mckenzie: Jeg har et mål som jeg vil nå, og jeg stiller faktisk ikke dette spørgsmål for mig selv, jeg stiller det for andre mennesker som gennemgår det samme som jeg, for jeg ved allerede hvad der kommer til at ske. Men, godt, mit mål er at jeg vil blive en verdensberømt veterinær. Og jeg har venner og familie som siger; ”Åh, nej, det er for stort. Åh, du kommer ikke ind på universitetet med dine karakterer. Åh, det kommer ikke til at ske. Du må satse på noget mindre.” Nej, dette er hvad jeg vil. Og jeg har en anden ven som gerne vil blive stor indenfor litteratur, og der er mennesker som ligeledes siger til hende; ”Åh, nej, det er et dumt valg. Du bør lave noget andet.” Og hun har givet efter, og bestemt sig for at lave noget andet, selvom…

Adamus: og spørgsmålet?

Mckenzie: Det glemte jeg. (hun fniser) Det er… bør man lytte til andre når man har en ide?

Adamus: Og hvad er dit svar?

Mckenzie: Nej.

Adamus: Fint. Tak.

Zapharia: Jeg vil lige sige noget om din ide om verdensberømmelse. Husk på at verdensberømmelse er noget man simpelthen bliver når hjerte og sind er blevet berørt om og om igen, således som et stort antal mennesker ligesom du har berørt på den ene eller anden måde, pludselig kender dig, og denne mærkat ”verdensberømt” bliver påhæftet. Der er en masse at forholde sig til energetisk. Det er ikke bare sjov og lys, at have et kollektivt fokus på sig kræver meget.

Nøglen for dig er, at du vil berøre mange, og det begynder med én. Og husk at hvis du berører én, så vil du multiplicere det du har givet dem til mange. Så tag presset af dig om at blive verdensberømt, for det kommer til at blive et pres. Det vil blive noget som vil føre til at du ikke når målet. Vær verdensberømt overfor en person, for de vil altid huske dit navn og dit hjerte og din gave. Dette er alt du har brug for til at føle tilfredshed. (tilhørerne klapper)

Adamus: Og min kære, jeg vil være meget mindre veltalende. Dette er hvad jeg synes om mål… (han spytter på gulvet) Giv slip på målsætning. Mål er generelt baseret på gamle oplevelser, og de er altid meget, meget begrænsede. Jeg er ikke tilhænger af alle disse målsætninger.

Så, det er anderledes end at føle din passion og dine drømme. Det er ikke nødvendigvis mentalt. At føle passion og føle ind til en drøm har ikke grænser, ingen krav. Det har ikke engang titler. Så giv slip på mål og føl ind til dine drømme. Der er meget, meget mere effektiv energi i det. Tak. Ja.

Linda: Jeg hørte faktisk ikke noget andet spørgsmål end det, at hun tænker på hvorfor voksne ikke vil lade hende gå ind for hendes passion, hvorfor de siger ting som ikke er så støttende for passionen.

Adamus: Ja. Men hun har allerede besvaret den del. ”Bør jeg lytte til andre? Nej.” Godt. Og to spørgsmål mere? (Zapharia nikker) Fint.

Alaya: Jeg har mulighed for at få et fuldtidsjob på det universitet jeg går på, og i så fald må jeg holde op med at deltage i mange af de klasser jeg kan lide. Så jeg ved det ikke rigtig. Jeg vakler lidt frem og tilbage om at få et fuldtidsjob eller fortsætte på universitetet. Og jeg har… jeg kommer på en måde ind i… efterhånden som jeg nærmer mig dette punkt, bliver det næsten som en pingpong maskine.

Adamus: Ville du lige kigge over til Jane? Du kunne have begge. Du kunne have begge. Faktisk. Du gør det til et enten eller. Og du giver dig den mentale grund til at du bare kan have det ene eller det andet. Du kan have begge. Det er sandt. Tal med Jane. Du kan gøre begge dele.

Alaya: Jeg kan gøre begge dele.

Adamus: Hun vil vise dig Adamus præmien og 20 dollar sedlen.

Alaya: Jeg kan fortsætte at…

Adamus: Ah, helt ærligt, og for jer alle. I er stadig ophængt i nogle af disse enten/eller. I kan have begge dele samtidig. Og I kan få tid og energi til at gøre begge. I siger; ”Jeg har ikke tid.” Virkelig? Virkelig?

Alaya: Jeg kan gøre det.

Adamus: Ja. Tak. Zapharia?

Zapharia: Du må stole på din krop. Det din krop fortæller dig er mere glædeligt, mere åbent, mere frit. Sindet vil få temmelig travlt det næste årstid eller så. Så husk, dette er valget mellem din glæde, din kærlighed, og en ide baseret på den gamle ydre verden med tryghed, en vej med vækst som rigtig mange har følt var den rigtige.

Så, du kan ikke undervurdere kraften af det kollektive sind. Når mange tror på det, når mange ikke tror på nogens passion sådan som i forrige spørgsmål, så overbeviser det sindet om at slutte sig til dette for at forsikre sig om at du er tryg. ”Vil vi være trygge? Vi må følge gruppen, for i gruppen er der tryghed.”

I kommer ind i denne verden som babyer og er afhængige af mennesker. Det er meget, meget vanskeligt at give slip på denne afhængighed til gruppens kollektive sind. I bevæger jer bare mellem den gamle og den nye verden. Den nye verden er ”Stol på kroppen, stol på følelserne.” Den gamle verden er ”Dette scenarie vil give mig de bedste følelser.”

Adamus: Nøjagtig. Tak til dig. Og, intet pres, men dagens sidste spørgsmål.

Lara: Da vi tidligere lavede disse øvelser, havde jeg en oplevelse under den stille pause med Norma. Jeg følte freden og roen omkring mig. Og jeg kunne rigtig godt lide musikken som blev spillet før, så jeg på min måde begyndte at føle denne gennemblødning af hvad jeg havde følt dengang, denne dans og bevægelse. Og det skabte på en måde hele denne anden oplevelse som var anderledes – en anderledes opmærksomhed/bevidsthed mellem disse to. Og så fik du os til at være bevidste om hvor vi er nu, og jeg var bevidst om mig selv. Og så fik jeg denne klarhed med at føle mig selv, somom jeg vandrede langs havet og klatrede over nogle ruiner et eller andet sted. Så leger jeg blot en leg i sindet eller var det en eller anden form for sammensmeltning der skete?

Adamus: Jeg lader dig tage det først, ma’am.

Zapharia: Musiksindet er meget kraftfuldt, for dem af jer som føler jer tiltrukket af det, for musik er kodede tal og kodede emotioner. Så sindet får en utrolig forløsning tilbage til emotion gennem at lytte til musik, men sindet er alligevel tilstede. Så det er meget kraftfuldt, for dette at sindet fuldstændig forsvinder, bliver ikke rigtig praktiseret blandt masserne. Derfor kan musik være portalen ind til de visionære evner og dette er vidunderligt.

Så visioner og emotioner bliver aktiveret gennem musik. Du har en lang historie op gennem livene når det gælder musik. Du er en mester når det gælder musik. Du forstår den. Det er derfor du altid har forbundet dig så dybt til den. Så lad disse tal, disse emotioner, favne dig. Lad dem lede dig. Stol på hvor de fører dig hen. De er langt mere sande end mange af de tanker som vil begrænse dig. Stol på dette selv.

Adamus: Udmærket. Og et udmærket spørgsmål ved dagens afslutning. Udmærket spørgsmål når I går ud i denne næste måned og føler ind til jeres tilstedeværelse, jeres bevidsthed, leger med det. I vil komme til det samme dilemma: Finder jeg på dette, eller det det virkeligt? Konstruerer jeg det bare heroppe som en lille leg, eller er det noget som virkelig sker? Svaret på det er; Hvad vælger du? Hvad vælger I? Vælger I at være virkelige, eller vælger I at lade sindet lade somom det bare er noget det har fundet på? Her er det den sande bevidsthed, og dette er hvor du, din bevidsthed og kun du, kan tage denne beslutning, dette valg. Valget kommer ikke fra hovedet eller fra kroppen. Det kommer fra dig. Vil du tillade dig selv at det skal være virkelig?

Jeg vil sige at det er det største problem I står overfor lige nu. I befinder jer på en måde på denne… lige på nippet til – på nippet til at få et smukt hjem, på nippet til at få klarhed, til at være i stand til at få begge dele – og så stopper I op, og sindet kommer ind og siger; ”Er dette virkelig?” Sindet spiller sin defensive rolle, og sindet spiller også gamle sit gamle affalds-bånd, det går ind i den gamle programmering. Det er der jeres – jeres tilstedeværelse – jeres bevidsthed har brug for at træde frem og sige, ”Jeg tager det herfra, sind. Jeg tager det herfra.”

Når I løber ind i nogle af disse udfordringer og I undrer jer over om I træffer det rette valg, gør det rigtige, vælger den rette karriere eller sådanne ting, bliver det mødt med et vist niveau af frygt, tvivl og usikkerhed.

Og her er det tiden til at tage en dyb indånding og fortælle jer selv - at alt er godt i al skabelse. (tilhørerne klapper)

Grande Abbondanza!

- - - - - - - - - - -

Oversættelse af Ninna Tune - 

 

o-o-o-o-o-o-o-o-oo-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o

 

SERIEN – (NÆSTE)

Shoud 12 – ”Ånden er tilstede” - med Adamus – kanaliseret af Geoffrey Hoppe Præsenteret ved Crimson Circle

2. juli 2011

www.crimsoncircle.com

(bemærk: for at se illustrationerne og fotos venligst download PDF versionen)

 

Jeg Er den Jeg Er, uden fejltagelse, Adamus af Suveræn Domæne.

Nu fuldt integreret med Saint-Germain efter vores møde i Sedona, af alle steder. Dette var stedet jeg valgte at lave min integration. (latter)

Talende om dette – hvordan ligger makyometret i dag? Hvordan er niveauet af makyo i dette rum? Højt? Lavt? Makyo online – hm… dette kamera tak Roy, du har været væk i en tid – (taler ind i kameraet) Hvordan er makyo niveauet for alle jer som kigger med i dag online? En lille smule højere end den er i denne gruppe her i dag.

Makyo niveauet er ikke så dårligt i dag. Ikke så dårligt i dag. I har skrællet det ned, skrællet det ned til klarhed, til det virkelige budskab, til dig, Pete. Og derefter holder Pete op med at eksistere, gudskelov! Gudskelov, for herefter eksisterer Jeg Er. Undskyld at jeg pegede på dig Pete, men du sidder altid i midtergangen.

Pete: Med hensigt!

Adamus: Så, lad os tage en dyb indånding, Shaumbra, idet vi begynder denne dag, dette budskab. Ahhh! Fint, fin bevidsthed her i rummet i dag, og ligeledes hos dem som kigger med online.

Larry?

Larry: Hvordan har du det?

Adamus: Jeg har det fint som altid. Hvordan har du det? Og lav ikke makyo overfor mig her.

Larry: Bedre

Adamus: Bedre. Det er et godt svar. Bedre. Undskyld mig et øjeblik. (han går ud af døren) Bedre. Jeg tror der er en fest i gang! (grill og borde et sat op udenfor) Jeg tror at Shaumbra skal feste og jeg tror at jeg bliver hængende for… burgers, virkelig? Burgere og pølser? (latter)

Så, kære Shaumbra… Jeg bliver her et stykke tid. (han kommer indenfor igen)

 

Hvad kalder I på?

Så, kære Shaumbra, resonansen som kommer fra jeres indre, inde i jer alle, er så enkel, så klar. Det I kalder på lige nu, er nøjagtig hvad I vil få, af alting i jeres liv. Det som I kalder på i disse møder med vores… (han tager en eller andens hat) tak.  Endnu engang, jeg ville ønske en af jer havde et større hoved og medbringe en hat en gang imellem.

Det som I kalder på ved disse møder, er nøjagtig hvad I vil få. Det var ikke tiden til at få Saint-Germain. Det var tiden for, vel, Adamus. Adamus, den passende blanding – den passende blanding af Shaumbra, af jer, af kære Linda, af Aandrah og On, af alle Crimson Circle lærerne, og helt sikkert Cauldre – og dette er hvad I får. (latter da han poserer med hatten) Tusind tak. Tak. (tilhørerne klapper)

Så, kære Shaumbra… ups, tak til dig. (han giver hatten tilbage) Kære Shaumbra, det som er i det indre, og som somme tider undslipper sindet – sindet forstår faktisk ikke helt hvad der er hernede (peger på hjertet) – undslipper og det skaber forvirring. Og I kaldte efter et dybere plan, som i virkeligheden har en hel del mere kraft end dette (hovedet), I kaldte og sagde, ”Jeg ønsker at gå videre. Jeg ønsker at ekspandere. Jeg ønsker at komme ud af et fastlåst makyo, tung, procesorienteret virkelighed. Jeg ønsker at komme videre.” Og når I kalder på det, så får I det.

Og I er blevet mere klare nu, jer alle, om hvad I kalder på. I må gå gennem øvelsen med at skrive en bog. (taler til Todd Schaafer som lige har udgivet ”The Acceptance Guidebook”) Det handlede ikke så meget om bogen, det var en stor anledning for dig, Mester Todd, at give slip på noget af det gamle stof. Du gav slip på mange livstider af gammel identitet, makyo, da du opdagede, gamle sandheder, gamle klicheer som bare ikke passede ind i dit liv længere. Og du er så modig nu, så du deler dem med andre, og denne bog vil blive efterladt på vejen for andre som finder den på det helt rigtige tidspunkt, det helt rigtige sted, synkroniciteten i deres liv.

Så I har kaldt, og dette er hvad vi får her, denne blanding, kombination, dette budskab, denne anderledes måde at gøre tingene på, Edith, som du ved, at nogle mennesker ikke vil finde genklang med. Det gør ikke noget. Det gør ikke noget. Det er ikke bedre eller dårligere. Det var det I kaldte på. Derfor, derfor er vi det vi er. Her er vi.

Så! (latter da han kigger på Linda, som er udklædt som Frihedsgudinden til ære for 4. juli, USA's uafhængigheds dag) Fantastisk!

Edith: Ja!

Adamus: Du ligner nogle af de franske kvinder jeg plejede at gå ud med. (megen latter og klapsalver) Eller minder det mig lidt om hornene på deres hoveder? Jeg ved det ikke. Men i sandhed, smukt. (Linda klapser til ham med ”faklen”) smukt… du kan da ikke slå den som kanaliserer!

Linda: Nej, jeg slog til dig med min fakkel.

Adamus: Lad os tale om frihed, og tak fordi I klædte jer ud – de få af jer som har gjort det. Tak fordi I gik ud af de gamle roller og har det lidt sjovt.

Linda: Hvad er der i min bog?

Adamus: Mmmmm… Adamus præmier!

Linda: Juhuu-uuu‼‼ (hun viser Adamus præmierne i sin ”bog”)

Adamus: Hvad er der ikke i din bog? Penge. Penge.

Linda: Ahhh! Stakkels dig. Stakkels dig.

 

”Historie”

Adamus: Så lad os et øjeblik tale om frihed nu hvor vi befinder os i det emne, mens det er så tæt på. Og jeg må… før jeg begynder min afhandling, må jeg minde jer om at historie er et af de tidernes største fiktioner.

Linda: Mm hmmm.

Adamus: Hvor er den latterknap jeg har hørt om? (latter da han tager fjernbetjeningen op og tjekker sine notater) Hun bliver nødt til at læse anvisningerne. Dette er virkelig lavmål.  Lad mig gentage det. Historie er en af tidens største fiktioner. (latter og en eller anden trykker på latter båndet) I er ikke parate til den bedste sendetid endnu.Én af tidernes største fiktioner, for historie, vel, jeres historie, jeres historie om jeres inkarnationer, er faktisk ikke.

For det første, som Kuthumi så smukt pointerede for nylig i Sedona – han var faktisk ikke Pythagoras. Det er beslægtet, måske, fætter eller broder til hans sjæl, men faktisk var det ikke Kuthumi, og han var ikke Pythagoras eller Balthazar eller nogen af disse andre som han blev påstået at have været.  Det erlineært. Det er en lineær progression af ånden, og sand ånd udvikler sig ikke lineært.

Der er en association, kunne man sige, til disse aspekter af sjælen – fætre, et slægtskab, og bestemt lidt gennemblødning, for de kom fra den samme sjælekilde – men som Ah-Kir-Rah påpegede overfor Kuthumi, så var det faktisk ikke ham.

Det er en vidunderligt at gå udover konceptet med blot eet liv – I bliver født, I synder, I dør, I drager til helvede eller hvad det nu er. Det er et kvantespring at begynde at at inkarnationer med i betragtningen, konceptet med reinkarnation. Husk hvordan det var da I første gang oplevede reinkarnation? Hvor befriende, hvor smukt og hvor forløsende; fordi I ikke længere blot havde én chance, I havde 1400 eller flere chancer. Hvis I ikke gør det rigtigt denne gang, så gør det næste gang.

Men på en måde – som Ah-Kir-Rah påpegede, var Kuthumi faktisk ikke disse inkarnationer. Ikke nogen grund for ham til at bære rundt på den bagage. Og ingen grund for jer til at bære rundt på bagagen af jeres sjæls inkarnationer.  Men ja, kære minder, følelser, associationer når I tager andre steder hen. Du dukker op i Athen eller Moskva og du føler en form for genkendelse og siger, ”Jeg havde et tidligere liv her.”  Vel, nej, ikke virkelig. Din sjæl havde et tidligere liv der. Du, min kære, er fri.  Du er fuldstændig fri. Det er fantastisk. Du behøver ikke at slæbe rundt på al den bagage. Du er det du er.

Det kan argumenteres – og er blevet argumenteret i nogle af disse Mysterie Skoler – at de tidligere inkarnationer var ret lineære frem til denne inkarnation. Men denne inkarnation, som Tobias forklarede, er anderledes. Dette er livstiden. Du er aspektet, væsenet som skal integrere livstiderne, bringe sjælens aspekter tilbage, være sjælen, være sjælen i denne livstid. Ikke længere fjern. Ikke længere flygtig. Ikke længere skjult i en mørk afkrog af din fortid. Den er her. Den er her lige nu.

Når I påkalder fra jeres væsen, hvad enten jeres sind forstår ordene eller ej, men når I påkalder jeres sjæls udvikling, får I fat i det. I forstår det. Det vil muligvis ikke altid være hvad dette aspekt ønsker eller hvad jeres sind forventer, og somme tider ved jeg, at I går ind i, oh, en form for forvirring, bestyrtelse og frustration fordi det er anderledes end hvad I troede det ville være, men det er nøjagtig hvad I behøver. Det er nøjagtig hvad I faktisk vælger. Det er her, det er her hvor vi samles, som nu. Hvor vi får en god latter, som… det er et mirakel i sig selv, at spirituelle væsener har lært at le igen. Sjovt. (latter, Linda forsøger at køre latterbåndet) Yeah.

Men lad os gå tilbage til historie. (latterbåndet spiller endelig) Lad os gå tilbage til historie. Historie er det mest storartede eventyr, fordi det ikke indeholder alle elementerne. Det er ofte blevet skrevet af, som I siger, af sejrherrerne, det er blevet skrevet af de lærde. Der er så megen misforståelse om tiden omkring Yeshua, for eksempel. Jeg lo faktisk af nogle af ”Biblen verus B.S,” lysbillederne som var på tidligere i dag, for der ligger så meget information og mennesker tager det så bogstaveligt.

Lad være med nogensinde at gøre det med nogle af disse informationer. For det første, det vil falde tilbage på jer. For det andet, det handler om essensen, ikke ordene. Det drejer sig om følelserne, udstrålingen, ikke specifikationen. Når I begynder at citere nøjagtigt fra nogle af meddelelserne, skubber I faktisk folk væk. I slukker for mig. (han tager en pause mens han venter på latterbåndet) og I slukker faktisk for jer selv. Jeres selv kan ikke lide at høre alle disse belæringer… (latterbåndet spilles) Jeg tror vi har en pause i systemet i dag. (latter båndet)

Oh, vi er ikke lineære! Oh, jeg ser! Venligst smid dette ind i hvad så end I har lyst til… (tilhørerne ler da latterbåndet spiller et par gange)

Historien om dette… (et andet bånd spilles, som siger,”Aaarrrrrgh! Aaaarrrggh‼

Linda: Det var ikke mig der gjorde det.

Adamus: Dette lands historie er ikke som der er blevet skrevet i bøgerne. Vel, noget af det som er skrevet i bøgerne, men sandheden om dette land, Amerika, findes faktisk ikke i bøgerne. Oh, det ville ikke have så godt, men i sidste ende ville det ikke have haft nogen betydning.

Eftersom vi er klædt på til anledningen, eftersom vi taler om frihed, og eftersom det er jeres hellige weekend - åh, og amerikanerne holder den meget hellig. (latter da han tager en pause og Linda prøver at spille latterbåndet) Okay, og nu tager vi denne! (latter, da han tager fjernkontrollen fra Linda og giver den til Norma) Giv den ikke til ham! (Garret) Jøsses! Sætte ræven til at passe hønsene, nej! (mere latter)

Europas historie

Lad os se på historien, lad os tage et hurtigt overblik. Der var uro i Europa, vel, lige så længe jeg kan huske. Men der var især uroligt i Europa omkring 1600 og 1700 tallet. Der var en masse kampe og krige, og små, meget mægtige familier som kontrollerede en masse mennesker og der liv, og det kunne ikke fortsætte længere. Noget måtte ændres. Men systemet ville ikke ændres. Systemet var temmelig lykkelig og tilfreds med sig selv, men bevidstheden i landet – det fysiske land og bevidstheden af menneskene i disse lande – var af en række årsager, som jeg vil komme ind på i denne afhandling, træt og opgivende. Men det var først og fremmest på et punkt af forandringen af en æra, en forandring af en æra sådan som I oplever nu i sine akkumulative forandringer.

Der blev til sidst nødt til at komme forandring i balancen af det maskuline/feminine, som ikke var ret fremherskende i Europa på den tid. Meget mandsdomineret, meget maskuline energier, til og med når det gjaldt nogle af de dronninger jeg kendte og arbejde sammen med. De var stadigvæk meget kontrolleret af mændenes råd omkring dem.

Selv om vi gjorde mange forsøg på at skabe balance, ville Europa ikke på den tid acceptere den nye forståelse af Ånden, af Gud. Jeg elskede kirken inderligt i dens første tid, så venligst misforstå mig ikke, jeg elskede den inderligt, og det gjorde I også. Jeg var en del af gruppen, en stor gruppe som hjalp med til at skabe den, som hjalp til med at bringe energien af Yeshua ind til denne planet. Og så, åh, fem, seks hundrede år efter at kirken var grundlagt, begyndte den at få den menneskelige korruption, den seksuelle energivirus, og i særdeleshed den maskuline ubalance.

Kirken fik stærkt fodfæste over hele Europa, i politik, finanser, og definitivt i kunst – hvilket var en skam, for som jeg tidligere har sagt, kunst vil komme til at redde verden. Det vil den virkelig. Kirken havde stærkt fodfæste i myndigheder og alle forhandlinger. Man kunne være sikker på at kirken havde en finger med i spillet i alt som skete, både godt og dårligt. Åh, den havde også en finger med i korruptionen og alle de kriminelle grupper på den tid. Den havde en finger med i spillet i alting, i distributionen af produkter, som faktisk er distributionen af energi. Så det var ikke bare prækener over de hellige skrifter, som så absolut er hellige, hvis I går tilbage til før omarbejdelsen, så var de smukke ting der blev sagt der.

Så det var vanskeligt at løse denne ubalance. Der var altid en kamp mod disse andre kræfter, og det var en af grundene til at nogle af grupperne, som den som kaldes Det Hvide Broderskab – sådan blev det faktisk aldrig kaldt, det var Broderskabet – Frimurerne og de andre blev startet.  De blev opstartet (a) så mennesker virkelig kunne studere mystik og (b) således at de faktisk kunne få et job udenfor kirken. På en måde som en fri union på den tid.

Jeg havde rigtig meget at gøre med nogle såsom Madam Pompadour, Maria Josepha i Tyskland, Margot fra de franske regioner, og mange, mange andre som var feminine eller kvindelige kongelige. Mange af dem havde faktisk deltaget i – deltaget hemmeligt – i Mysterie Skolerne.

De fleste af dem som var inkarneret i Europa på den tid – sent i 1600 tallet og op gennem 1700 tallet – inkarnerede ind i de royale, de kongelige familier, i magtpositioner, specielt for at hjælpe med at ændre balancen i alt som skete i Europa.

Da de, da I, da jeg og de andre som arbejde med dette, forstod at det sandsynligvis ikke kom til at ske, at det var meget vanskeligere at rense ud i det gamle hus end at genopbygge det – Europahuset – indså vi, at der var et nyt land, et frit land som faktisk var blevet sat op, og som havde været bevaret længe, længe, længe, kaldet Amerika.

Det havde ingen betydning hvem der opdagede det – Norge – men pointet er… (latter) pointet er at… eh, de vil strides om dette i evigheder. Pointet er, at vi forstod at det ville være lettere at oprette et nyt land, et frit land, som blev kaldt det Nye Atlantis. Det var lettere at bringe nogle af disse feminine energier derover, og nogle af kvinderne og andre – kvinder som netop blev nævnt – blev integreret for at opsætte dette land.

Så, historiebøgerne taler om undertegnelsen af deklarationen af Uafhængighedserklæringen og Konstitutionen (Grundloven), og I kender til en masse mandsnavne. De kom ind senere. Og mange af dem forstod også hvad der skete. De forstod at det var disse kvinder fra Europa, hustruer til konger og prinser og baroner og grever, som hjalp til med at skabe dette.

Amerika skulle blive et fyrtårn. Det skulle til sidst trække mennesker til sig fra hele verden. Den eneste måde hvorpå dette land kunne fungere på, var at have mennesker fra alle de europæiske lande og fra Afrika og Asien, og til sidst det I nu kalder Sydamerika. Og der var de indfødte, og det var disse som havde været på Jorden i lang, lang tid, og de nye. De kalder det smeltedigelen, men den måtte have denne balance, balancen af feminin energi blev nødt til at være her.

Og der måtte være tolerance, selv i religiøse organisationer. Der måtte være tolerance i kirken. Man skulle tro, at vi ville sige; ”nej, hold kirken udenfor,” for det er det var dem som skabte så mange problemer i Europa med maskulin ubalance og det vi kalder Seksuel Energi Virus.

Amerikas Historie

Så dette store land blev sat op, og der var mange som kom hertil før Mayflower. Der blev ikke skrevet om dem. Der var mange som kom hertil for energetisk at forberede dette land. Nogle af jer har måske minder, for jeres sjæl havde måske en inkanation på den tid. Meget i lighed med dengang englevæsenerne kom til Jorden før den blev befolket med levende ting. Englevæsenerne kom hertil og såede. Så det var denne gruppe som faktisk kom til Amerika længe før det historiebøgerne taler om, og såede.

De talte med de indfødte, den Første Nations mennesker, hvad I kalder indianere, om at skabe det nye Atlantis her. De indfødte forstod fuldt og helt. Det er en del af deres linje, og en del af deres historie som de formidlede videre fra generation til generation: ”En dag vil dette prægtige land huse mennesker fra hele verden, mennesker med høj bevidsthed, mennesker med forståelse for det som sker inde i menneskehedens nye æra.” Og de oprindelige forhandlinger med de indfødte var fordelagtige og retfærdige, ligeværdige og sandfærdige.

Uheldigvis så viste det sig senere at nogle af de indfødte faktisk ikke ville givet det fra sig sådan som de havde aftalt. Anasazierne – lad os tale om dem – de forstod at på et punkt ville dette land huse mennesker fra hele verden som ville opsætte landet med frihed. De forlod det, alle på én gang – poof! Åh, man kunne sige, vel, at det var en sygdom – det har ingen betydning. Man kunne sige at det var et moderskib – muligvis ikke. Men uanset hvad I siger, uanset hvad historierne siger, så har det faktisk ingen betydning. Men de forstod, og mange af dem inkarnerede tilbage til det man kan kalde de tidlige besættere i dette land.

Dette land blev tilført feminin og maskulin energi med en meget sund balance af begge. Det blev sat op ud fra frihedsprincipperne, frihed for hver enkelt person. Ja, jeg ved at I kan argumentere med at det tog hundreder af år at komme dertil, og kvinderne fik stemmeret. Det havde ingen betydning, for kvinderne havde faktisk indflydelse… eller, jeg skulle måske sige, gudinden, det feminine, var den underliggende indflydelse i dette land.

Så mennesker kom hertil og det blev sat op med en stor mængde frihed. Og vi har tidligere talt om frihed i nogle af vore budskaber. Vil mennesker egentlig have frihed? Det er diskutabelt. Men, ja på den tid ved grundlæggelsen af dette land, ja, de ville.

Så, kære Shaumbra, dette land var designet til at være et fyrtårn som skulle stråle ud til alle de andre lande, gennem hele Europa, gennem Afrika, Asien, ud til hele verden – hvad denne frihed kunne være.

Det var tidligere kendt at dette land ville have overflod af resurser, penge, det man kan kalde magt – men det i virkeligheden blot muligheden for at tiltrække energi til at tjene jer – og det var kendt at dette land ville være stærkt med hensyn til at gå gennem nogle af de mørkeste, mørkeste tider i Europa med nogle af verdenskrigene og nogle af de andre begivenheder, at dette land ville forblive stærk. Det ville forblive lyset for nogle af menneskehedens mørkeste tider. Det ville forblive stærkt selvom der var væsener fra de ydre områder, ydre dimensioner, som prøvede at blande sig.

I sin essens vidste dette land at det en dag ville det frigive denne rolle. Der ville ikke være behov for en stærk magt på denne planet, der ville ikke være behov for at der fandtes et sted hvor der var enorme mængder overflod eller magt, og det er nøjagtig det som sker nu.

Det Nye Atlantis fungerer. Jeg ved at mange af jer undrer jer over hvor dette land er på vej hen, hvorfor der er økonomiske problemer. Men økonomien er et problem i hele verden. Og jeg må le lidt, for en eller anden spurgte for nylig om jeg kunne forudse om verdensøkonomien ville kollapse. Det har den allerede gjort! Det er det som er det smukke! Det er den! Nu for tiden er det faktisk ikke baseret på noget som helst, måske bortset fra tillid, og mennesker som har mistet tilliden.

Den egentlige struktur i verdensøkonomien faldt fra hinanden for nogle få år siden. Og det interessante er, at den fortsætter med at gøre det. I fortsætter. Det er ikke som under depressionsæraen dengang det hele brød sammen. Det er det fantastiske. Det brød sammen og her er vi. Fordi bevidsthed vælger at bevæge sig fremad har den ikke behov for struktur sådan som det var tidligere. Den har ikke brug for kommunistisk struktur sådan som mange mennesker mener – en kommunistisk struktur. Den har ikke brug for et totalt sammenbrud. Det er brudt sammen, og her er den!

Det er en god analogi i forhold til jer selv. I er brudt sammen, og I er her stadig. I er brudt sammen på alle mulige måder – mentalt, fysisk, spirituelt – men der er stadig noget så udholdende i jer, i forholdet til jeres sjæl, til jeres ønske og passion overfor livet, så det bare fortsætter. Det er fantastisk.

Det er en interessant teori – ting kan bryde sammen og alligevel fortsætte. Det strider imod det meste af fysik og logik, men det er meget, meget sandt. Læg mærke til hvordan der i løbet af de næste par år, hvad enten det drejer sig om jer personlig eller grupper eller nationer eller verden – faktisk kan det bryde sammen. Med andre ord, den gamle identitet af-struktureres, af-identificeres.  Men den virkelige, den sande identitet lever videre. Ah! Det er så smukt.

Så, kære Shaumbra, lad os tage en dyb indånding med dette.

Så, læg jer dette på sinde… Vi vil komme til at forbinde punkterne her, for alt hænger faktisk sammen.

Atlantisk Historie

Vi vil nu gå tilbage til Atlantis, Atlantis. Vi vil gå tilbage dertil, fordi Atlantis repræsenterer faktisk basisk set menneskehedens anden æra. Først Lemurien, derefter Atlantis.

Det atlantiske samfund havde faktisk intet koncept omkring Gud. De søgte efter Kilden, men ikke sådan som I tænker i spirituelle terminologier. Intet koncept af et større væsen. De kiggede efter magien. Det kiggede efter hemmeligheden. De kiggede efter eliksiren, og det gør mange atlantiker fortsat. Og I, kære atlantikere, har til tider befundet jer i den samme fælde. De kiggede efter denne ene ting, hvordan de kunne blande nogle substanser sammen og derefter få den grundlæggende livskilde, enten den var i… de troede det fandtes i vandet eller noget bestemt mad. Og de begyndte at spejde og kigge op mod himlen – I begyndte at kigge op mod himlen – og sagde, ”Det må være derude, for vi har ikke fundet det her. Det må være derude et eller andet sted i den magiske himmel, i stjernerne om natten,” og de begyndte faktisk at foretage en masse interessante ting. Den oprindelige astronomi og astrologi kom fra Atlantis.

Men da de foretog hele denne stjerne søgning, igen søgende efter Kilden – og det var tiden for det, det var evolutionen af denne æra – begyndte ting at udfolde sig. Tingene begyndte at bryde sammen på Atlantis.

Man kan sige at, vel, det skyldtes Azura Timu* og krigene og den seksuelle energi ubalance. Disse ting kom som respons, ligesom ting kommer ind til jer som respons. Disse ting kom som respons fra råbet fra bevidstheden, råbet indefra om den næste evolution, den næste spiral, det næste store spring, det spring som sagde; ”Der må være noget mere, det er på tide at integrere, arbejde med, og være dette noget. Hvad er det?” (*Tobias talte udførligt om Azura Timu i præsentationen kaldt, ”Atlantisk Rising”.)

Vel, Atlantisk faldt, uanset hvad grunden var – krige, vejr, destruktion, asteroider, og alle disse ting. Det faldt. Det skete lige med én gang, og det var smertefuldt. Det var meget, meget smertefuldt. De fleste af jer er kommet over den smerte, men der vil fortsat være nogle resterende smerter efter dette, for det var et land som I havde elsket så længe.

Atlantis var et sted med et fællessamfund, som betød at man levede sammen. Der var ingen individualitet. Der var ingen unikhed. Det var det store ene. Jeres børn blev opdraget i samfund. Det var ligesom en mægtig stor kibbutz. Oh, hm… vi kører ikke de sjove længere, gør vi? Men det var sjovt. Eet stort sam… (latter da båndet kører) Ét kæmpestort samfund.

Da det begyndte at gå i opløsning – af gode grunde – begyndte at tilspidses – gik atlantikerne, menneskene som var tilbage, de gik under jorden. Det gjorde de helt faktisk. Der var meget, meget få som faktisk kunne overleve på Jordens overflade på den tid. Der var voldsomme brande og oversvømmelser og storme… akkurat som det er lige nu. Det var meget voldsomt. Det var vanskeligt. Rovdyrene, dyrene var blevet blodtørstige. De energetiske strukturer som menneskene havde i forhold til dyrene var ødelagt. Dyrene vendte sig mod menneskene og vise versa. Ikke særlig smukke tider. De fleste mennesker som var tilbage gik under jorden.

Men, der er en interessant metafor i dette. Ja, de gik under jorden, de troede det var – I troede det var – for at gemme jer. Nogle af jer troede at det var for at være nærmere krystalkilden, som var energierne i krystallerne som holdt samfundet kørende. I har elektricitet med små ledninger overalt – ganske smukt.  Hmmm, dette var sarkastisk.

Linda: Ha, ha, ha.

Adamus: Atlantikerne anvendte krystallerne, så de gik under jorden. De var vant til at gå under jorden fra tid til anden, fordi dette er hvor energien kom fra for dem. De gik under jorden, men metaforen, symbolikken er meget, meget vigtig her, fordi det var en evolution af en æra. De havde spejdet ud mod stjernerne efter svaret. Det var tid til at blive virkelige, at gå ned underjords, under Jordens overflade for at forbinde sig Gaia.

Et af problemerne med Lemurien var at ånden i en fysisk krop var så let, og luftig og ikke kunne holde sig her, kunne ikke være groundet og dette blev også overført til Atlantis. Ved at gå under jorden blev forbindelsen til Gaia virkelig befæstet. I titusinder af år levede menneskene for det meste under Jorden, og da tiden var rigtig, begyndte de at komme frem. Ergo, pyramiderne. Dette var en måde at komme op på. Det var en form for beskyttelse og husrum. Det var også en form for energetisk fokuspunkt.

De fleste pyramider, mine kære venner – ikke alle, men de fleste – blev bygget under jorden og opefter. Historien siger, ”Vel, nej. De måtte tage en masse sten og fragte dem tusindvis eller hundredtusinder af kilometer, sten som til og med var for store til at gruppen af mænd kunne håndtere dem. Nej, de byggede under jorden og opefter. Det var stadig nok energi resurser i de krystallinske strukturer i jorden, samt de naturlige energikilder under jorden – termiske kilder, varme kilder, tryk kilder – det var ikke så vanskeligt at bygge nedefra og opefter.

Og, en interessant afsløring er, at de nu finder flere og flere pyramider som er begravet dybt under jorden. Og det er ikke bare ørkenstøv som har dækket dem. En masse af dem… og de kommer til at opdage at de er bygget under jorden og opefter. Der gik fantastiske tunnelsystemer gennem dem. hvad andet havde I at gøre disse 10,000, 20,000 år under jorden?  Bygge flere tunneler, ved I, forbinde. Der var mægtige underjordiske floder som transporterede varer fra et punkt til et andet.

Planter… siger I, ”Vel, men der er mørkt dernede.” Nej det var der ikke, for der var stadig nok krystallinsk energi – og det er der stadig – så det skabte en smuk illumination, faktisk en stabil belysning, egentlig smukkere end solen, endnu smukkere end solen. Det var en udstråling. Solen har et meget skarpt lys og nogle skarpe energi effekter. Disse krystallinske strukturer var smukke. Og de vidste også… atlantikerne vidste også, hvordan de skulle bruge dem til at generere alt de ville. Det var deres energikilde. De kunne dyrke fødevarer. De kunne, oh, de kunne foretage healing med nogle af disse.

Der er ikke meget krystallinsk energi tilbage dernede, bortset fra en enorm stor krystal i Jordens center. Der er ikke flydende lave dernede, der er en enorm krystal i centret af Jorden. Og det er der stadig. Det er en god ting; for det er det som gør, at I kan være her.

Så, til pointet. Energierne i krystallerne begyndte at forsvinde for længe siden, og det var passende, for menneskene ville dette. Det var ikke fordi I var slemme og disse energier ikke kunne lide jer, og de derefter forsvandt. Det var passende. Det var en overgang, for til syvende og sidst, kære David, kære Penny og Edith – min kære Edith, oh, et kys i dag (han kysser hende) – for til syvende og sidst handler det om at forstå, at det er her. Det er her. Eller intetheden trækker det hertil. Dette Jeg Er tiltrækker det.

Nyeste Historie

Så, det næste trin var at mennesker begyndte at komme op fra jordens indre. det var traumatisk til at begynde med, vanskeligt. Der var faktisk mange smukke ting der… der var deres haver. Der var smukke haver. Nogle af disse prægtige haver som de prøvede at genskabe senere. Haverne i Babylon var et forsøg på at lave direkte kopier af nogle af de smukke, fantastiske haver som var under jorden.

Vel, bliv ikke fuldstændig indfanget af dette og tro at I må tage hjem og købe spader og begynde at grave. (latter) Det handler om at leve lige nøjagtig her og nu. Ja, jeg hørte lige nogle af jer. Hvis jeg havde været en bedre forretningsmand så havde jeg lavet en speciel Adamus spade… til jeres makyo. (latter)

Linda: Ha, ha, ha, ha, ha.

Adamus: (klukker) Sejt publikum.

Så kære Shaumbra, forstå at æraen forandrer sig, vi gik ud af Atlantis æraen og ind i Kristus æraen – Krystal æraen, Kristus æraen – så alle disse forandringer var en del af det. I Kristus æraen handlede det om at begynde at forstå konceptet af Gud, Ånden, Kilden, men Kilden havde ikke brug for at være et sted eller en ting. Kilden er altid tilstede, Kilden er jer.

Så konceptet af Gud, Ånden, begyndte at sprede sig, de som levede på overfladen nu; og de som levede på overfladen kunne bare ikke blive enige om et koncept af Gud, som mennesker er tilbøjelige til. De begyndte at skabe guder af alting – guder for himlen, for vandet, for ilden, for fuglene, for bjørne, for fisk, og hvad det nu var, blev der skabt en gud for. Der er stadig nogle religioner på denne Jord som tilbeder over 100.000 guder.

Men, der findes ikke et menneske her som er i stand til at tilbede og tilfredsstille alle disse guder, for I ved, guder er lunefulde og de har brug for en masse tilbedelse. Der er bare ikke tid nok i løbet af en dag til at alle 100.000, og de er faktisk ikke rigtig lykkelige hvis I prøver at tilbede dem alle på én gang. Det er ikke særlig beærende. Jeg kan næppe tro så sjov jeg er i dag, og det er I ikke. (latter)

Så menneskene begyndte at udvikle alle disse guder, tilbad mange af dem. Og på en måde havde de ret, for der findes en fuglebevidsthed. Der findes en træbevidsthed. Der findes en myrebevidsthed. Alle arterne har en form for gruppebevidsthed eller kollektiv bevidsthed som man kan koble sig ind på. Men der er ikke en gud, for at sige det på den måde, og der er intet behov for tilbedelse. Ild er en energi bragt til manifestation på mange forskellige måder.

Så til slut kom en vidunderlig atlantiker – en prægtig atlantiker, som havde været lidt af en leder og kendt af mange af jer i Atlantis – ved navn Abram – Abraham – som sagde; ”Lad os slippe alle disse guder og komme frem til én Gud.” Hans koncept var meget klar, og han havde faktisk helt ret. Han sagde, ”Lad os forstår konceptet af…” – jeg antager at man kan sige at det oprindelige koncept var Pantheisme, og det handlede om én Gud – der er kun én Kilde – og dette var fint indtil mange, mange, mange år senere hvor mennesker begyndte at blande sig i dette. For Abraham, som for resten, som de fleste religioner i verden stammer fra – islam, jødedom, kristendom – Abram havde konceptet som sagde at der var én Gud og denne Gud var en levende Gud, en virkelig Gud, og denne Gud var i alle ting.

Senere forvrængede menneskene dette og begyndte at fremstille det som en Gud der befandt sig et andet sted, og det var ikke meningen. Kirkerne begyndte at sige, ”Nej, Gud – én gud, absolut; som gør det lettere for os alle – men denne Gud befinder sig et andet sted. Gud er i himlen, ikke her.”  Og dette kastede, på en måde, virkelig en forandring af denne æra ud af balance. På den anden side gav det nogle gode oplevelser for menneskene, men Gud er forblevet derude helt frem til i dag.

Det kan ikke være sådan længere, for eftersom denne æra, som vi kalder Den Nye Energi æra, udvikler sig, former sig, kan I ikke have en Gud som befinder sig et andet sted. I må bringe denne Gud hjem. I må bringe denne Gud hertil, og det er nøjagtig det som sker på jeres planet lige nu.

Den Nuværende Æra

Hvis I vil feje al forvirringen, al den filosofiske makyo, de politiske og økonomiske diskussioner væk, kan I faktisk komme frem til én grundlæggende ting. Evolutionen af denne æra handler om ”Jeg Er Gud”, den Gud som er tilstedeværende her, som ikke befinder sig et andet sted, den Gud som manifesterer sig og går omkring på Jorden.

Dette er ikke bare en religiøs eller spirituel trend. Lad os fjerne det fra de spirituelle eller religiøse journaler. Det er en bevidstheds trend som finder sted. Det har intet at gøre med religion. Religioner kan ikke lide det. Som det ofte er med mennesker, går religioner meget op i deres systemer. De bliver meget fanget ind af det, og derefter lægger de magt ind i det. Med andre ord, der findes visse mennesker og grupper, organisationer med magt, og de vil ikke have at nogen blander sig i det. Vel, uheldigvis, hver gang I har en magtstruktur, vil den før eller siden bryde sammen. Og alt dette er godt.

Hver gang I skaber noget med kontrol og magt – for kontrol og magt går hånd i hånd – vil det bryde sammen. Hvis I skaber noget i frihed, hvis I skaber noget og giver det fuldstændig frihed, den samme frihed som jeres ånd og sjæl har givet jer, vil det trives og udvikle sig.

Og hver gang I skaber noget – en bog eller et projekt eller andet, blot en ny identitet af jer selv – og giver denne ting frihed, kan det overleve de vanskeligste storme. Det kan overleve kaos, det kan overleve kollaps i alle andre strukturer – og faktisk så klarer det sig bedre i sådanne situationer – for det er et frit udtryk af Ånden. Det har frihed. Det har ynde.

Så hvis I faktisk tænker på jeres egne liv, jeres egne skabelser eller jeres egen Er-hed, så husk dette. Det er noget vi gør i Keahak99 gruppen. De ved det blot ikke endnu.

Så, kære Shaumbra, dette er ikke en spirituel eller religionsændrings æra. Det er en bevidstheds ændring. Og det handler i sidste ende om, hvis I kigger tilbage på menneskets historie, omsider forståelsen af at Gud, Ånden er tilstede lige her.

Så, kære Shaumbra, det er faktisk en levende Gud. Dette er æraen som I har hjulpet med til at skabe, og en masse mennesker, en masse grupper på Jorden kan overhovedet ikke lide det. Oh, de ved ikke nødvendigvis at det er jer. De regner jer for at være nogle frivole, fjollede new-age menneske. Lad dem blot. Lad dem blot tro dette - men det er I ikke. Det er I overhovedet ikke. Det er grunden til at vi taler om makyo – at slippe af med nogle af usandhederne og nogle af de forældede dekorationer.

Denne evolution af bevidsthed, den levende Gud tilstedeværelse på Jorden, er nøjagtig hvad der sker. Og I kan kigge på hvad der sker i verden, det er den underliggende ting. Dette er den underliggende bevægelse eller årsag til hvad der sker. I kan relatere det til økonomi, politik, psykologi.

I, mine kære venner, har kaldt på noget andet. I sagde faktisk, ”Jeg er parat til at udvikle mig og jeg er lige glad med hvad der kræves.”  Sig aldrig det igen. Forhandl først. (latter) I sagde, ”Jeg er parat til hvad som helst,” og derefter fik I respons fra væsener som Kuthumi eller Tobias, mig selv og nogle af de andre budbringere. Vi er ikke budbringere. Vi ganske enkelt… vi er klargørere, det er hvad vi er. Vi er klargørere. Vi hjælper til med at sætte ord på det gennem det fantastiske som kaldes Shoud, jeres klarhed som sindet ikke vil lade jer se.

Udover Sindet

Det I går igennem er denne forkant i evolutions spiralen, det er at lære at gå udover sindet. Hvis vi indsnævrer det, så blev sindet på en måde gud.

Men, jeg må uddybe det som Cauldre lige sagde. Sindet blev, ved et tilfælde, til gud. Men på den anden side, foregår den største kamp med Gud i sindet. Det er lidt af et paradoks. Når mennesker opfatter sindet som det højeste, har I denne kamp som foregår med sindet og med Ånden. Det er grunden til at de fleste mennesker ikke har, ikke kan få, oplystheds gennembrud. De kan ikke få Ahmyo øjeblikket, som til sidst bliver til Ahmyo hele-tiden-øjeblik.

De sidder fast i hjernen. Det er en utrolig slagmark – og det er en slagmark hvor sindet slås for sit territorium, kæmper imod en Gud, som faktisk er mental uanset hvad – alt dette foregår. Vel, I råbte ud og sagde, ”Det er tiden. Vi – jeg – ønsker noget andet.”  Så vi responderede. Det vigtigste pointe i mine samtaler, så længe jeg er her hos jer, er at få jer ud af sindet. Når I kommer ud af sindet, går jeg. Det er en god aftale.

Linda: Hmmm

Adamus: Nej, jeg går, på den måde jeg forbinder mig med jer nu, men ingen grund til dette – denne rutine– for pludselig stoler I så meget på jer selv, at I ikke behøver at have denne adskillelse. Og det er stadig hvad det er – en adskillelse. Ved nogle punkter integrerer I det fuldstændig.

Et godt eksempel: de fleste af jer integrerede Tobias. De fleste af jer integrerede Tobias. Og, Tobias er helt klart et sjælevæsen som lever et udtryk som Sam lige nu. Men denne essens… I havde ikke behov for Tobias som sad med lukkede øjne på stolen og leverede de hellige budskaber indpakket i en masse vat. (lidt latter) Det havde I ikke. Tobias responderede tilbage til jer på den måde I havde brug for. For ti år siden var dette hvad I havde brug for at se og modtage. I dag, får I mig. (klukker) Det er en anelse anderledes.

Så, tilbage til pointet. Mit største problem ved at arbejde med jer er at gå ud over sindet. Og det er svært. Det er virkelig svært. Anbring jer selv i mine sandaler en dag, for sindet holder fast, sindet prøver at regne alting ud. Og der er øjeblikke hvor I glider udover sindet, men I trækker jer tilbage med det samme. I siger, ”Oh min gud, jeg går fra forstanden.” vel, jae! Det er det vi er her for. Det er hvad det hele drejer sig om.

Nogle af jer er så bange for at gå udover sindet, fordi I ikke ved hvad der er derude. I ved ikke hvad der er i dette mørke bagom sindet. Og I har hørt, er blevet hypnotiseret, min kære, (taler til en af tilhørerne) Oh, de er blevet hypnotiseret. Oh, ikke så meget dig, men mennesker er blevet hypnotiseret, at hvis I ikke fylder jer op med makyoen om Gud og religion og Jesus og alle disse andre ting, hvis I ikke konstant er fyldt med dette, vel, så er I et tomt fartøj for… (tilhørerne siger ”Satan”) jeg sagde ikke det ord, det gjorde I, Satan. Og igen, da jeg så billederne tidligere – bibelen eller B.S. – så er Satan nævnt meget, meget, meget få gange i bibelen, faktisk. Lucifer. Lucifer, lysets engel, hallo!? Men forvrænget og forvansket.

Så der en frygt for at gå udover sindet, for I er hypnotiseret til at tænk… massehypnose, det er så let at gøre. (latter da han laver et ’hypnotisk’ ansigt til en) så let at gøre, fordi sindet er som en… det er som gødning for hypnose. Sindet er frugtbart for hypnose. Sindet er gødningsgrund, parat. Oh, det ønsker rigtig meget at blive hypnotiseret. Ved I hvorfor? Fordi det ikke kan lide sig selv. Det kan det faktisk ikke – i det mindste på den måde det er udviklet. Så det gør sig selv sårbar overfor hypnose, så det ikke behøver at have noget at gøre med sig selv. Så… meget modtagelig for hypnose.

Linda: Var det sjovt?

Adamus: Nej, de troede det var. Ikke jeg.

Så, at gå udover sindet – hvad sker der? Hvad er der derude i mørket, denne afgrund, denne intethed? Sindet er ikke i stand til at vurdere det. Det er problemet. Sindet kan end ikke begynde at overveje det, så det er blankt og siger, ”Der findes ingenting derude. Det er ikke-eksistens. Det er enden. Det er udslettelse, død, eller endnu værre, bare at gå ind i intethed.

Nej! Udover sindet findes oplevelse, potentiale, valg, liv. Det er hvad der er udover sindet.

Så mit job – det jeg blev tilkaldt for – det er at hjælpe jer med at gå ud af sindet. Jeg gør det med en masse af, vel, med en masse klasse og finesse. (latter) Jeg gør det… (latter båndet) med dette, som nogle af jer har kaldt tossestreger.

Hvorfor tossestreget? Vel, for det første, hvis jeg bare sad her og Cauldre havde lukkede øjne og bare leverede en prædiken, ville I alle falde i dyb søvn. Jeg ønsker jer nærværende. Hvorfor? Hvorfor? Fordi – og jeg kunne tænke mig at se T-shirts, hatte, streamere med dette (han skriver på tavlen) – Dette er æraen af en Tilstedeværende Ånd.

Ånden er Tilstedeværende

Ånden er tilstede. Det er en effektfuld lille frase. Ånden er Tilstede. Kan du se det for dig Sart? Ja? T-shirts? Jae. Ånden er tilstede. Dette er æraen. Dette er æraen af integrering.  Dette er æraen af at bringe… lad mig give det til én som jeg stoler på. (latter da han prøver at tage fjernbetjeningen fra Linda)

Dette er æraen af at bringe Ånden her til Jorden i denne livstid, i denne krop, i Nu-øjeblikket. Tilstede. Ånden er tilstede. Tilstede betyder, lige nu. Ikke senere, ikke læse sig til det, ikke stræbe efter det. Ånden er tilstede i dette rum.

Og, sindet siger, ”Vel. Jeg er ikke helt Ånd endnu. Jeg er ikke helt parat. Der må være noget andet.” Vel, derefter opsætter i denne dynamik, fordi det er hvad der kommer ud af det. I sætter det op, og så er der altid den næste ting. Der er altid denne venten. Jeres sind sætter det op, fordi sindet ikke kan fatte at Ånden er tilstede. Hvorfor? Fordi den mister kontrollen, tror at den forsvinder ud af eksistens.

I har faktisk programmeret den til at kontrollere. I har på en måde overgivet jer til sindet. I sagde, ”Du tager dig af ting. Jeg tager mig en lang lur.” Men nu, for pokker, vågner I op. I er vågnet op. Og sindet ved ikke hvad det skal gøre, det er så forbandet forvirret. I er vågnet op og ønsker mere. Det er blevet fortalt, at det har ansvar, har kontrol. Det har været hypnotiseret helt fra atlantistiden, men der er helt faktisk foregået mere hypnose i løbet af de sidste 50 år i menneskeheden end i hele atlantistiden sammenlagt og al tiden på Jorden, det har foregået en utrolig programmering.

Så hvordan kommer I ud? Hvordan kommer I ind til jer selv og ud af sindet?

Som jeg har talt om til jer på Mysterie Skolerne; prøv ikke at finde ud af vejen ud fra sindet. Det kan I ikke. Det er sindet som prøver at finde ud af hvordan det skal komme ud af sig selv, og det vil altid forblive inde i sig selv. Det vil det. Det vil så absolut spiralisere sig selv. Det vil holde sig ekstatisk lykkelig fordi det har travlt, fordi det er i aktivitet. Det prøver at finde ud af ting. Det vil jagte sin egen hale, og til slut på dagen, når det er udslidt og træt, vil det sige; ”Ser du, jeg arbejder virkelig hårdt med dette. Jeg fortjener anerkendelse.” Nej! Du fortjener at blive skudt! (latter) Du fortjener at sætte en stopper for dette. Hvad siger de? Hvis du mødte Buddha på vejen, dræb ham! (Linda gisper) Absolut…

Kerri: Jeps.

Adamus: Absolut. Absolut. Hvorfor? Et ord. Som begynder med et ”m” (tilhørerne siger ”Makyo”) Makyo! Makyo og sind (mind) De starter begge med et ”m”.

Ånden er tilstede. Dette er æraen. Og det er dette I begynder at leve. Men I kan ikke tænke jer vej ud af det. Vi kan faktisk ikke præke jer gennem det. Og faktisk så prøver vi ikke engang. Vi kommer hertil – vi, mig, de andre – og siger nogle ord og forhåbentlig er det nogen energi som kommer igennem.  Forhåbentlig er der noget der kommer igennem. Det er tiden for den levende ånd på Jorden, værende tilstede her i dette Nu øjeblik.

Der er en hel del snak i disse dage i de videnskabelige kredse. De er begyndt at komme frem med disse forbløffende afsløringer – fantastiske afsløringer – at der er livskraft i alle ting. Der er bevidsthed i alting. Dette er faktisk ikke sandt. Beklager.

De taler for eksempel om at der til og med findes bevidsthed i enhver foton i lyset, for i de videnskabelige eksperimenter ser de nu fotonerne – bitte, bitte små partikler, basisk set ikke-fysiske partikler – og de er forbløffet, for i det ene øjeblik er partiklen der og i det næste minut er den ikke. Hvor går den hen? Blot til den næste dør, til den næste dimension. Ikke anderledes end at gå ud af døren lige der og… vil du demonstrere det Todd? Vil du gå ud af døren? (Todd går ud af døren) Og derefter gå lidt længere ud. (latter)

Linda: Todd, Todd, Todd.

Adamus: Pfff! Nyankomne! (masser af latter) De nyankomne sidder altid i midtergangen. De nyankomne…

Linda: Beklager. (til Todds kone)

Adamus: Så disse fotonpartikler går… (Todds kone gå ud for at få fat i ham) Modigt! Og kærligt! (mere latter) Har du også lyst til at gå derud?

Så… (ler fordi hun ikke kan få døren åbnet) Se? Forstyrrelse. Vi talte om dette sidste måned. En anelse forstyrrelse, oh, derefter kan det komme lettere ind… jae, så tak til dig. Tak. (tilhørerne klapper da Todd kommer ind igen)

Så det virker somom disse foton partikler glider ind og ud af virkeligheden. Vel, hvad er virkelighed? De glider blot ind til det næste dimensions stadie, den næste virkelighed. Det er lige så let som at trække vejret. Og med det arbejde Aandrah laver, handler det om at trække vejret. I glider eller ekspanderer ind i andre dimensioner. Ikke så sjovt blot at være i en enkelt dimension, vi vil tale om dette om et øjeblik.

Så spørgsmålet bliver, har fotonerne eller nogen af disse andre subatomiske partikler faktisk bevidsthed? Nej, nej, nej, det har de ikke. Det har de ikke. De responderer på jeres bevidsthed, og det er her videnskaben tager fejl lige nu. De siger; ”Oh, der er bevidsthed og lys. Vi har aldrig vidst det før, for når jeg står her og arbejder med mine eksperimenter, ser jeg at disse fotoner bevæger sig ind og ud og gør mærkelige ting. De bliver nødt til at have bevidsthed.”

Nej. I, menneskelige væsener, I har bevidsthed. Alt andet er en respons på bevidsthed. Alting. Alting. Andre mennesker, ja, men læg lige det til side et øjeblik. Alt andet, inklusiv dyreriget, planteriget, disse ting er alle en respons på jeres bevidsthed. I skabte dem. Jeres bevidsthed er ligesom en flerdimensionel magnet. Den tiltrækker og frastøder. Den solidariserer og den dekonstruerer. Alt dette foregår hele tiden. Det kommer derindefra (peger på en eller anden)

Linda: Er det værd til lidt klapsalver? (Adamus ryster på hovedet ”Nej”) Er det ikke?

Adamus: Nej.

Linda: Oh.

Adamus: Så, kære venner, bevidsthed bringer kontinuerligt ting ind, og giver ting ud. Og min pointe her lige nu er at Ånden er tilstede. I er tilstede. Det handler om til sidst i denne æra at tillade jer selv at være en levende Gud. Ikke en begrebsmæssig Gud, ikke en mental Gud, men Ånden tilstede her lige nu. Det er hele evolutionen/udfoldelsen af denne æra.

En masse mennesker vil argumentere med jer. De vil forsvare hvad de har. De vil latterliggøre jer. De vil spotte jer, ”Ha! Hvordan kan du overhovedet sige sådanne ting?” Men ved I, den interessante ting er, at før eller senere vil de komme til jer – oh, og det kan være flere livstider fra nu – og de vil komme til at forstå nøjagtig det som I var klar over, hvad I udstrålede, det I sendte ud.

Somme tider tvivler I på jer selv. Nej, jeg korrigerer dette. I tvivler på jer selv hele tiden.  Men I har ret. Det er rigtigt. I er på den rette vej. I har en intuitiv forståelse af lige nøjagtig hvad der foregår. Sindet tvivler på det. Og så bliver sindet helt infiltreret og forurenet, og det prøver på at trække det tilbage, og derefter bliver I virkelig ulykkelige. I får det elendigt. Jeres energiniveau er dårligt. Det synes somom alting falder fra hinanden, på grund af denne tvivl. Jeg vil ikke gå ind på dette i dag, Vi har allerede talt om Ahmyo.

Men I er på rette spor. Utvivlsom, så sandelig, absolut helt og aldeles, og det sjove her er, at I ved det. Når vi sidder sådan som her, i stedet for fylde jer med endnu mere makyo, prøver vi at skære makyoen væk. I stedet for at være i hovedet her, laver vi tossestreger så I til sidst siger, ”Jeg vidste det! Jeg har altid vidst det! For pokker, Hvorfor tvivlede jeg på mig selv?” Det ville være meget lettere, og meget sjovere hvis I holdt op med at tvivle.

Hvad er det som holder jer fra fuldstændig at nyde at Ånden Er Tilstede? Kan I ikke se det for jer som et stort klistermærke bag på jeres bil? Ånden Er Tilstede – i bilen som kører i dette øjeblik. På jeres T-shirt – Ånden er tilstede i denne krop og har iført sig denne skrækkelige T-shirt. Ånden Er Tilstede på baseball kasketten lige nu over jeres hjerne – ”Ånden er nu tilstede i min hjerne. Jeg har ikke brug for at hjernen skubber Ånden væk.” Ånden er tilstede i dette smukke Nu-øjeblik.

Så spørgsmålet er, hvordan kommer man herfra og dertil? Hvad er springet? Vel, der er faktisk ikke noget. Hvad er det næste vi skal gøre? Hvordan får man Ånden til at være tilstede i kroppen? I er pionererne af ny bevidsthed, men stadig lever I det ikke fuldt ud, lever det stadig ikke i høj definition. I fordøjer lidt mere af det hver dag, kommer forbi nogle af de gamle barrierer, men hvordan lever I det? Vel, I… (en eller anden siger ”Indåndingen”) Indånding! I integrerer det! I integrerer det.

Integration

Vel, jeg har fået breve – spirituelle brede, energi breve – som siger, ”Jeg laver vejrtrækningerne, men der sker ingenting.” Forkert. Forkert. Og lad være med overhovedet at bekymre jer om den måde hvorpå I trækker vejret eller hvor meget I indånder eller ikke indånder. Der sker noget. Sindet opfatter det ikke nødvendigvis, for sindet opfatter ikke Ånden overhovedet. Sindet vil få en oplevelse med Ånden, men det behøver ikke nødvendigvis at opfatte dets arbejde som sker i jeres liv, Mary, som sker i din krop.

Det er en sjov ting. I siger, ”Vel, jeg trækker vejret og der sker ingenting.” Vel, det sker. Det er der, men I har blot ikke tilladt jer selv at se det. Men det sker faktisk. Det ryster skidtet ud af jeres liv, og det var på en måde det I ville. (latter) Og det er en direkte effekt, som vi vil tale om om et øjeblik. Men hvordan gør I det? Integration. Fuldstændig integration.

Det handler om at integrere Ånden ind til dette Nu øjeblik. Det handler om at invitere Ånden ind fra jeres hjerter, gennem vejrtrækningen, gennem blot at stoppe op et øjeblik, bare at tage en pause og lade Ånden, lade dig, være tilstede i livet – ikke i fortiden, ikke i fremtiden, ikke en anden gang, og uden tvivl. Uden tvivl. Der er stadig denne mekanisme, denne hypnotiske mekanisme inde i jer som siger at I må tvivle på alting. I må analysere det, ligesom en virus software på jeres computer, ”Jeg bliver nødt til at tjekke alting.” Nej, I gør ikke. Og I siger, ”Vel, jo, hvad nu hvis jeg laver noget dumt?” Hvem skal bedømme om det er dumt?

Og der er denne gamle programmering som nogle af jer har, som… (han blinker overdrevet) Oh, lad mig gøre dette igen foran kameraet (han blinker igen) … denne gamle programmering som nogle af jer har, som siger ”Jeg kan ikke gøre sådan og sådan, for hvad nu hvis jeg gør noget dumt.” I har disse gamle bånd kørende derinde.

Nogle af jer har haft bånd kørende ganske længe. Nogle mere end andre, altid på vagt overfor om der er noget galt. Vi talte om dette på Alkymi Skolen i Sedona. Konstant skanning. Konstant… det er en hypnose – ”Jeg må tror på at der er noget galt,” så jeres hjerne skanner hele tiden. Hver gang I fiser, er I bekymret for om der skal være noget galt. Det er naturligt! (latter)

Linda: Undskyld mig? Hvad var det?

Adamus: Var det ikke et menneskeligt ord? (latter båndet bliver spillet) Hver gang I har et gasudslip, bekymrer I jer. Ser du, det lød ikke lige så godt. Ja, tarmluft. Gas passage kalder jeg det altid. Hver gang I har haft lidt ondt i knæet eller I har øjeblikke hvor der er noget I ikke kan huske – Åh, velsign de øjeblikke hvor I ikke husker ting, I er så absolut på det rette spor – men I bekymrer jer, for om softwaren er gået! Men I kan lukke af for software. Det kan I helt bestemt.

Så vi kommer nu til dette punkt hvor vi siger, ”Hvordan gør vi det? Hvordan gør vi det?” Integration. Hvordan integrerer I? I tager blot en dyb indånding. I nyder det øjeblik I befinder jer i. I holder op med at tænke over det. I lade blot jer selv være på det trygge sted. Intet behov for at løbe… alle, luk af for disse sinds-skannere nu, som siger; ”Hvad er galt” eller ”Hvad skal jeg tvivle på.” Blot luk for dem. Jeg vil bede Aandrah om at komme op her foran og vi vil spille noget musik, bare fordi det er smukt, en lille distraktion, og lad os så integrere lidt. Ånden er tilstede.

I behøver for resten ikke at forlange at Ånden skal komme ind. Ånden venter ved døren, har været der i lang tid. Jeres guddommelighed, ventende der og ventende bare på invitationen, men I har faret rundt i huset som gale og sagt; ”Hvad er galt? Hvad er galt? Hvad er galt? Jeg føler denne tilstedeværelse ved døren, der må være noget galt. De kommer for at tage mig.” Nej, det er bare Ånden som venter på at komme ind.

Og så, når I hører dette, tænker I, ”Jeg ved ikke om jer er parat. Jeg ved ikke om jeg har renset alting ud endnu. Jeg ved ikke… er mit hus i orden? Kan jeg tage imod gæster? Skal jeg lave te? Hvad…” Oh, Kære mennesker, tag en indånding og blot integrer sammen med Aandrah.

Aandrah, scenen er din. (lille pause)

(MUSIKKEN BEGYNDER – ”Lemurian Home Coming” med Anders Holte)

Aandrah: Dette øjeblik er dit. Det er din skabelse. Er du villig til at tage imod?

Jeg inviterer dig nu, når du føler at kroppen slapper af, til at tillade dette. Tillade.

Blot føl dette. Læg mærke til hvordan musikken tager dig ned, ned. Dybere, dybere. Ned. Blot tag imod. Blot tag imod… dette brusebad af kærlighed… brusebad af medfølelse.

Denne musik blev åndet ind i skabelsen i Kongens Kammer. Du har et strålende kammer inde i dig. Vil du sidde der nu? dybt… dybt i kernen. Føl dette… dette udsøgte rum… dybt og stille. Når du ånder ind gennem næsen, lader det flyde helt ned… helt ned.

Føl dette, for i denne pool af dig, kernen af dig, er der fred. Fred udover sindets forestilling. Stilhed. I denne stilhed venter Ånden på dig.

Er du villig til at tage imod hvert et åndedrag som flyder dybt, dybt, dybt…

Er du villig? Er du villig? Giv slip. Giv slip. Stilhed… stilhed… for kroppen kan ånde, tage imod, omfavne din egen ånd, og forløs.

Ånd ind og tag imod. Ånd ind og giv slip. Lad denne kærlighedsaffære vokse.

Ånd ind, for Ånden er her rundt om dig og sammen med dig. Føl dette… denne store kærlighed.

Ånd så dybt nu. blidt… blidt… blidt. Dybere og dybere. Føl dette… dette som vil omfavne dig.

Ånd ind… pust ud… for hvert åndedrag er en invitation… en invitation til Ånden om at komme. Alt er Jeg Er… alt det vi er.

Ånd ind og tag imod. Dybt, dybt… dybt ind i miraklet af dig.

Et åndedrag ad gangen. Et åndedrag ad gangen… bliv en flydende vibration, en levende essens, menneske og ånd, helt forenet, helt udsøgt.

Ånder du mig ind, kære Ånd? Ånder jeg dig ind?

Dybt… dybt sidder jeg, i kernen af mig, for sammen ånder vi hvert eneste åndedrag ind… duften af os.

Er du villig til at tage imod duften af denne guddommelige skabelse, du og denne essens af dig?

Ja, ja.

Adamus: Godt, Aandrah, det er noget du har overvejet for en tid, mmm, jeg er ikke sikker på om du er parat til at gøre det. Men hvorledes ånder man ind med, lad os sige, en avanceret gruppe som denne, en oplyst gruppe, hvordan laver man vejrtrækning uden ord?

Jeg vil lade dig forsøge her. Musikken fortsætter. Ah, jeg vil give dig et par vink. Det bliver gjort med øjnene. Det bliver gjort med gestikulering. Det bliver gjort med åndedrættet ind i kroppen, men uden ord.

Så forsæt.

(Aandrah gestikulerer i stilhed mens musikken fortsætter)

Adamus: Og nu, uden musik. Hvordan ånder man med en gruppe uden ord og uden musik? Det er temmelig let med denne gruppe.

(lang stilhed mens Aandrah ånder med gruppen)

Smukt, magisk øjeblik. Tak til dig.

Ah. Ah, forstår I, bevidsthed – Ånd – tilstede i Nu-øjeblikket, pludselig behøver det ikke ord. Ah, nogen gange er det godt med ord. mennesket har brug for at høre dem. Aandrah har tænkt over det på det seneste. Hvordan gør man det uden ord? Hvordan går man udover musikken?

Vel, når man er sammen med en oplyst gruppe, i særdeleshed, men det kan gøres med hvem som helst, så er der ikke behov for ord. Bevidsthed begynder at respondere direkte på anden bevidsthed, der er end ikke behov for at tilkalde nogen energi i det øjeblik. Det bliver et magisk øjeblik. I prøver ikke engang at tilkalde energi. I prøver ikke at gøre noget som helst. Energi holder sig midlertidig i sin bås, ærer og respekterer åndedrættet, bevidsthed til bevidsthed.

Mm, en fantastisk ting. Dette er Ånden tilstede og hvor I ikke har behov for al postyret, hvor I stripper det ned. I går ind i klarhed. Ah! Tak til dig, min kære. (Adamus tager en dyb indånding)

Dyb indånding, ahhh. Ånd igennem.

Hvad sender I ud?

Det næste, klarhed. Klarhed. Jeg har tidligere talt om det, og jeg vil spørge jer hvad der er jeres budskab. Hvad er jeres budskab? Hvad er det I sender ud? Hvad er det der går ud? Paul, hvilket budskab er det du overfører, udstråler, overbringer?

Paul: At alt er i orden.

Adamus: Er alt i orden. Er det? (Paul nikker ”Ja”) Okay. Godt. Det tror jeg faktisk.

Det er vigtigt nu at være klar over hvad du sender ud, for som jeg sagde ved begyndelsen af denne session, tag og kig på hvad I får. Tag og kig på hvad I får. Det er ikke nogen fejltagelse. I får nøjagtig det I sender ud.

Men det I sender ud, kommer ikke gennem munden og ordene. De fleste menneskelige ord er faktisk meningsløse. Når jeg lytter til mennesker som taler og siger ting, så siger de faktisk ingenting. Det er bare denne mentale rundgang, denne rotering rundt, udfyldning af rummet, tror at hvis de giver lidt makyo ud – ikke engang spirituelle ting, men hvilken som helst ting – hvis de bare udtrykker, så gør de et godt arbejde, I ved, bare sender ord ud.

Så jeg spørger jer, hvad sender I ud? Hvad er det I udtrykker? Hvad kommer der herfra (hjertet) – ikke her (hoved), men hvad kommer herfra (hjertet)?  Begynd at lytte til jeres egne ord, og derefter ti stille. (latter) Hold op med at tale.

Der foregår så meget sniksnak, og ved I hvad det meste af sniksnakken består af, bortset fra makyo? Det er historier. Ved I hvad historierne er? Fortiden. I ved, historier kræver bearbejdelse, historier stjæler energi, gamle historier, lidelseshistorier, der er en masse af dette som finder sted. Ikke nødvendigvis fra jer, men fra de fleste mennesker, der finder en masse sted af den slags.

Uden klarheden ved at virkelig forstå hvilket budskab I sender ud, går I på en måde ind i en forsømmelses modus. Og I får det I fortjener, og det er ikke meget. I fortjener ikke meget, og I får ikke meget. Dette ville have været sjovt, men… fordi sindet plaprer løs. Selv når I ikke taler, plaprer sindet afsted, er meget uklar, og en af de ting vi prøver at gøre i Mysterie Skolerne, er at få lidt klarhed. Det er ikke altid så enkelt, at komme ned til det grundlæggende. Men mange gange prøver vi på at komme ned til det grundlæggende og mennesker er stadig i deres makyo. Og de kommer tilbage med makyo B.S. fraser og tror at jeg vil give dem en Adamus præmie, men så får de ikke nogen.

Så, kære Shaumbra… (til Linda) Du skulle have en i dag blot for dit kostume. Ja.

Så det meste af tiden er I ikke engang klar, og når I tænker på det, bliver det omend endnu mere uklart. Men det er det I udstråler, og det er det som trækker ting tilbage til jeres liv.

Så hvad er det du sender ud, Bonnie?

Bonnie: Jeg vil gerne at det skal være lys/lethed.

Adamus: Nej, ikke hvad du vil have det skal være, hvad sender du ud? Og vi må have mikrofonen her. Vi vil genere Bonnie et lille øjeblik.

Så hvad sender du ud? Ikke hvad du kan lide, men hvad du sender ud? Lad os sige at jeg bare er et væsen og overhovedet ikke forstår menneskelige ord. Det giver ingen mening for mig. Jeg befinder mig på en planet langt borte. Hvad sender du ud energetisk? Hvad sender du ud gennem din bevidsthed?

Bonnie: Ok, hvis det ikke er lys, så er det lethed.

Adamus: Sender du det ud lige nøjagtig nu? Var det det jeg ville føle, hvis jeg var et væsen der aldrig har været på Jorden, og ikke kunne se dig, ikke kunne høre dig? Jeg føler bare essensen; er det lys/lethed? Og er alting i dit liv lethed og lys?

Bonnie: Det er… ja

Adamus: Makyo! Beklager, men det er det. Det er det, og hvis man ikke kan være utilsløret her, hvor kan du ellers være utilsløret? Hvad en masse mennesker…

Linda: Virkelig? Vil du have svar på dette? (latter)

Adamus: Og Bonnie, det gælder ikke specielt dig, men der er en masse mennesker som sender frygt ud. Det bliver sendt ud hele tiden, frygt og konflikter, frygt og barrierer, tvivl og mangel på selvværd.

Så, jeres sind vil muligvis tænke; ”Ja, men jeg gik på universitetet og jeg fik en Ph.d. og jeg har et godt job og familie.” De hader jer. (latter) Så jeres sind fører jer bag lyset. Det I faktisk sender ud – ikke dig, men det mennesker for det meste sender ud – er denne form for frygt, usikkerhed. Og det er på en god dag. Stort set sender de bare en form for sludder, tom snak ud. Det er bare dette sludder som sendes ud, energetisk sludder, fordi deres bevidsthed er så rodet. De har ingen anelse om hvad de sender ud, så det eneste de sender ud er sludder. Det er som et kontinuerligt signal der sendes ud, meningsløst, men det optager tid og rum og det optager… det afleder energi. Det tager ikke op, men det optager energi.

Så hvad er det i virkeligheden du sender ud Bonnie? Jeg kan se dit overalt. Jeg kan føle det overalt. Vil du at jeg skal fortælle dig det?

Bonnie: Ja.

Adamus: Ønske. Ønske. Du har sådan et elskeligt ønske. Du har sådan et strålende ønske, og du ville kalde det et ønske om lys. Men det er ønsket du sender ud. Jeg beklager, men et behov – og du er ikke den eneste, rummet er fuld af det – men en ufuldstændighed, en mangel på… det er et ønske om at få lidt mere ud af livet.

Du sagde jeg kunne gøre dette. Du bad mig om det. Du næsten bestak mig til at prikke til dig i dag. (latter) Beklager. Jeg tager ikke imod bestikkelser med mindre de er virkelig store.

Så, ønsket. Så du iagttager – du kan blive vred på mig, luk dine øjne, gør hvad end du vil – men du iagttager timerne og minutter som tikker afsted i dit liv, og du siger; ”Jeg kom for pokker hertil med et formål, og jeg har investeret en masse tid, en masse penge i at finde dette formål, og hvor er det nu? Hvornår dukker det op? Skal jeg ligge på dødslejet før jeg endelig finder det?”

Så, Bonnie, du sender et ønske ud. Du udsender et ønske. Og hvis du forstår at du er klar over hvad det er, kan du – uden at blive mental – kan du faktisk forvandle det til opfyldelse. Du kan faktisk få denne tilstedeværelse af Ånden i dit liv lige nu. Det behøver ikke at være som et ufuldstændigt, romantisk forhold til Ånden, et fjert forhold. Det kan være her lige nøjagtig nu.

Så, du kan give mikrofonen tilbage, eller du kan kaste den efter mig.

Hvad er det du sender ud Kerri? Du vidste jeg ville komme denne vej, og du sagde: ”Adamus, vær sød, kom herhen og tal til mig.” Du sagde; ”Bare kom her til mig.” Så her er jeg min kære. Hvor vil vi hen med dette?

Kerri: Jeg… muligvis usikkerhed.

Adamus: Usikkerhed

Kerri: Ja

Adamus: Ja. Lad mig føle. Det er en… det er ikke det grundlæggende. Det grundlæggende er, at du bare… du soler ikke på dig selv. Du har denne dynamiske kraft, og du er bange for at slippe den løs. Du er bange for at den skal ødelægge hele Jorden og menneskeheden og dine venner og alle andre. Så du holder tilbage, og giver dig selv en masse grunde, men det du faktisk udstråler, er ”Jeg vil beherske mig. Jeg vil holde inde.” Så derfor behersker du dig, og det er lige nøjagtig det du får tilbage – ingenting – for du holder tilbage. Så hvad ville der ske, hvis du bare slap det ud?

Kerri: Men hvordan?

Adamus: Somom det ikke betyder noget! Jeg er ligeglad. På enhver måde du ønsker. Jeg kan ikke… jeg kan ikke…

Kerri: Jeg er pokkers træt allerede! Du ved det, ikke?! (Latter da en eller anden siger, ”Nu kommer det. Pas på!”) Det er somom, åh, gå til helvede, okay!? Gå til helvede! Jeg er led og ked af at høre på denne smøre! Jeg vil ikke holde tilbage, men det er somom, når alt andet er gjort…

Adamus: Hvorfor gør du det?

Kerri: Jeg ved det ikke. Jeg ved det ikke.

Adamus: Klem det ud.

Kerri: Ugh!

Adamus: Nej, jeg hjælper dig med at få det ud gennem vrede her. Jeg får dig virkelig til at blive vred på mig.

Kerri: Jeg er virkelig forbandet på dig! Jeg mener…

Adamus: Nej, du simulerer  vrede. Du simulerer vrede.

Kerri: Jeg holder faktisk tilbage. Det gør jeg.

Adamus: Ja, forstår I? Hun holder tilbage. Hun har virkelig lyst til at slippe det ud. Vil du venligst rejse dig et øjeblik? Du vidste at vi vil gøre dette. Kan du ikke bare slippe det ud her? Det er det bedste sted. Og giv mig mikrofonen, for det kan gøre ondt. (latter) Bare slip det ud Kerri, her foran alle. Bare slip det ud. Hold det ikke tilbage.

Kerri: (skriger) Ahhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhh! (tilhørerne bifalder og klapper)

Adamus: Lidt vattet. Ja. Åh, I tager for let på det, kære venner. Det var ikke særlig godt. Det var… kom igen, kom herop, helt herop. Når du slipper det ud, så blander du lidt vrede med lidt humor, og så slipper du det ud. Og der er ikke noget behov for at holde tilbage længere. Så slip det ud.

Kerri: Var det ikke kraftigt? Det føltes kraftigt. (tilhørerne siger, ”Bare skrig”) Ahhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhh!

Adamus: Nej, nej, nej. Det var… Joe siger at han hører dette cirka en gang om måneden. (latter)

Kerri: Nej, han er bange.

Adamus: Så lad os virkelig gøre det. Vil du at jeg skal gøre det sammen med dig? Ønsker du det?

Kerri: Mm hmm

Adamus: Ok, godt. (en eller anden siger, ”Vi vil alle gøre det”) Lad os alle gøre det! Absolut. På tre – én, to, tre… (alle skriger)

Ahhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhh!

Ahhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhh!

Bedre, bedre. godt. Godt, tak. Tak. (tilhørerne bifalder og klapper)

Så, kære venner… tak til jer. Tak til dig. Se, i stedet for at være heroppe (hovedet) med det, som du har det med at være, som du ved, blot er… du slipper det ud. I skriger det ud. Og i særdeleshed når det gælder… I prøvet at holde det tilbage, alt mulig. Det er essensen af det I giver ud og det er nøjagtig hvad I får tilbage… tilbageholdelse. Tilbageholdelse. Faktisk, så sagde du for ikke så længe siden, ”Mit liv er som et stort holden igen”. Alting står bare og venter, ikke blot en udviklings tilstand.” Slip det ud.

Så, kære Shaumbra, hvad er det I sender ud? Hvad er der derinde? Ikke hvad der er heroppe (hovedet), hvad er denne klarhed.

Men I kan faktisk koge det ned til et eller to ord, og I ved hvad det er. Så, hvis I prøver at tilnærme jer det gennem jeres sind, prøver at tænke jer vej gennem det, vil dette ikke ske. Du spørger blot dig selv, dit Jeg Er, ”Hvad er det?” Slip det, og svaret vil komme til dig. Dit svar vil komme til dig.

Hvad er det? Er det frygt I sender ud? Tilbageholdelse? Ønske? Nogle af disse temmelig enkle koncepter. Hvad er det I sender ud?

Det er vigtigt lige nu – og jeg vil agitere så meget jeg har behov for – det er vigtigt at begynde at få klarhed over hvad det er der sendes ud, for det går ikke blot ud, det går også herind. Det sker inde i jer. Det samme budskab om tilbageholdelse som går ud, eller ønske som går ud, vil også finde sted i hele jeres bevidsthedskrop lige nu. Den hører dette. Den hører det. Og det er budskabet. Den får ikke disse små sindsbudskaber. Den hører ikke… Bevidsthedskroppen hører ikke jeres ord, aldrig. Den får følelsen her indefra.

Så hvad er det I sender ud til jer selv? Når I begynder at blive virkelig klar over dette, og forstår at I faktisk kan vælge det – behøver det ikke ske tilfældigt og det behøver ikke at være denne plapren derude – I begynder at blive meget mere energi effektive.

I forbruger utrolig mængder af energi lige nu, nogle gange på uforståelige opgaver og energier som bliver omdirigeret her og der. Det er ligesom en enorm overbelastet motorvej, men uden noget egentlig flow i sig. Biler som kører i alle retninger, veje som pludselig ender, veje som falder sammen ved sammen punkt og samme tid. Det er på en måde sådan det er. Det er et energetisk rod.

Når I begynder at blive virkelig, virkelig, virkelig, virkelig klare, når I begynder at barbere det ned, sådan som Todd talte om i en bog, fjerner al makyoen, hvad er det så egentlig I sender ud? Og det handler ikke om at være hårde ved jer selv eller dømme jer selv. Det handler om at være bevidste om jer selv, fordi disse få og enkle ord som I kan koge det ned til, er nøjagtig hvad hver eneste del af jer hører. Det er nøjagtig hvad der holder Ånden fra ikke at være tilstede. Det er nøjagtig hvad der har ledt Ånden væk, eller holdt Ånden på afstand, for en del af jer formidler; ”Jeg er ikke klar. Jeg er ikke klar. Jeg er ikke klar.” Det er som hypnose. Og så responderer alle dele af jer i henhold til dette, og begynder at tro det. I ender op med et meget begrænset liv, utilfredsstillende, og et liv som I ønsker at komme udover lige nu.

Klarhed

Der er et budskab i alt dette. Når I når til denne klarhed – ”Hvad er det egentlig jeg sender ud?” – I kan ændre det. I kan ændre det. Ikke heroppe fra (hoved), men herigennem (hjerte). Det heroppe er ganske involveret, men I ændrer følelsen.

Jeg ville gerne at Aandrah skulle lave åndedrætsting uden ord, for I behøver ikke ord. Pludselig trækker I vejret med hende eller hun trækker vejret med jer, jeres åndedræt flyder sammen. Det er det samme med jeres forståelse om klarhed og hvad det er I sender ud.

For eksempel, I kunne sende et ”ønske” budskab ud til andre, til verden omkring jer, og til jer selv. Og når I opdager det, så sig; ”Nej”. Føl ind til dette ønskebudskab. Hvordan føles det? Vel, det føles trængende og ufuldstændig. Det har en bestemt, jeg tror I ville sige, melankolsk følelse i sig, men det bliver gammelt efter en tid. Jeg formoder at et ønske kan have lidt af det I kalder falsk romantik, eller en sensuel egenskab i sig, men efter en tid bliver det temmelig kedeligt.

Så hvad ønsker I at sende ud? Hvad vil I komme til egentlig at føle? Det kan være tilfredshed i stedet for ønske/begær. Og hvis I føler ind til det – ikke tænker det, ikke skriver det på et stykke papir et tusinde gange, ikke løber rundt og fortæller alle om det – men I føler, ”Hvad er tilfredsstillelse? Hvad vil det sige at Ånden er tilstede i mit liv? Hvordan føles det?” Så begynder det at ske.

Så begynder endog jeres sind at få fat i det, og sindet begynder at sige, ”Det er virkelig skønt”. Og når sindet gør det, så begynder sindet at integrere det ind i BevidsthedsKroppen. Og pludselig er I klare, og pludselig er det hvad I begynder at tiltrække – alt som er tilfredshed, alt som er fuldstændig, alt som blot er her for at danse, blot er her for at fejre. Ikke fordi det er ufuldstændigt og på en eller anden måde prøver at blive korrigeret, det er her bare, fordi Ånden er tilstede.

Mangfoldighed

I min livstid som Grev St. Germain blev det sagt – og det var stort set sandt – at jeg kunne komponere et brev, skrive et brev med den ene hænd, og skrive et musikstykke, en symfoni eller opera med den anden, holde en samtale i gang med to eller tre mennesker, og alt dette mens jeg sov.

Linda: Så du var en kvinde? (megen latter og klapsalver)

Adamus: Du lod mig ikke afslutte… uden beklagelse.

Linda: Ohhhhhh! Oooooohhhhh! Oooooohhhhh! (tilhørerne ler og buer)

Adamus: I behøver ikke at buhe… det er ingen buh-knap. Det jeg mente, hvad jeg ville sige, var at jeg gjorde alt dette mens jeg fuldstændig nød hvert eneste øjeblik af mit liv. og det var delvis sandt, stort set sandt.

Her er I, meget enestående væsener, somme tider måske tosidige. I kan køre en bil og tale i mobiltelefon, noget der af og til forbavser mig. Men I kan lave én eller to opgaver – I kan tale i telefonen og lave middagsmad. I kan måske skrive lidt på pc’en, mens I lytter til musik. Hvorfor? Hvorfor? Fordi I er programmeret sådan, fordi jeres energikanaler, flowet, jeres energiomdeling i jeres BevidsthedsKrop har opsat det på den måde.

Dette er galt. Der er ingen grund til at I ikke skulle være i stand til at lave mange ting på samme tid. vel, der findes visse fysiske begrænsninger, men måske ikke.

Så, kære Shaumbra, sammenfattet, pointet med vores samtale i dag er, at I er multitalenter, multidimensionale væsener, men I har tilbageholdt det. I gør bare én ting her og en anden ting der. I har bragt dette ind i tid og rum, og det er tiden til at blæse alt dette i stykker. Det er tid til at indse at I kan begynde at lave flere ting på samme tid.

Så, hjemmearbejde – jeg giver ikke ofte hjemmearbejde til Shaumbra, men hjemmearbejde. Prøv at lave flere ting. Gå hjem og arbejd med venner, arbejd med en gruppe, og det behøver ikke bare at være personlige ting. Hvor mange ting kan I gøre på samme tid?

I aften kan I for eksempel føre en samtale og spise jeres knækpølse alt imens I danser? Nej, sindet siger, ”Vel, for det første så burde jeg ikke gøre det. For det andet, så kan jeg måske ikke gøre det.” Det kan I så absolut. I ønsker at være i den Nye Energi. I ønsker at være i… Ånden er tilstede. Ånden behøver ikke bare at lave én ting eller to ting ad gangen.

Det vil være temmelig mærkeligt lige i begyndelsen. Prøv at skrive med begge hænder eller skrive på pc’en med en hånd, og skrive noget helt andet med den anden. Det vil være temmelig mærkeligt til at begynde med, men før eller siden kommer dette ”aha” øjeblik som Tobias talte om, og I vil komme til at forstå, at livet har været ret begrænset, ret indskrænket, I har levet i dualitet. Men det behøver ikke at være på den måde længere. Forestil jer nu, hvor sjovt det vil være at lave alle disse ting på samme tid.

Her er hemmeligheden. I kan ikke tænke på det, mens I gør det, for så fungerer det ikke. Hvis I tænker på det, og hvis I prøver at sige, ”Jeg skal have halvdelen af min opmærksomhed her og en kvart der, og endnu en kvart der,” så bryder det sammen. Det fungerer ikke. Sindet er programmeret, hypnotiseret til at lave blot én ting ad gangen.

Virkeligheden er, at I laver en masse lige nu. I tror, at I bare sidder her og kigger på mig, buher af mig, men I laver faktisk en masse. I er naturligvis opmærksomme med jeres øjne, og at I sidder på stolene, en del af kroppen holder balancen i kroppen, I ved, holder jer oprejst i stolen. Så der er al denne aktivitet.

Der foregår en masse anden aktivitet. Der er bevidsthedsarbejde. Der er spiral udvidelsesarbejde som foregår lige nu. Der sker lidt forløsning lige nu. Dele af jer undersøger andre potentialer lige nu, I undersøger morgendagens potentialer lige nu. I er bare ikke bevidste om disse ting. Så I er multitaskere.

Og når I leger lidt med det – prøver at skrive på pc’en og skrive med hånden samtidig, eller lave to, tre, fire forskellige ting – vil det blive akavet og I vil muligvis komme til at bande over mig, igen. Men pludselig begynder I at forstå, at der foregår så meget, og at I kunne have gjort meget mere. I kan blive mere effektive med hensyn til jeres energier. I kan frigøre disse energier til jeres virkelig store skabelser, eller blot være lykkelig, være tilstede med Ånden på Jorden, blot være total lykkelig. I indser, at I ikke behøver at gøre noget som helst. Analogien er, at I end ikke behøver have ord til vejrtrækningen. Somme tider hjælper det jer, måske får det toget til at rulle, og så kan I til og med give slip på ordene og give slip på tænkningen.

Så med dette, kære venner, er det tid til jeres festlighed. Min kære (til Linda) du ser bedårende ud i dag. Ja, ja. (klapsalver) Og jeg må sige, at designeren af denne strålende dame ville være meget imponeret over dig. (et fyrværker klip begynder at spille) Fréderic Bartholdi, arkitekten til Frihedsgudinden, ville være imponeret og beæret over det du gør. (klapsalver)

Så med dette, kære venner, hav en strålende fest. Og husk at alt er godt i al skabelse.

Og således er det.

- - - - - - - - - - - - - - - -

 

 

SERIEN – (NÆSTE)

Shoud 11– ”Spiral Oplevelse” - med Adamus – kanaliseret af Geoffrey Hoppe

Præsenteret ved Crimson Circle

4. juni 2011

www.crimsoncircle.com

(bemærk: for at se illustrationerne og fotos venligst download PDF versionen)

 

Jeg Er det Jeg Er, Adamus af meget Suveræn domæne, Velkommen til vores samling, kære Shaumbra. Velkommen til energien af denne gruppe – alle jer her i denne Canyon Hall, og jer som kigger med over hele verden, ja, der er I (han kigger direkte ind i kameraet) – vær hilset, velkommen.

Lad os tage en dyb indånding sammen idet vi begynder vores dag.

Jeg har brug for et glas vand, og… blot et glas, intet vand. Et klart glas. Er du bange for at jeg skal slå det i stykker?

Linda: Ja! (latter)

Adamus: Det vidste jeg du ville være, min kære, og det er grunden til at du slog et glas i stykker i aftes. Hmmm. Ahhh. Ahhh! (latter) Så jeg ikke behøvede at gøre det i dag.

Linda: Jeg er glad for at jeg kan assistere dig.

Adamus: Mens jeg venter på min glas… og jeg vil have kaffe, intet sukker, fløde, tak. Ah, tak for det. (Suzy bringer ham et glas) Tak.

Linda: Tak Suzy.

Adamus: Så, kære Shaumbra…

Linda: Du vil komme til at fortryde det, men tak.

Adamus: Jae. I dag vil vi lege en lille leg med jer mens vi taler. Har I lyst til at gøre det? (tilhørerne svarer, ”Ja”.)

Linda: Så længe der ikke er nogen helbreds problemer involveret.

Adamus: Legen en ganske enkel. Ser I, I tror I er kommet her for at blive fyldt op med noget. I tror at I er svage omkring noget. (han hælder vand i glasset). Er dette cirka halvdelen? I tror at I er svage omkring noget, så I tror I er kommet her til dette møde for at blive fyldt op.

Ah! Dette er en illusion. Det er en enorm illusion, og det er sådan de fleste mennesker går gennem livet – konstant prøvende på at få glasset fyldt op, konstant prøvende på at få lidt overflod, lidt kærlighed, lidt sex, hvad så end det måtte være. (latter) Konstant prøvede på at fylde dette glas. Derefter bliver det svagere og svagere, og I bliver nødt til at gå tilbage og få det fyldt et eller andet sted. Dette er ikke måden tingene virkelig fungerer på. Hvis du lige vil holde det for mig tak. (rækker glasset til Linda)

Legen vi skal spille i dag er dette. (Adamus tegner en spiral på tavlen)

Linda: Krøllet hår? (en eller anden blandt tilhørerne siger ”Spiral”)

Adamus: Spiral. Dette er hvad det alt sammen handler om – spiralen. Det handler ikke om at fylde glasset, konstant at måtte fylde det op. Det handler om ekspansion, den konstante spiral.

Så dette skal vi foretage os i dag – vi vil lege en lille leg hvis I har lyst til det – vi vil udvikle os i dag. Vi vil lave spiralenergi i dag. Vi vil udfolde os i dag. Vi vil ikke blot fylde et glas, vi vil udfolde os.

Så medens jeg taler giver jeg minafhandling– god eller ikke god, det har ingen betydning. Faktisk kunne jeg lade være med at sige noget overhovedet. (pause) Jeg skulle bare se om det var nogen klapsalver omkring dette. Nej, godt (latter) Jeg kunne lade være med at sige noget…

Linda: Det var sjovt

Adamus: Det var sjovt. (latter) Mennesker, i det mindste kan I le.

Så legen er, i dag vil jeg tale. Oh, jeg har adskillige ting… jeg har masser af ting. Det kunne blive meget, meget sent, hvis vi ønskede det eller vi kunne overholde den normale tid. Vi vil få en GE – Guidance Energy (Vejledende Energi) (kanaliseret af Kathleen Longhery) – som vil slutte sig til os senere, og vi vil have en runde af ”Spørgsmål og Svar” og se hvor det fører jer hen…

Linda: Uh-oh.

Adamus: … eller os. Tør de spørge? Tør de spørge?

Så når vi distraherer mens vi taler, mens denne underholdning foregår… jeg håber I bliver underholdt, ja? Jeg bliver meget underholdt, Sart? (latter, Sart bærer et engle kostume)

Mens vi går gennem spiralen vil vi holde nogle små pauser. I vil muligvis ikke opdage dem, men små energipauser. Tobias kaldte det et ’punkt af adskillelse’. Det betyder at mens I skifter, går I til den næste cyklus. Så når jeg gennemgår emnet i dag, og når vi går gennem hvert spørgsmål, vil vi holde nogle små pauser, næsten umærkeligt, så vi kan holde spiralen kørende, og vi vil komme til at gøre dette hele dagen. (han tegner små markeringer på spiralen) Og når vi har gjort dette, taget dem, vil I komme til at gå herfra en lille smule anderledes. I vil tro at I har lært noget. Muligvis ikke. Muligvis ikke. Oh, jeg vil kilde jeres hukommelse, I vil faktisk ikke lære noget. Men I vil forhåbentlig opleve noget.

I ser spiralen her. Har I nogensinde set en meget stor bygning som så ud somom den var rund – enten total rund eller helt rund? Det er den faktisk ikke. Bygningen er lavet af en række af flade sten eller glasruder, og det giver illusionen af at bygningen er rund. Men det er den faktisk ikke.

Illusionen af spiralen er meget i retning af dette. I går gennem livet og tror at I er her lige nu, (han tegner et ”x”) og at I har taget denne Vej og at I ved slutningen af eftermiddagen vil være herovre (han tegner en linje til et andet ”x”) Overhovedet ikke. I befinder jer faktisk i denne smukke spiral, en udvidelse, ekspansion, en evolution af jer selv. I fylder ikke noget glas – jeg troede at du ville holde dette (til Linda) – du vil ikke fylde noget glas, fordi det er det gamle mønster: Fylde det en lille smule op, det bliver tømt. (nogle gisper da han hælder det ud på gulvet) Oh, det er bare vand. (latter) Du vidste jeg ville gøre det. Du troede at jeg ville gøre det ned i dit skød. (latter) Ahhh!

Linda: Han har gjort det.

Shaumbra 1 (kvinde): Jeg vidste han gjorde det!

Adamus: Så absolut. (han tager en anden drink) Dette er en slags power drink. Den ville være meget klistret, så vi vil ikke gøre det med den.

Så det er legen. Vi vil komme til at tale i den næste time til halvanden, så bare stop med at tænke. Giv slip. Tillad at det sker.

Dyb indånding… Spiral nummer én. Punkt af Adskillelse nummer ét skete lige nu.

 

Energierne nu

Næste… tænk ikke så meget! Næste. Det var et par intense uger, og de er ikke færdige. Vel, jeg vil sige, vi er omkring 40 procent igennem. Pete. De var meget, meget intense.

Du vidste at jeg ville gøre dette. (han tager en eller andens hat)

Susan: Jeg havde den med for dig.

Adamus: Ja. (han taget noget krøllet avispapir ud som var inde i hatten) Er der noget godt på dette papir? (latter) Optog du dette, absorberede du dette, da du bar …? (latter) Meget interessant måde at læse en avis på – lægge det ind i din hat. (han tager den på) Næste gang en lidt større hat eller få fat i en kanal med et mindre hoved. (David tager et foto) Ét mere. (han tager et mere) Okay, godt. Tak til.

Ser I, kære venner, en forstyrrelse… øh… (han kigger på Sart som bærer et englekostume) Hvad i alverden?! (latter) En illusion! (mere latter) Hvis jeg døde og drog til himlen og så dig, ville jeg vende og om og løbe den anden vej‼ (latter) Naturligvis, se, her bærer Cauldre denne skøre hat!

Linda: Kom her, Sart. Kom. Vend fronten til. Prøv. Du fortjener det.

Adamus: Smukt. Tak.

Sart: Hallo Shaumbra! (tilhørerne klapper)l

Linda: En skræmmende engel!

Adamus: Forstyrrelse nummer to. Tag en dyb indånding…

Ser i? Min pointe i dag er, det bare så let. Det er bare så let. Der er ikke brug for al denne tænken. Gør ikke noget. Vi vil tale om dette om et øjeblik, men stop med behandling.

Så denne sidste måned har været meget intens, og vi er blot 40 procent igennem den. Hvordan klarede I det… oh, jeg skulle måske spørge. Hvordan klarer I det?

Shaumbra 3 (kvinde): Fint.

Adamus: Fint. Jeg vidste det. Jeg kan se glimtet i dine øjne.

Kære Shaumbra, jeg vil bede jer om at tage et snapshot af jer selv i dette øjeblik, for aldrig har energien på Jorden var så intens. Aldrig har der været sådan en overgang, energier som forsvinder og nye forbereder sig på at komme ind. Aldrig har der været så meget stress i systemet. Jeg er faktisk overrasket. Hvis jeg var en engel der væddede, ville jeg have væddet på at tingene ville have bristet på nuværende tidspunkt. Elastikken af menneskets bevidsthed er blevet trukket så langt ud, er så stramt, i særdeleshed i løbet af de seneste på uger, og den vil blive trukket endnu længere.

Så, der er nogle som hjælper med at mildne det. Faktisk. De er faktisk i nyhederne. De er… jeg har ikke lyst til at sige at de ofrer sig ved at synde, men på en måde gør de det.

Linda: Ligesom Edwards og Schwarzenegger? (latter)

Adamus: Så I læser… deres liv går pludselig ad helvede til, I læser om det og derefter tænker I, ”Jeg er glad for at det ikke var mig.” (latter) Men det var jer, på en måde. Men en del af det som bliver slået op i nyhederne er faktisk ikke det store voldsomme drama. Naturligvis sker der dramatiske ting. Markedet er nede, lavere end det har været nogensinde. Hvordan skal det komme til at gå? Vi må finde ud af det.

Linda: Skam dig. Sig det end ikke højt.

Adamus: Vi finder muligvis ud af det. I har faktisk et finansielt kollaps i Grækenland, som snart vil blive fulgt af et par andre lande. De kalder det blot ikke dette. De siger at det blot er ubalance i økonomien, at den er lidt ude af trit. Vel, vi ved når jeres økonomi er ude af balance, så den bryder sammen. (latter) Og det bliver… og jeg taler emotionelt her, end ikke finansielt (mere latter) Så… tak. Jeg har mange barstole i dag. Denne er god. Jeg bruger ikke de andre, men jeg har dem i tilfælde af…

Så I har disse ting som sker i nyhederne, i særdeleshed i tider som disse – den seksuelle energi sammenbrud, Kongressen… kongressen… (Adamus stopper op og kigger på én som er klædt ud i et ”gravid” kostume, da hun inviterer ham nærmere) Nej… nej! (latter) I ved, den sidste gang jeg gjorde det fandt jeg mig selv inkarneret tilbage til Jorden. (mere latter) Lige op i fødselskanalen! Pokkers! Jeg vil ikke falde for dette gamle trick igen!

Så I har et problem med Kongressen… og venligst, le ikke.

Linda: Weiner!

Adamus: Weiner. Virkelig. I har Arnold. I har alle disse forskellige ting som finder sted, de økonomiske situationer og alt det andet der foregår. Jeg er overrasket over at det ikke er klikket. Og ved I hvad? Jeg ved I alle er bekymrede over dette. Jeg ved der er denne… oh, der er den gamle indbyggede frygt, en meget, faktisk, en meget dybtliggende frygt, en terroriserende frygt, ”Hvad nu hvis det hele falder fra hinanden?” Og jeg vil ønske for jer, at I stopper op et øjeblik og holder op med at prøve at påtage jer alt dette. Det er nogle gamle Atlantis ting. Ah, (han gaber) Atlantis. Men I bærer det stadig rundt med jer. I er stadig bekymret over ”hvad nu hvis det hele falder fra hinanden?”

Hvad hvis det gør? Hvad hvis det gør? Ah! Ser I, det vil ikke bryde sammen som Atlantis, overhovedet ikke. Der er alt for meget – man kunne sige – jeg vil her kalde det ”lys energi” som er parat til at komme ind eller som blot hænger rundt omkring. Menneskehedens bevidsthed er faktisk ganske… den er i en interessant balance.  I vil ikke komme til at få sammenbrud af samfundet på en fysisk måde, men I vil få en evolution, en udvikling af samfundet på en meget bevidst måde.

Bevidsthed, kære Patricia, som du ved, bevidstheden vil komme til at blive det store ord. For ikke at tale om megatrends. (taler til Patricia Aburdene, forfatter til ”Megatrends 2010”) Bevidsthed. Mennesker vil begynde at blive mere bevidste, og der er nogle som ikke er det. Og de vil måske ikke fortsætte rejsen på denne planet på denne tid, og det er i orden. På en måde vil de måske taget et eller andet sted hen på egen hånd, men bevidsthed er den nye opstigende sol her.

At spise bevidsthed. Jeg har hørt du talte om dette Linda af Eesa. Leve bevidst. Er I klar over hvor mange mennesker der lever ubevidst? Næsten alle. Næsten alle.

Bevidst overflod. Det er et tema for sig selv. Bevidste forhold. Er I klar over den utrolige overlejring af hypnose som jeg har talt om? Og alligevel har I Shaumbra en tendens til at blive fanget ind i det. I har fortsat en tendens til at blive nedslået af det, men I lærer. I lærer. I vågner op. I lærer, ikke sandt? Fortæl mig at du lærer.

Larry: Ja.

Adamus: Nej, jeg mener, somom du virkelig mener det. At du lærer.

Larry: (en anelse højere) Ja.

Adamus: Du sidder der med armene over kors, du kan næsten ikke få ordene ud af din mund. Lærer du?

Larry. Ja.

Adamus: Om hvad?

Larry: Jeg har ingen anelse.

Adamus: Om at du ikke har nogen anelse. (latter) Lad mig give dig et hint. Bevidsthed!

Larry: Oh.

Adamus: Bevidsthed. Så lad os stoppe op her et øjeblik. Vi – pyh – vi passerede lige endnu en cyklus her. Fint. Oh, der skal rigtig meget til for at distrahere jer.

Leve bevidst! Lever du bevidst?

Larry: Nej.

Shaumbra (kvinde): Sig det.

Larry: Okay. ja.

Adamus: Ja, Siger du det?

Larry: Måske.

Adamus: Måske? Forstår du, det er denne uklarhed – og jeg peger ikke specielt på dig, men du ville at jeg skulle gøre det. Du ville det. Det er denne uklarhed, og det er let at gå ind i den. Giv ikke dig selv skylden. Lad mig gøre det. (latter) Mit sjove billede. (han beder om at lade tegneserie figuren løbe over skærmen)

Det er meget let at blive fanget ind i det, fordi du min kære ven, du tager fortsat ting på dig for andre. Du tror at du ikke gør det, men det gør du hele tiden, og det kommer til at give dig uklarheden.

Du… du… åh, jeg siger det bare. Kan jeg? Du elsker ikke dig selv? Uf, ja. Elsker du ikke at elske dig selv?

Larry: Nej.

Adamus: Nej? Hvorfor gør du det så?

Larry: Af vane.

Adamus: Vane. Så absolut, af vane. Det er måske en behagelig vane. Hvad ville der ske hvis du elskede dig selv. Hvad ville der komme ud af det? Hvad ville der ske hvis du gik herfra og fuldstændig elskede dig selv? tænk ikke over det, men virkelig elskede dig selv. Hvad ville følgerne være?

Larry: Lykke.

Adamus: Nej, dit liv ville gå ad helvede til på et kort øjeblik. Absolut. (latter) Absolut, for alt det du havde anbragt i dit liv, alle antagelserne for dit liv, er ”Jeg elsker ikke mig selv, derfor må jeg være ubevidst, og jeg vil fortsætte med at være ubevidst og jeg vil blive ved med at lade mennesker fodres af mig. Jeg vil tage mig af alle andre, men ikke tage mig selv,” selvom du faktisk har rollen som en Standard. Og du venter på et hurtigt spark i …..

Larry: I rumpen.

Adamus: Ja, og nu kommet det. Og være klar over at du taler for alle… for alle. Så hvis du gik herfra og du virkelig, virkelig elskede dig selv, fuldkommen, ville livet som du kender så gå i stykker. Det er ikke dårligt, og jeg laver en forbindelse her til hvad jeg talte om – temaet at menneskeheden er blevet trukket så langt ud som et elastikbånd.

Men alt ville forandre sig. Alt ville udvikle sig, og det ville betyde en rensning af gamle energier, fastlåste energier, og vi har talt om det, I har dem. Men I ønsker stadig at hænge fast ved dem, fordi der er en iboende frygt; ”Hvad nu hvis jeg giver slip?” Det er denne gamle, dybe afgrundsfrygt. ”Hvad nu hvis jeg giver slip? Jeg kommer til at styrte i afgrunden.” Så ville du også miste de små fragmenter af det du kalder glæde ved livet. Men kære venner, kære Larry, jeg kan fortælle jer at det er en anderledes tid nu. Det er tiden til at give slip på dette. Det er tid til at holde op med at tænke på det, og faktisk gøre det, til faktisk at elske jer selv – det aller vanskeligste I nogensinde kommer til at gøre. Det aller vanskeligste I kommer til at gøre – at elske jeg selv.

Så tag en dyb indånding. Åh, vi gik lige nu gennem cirka tre niveauer her. Jeg ved (til Larry) at du næsten ikke kan vente til jeg vender tilbage til fronten af salen. (latter) Du tænker, ”Lad mig være i fred! Gå derop igen! Det er sommer!” Men jeg går ikke, for jeg har det så sjovt. Og det har du også.

Larry. Tak.

Adamus: Ja, okay. Stor indånding. Whew!

Forstår du? Vi behøver ikke at tænke på disse ting længere. Uh uh. Det er bare at lade dig selv gå gennem spiralen. Og især dig, ikke tænke, ikke prøve at finde ud af det, bare gå gennem denne spiral. Så enkelt er det. Og jeg skal forklare det. Fint. Tak.

Larry: En stor hånd til Larry. (tilhørerne klapper) Oh, jeg ville ikke være Adamus hvis jeg ikke gjorde sådanne ting. Spørgsmålet er; hvornår er det din tur?

Så kære Shaumbra… (Adamus tager en lille pause for at drikke) Åh. Endnu en spiral. Så enkelt er det.

Jeg leger med jer i dag eller leger sammen med jer i dag, burde jeg vel sige. Det er så enkelt.

Jeg vil have en afslutning på denne stræben og alt dette mentale stress og alle denne makyo. Det behøver ikke være sådan. Det behøver faktisk ikke overhovedet at være på den måde.

 

Engle og aliens

Jeg havde min tid – vel, liv er ikke noget godt ord for det – min suverænitets bedste tid i Warszawa for en uge siden. Jeg elskede Polen, og gør det fortsat, og jeg tilbragte megen tid der, og i mine sidste ensomme år i fysisk krop på denne planet, tilbragte jeg meget tid i Nordtyskland og det nordre Polen. Hvorfor? På grund af landet, naturen, energierne der, jeg kunne fordybe mig i mig selv gennem naturen.

Jeg tilbragte også meget tid der fordi jeg var stresset på grund af det som skete i de andre riger – indblandingen. Engle kan blande sig! Og bliv ikke narret og tro, at alle engle er gode. I tror… (til Sart) vær venlig at rejse dig op. (Adamus klukker) Det her er en god engel! Ja.

Engle… I var engle, og I blev fastlåste. Nogle af englene bliver fastlåste, de bliver fastlåste.

Som jeg fortalte i vores samtale forrige uge (Engle og Aliens), så var denne smukke sten som nu kaldes Jorden der, og den var anbragt som et sted for udvikling. Udvikling kommer meget mere yndefuldt, og er meget mere fuld af oplevelse når man kan gå ind i fysisk materie på en planet som denne. Så da hele planeten blev sået, plantet… var der engle, grupper kaldet Såere (Seeders) og de kom hertil uden fysisk krop, men de besåede den med lys som skulle bringe liv.

Derefter var der en gruppe af Vogtere (Watchers), som kom og deres job var at opretholde den energetiske forbindelse mellem Arkens Orden og Jorden. Vogterne havde et utroligt ansvar; observere, overvåge, hjælpe til med at bevæge energier, men ikke røre ved damerne eller mændene. De måtte ikke røre.

Vel, vogterne – nogle af dem kunne ikke modstå. Hvorfor? Fordi engle er sensuelle væsener. Det betyder ikke bare sexede, det betyder sensuel – føle farver, føle musik, (en eller anden rører ham), føler mig! Engle elsker sensualitet. Der er en helt ny kanalisering omkring sensualitet.

Og I har undertrykt jeres sensualitet, for I er blevet fortalt, at det er seksualitet. Det er det ikke. Sensualitet er at lugte jeres energi. (han lugter til en) Åh! Ja! Åhhh…

Så, lad os tage endnu et lille spring her. Åh, udvikling. Ja dette er distraktion, men smukt. Hvad skulle I ellers have gjort? Kigget på TV?

Så Vogterne kunne ikke modstå, vel, sådan sagde de, og de begyndte at blande sig, begyndte at lege i menneskenes drømme som nu er på Jorden, og gennem drømmene var de i stand til at foretage nogle interessante ting. Og til slut skabte de afkom som kaldes Nephilim, og det blev sagt, at disse Nephilim er Jordens forbandelse. Jeg tror ikke at det er nogen nøjagtig udtalelse, men de skabte i hvert fald en forstyrrelse. Og vi talte om dette i større detaljer – al denne indgriben. Så det jeg siger, er blot at fordi et væsen kalder sig engel, så betyder det ikke at de ved noget bedre end jer.

Vi talte om aliens. Uh uh uh uh uh. Hvorfor er det… er der nogen som kan fortælle mig hvorfor det er sådan at… (han sætter sig foran Edith) fortæl mig … (nogen latter) Hvorfor er det at mennesker giver deres kraft til alt og alle andre? Hvorfor er det sådan?

Edith: Jeg har ingen anelse.

Adamus: Ah, jeg var bange for at du ville sige dette. Men, jo du gør. Hvorfor vil en person give sin kraft til noget andet?

Edith: Måske det er lettere.

Adamus: Inklusiv Gud… inklusiv Gud.

Edith: Rigtigt, rigtigt.

Adamus: Og aliens, rumfolkene.

Edith: Åh, så behøver de ikke selv at tage ansvar.

Adamus: Åh, Du vidste det min kære! Så behøver man ikke at tage ansvar! (tilhørerne klapper) Så kan man fortsætte med at være ubevidst. Man kan fortsætte at være…

Linda: Er dette til en Adamus Præmie?

Adamus: Tre.

Linda: Tre?

Adamus: Du er populær. Jeg ønsker at være ven af dine venner på Facebook. (latter, fordi Edith er aktiv på Facebook)

Edith: Du er altid min ven. Jeg elsker dig.

Adamus: Så, ja, de behøver ikke at tage ansvar. De kan forblive i de ubevidste zoner. De behøver ikke at – Larry – elske dem selv. De kan sove ved hjulet – det store livs hjul her. Men når det sker, så går de glip af – I går glip af – rigtig, rigtig meget. I går glip af rigtig meget.

Dyb indånding; lad os gå gennem endnu en rotation. Whoo! Se hvor let det er. Ah! Meget lettere end at tænke på det. Ah!

 

Hemmeligheder?

Jeg har fået et interessant spørgsmål fra Norge, måske et af de mest interessante, et af de dybeste og et af de mest irriterende spørgsmål. det blev præsenteret i Norge. Spørgsmålet var noget i retning af dette: ”Adamus…” og person her var for resten seriøs omkring det. ”Adamus, hvad er hemmeligheden? Hvad er det du holder tilbage? Jeg ved at du holder noget tilbage. Hvad er det? Hvad er det?”

Og, dette var et interessant spørgsmål, for denne person troede virkelig på det. (Adamus drikker) Hmmm. Vil I have lidt?

Denne person troede fuldt og fast på at jeg holder noget tilbage – og hvis det ikke er mig, så er det et andet væsen, en bog, en Opstegen Mester – somom vi holder på en hemmelighed, somom vi med vilje holder noget tilbage, somom det findes en stor gulerod, somom… og der er til og med nogle som siger, at det er fordi I skal gå til flere workshops og kursus og blive afhængige af at gå til disse. Jeg kan fortælle jer lige nu, I behøver ikke at gå til workshops eller kursus. I behøver det ikke. I behøver ikke at lære noget som helst.

Der findes ingen hemmeligheder. Der findes ingen. Det er hemmeligheden – at der ikke findes nogen hemmelighed. Der findes intet som vi – jeg, nogle af de andre væsener jeg arbejder sammen med, Tobias eller nogle af de andre – der er intet vi holder tilbage.

Men det var et interessant spørgsmål, fordi det indeholder rigtig meget mental energi. Dette var en person, som muligvis ligner jer lidt, som stadig prøver at finde ud af det! Som stadig prøver at regne det ud! Somom der er dette store puslespil og vi har skjult stykkerne overalt i Universet for at I skal prøve at finde ud af det. Somom vi ikke har bedre ting at gøre end at gemme puslespilbrikker! Nej, kære Shaumbra! Dette var sjovt. Det sjove billede tak! Ja, godt. (latter)

Så det var et interessant spørgsmål, og et interessant et, fordi det er ligesom mit vandglas. Somom det altid må fyldes op, hver dag, hver uge, hver måned, med noget, har behov for at blive fyldt op.

Har I nogensinde i løbet af jeres liv på Jorden forstået, med alt det påfyld I har fået, så må der være et hul i bunden af dette glas eller at hele illusionen er fejlagtig? Og jeg vil hævde at hele denne illusion er fuldstændig fejlagtig, for det handler ikke om at blive genopfyldt. Det handler ikke om nogen hemmelighed. Det handler ikke om at prøve at fylde op og lære og derefter til slut flyde over med en eller anden form for makyo lykke. Det handler om at opleve. Det er det hele. Det handler om at opleve.

Det er åbenbart at den person som stillede spørgsmålet ikke befandt sig i nogen oplevelse af sit liv. De prøvede tilsyneladende på at regne det ud. De havde læst en masse, er jeg sikker på.  Det ville kede jer til tårer, hvis I blev nødt til at tilbringe en weekend med ham. (latter, mens han venter på den sjove slide bliver vist) Oh, dette er en sej gruppe, en sej gruppe. Kan jeg få en af disse elektroniske indretninger så jeg kan afspille det selv?

Så denne person var tilsyneladende ikke i oplevelse. De var i sindet. Det var tydeligt at de fyldte glasset op, i stedet for at udvikle deres oplevelse. De var tydeligvis i en tilstand af energi, hvor de ikke elskede dem selv… (han er nede bagest i salen, og får vist knappen som trigger den sjove lattertegning) Så nu ved jeg hvor den er! Så hvis I ser mig på vej herned bagved, ved I at jeg vil gøre dette)

Men et interessant spørgsmål – somom der findes en hemmelighed, somom der er noget der bliver tilbageholdt. Jeg antager hemmeligheden kan være; a) der er ingen hemmelighed; b) Der er ingenting at finde ud af, og jo hurtigere I kommer ud over dette, des bedre. Der findes ikke en eneste ting at finde ud af.

Dette med at ”finde ud af,” som menneskene bliver ved med, er besættende. Den er modbydelig. Det er energidrænende. Og det er meget gammeldags. Det er et stort spil. Der er ingenting at finde ud af. Men der er alting at opleve.

Hvor ofte holder I tilbage, dette at give jer selv en oplevelse – en oplevelse med at gøre noget som måske lægger pres på jer, som måske får jer ud af jeres komfortzone, en oplevelse med at starte en forretning, gøre noget skørt, tage på en rejse? Nogle af jer i dette rum har rejser som I ville elske at tage ud på, men I har tusinder af undskyldninger for ikke at gøre det… I har ikke pengene, I har ikke tiden, I er bange for at tage til… (til den ”gravide” kvinde). Hver gang jeg ser på dig. (Adamus klukker)

Shaumbra (kvinde): Jeg ekspanderer.

Adamus: Ja, du ekspanderer. Ja. Interessant… (mere latter) Kan du komme herop et øjeblik. Du er et perfekt eksempel – på Gud ved hvad – men et perfekt eksempel på noget. Nogen må være i stand til at fortælle mig det. Et perfekt eksempel på hvad jeg taler om her. Du er tydeligvis en yndig, attraktiv, smuk, intelligent og et meget bevidst væsen, og jeg mener hvert et ord jer siger.

Shaumbra (kvinde): Jeg er enig.

Adamus: Du er enig. Det er godt. Så du gik ud af komfortzonen og klædte dig ud og havde det sjovt. Du har en oplevelse. Du sætter et smil på mange andres ansigter, men du lader dig selv have en oplevelse. Og jeg priser dig. (Adamus går hen for at omfavne hende, men stopper op) Oh, jeg må være mere forsigtig. (latter da hun følger efter ham og han prøver at slippe væk) Jeg priser dig. Jeg priser dig for at være så ekstrem og for at være i stand til at forstå livets spil, det faktum at livet er et spil. Din identitet er en handling, og i det øjeblik du begynder at lege med det bliver det sjovt. Du vil gå smilende her fra og hjem, fordi du gik ud af dette her (hovedet). Og dit ”her” er meget godt. Du er meget mental kløgtig, men du har balanceret det meget fint. Kig ikke sådan på mig… (latter) Det ser ud til at du har lyst til at banke skidtet ud af Cauldre.

Hun er villig til at lege og have det sjovt og opleve. Og lige nu bevæger hendes spiralometer sig. Hun fylder ikke glas af vand som blot vil komme til at lække noget ud som… (masser af latter da hun retter op på sit kostume) Så hun spiralerer blot… (Adamus går fra hende) Kan jeg sidde her? (latter) Eller, jeg tror det er endnu bedre… (megen latter da han går udenfor)

Så Shaumbra, ah, tag en dyb indånding. Vi gik lige nu gennem nogle flere af disse små ting, nogle flere små spiraler.

Så der er ingen hemmeligheder, det handler om at opleve livet. Og oplevelse behøver ikke at bedømmes som – hvad ville I have sagt – godt eller dårligt. Det er i virkeligheden fantastisk, det er smukt og det er alt sammen ekspansion.

I behøver ikke bekymre jer over om det vil komme til at gøre ondt eller ej.  I ved, for det første - smerte – kommer faktisk fra sindet. Den fysiske krop, uden at sindet fortæller at (han klapser davids skulder) det er smerte… Beklager. (klapser David igen) Den her smerte… (David klapser ham tilbage; megen latter) Ah! Ah! Kroppen kender ikke til smerte uden sindet. Uden sindet findes ingen emotioner. Sindet er centeret for jeres emotioner.

Følelser – sande følelser er ikke smertefulde. De er tilfredsstillende. De er fængslende. De er meget sensuelle, men de er aldrig smertefulde. En virkelig følelse – årvågenhed og bevidsthed – kan ikke være smertefuld. Så Larry, så det jeg siger til alle Larry’er i dig, bevidsthed er ikke smertefuld. I står på denne klippe, I står på kanten af afgrunden, eller det I tror, er afgrunden – men det er det overhovedet ikke, det er endnu en af disse illusioner – og I siger; ”Men hvor meget smerte vil der komme hvis jeg taget dette spring, hvis jeg holder op med at prøve at regne det ud, og hvis jeg holder op med at en undskyldning for ikke at gøre de ting som jeg ville elske at gøre?” Der er ingen smerte. Bevidsthed har ingen smerte. Er det ikke et fantastisk koncept?

Sindet, hjernen, skabte smerte. Hjernen skabte emotioner – hjernen skabte smertefulde emotioner – men det er ikke virkelige følelser. Det er ikke virkelig bevidsthed.

Så lad og tage en dyb indånding…

Der er ingen hemmeligheder. Der er intet der holdes tilbage.  Det er sindet som på sin smukke, men på en måde lumske facon klikker ind. Det er sindet som klikker ind og siger at ”der må være noget at finde ud af.” Sindet er programmeret. Det er en lille robot. Det er programmeret til altid at finde ud af ting, og I lader det gøre det.

I løbet af de seneste par uger i særdeleshed, hvor tingene har været ret stressede – og en masse af jer er blevet meget bedre nu, til ikke at absorbere det som jeres eget. I har indset at det kommer andre steder fra – men I har stadig en tendens til at sindet klikker ind, for at regne det ud, for at kvantificere hvad der sker. Det er sådan I har fungeret i meget lang tid.

 

Det handler om oplevelse

Forestil jer et lille øjeblik at der ikke findes noget sind som prøver at kvantificere, eller i det mindste, hvis det gør det, så er det ligesom denne pokkers vifte som kører rundt deroppe. I ignorerer den bare. Den er der, men I ignorerer den, ahem, for at holde Linda af Eesa glad og kølig.

Så sindet har gjort dette meget – men i særdeleshed i løbet af de sidste par uger – klikker ind, små meddelelser, ”Hvad er det der foregår? Er der farer? Hvad skal jeg gøre? Hvordan kan jeg sætter alle delene sammen? Hvordan kan jeg finde ud af hvad der foregår?” Og det kan I ikke. I kan ikke. Kan I slå jer til tåls med det? Kan I gøre det? Det er ikke let, særlig ikke med en masse programmering. Sindet skyder små budskaber ud, det skal altid analysere, placere, pakke og lagre et eller andet sted.

Kan I gøre dette (han peger på spiralen på tavlen), bare tag disse pauser, tage en dyb indånding og blot tillade jer selv at udvikle jer? Kan I have en oplevelse uden at prøve at regne den ud? Jeg vil give det til jer i meget menneskelige termer. Kan I have en mindre bilulykke og ikke forsøge at regne ud hvorfor? (nogen siger ”hah”) Ha ha, ha. (Adamus klukker)

Shaumbra (mand): Tak.

Adamus: Tak. Ja. Jeg sagde en mindre. Mindre. I forstår, hvad sker der hvis I kører derudaf og en eller anden banker ind i jer. ikke virkelig hård, men de rammer jer. Pludselig går I ind i ”Hvad er det ånden prøver at fortælle mig?” Vel, det er hjernen. Det er ikke jeres ånd. Den er ikke her. Pludselig er der en del af kroppen som begynder at gøre ondt, og I tænker ”Hvad gør jeg forkert?” Ingenting! I har blot en oplevelse! Latter, venligst – latterbåndet! (det afspilles)

I mister en aftale, og I prøver at regne ud hvad det er der foregår. ”Hvad var det Adamus sagde for otte måneder siden,” som I ved, ”side 14?” Det har ingen betydning. I har en oplevelse. Det er dette det alt sammen handler om. Det er forbløffende. Det er smukt. Og i det øjeblik I fjerner jeres hjerne fra denne oplevelse, i det øjeblik I holder op med at lade jeres hjerne kontrollere oplevelsen, jeg mener, vil det blive fantastisk. I vil ikke bekymre jer om hvor mange biler der støder ind i jer. I vil ikke bekymre jer om smerte og at det værker i kroppen. Og når I holder op med at fokusere på det, ved I så hvad der sker? Der er intet behov for det. I stiger op til et nyt niveau af oplevelse. Ganske forunderligt. Ganske forbløffende.

Så man kunne sige at I har fået dette mønster, med ganske smertefulde oplevelser, som foregår lige nu, gentagne oplevelser, ikke så tilfredsstillende oplevelser. Hvor tilfredsstillende er det lige nu, virkelig at have smerter i kroppen? Hvor tilfredsstillende er det, at være flad, at gå fallit? Det er oplevelser, men når p et tidspunkt I giver slip på eller holder op med at prøve at regne det ud, når I holder op med den mentale aktivitet, når I bare er spiraler – whew! – uden definition, uden definition, så befinder I jer bare i jeres rene oplevelse. Det er lidt foruroligende lige først, men hvis I har haft tusinde og firehundrede temmelig mærkelige livstider på Jorden, hvor I har prøvet at regne alting ud, med at være mentale, så kommer I til at være lidt ude af trit til at begynde med. I er ikke vant til det. Der er en frygt omkring det.

Men, kære Shaumbra, I de kommende uger, specielt når tingene bliver en lille smule mere stressede og en lille smule mere udfordrende, så giv slip – lad være med at prøve at regne det ud. Giv slip på alle de små nuttede fraser og nuttede små ord. Giv slip på de gamle vaner og tendenser. Blot tag en dyb indånding, og hvis I gør noget, så visualiser jer selv ind i denne ekspanderende spiral. Dette er jer. Dette er jeres oplevelse af livet på jorden. Det gør det så meget lettere.

Jeg sagde for lang tid siden… da Tobias tog afsted, jeg sagde, ikke mere behandling. I gør det stadig, men en hel del mindre – for behandling er mental. Behandling antager at der er noget forkert der må udbedres. Hvad om der ikke er? Hvad om I blot går ind i gamle mønstre af gamle oplevelser som I egentlig er trætte af, som keder jer nu, og at der faktisk ikke findes noget at udbedre?

Behandling. Behandling, ved I, den mentale pine, denne angst som foregår, denne… I ved, det er at fylde glasset for en kort tid. Det er at putte lidt juice deri, lidt vand eller hvad så end, og det får dem der går ind for behandling til at føle sig en lille smule bedre. Har de ikke regnet ud, at det lækker, løber ud et eller andet sted? Det bliver ikke derinde. Og de betaler en masse penge – en masse penge – for noget som til syvende og sidst faktisk ikke tjener dem særlig godt.

Behandling er en mental funktion. Behandling er en form for oplevelse, men, igen, det er meget begrænset. Kvælende faktisk. Kvælende, fordi I fortsætter med at gå tilbage til det gamle skidt, jeres gamle ting. I fortsætter med at gå tilbage og prøve at, gud ved hvad – lægge skylden over på andre, regne det ud, sætte det i perspektiv – og det kan I ikke!  Det var bare en oplevelse.

Endvidere, som jeg har talt om mange gange her i dette rum… (Han stopper op og griner ind i kameraet) mange gange i dette selv samme rum - fortiden er faktisk ikke som jeres sind husker den! Men jeg vil ikke gå ind i dette igen.

Lad os tage en dyb indånding…

Lad jer selv opleve livet. Se på det I oplever lige nøjagtig nu. Nyder I det? Hvis Ikke, prøv ikke at regne det ud. Læs ikke endnu en selv-hjælps bog om hvad I må gøre. Tag en dyb indånding og føle ind til Jeg Er. Eller føl ind til ingenting. Ingen er alting – denne afgrund. Denne afgrund af alting og den er ingenting. Den er der, men den er der ikke. Godt, men lad os ikke blive for filosofiske.

Så, kære Shaumbra, lad os tage endnu en rotation. Whew. Fint.

I har skubbet jer gennem livet. I har skubbet jer gennem livet, og det ved I. Det viser sig i jeres krop. Det viser sig i jeres søvn. Livet er ligesom et kæmpestort skub, hvor I hver dag vågner op og ser om I kan skubbe det blot en lille smule længere, en lille smule mere. Nogle dage mister i jordforbindelsen, det skubber imod jer, men hvad er det I skubber væk? Makyo! Tydeligvis. Makyo. I skubbere en stor kugle af makyo. I ved hvordan en snebold ruller ned ad en bakke, og bliver større, ikk? Godt, I gør det omvendte. I skubber en bunke af skidt opad bakke (latter), og den bliver blot endnu mere beskidt. Den bliver endnu mere beskidt. Det er hvad jeg kalder ”skubbe livet”. Et liv af skubben, et liv klatrende op ad en stige, trapper, prøve på at stige op ved hjælp af anstrengelse – og det fungerer ikke.  Det er en oplevelse, men jeg ved I er trætte af det nu. Det fungerer bare ikke.

Livet burde overhovedet ikke være noget man måtte skubbe på. Overhovedet ikke. Nogle af jer har dette mærkelige, I tror; ”Vel, jeg bliver nødt til at lide lidt, hvis ikke fortjener jeg det ikke. Uden smerte opnår man ingenting.” Kan I sige makyo? Så absolut. Uden smerte opnås ingenting. Hvem fandt på dette? Mennesker som laver træningsudstyr, helt klart! (latter) Helt klart! Udmærket markedsføring, men det gør sig ligeledes gældende med hensyn til livet. I er blevet fortalt, at I må arbejde hårdt for at få bestemte ting. I må studere. I må lide. I bliver nødt til at gå gennem alt dette. Det er noget absolut nonsens! Det er det gamle prøve-at-fylde-dette-glas-af-vand trick. Det fungerer ikke. Livet burde være strålende, yndefuldt og enkelt.

 

Sløve mennesker

Vi gjorde noget i Warszawa i forrige uge. Vi sagde blot, ”Aldrig mere”. Og vi sang, ”Hit the Road Jack.”  Vi sang det til englene, til englene på begge sider, alle sider.  Ikke bare til de mørke engle, til alle engle. Aldrig mere! Menneskene der i Warszawa - har ikke brug for engle længere. Rollerne med Vogterne og Såerne og Opdrætterne og alle de andre er ovre! Det er forbi! Her burde der komme store klapsalver. (tilhørerne giver bifald) Ikke latter! Klapsalver. (Adamus klukker)

De var her af en grund for længe siden, før denne ting kaldet sand bevidsthed var på plads. De var her for at forsikre sig om at I ikke blev fuldstændig fortabt her på denne planet, og det blev I ikke. Det blev I ikke.

I er her nu. I har ikke brug for keruber og alle disse andre englegrupper. Og ved I hvad? De er faktisk alligevel færdige. Og ved I hvorfor? De er trætte af at være engle.

Shaumbra (kvinde): De ønsker at være mennesker.

Adamus: De ønsker at være mennesker. Helt sikkert. De ønsker at komme hertil nu. De har udført deres rolle med en form for opretholdelse af energibalance, forsikret sig om at I opretholder disse forbindelser til de andre riger, til de andre dele af jer selv, men det er altsammen gammelt nu. Engle er gamle. (latter) Og det er somom Cauldre skræmmes lidt af dette. Nej! Hvad, vil englemenneskene komme efter dig og dræbe dig, Cauldre?! (latter) De er englemennesker! (mere latter) De kan ikke! Medmindre de er mørke engle. Hej det var en joke!

Så Shaumbra, dagene med engle er forbi, for, vel, de er inkarnerede nu alligevel. De er i fysisk krop. De går gennem en oplevelse i livet, og de er faktisk lige her. I er lige her. I forstår det blot ikke helt endnu. I kan ikke helt forstå det, men I er virkelig her.  I lever i en fantastisk tid.

Tilbage til min pointe; mennesker er sløve. Mennesker er sløve. Det er de virkelig. Har I nogensinde været nødt til at tilbringe meget tid sammen med én? Oh, du godeste! I ved hvad de gør? De behandler. De behandler og snakker makyo. Det er somom ”Hold mund og vær Gud også!” Gud taler ikke. (tilhørerne jubler og klapper)

Men de er virkelig sløve. Jeg må sige at vi gjorde en lille… vi blev nødt til at polere lidt i Polen, den polske polering, kaldte jeg det, sidste uge – det var temmelig sjovt, var det ikke? – fordi der manglede lys der. Vel, jeg taler ikke om lys i modsætning til mørke. Jeg taler ikke om lys som i lyspærer eller lys som kommer fra solen. Jeg taler om en af kernetingene – det er ikke engang energi, ægte lys er ikke energi – i hele skabelsen.

Kære Shaumbra, når vi arbejder med Keahak i løbet af det næste år, vil vi komme til at lære om hvad lys er, hvordan det bringes ind, hvordan det bruges, og hvorfor I ikke skal være bange for det. Hvorfor I ikke skal være bange for det! Vi vil komme til at oplyse liv. Se, mennesker er virkelig sløve. Med andre ord, de er indhyllet i dette, det fysiske. De er indhyllet her somom det er et hemmeligt hvælv. De er sløve. De er ubevidste. De fleste mennesker er virkelig, virkelig, virkelig ubevidste. Hvis I ikke tror mig, så vær bevidste, gå ind i en forretning, gå ind i en lufthavn, og blot iagttag.  Og det er ikke en fordømmelse. Dette… Cauldre bliver ked af det. Han siger jeg er bedømmer mennesker. Vel, jae! Det er grunden til at jeg er her, (latter) for at sætte tingene i bevægelse.

Lad os spiralere igen uden tanke, uden anstrengelse. Ahhhh! Ahhhh! Ah. Er det godt for jer?

Linda: Du er fabelagtig.

Adamus: Jeg har ikke brug for at være fabelagtig. Hvordan er din oplevelse?

Linda: Fabelagtig.

Adamus: Godt. Virkelig? Kamera, gå tæt på det ansigt. (latter) Hun må tage hjem sammen med ham, så jeg forstår det.

Så, kære Shaumbra, de er sløve. De er ubevidste! De er ikke bevidste. De er hypnotiserede. Absolut, de er hypnotiserede og I ved det, jeg ved det, vi ved det alle. Så lad os ikke prøve at feje det ind under gulvtæppet længere. De er vanemennesker. De er besatte. De har virkelig lav energi.

Vi tog til Polen, til Warszawa, for at bringe lidt lys, polere støvet af, få det indre lys til at stråle lidt. I ved, de vil være efter jer, hvis jeres lys ikke skinner. Er I klar over det? De vil irritere jer, de vil udnytte jer, de vil nære sig af jer, hvis Ikke jeres lys er klart.

Hvem er ”de”? Hvem som helst. Jeres partner, jeres børn, aliens, rumfolk. Rumfolk er faktisk ikke særlig kløgtige. Det er de ikke. Og som Cauldre fortalte jer tidligere, så har de ikke hjerte.

I ved, jeg har aldrig mødt en god alien som kunne le. Mennesker le. I kan græde, I kan le. Jeg har aldrig hørt en joke fra en alien.

Linda: Det virker somom der er én blandt tilhørerne. (en eller anden leger med en alien dukke)

Adamus: En alien eller en joke? (latter) Men her er det omvendt. Det er menneskene som manipulerer med aliens. (latter)

Linda: Ohhhh!

Adamus: Det var virkelig morsomt. (mere latter og nogle klapper)

De ler ikke. De græder ikke. Forestil jer det. De har en sjæl, ja, men den har ikke været inde i oplevelse sådan som jer. De har ikke følt ligesom jer. Alt hvad I nogensinde har gjort, det som kan bedømmes som godt eller dårligt, har blot været en del af oplevelsen, og det har givet jer et hjerte. Det har givet jer medfølelse, givet jer kærlighed. Der er ikke et ord for kærlighed i nogle af disse alien sprog. De anvender ikke ord. De bruger beep – ”Beep-beep, Beep-beep, beep” (latter) – figurer – ikke substans.

Lad os tage en anden spiral her, en udmærket tid for det. Ahhhh! Se, det er så enkelt.

Så mennesker, er grundlæggende sløve, og det betyder at det er tid til at tænde lyset – i jer. I kan faktisk ikke gøre det for andre, men når de ser det i jer, oh, forestil jer hvor inspirerende dette vil komme til at blive. Når de føler det i jer, vil de komme til at indse, at de faktisk er sløve, at  de virkelig ikke er effektive når det drejer sig om at anvende energi.

Jeg vil gerne tale detaljeret om dette engang, men den måde energi bliver bragt ind på og bliver brugt på, er faktisk vanskelig, udfordrende. Det er vanskeligt at være i fysisk virkelighed, vanskeligt at være i menneskelig form med den gamle, træge måde at bruge energi på. Det udmatter jer, slider jer op. Men det behøver ikke at være sådan.

Energi er meget ren, meget ægte. Den slider ikke på jer. Vi taler somme tider om at bringe store mængder af energi ind. I kunne bringe skibsladninger af energi ind, universer fulde af energi, og det ville ikke påvirke jer – det burde ikke påvirke jer, for den er ren. Men mennesker er blevet ikke-udstrålende, uinspirerede, sløve og indesluttede, så derfor bliver processen med lys og energi som kommer ind i denne virkelighed sænket ned, den bliver sendt gennem en masse omstændelige procedurer, for slutteligt at ende op i jeres Nu øjeblik. Men det behøver ikke at være på den måde.  Jeg ønsker det ikke på den måde, og jeg tror heller ikke at I gør, og det er der vi er på vej hen – hen mod energi anvendelse, strålende energi anvendelse.

Når I trækker vejret, udstråler I almindeligvis. Det har taget årevis af vejrtrækningsøvelser, med at få jer ind i det – nogle af jer har faktisk haft modstand – men når I bruger vejrtrækningen, begynder I at udstråle. I begynder at lyse op, og det er grunden til at de fleste af jer er holdt op med at lave vejrtrækningerne, for ja, i begyndelsen vil det være intenst. I begyndelsen gør det ondt. I begyndelsen får det alt jeres ”skidt” op, jeres makyo. Det anbringer makyo lige foran jeres øjne, så I siger, ”Oh, disse åndedræts ting er så dumme. Jeg vil finde nogle bøger og workshops og komplicerede ting, og lade somom, I ved, at det er disse puslespil dele som jeg må have sat sammen. Jeg vil ikke lave disse dumme åndedrætsting.  Det er så enkelt. Hvordan kan det være effektivt? Jeg vil drage ud og leve. Jeg vil betale masser af penge for oplysthed. Jeg vil finde en guru. For pokker, jeg vil finde en alien guru og betale en masse for at lære.” Så mennesker holder op med at lave vejrtrækningerne, for det gør ondt at lyse op.

I lærer… I gør dette, må jeg vel sige. I oplever. I tager disse dybe indåndinger og indser at det ikke behøver at være vanskeligt. Det gør det virkelig ikke. Og I behøver ikke at behandle jer ud af hvor I nu måtte være, hvor I nu end er. I behøver ikke at behandle jer ud af det. Fantastisk. Strålende. Strålende.

Lad os tage en dyb indånding og lad os lave en rotation mere. Og så enkelt skulle det være. Så enkelt skulle det være. Virkelig.

I kunne drøne derudaf på jeres cykel, I kunne læse en bog – ikke en selv-hjælp bog – I kunne være… ah, det sjov billede. (en del latter og latterbåndet spilles) I kan gøre næsten hvad som helst. Åh, sove, hvilken strålende tid for at spiralere, ekspandere, udvikle, assimilere alle disse oplevelser ind i jeres kerne. Hvilken strålende tid, men nej, I bruger på en måde søvnen på samme måde som I bruger dagliglivet – prøver at finde ud af ting. Der er meget bortkastet drømmetid. I vil ikke komme til at finde det i jeres drømme. Det vil I virkelig ikke, aldrig. Jeg taler om jeres natlige drømme. I vil ikke komme til at finde svaret der. Og jeg ser nogle af jer. I drager ud om natten, I sniger jer ud – det gør I faktisk, I sniger jer ud, fordi I håbefulde tror at jeg ikke iagttager jer – I sniger jer ud for at drage et eller andet sted hen, til en eller anden ophøjet dimension, for at lære noget og forhåbentlig bringe det tilbage hertil. Men det kommer I ikke til at gøre.

Meget at den øvrige tid i jeres søvntilstand, i jeres drømmetilstand, prøver I på at arbejhde jer gennem problemerne i dette liv. Det er et stort spild af drømmetid.  Det er grunden til at I vågner op og er trætte. Det er grunden til at I vågner op og er trætte, fordi der ikke er noget at finde ud af. Der findes ingenting at finde ud af, så det er blot en oplevelse.  Det er blot en oplevelse – en fantastisk én; det er et mirakel, men det er blot en oplevelse. Så drag ikke derud om natten for at prøve at regne det ud.

Lad os tage en dyb indånding.

 

Hvad er der i det indre?

Det er blevet sagt – og de fleste tror, eller vil gerne tro, eller de tror at de gerne vil tro, eller studerer sig til at prøve at tro, men det er blevet sagt – at ”Alt I behøver findes i jeres indre. Alting finder der allerede”. Det er en løgn. Åh, ja, ja, ja, ja. Det er en… åh, jeg vil ikke drikke det vand, men nej, det er en løgn. Det lød så godt på den tid. det lød så godt, da Yeshua sagde det og han mente det faktisk, men han talte til jer for 2,000 år siden. For to tusinde år siden ville det måske have passet. Ikke nu.

De siger, at alt allerede er der. Det lyder godt. I kunne tænke jer at tro på det, så I løber rundt og forsøge at finde ud – ”Okay, hvor er det? Hvis jeg allerede har det, hvor er det så? Er det skjult?  Er det en hemmelighed? Er det Adamus som forhindrer mig? Det findes allerede i det indre?! Men I har det ikke. Det er den gode nyhed. Det er den gode nyhed!

Og jeg mod modificere dette ved at sige, at vi ikke har talt om det tidligere, og derfor er der meget meget få som kommer til at forstå det jeg siger, meget få. Det vil føre til at nogle vil løbe væk. Det vil forårsage at nogle vil gøre nogle dårlige ting overfor Cauldre, men nu forstår I, og nu er I parate til at forstå konceptet. Der findes ingenting inde i jeres indre. Absolut ingenting, og det er faktisk som det skal være. Bevidsthed er ikke energi, det er ikke en ting, det er ikke overflod, det er ingenting. Det er alt. Bevidsthed er alt, men har ingenting. Bevidsthed behøver ikke at eje noget, inkluderet minder. Den behøver ikke at besidde noget, inkluderet jer.

Bevidsthed har ingen afhængighed. Den har ingen ønsker, den har intet formål eller det I kalder lidenskab. Bevidsthed har intet mål. Den er som den er. Jeg hader faktisk at bruge ord, for at definere det, for så bliver I mentale og vil forsøg at regne det ud.

Bevidsthed er.  Jeres bevidsthed Er. I kunne med menneskelige udtryk sige, at den altid har været og altid vil være, men det lyder temmelig gammelt. Den ER bare. Den elsker oplevelsen, og den holder ikke fast i eller ejer oplevelsen, ikke på den måde som I tror. Med andre ord, den har ikke en kronologisk historie om alt hvad den nogensinde har gjort. Den har ikke behov for det.

Man kan sige at bevidsthed trækker visdommen ud af oplevelsen, således som I tager en appelsin og lægger den i en juicemaskine og udtager den søde dejlige del. Bevidsthed trækker visdommen ud. Den har ikke brug for visdommen, behøver ikke at have den, og der er ingen sammenligning fra et væsen til et andet – ”Jeg har mere visdom end du har.” Visdom er intet og det er alting. Beklager. Men menneskelige ord er af og til ikke så dækkende.

Så David, din bevidsthed, har ikke alt i sig. Den har ikke alt i sig. Faktisk, den rene bevidsthed behøver ingenting, men alligevel har den en måde at tilkalde energier, tilkalde lys, tilkalde de ting som er der for at hjælpe den med at spille, for at hjælpe den med at opleve og derefter bringe disse energier, ikke ind, men på en måde tæt på, og så vil disse energier som respons på skønheden af jeres bevidsthed stille sig selv op. Bevidsthed behøver ikke at stille noget som helst op. Sindet, hjernen har brug for at stille op. Det gør bevidsthed ikke, for det er allerede gjort på en strålende måde, på en perfekt måde, på en fuldkommen resonant, udstrålende og synkron måde.

Bevidsthed vil aldrig eje noget, vil aldrig nogensinde manipulere noget, aldrig. I – I vil ikke. Det er den gamle ting som får jer til at anstrenge jer i jeres liv, som får jer til at skubbe denne makyo mere og mere op ad bakke. Det behøver I ikke. Det gør I faktisk ikke. I behøver det ikke. I behøver ikke at opdage noget som helst som er skjult der inde, for der findes faktisk ingenting derinde bortset fra bevidsthed, kærlighed, hvis I vil. Jeg kan ikke lide ordet kærlighed, for jeg kender for mange af jer som er blevet fortalt at I var elsket, og derefter led på grund af det. Så… bevidsthed.

Så fra nu af; alt findes ikke i det indre. Fra nu af, hvis I har lyst til at opleve det, så findes der ingenting i det indre, bortset fra renheden af Jeg Er.  Dette Jeg Er stiller alting op på en smuk og perfekt måde. I er kommet så langt bort fra det, så langt ude af kontakt med det, og prøver at kontrollere alt med hensyn til livet, dette Jeg Er i dets skønhed – det er der stadig, det resonerer fortsat, det er stadig ingenting – det lader legen fortsætte, det lader jer fortsætte. Det er meget medfølende og siger; ”Leg legen hvis I ønsker.”

Og det er op til dig Larry, og resten af jer. Så snart I er færdige med legen, så giver I slip. Åh, det kommer til at føles somom I kommer til at falde ned i en aktiv vulkan, hvor I brændes i helvedes flammer eller hvad de nu måtte være. Men så snart I giver slip, bliver det alt sammen samlet. Ikke herfra (hovedet) men herfra (hjertet). Pludselig forstår I ”Jeg Er det Jeg Er. Jeg behøver ikke at have alt herinde. Jeg behøver ikke at have hemmeligheder og mystik og alle disse ting.” Så enkelt er det. Det er så enkelt. Det er så ukompliceret. Det er så fantastisk designet fra Kilden, fra jer.

I behøver virkelig ikke at arbejde med noget længere. Jeg ønsker ikke at I skal gøre det. Forhåbentlig har I ikke lyst til at gøre det, med mindre I kan lide legen.

Begynd med at føle jer selv… begynd med at kende jer selv som bevidsthed - og kun bevidsthed. end ikke disse tidligere liv og alle de andre ting I har gjort, alt det andet. Det er af-identificeringen som vi tale om, om og om igen, giv slip på skuespillet. Begynd nu at kende jer selv, være jer selv - som ren bevidsthed. Alt findes ikke i det indre. Der findes ingenting i det indre og det det behøver der ikke at være. Det er det som er skønheden. Det behøver ikke at være der.

Jeg ved at nogle af jer vil diskutere dette og miste en masse energi. Det handler om at opleve det.

Så når vi sætter Keahak i gang for supporterne, for de nioghalvfems – dette er så sandelig afsætnings sparket – er det ikke fra det indre. Der findes ingenting andet der end Jeg Er. Dette Jeg Er, hvis I kan stole på det i jer selv, bringer alle de passende energier ind uden anstrengelse, anbringer dem på den mest strålende måde, som ikke giver jer nogen lidelse, som ikke forårsager at I må betale for jeres synder, som ikke gør at I bliver nødt til at lege legen og manipulere energi. Det er bare. Det er bare. Det er sådan en storslået måde at leve på.

Der er meget få som har gjort dette mens de befandt sig i menneskelig form, meget få. Mange har prøvet. Mange er ikke kommet dertil endnu. Meget få har nogensinde fuldført det. Der har været, hvad I ville kalde kollektive væsener, strålende mestre, men de var i en kollektiv gruppeenergi, af mennesker som var kommet her og gjort fantastiske ting. Men sande sjælevæsener som jer? Meget få.

Hvorfor er det sådan? Hvorfor er det sådan? Det har jeg ofte tænkt på. Med milliarder af mennesker på denne planet og milliarder af entiteter i de andre riger, hvordan kan det være at så få har gjort dette? Hvorfor, Linda?

Linda: Vi stoler ikke på os selv.

Adamus: Den er god. I stoler ikke på jer selv. Jeg vil tage det eet skridt videre. Ja.

Alaya: Jeg tror at vi har en kollektiv bevidsthed.

Adamus: Kan du…? (Linda kommer med mikrofonen) Åh, ja. Du vil få en præmie. Og du har end ikke afsluttet dit svar.

Alaya: Jeg tror vi har en kollektiv bevidsthed.

Adamus: Ja! Ja. Det bliver to til damen.

Alaya: Og det er meget svært at adskille sig fra hinanden.

Adamus: Er det? Hvorfor?

Alaya: Trossystemer eller bånd? Emotioner fra hinanden?

Tim: Adskillelse fra forældre.

Adamus: Og vi vil tage dette med mikrofonen, så…

Alaya: Tak.

Adamus: Ja. Cauldre har ikke penge med i dag, så…

Linda: Årh…

Adamus: Ja.

Tim: Det har forbindelse med englefamilierne og dem vi er forbundet med.

Adamus: Absolut. Absolut. Så du kombinerer disse. Hvorfor er der så få som virkelig er kommet til dette punkt af ren bevidsthed? Fordi I kom hertil som repræsentanter for jeres englefamilier, og I har fortsat den egenskab, og dette ansvar er en stor del af jer. I er forbundet med planetens massebevidsthed, fordi I elsker planeten. Så naturligvis vil I være meget forbundet med massebevidstheden. Tobias begyndte at lirke jer ud af massebevidstheden, eller få jer ud af den for adskillige år siden, men den er afhængigheds skabende. Den er klæbrig. Det er svært at komme ud af den.

Massebevidstheden er ikke noget som I bare kan foretage lidt med eller få lidt ud af. Det er en form for alt eller ingenting, og det er vanskeligt at foretage en sådan opdeling.

Og oven i dette er der dem som taler om den store enhed. De taler om ”vi er alle én”. Ønsker I virkelig at vente på at den sidste skal passere gennem det? Nej, Nej, og af en ret så god grund. De har brug for at se den omvandrende bevidste Mester på Jorden, ellers vil de ikke være i stand til at komme igennem. Ellers vil de komme til at blive ladt tilbage. Og denne store, denne store Borg, vil bare blive siddende fast i sin store svævende firkant i æteren. (”Borg”- her refereres til et kollektiv i Start Trek)

Så, nej, nej, men det er meget vanskeligt at give slip på enhed, på den spirituelle familie, på Ordenen, forpligtelsen. Det er derfor der har været så få. Det er derfor så mange er vendt om når de befinder sig – hvad ville I sige – metaforisk indenfor synsfeltet af ascension, af opstigningen, af forståelsen, denne viden af Jeg Er. De er vendt om.

Jeg bringer alt dette op i dag, alt det jeg har talt om, det hele og dette, fordi kære Shaumbra – lad os lave en af disse spiraler igen; en lille smule vanskeligere denne gang, er det ikke? Jo – for det er på en måde der I befinder jer.

I har lavet alt dette – denne store evolution – og en part af jer er ikke helt sikker på om I er parate. En part af jer er ikke sikker på om I overhovedet er parate til at komme ud af det, for til slut er I ikke længere i denne spiral. I indser at spiralen er en illusion.

Så I siger; ”Men hvad nu hvis, hvad nu hvis, hvad nu hvis? Hvad sker der med mine børn? Hvad sker der med mine venner? Hvad sker der med mine aspekter? Hvad sker der med planeten Jorden? Hvad sker der med delfinerne? Hvad sker der med hvalerne?” (nogen ler) Jeg fik én latter. Så du får en præmie for det. (latter) Jeg må have latterpræmier.

Det er der I befinder jer og det er grunden til at vi taler som vi gør, og det er faktisk hvad der er sket i dag.

Sindet prøver på at komme ind lige nu. sindet prøver på at komme ind, ”hvad nu hvis”. Hvad hvis I pludselig havde den kæmpestore forståelse i dette øjeblik, at det alt sammen faldt på plads, pludselig er I en Sand Mester og energierne kommer bare flydende ind, og tilpasser sig uden anstrengelse? Pludselig vil I være meget anderledes end alle andre. En masse mennesker ville ikke kunne lide jer. Se hvad der skete med Jesus (latter). Oh, nu ler I. I ler! (Adamus klukker) Det er der vi er. Dette er, igen, et enormt startsted for Keahak.

 

Spørgsmål og Svar

Så, jeg er færdig med forelæsningen. Vi er færdige med spiraliseringen. Vi vil bede Guidance Energy gennem Kathleen om at komme herop, hvis du vil være så venlig. En stor applaus. (tilhørerne klapper) Godt. Så lad os nu tage en runde med klapsalver for Kathleen. (mere applaus)

Adamus (til Kathleen) Vil du have den?

Kathleen: Nej, det går fint.

Adamus: Det går fint? Okay.

Kathleen: Tak, tusind tak.

Adamus: Så, vi vil tage en dyb indånding, og så spiraliserer vi alle sammen. Det er tid til spørgsmål og svar.

Og jeg må for resten sige, at jeg er meget imponeret over Shaumbras spørgsmål på det seneste. De er blevet meget bedre, og I prøver virkelig at komme til kerneforståelsen snarere end blot ligegyldige livsstils spørgsmål. Vi har bare haft eet bedstemors spørgsmål for nylig, og… jeg vil ikke tage det her, men din bedstemor er død, hvis du vil vide det. Er du klar over… hun er på den anden side og hun har en oplevelse. Hun kommer tilbage.

Så tag en dyb indånding, jer alle. Tid til spørgsmål og svar, og dette er hvor skønne Linda vil tage mikrofonen ned til tilhørerne. I stiller et spørgsmål, og det er fint hvis I rejser jer og stiller spørgsmålet med den store åndelige stemme. Det kan være hvilket som helst spørgsmål, og Guidance Energy og jeg vil skiftes til at svare og gøre vort bedste for at forvirre jer endnu mere. (latter)

Så med dette, Linda, første spørgsmål.

Spørgsmål fra Shaumbra 1 (kvinde): Hallo!

Adamus: Hallo.

Shaumbra 1: Jeg glæder mig meget til at stille dette spørgsmål.

Adamus: Godt

Shaumbra 1: Det er næsten somom det flyder over.

Adamus: Ja

Shaumbra 1: Jeg har haft flere tilfælde som er flygtige, hvor jeg blot vidste ting som jeg almindeligvis ikke ved

Adamus: Ja

Shaumbra 1: For eksempel, så arbejder min kæreste med sin motorcykel og jeg har faktisk aldrig forstået maskinerne og hvordan de fungerer. Men her forleden så vidste jeg det bare, og det hele blev så enkelt for mig.

Adamus: Ja

Shaumbra 1: Hvordan denne maskine fungerede…

Adamus: Ja

Shaumbra 1: … hvorfor han måtte fylde olie og benzin på – og alt det der.

Adamus: Ja

Shaumbra 1: Men så forsvandt det. Men det sker også med andre ting. Jeg kunne tænke mig at lege med dette. Hvordan kan jeg gøre det?

Adamus: Ja, ja. Fint, Fint, godt spørgsmål. Og dette er også en indikation af hvad der sker med jer alle. Pludselig behøver I ikke at læse en bog. Pludselig bruger I ikke jeres gamle hjerne. Det som sker, er at denne guddommelige intelligens…

Guidance Energy: Har du noget imod vi bryder ind, kære! (latter) For kroppen vi anvender, er allerede i trance, og fik et panikangreb og vidste ikke hvad hun skulle gøre i det øjeblik. Så vi sendte hende til side. Med al mulig respekt, vi vil gerne svare på spørgsmålet. 

Adamus: Og hvor er Kathleen?

Guidance Energy: Kroppen vi anvender her har samtykket med det vi kalder - af mangel på bedre ord - overenskomst. Og overenskomsten eksisterer på en måde som tillod mange former for menneskelig oplevelse, som vi foretrækker at sige, der har været i negativ polaritet tilkoblet kroppen – vi foretrækker at sige finindstille kroppen – på en måde så den tillader denne form for overførsel af hvad vi kalder nærværs energi. Vi kalder os selv Guidance Energy (Vejledende Energi), kun fordi vi blev bedt om at give det et navn, så hvorfor ikke? Ja? Lyder som et godt navn, ikke sandt. Energi som vejleder, ja.

Adamus: Har Kathleen lyst til at komme en lille smule tættere på?

Guidance Energy: Kroppen vi bruger på denne måde indeholder et niveau af bevidsthed, indeholder et niveau af forståelse. Men mange af de ting vi taler om her, ligger ud over grænserne for bevidsthed som selve kroppen er akklimatiseret til, akkurat ligesom mange af jer som er her.

For at svare på spørgsmålet; det som sker, er at din krop, min kære, indstiller sig på en frekvens som tillader information udover sindets grænser. Vi kalder det frigivelse af bevidsthed, der hvor din bevidsthed bliver frigjort for at opleve det den har behov for at opleve, eftersom sindet ikke vil bedømme det som det tidligere vidste. Er dette forstået?

Shaumbra 1: Ja.

Guidance Energy: Og i dette tilfælde, kroppen vi anvender – og hun kan heller ikke lide dette udtryk – tillader os en dialog. Så vi taler. Og mange gange stiller den os spørgsmål og vi svarer ikke, og hun bliver lidt irriteret, ikke sandt? Men den krop vi anvender, af mangel på bedre ord, er inkarneret for at opleve denne form for proces, og har villigt samtykket.

Adamus: Og Guidance, jeg ved, som Adamus, jeg ved, at jeg kender dig, din gruppe, men jeg kan ikke sætte fingeren på det. I har en anderledes resonans lige nu, men jeg ved, vi og din gruppe har arbejdet sammen tidligere.

Guidance Energy: Ja, naturligvis, for du ved, vi har også været kendt under andre navne, men vi kan lide denne Guidance Energy. Det er energi, som virkelig kommer til at bevæge sig ind i forståelsen, og hvorfor ikke Guidance, ikke sandt?

Adamus: Godt.

Guidance Energy: Og desuden, vi siger i det mindste ikke at vi er engle. (latter)

Adamus: Så du lyttede.

Guidance Energy: Og selvfølgelig, når vi siger ”alien” så får kroppen vi anvender endnu et angreb af panik, så vi vil ikke bruge ordet alien og vi fryder os, ja.

Adamus: Og Guidance, jeg bliver nødt til at spørge, med al respekt for min budbringer, jeg elsker stemmen. Hans er så almindelig, så hvad ligger der bag stemmen?

Guidance Energy: Kalibreringen, indstillingen. I har alle forstået at harmonier forandrer fysisk virkelighed. For eksempel, dette med dit vidunderlige glas, min kære, hvis vi kunne få lov bringe et særligt toneleje, ville vi smadre det i løbet af et nanosekund, ikke sandt? Så det er evnen til det vi kalder ånd, eller i dette tilfælde – af mangel på bedre ord – energi eller bevidsthed, som du ved, min kære, til at påvirke fysisk virkelighed, ja.

Adamus: Godt.

Guidance Energy: Noget i retning af en tone eller en puls frekvens som skifter egenskaberne i virkeligheden, som skifter den fysiske manifestation af for eksempel et glas, ikke sandt? Så vi vælger en særlig kalibrering i forhold til en tjeneste, hvis man kan sige det sådan, i forhold til den menneskelige udforskning her, hvilket er forbundet til alle jer som er samlet og i tjeneste for den kalibrering vi taler om. Ikke sandt, min kære?

Adamus: Godt. Lad os tage en dyb indånding og lave en spiral her.

Guidance Energy: Ah, de spiralerer, snurrer rundt, gør de ikke!

Adamus: Ja, Ja det gør de. Så lad os gå til næste spørgsmål, og Guidance du tager dette først, hvis det er i orden.

Guidance Energy: Det vil vi gerne, min kære. (latter)

Adamus: Det vidste jeg.

Elizabeth: Mit spørgsmål er, når vi taler om dem udenfor Jorden, så taler du om nogle som trænger sig på, som forstyrrer, og op gennem årene har vi hørt om Plejaderne eller plei…

Adamus: Plejaderne.

Elizabeth: … Plejaderne og andre, som har sendt information på forskellige måder, og som virker medfølende, elskelige. Og mit spørgsmål er, er alle aliens eller rumfolk du taler om nogle som forstyrrer, dem fra Plejaderne – er det nogle som blander sig? Eller hvad er det jeg skal forstå fra den nye information?

Guidance Energy: Ja, nogle der blander sig. Godt valg af ord om dette, ikke? Vi kalder dem ”den frie viljes blandere” (latter) Sådan nogle som blander sig i den fri vilje, og det som vi, Guidance Energy, tilbyder, er, at fri vilje er en af guddommelighedens største gaver – evnen til at forstå, som entiteterne kaldet det, dette ”Jeg Er.” Og derfor kalder vi dem de frie viljers blandere, som betyder at, for eksempel kroppen vi anvender – blander vi os med hendes fri vilje?  Vel, bedst at vi ikke gør! Det er en overenskomst. Det er en aftale. Er det forstået, hmmmm?

Du taler om væsener fra stjernesystemet. Vi kan kun tale om disse væsener som er forbundet med de menneskelige væsener som befolkede planeten tidlig i den moderne verden, og som var nærmere naturen i deres forståelse af guddommeliggørelse og ritualer og ceremonier. Der er mange navne på dem. Vi kan ikke lide nogle af disse navne, så vi vil ikke nævne dem, men det er dem som er kendt som måske indfødte i de lande de levede dengang der ikke fandtes den moderne bekvemmelighed I har nu, ja?  Og med deres forståelse for sådanne ting, var der niveauer af tjenester fra entiteter og væsener, og en forståelse af bevidsthed på den måde. Så disse engagerede sig dengang, og de engagerer sig fortsat, og vil måske engagere sig i fremtiden. Er dette svar på dit spørgsmål, min kære?

Elizabeth: Ikke helt. (latter)

Guidance Energy: Dit hjerte lavede nogle små hop på dette, gjorde det ikke? Du undrede dig over hvad du i udgangspunktet spurgte om, gjorde du ikke?

Elizabeth: Jeg er blot ikke klar over det, for jeg tror måske det er vanskeligt for folk, og jeg var inde i dette for cirka 25 år siden sammen med mennesker som var fysikere og læger, folk fra hele verden som var meget intelligente og som delte information, og disse navne blev givet til disse rumfolk. Og nogle var reptiler og Zeta’er og slemme ting. Og nogle var fra Plejaderne – ”leg med lethed” – og de forstod, fordi de var medfølende og elskelige. Så mit spørgsmål er, er de alle uden hjerte, dem jeg har nævnt?

Guidance Energy: Min kære, vi talte her om at dit hjerte hoppede lidt, da vi svarede på spørgsmålet. Er du enig i det? Ja eller nej?

Elizabeth: Mit hjerte… hvis mit hjerte hoppede lidt, er det fordi jeg stiller dette spørgsmål.

Guidance Energy: Helt sikkert.

Elizabeth: Okay.

Guidance Energy: Og derfor, hvis hjertet er engageret, så er der en forståelse for de særlige niveauer af de væsener du taler om – hjertet er forbundet til det på en medfølende måde.

Elizabeth: Okay.

Guidance Energy: Ja? Min kære, hvis vi siger at alle svarene findes I det indre, men at det kan tage rigtig lang tid for at få dem ud, er det ikke sådan? Så vi siger til dig, hvis du spørger om noget som måske ikke er legemliggjort eller alien – oh, vi kan lide at bruge dette ord nu – og dit hjerte er på linje, af mangel på et bedre ord, med energien på en medfølende måde, og derfor er det ikke din egen vejledning? Ja eller nej?

Elizabeth: Hvis jeg føler medfølelses energi… for eksempel, vi havde en kanalisering for nogle år siden hvor Tobias vendte tilbage og kanaliserede… jeg har talt med en masse Shaumbra som fortalte at de føler en smuk energi fra Wendy som formidler plejade energierne. De følte kærlighed – det er måske at misbruge det ord – men de følte varme og medfølelse og måske vibrationer.

Guidance Energy: Og derfor, når du føler dette, er din frie vilje allerede på linje med en velvillig elskelig energi, og derfor føler dit hjerte denne forbindelse, og så ved du, min kære, at du har evnen inde i dig til at vide hvad der er bedst. Er du enig?

Elizabeth: Enig.

Guidance Energy: Så, svar nu på spørgsmålet, min kære. Har disse væsener du taler om medfølelse? Ja eller nej. Svar hurtigt.

Elizabeth: Hm… oh du godeste hvilket pres! (latter) Jeg har følt en smuk energi fra nogle af kanaliseringerne fra disse entiteter.

Guidance Energy: Menneskeheden oplever ikke altid smuk energi, så vi siger til jer, mine kære, hvis I har øjeblikke hvor I oplever det, så tillad det, og lad ikke sindet komme ind og forstyrre. Og vi giver det videre til dig, min kære.

Adamus: Ja tak. (latter da Adamus bruger et øjeblik til at respondere) Jeg sov!

Det handler mere om hvorfor mennesker giver deres kraft væk? Der er væsener i de andre verdener som har lært en masse, måske og måske ikke så meget som menneskene, men der er stadig et stort ønske om hurtigt at give det over til en eller anden som, siger de, er fra en eller anden verden, til en eller anden som siger de ikke er i fysisk krop. Når nogen dør, gør det dem ikke pludselig store og alvidende. Og der er nogle væsener som har enorm medfølelse, men jeg sender det tilbage og siger, ville I gå til en doktor for noget som virkelig volder jer stor bekymring med jeres fysiske krop, en doktor som aldrig har taget medicinsk uddannelse? Muligvis ikke. Ville I tage imod råd fra nogen som aldrig har været på denne planet, som aldrig havde gået rundt i menneskelige sko, som aldrig havde været på Jorden? Det tror jeg ikke. Det tror jeg ikke.

Elizabeth: Jeg tror ikke at mennesker prøver at tilbede… mit spørgsmål var ikke relativt, og når jeg har hørt den information som blev givet gennem en af disse grupper, har jeg aldrig følt at jeg måtte overgive noget aspekt i forhold til deres informationer.

Guidance Energy: Ja, og vi ville bestemt ikke lade dig gøre det ved at vende det om og lade dig besvare spørgsmålet, okay?

Elizabeth: Godt, og tak. (latter)

Adamus: Tak til dig. Og for at følge op på dette, så kan informations udveksling med nogle af disse væsener fra andre riger være meget sunde.  Men når mennesker – ikke dig – men når mennesker pludselig anbringer nogle af disse væsener på en høj piedestal, så er det vi må sige, nej - husk at I, de menneskelige væsener, er store i jer selv.

Så, næste trin, hvordan begynder vi at kommunikere med de andre riger? Og ikke ud fra et standpunkt om at lære hvordan man skal leve her på Jorden, ikke ud fra at nogen fortæller jer hvor usselt det er hernede, overhovedet ikke. Men forbinde jer ud fra et sted af sand bevidsthed, for der findes ting som kan læres fra disse andre riger. Tak.

Næste spørgsmål…

Marianne: Oh, jeg hader at sige dette, men jeg havde en oplevelse som jeg prøver på at regne ud.

Adamus: Ah, godt. Og tak for din ærlighed.

Marianne: Så, jeg tror i løbet af de sidste otte måneder har jeg være involveret i et forhold som har givet mig depression og virkelig gjort mig vred mange gange. Og, du ved, jeg har tænkt på at jeg burde rejse, men når jeg taget afsted er jeg akkurat lige så deprimeret, og det ender med at jeg vender tilbage. Så på torsdag fik jeg et hysterisk anfald, pakkede kufferten og rejste hertil. Så det er grunden til at jeg er her med min oppakning. Men så snart min kufferten er pakket og jeg er her, tænker jeg på at tage tilbage. Så du ved, du har sagt at vi bare skal nyde oplevelsen og jeg har nydt det meste af den, og det er det jeg har lyst til, at glæde mig. Og jeg har aldrig i mit liv følt mig så trængende, jeg har prøvet at fylde glasset op, og alle de ting jeg før hadede, gør jeg nu. Så hvad sker det egentlig? Jeg er så vred… og du ved…

Guidance Energy: Så vi vil tage dette hvis det er i orden. (latter)

Adamus: (leende) Oh, det er i orden! Det er i orden!

Guidance Energy: Ja – vi følte dette – for vi elsker at tale om glæde, og ikke bare om at nyde oplevelsen, men glæde i dette at opleve og kraft og glæde i oplevelsen. Godt, hvordan gør man det når det alt sammen er et stort rod? Og du føler dette. Vi vil sige – og de ting vi siger, min kære, vi siger dem kun fordi sproget er, som Adamus derovre vil være enige i, er lidt udfordrende. Og, du ved Guidance Energy, vi siger én ting, og mange af jer som kender os ved at vi smider det ud af vinduet den næste dag. Men de ord vi bruger her er ment som en hjælp til at heale dig, min kære, det kræver lidt helbredelse, og igen, dette ord bliver brugt for meget, men vi mener det ikke på den måde det før er blevet brugt på.

Det vi mener med det, er balance, og hvis du har lidt, hvilket vi ved du har, vil den modsatte energi til dette være en masse glæde og at bringe dette ind, derfor balance, tilbage til noget kraftfuldt.

Polaritet. Vi bruger batteriet som eksempel, min kære. Så hvis du er batteriet og har minus i den ene ende og dette minus er opad nu, fordi du har oplevet noget som er anderledes end hvad du har oplevet tidligere og det er anstrengende, og du vender det med plussiden opad, så vil plusset være den positive polaritet i oplevelsen. Vi siger ikke at du skal finde det gode i det, for du kan skrive under på at det faktisk ikke er noget godt i det. Så vi siger enkel metafysik. Bare vend batteriet opad. Tillad dig at have glæde i øjeblikket lige nu, for i dette øjeblik har du glæde sammen med denne gruppe.

Dyb indånding, min kære, ånd ind… modstå behovet for at anstrenge dig.

Adamus: Så… og vi…

Guidance Energy: Vi må sige at vi kan lide denne præstation, min kære, denne forløsning af anstrengelse. Uanstrengende. Hun gjorde det. Godt arbejde. Tag endnu en indånding. Og hvis du bliver ked af at være i glæde og du ikke føler det når du forlader dette rum, så kan du vende minussiden opad, for mennesker elsker at gøre dette, ikke sandt? Men det er i din magt at vende den rigtige siden op og få et niveau af glæde for at balancere.

Er du healet? Muligvis ikke, men det er en god måde at bringe balancen ind til noget du tidligere har kendt som dig. Er du enig? Er du enig min kære? Tag en dyb indånding.

Adamus: Og tag også dine ønsker og behov i betragtning da forholdet begyndte. Så her befinder du dig nu i din udvikling, dine behov er ikke længere de samme, men en del af dig er fortsat bekymret for at de måske er det. Du har måske ikke brug for de ting du gjorde tidligere i forholdet. Så når det er sagt, så kan du gå herfra som et mere udviklet eller ekspanderet væsen, gå tilbage til forholdet uden de samme behov eller ønsker, og alligevel fortsætte forholdet på en helt ny måde.

Guidance Energy: Godt sagt, min kære.

Adamus: Tak. (latter) næste. Tid til tre mere.

Mary: Jeg har gået igennem en masse oplevelser i løbet af de seneste syv dage, og ved slutningen af de syv dage virkede det somom min fysiske krop har mistet al energi. Og det virker som det du netop talte om med et tomt glas – det er sådan det føles. Det føles somom min krop ikke har nogen energi overhovedet, og jeg vil gerne vide hvorfor jeg fortsat tillader dette mønster, hvorfor det virker somom jeg ikke kan balancere min krop.

Guidance Energy: Ah, vi vil lade dig tage det først. Værsgo.

Adamus: Godt. Når I går gennem emotionelle kriser og emotionelle processer, så er det meget, meget energikrævende. Jeg bruger dette som en anledning til at sige at jeg ser frem til at I alle går udover emotioner. Det betyder ikke at være hjerteløse eller uden kærlighed eller dybde, men igen, emotioner er skabt af sindet, ikke af sjælen ikke af hjertet. Når I begynder at forstå det, så forstår I at emotioner faktisk var temmelig falske og meget kunstige, og ekstremt energikrævende. Så de emotioner du har gået igennem har krævet sin del af kroppen.

Men på en måde kan det være en fordel for dig lige nu, for det udmatter dig. Det udtømmer dig. Og det sætter ting på spidsen – denne ting, om du vil blive eller rejse – og nogen gange når man befinder sig der, eller har dette intense pres, den store beslutning, så kommer man endelig, endelig ud af sindet. Og selv når vi taler og når du kommer til Shoudene, så analyserer du fortsat. Det er noget… du har fortsat modstand mod oplevelse – virkelig oplevelse mener jeg – måske af frygt, måske fordi du ikke ved, om du kan håndtere det som kommer ind. Men nu er du udtømt, og det er muligvis en god ting, for så bliver du nødt til at gå ud af sindet.

Sindet forbruger også utrolige mængder energi – sindet/emotionsdelen af jer – og når I er udslidte og udtømte, har det en tendens til at lukke ned. Det har det med at lukke af. Dette er en skøn tid for jeres Jeg Er til at være nærværende, så I kan blive bekendt med Jeg Er, for at det kan gøre dejlige ting for jer, og som at give jer Zen og kunsten at forstå motorcykler uden at behøve at læse en bog, uden at måtte gøre noget som helst. Det er der blot.  Pludselig forstår I bare. Og pludselig forstår I bare alle disse ting som I har prøvet at finde ud af. Træerne, hvordan en bil eller motorcykel fungerer eller jeres biologi – pludselig ved I det bare, og så siger I; ”Vel, for pokker, jeg har altid vidst det. Hvad var det der blokerede det?” Dette er at leve, at leve i lyset. Det er der I er på vej hen. Tak. Din tur GE.

Guidance Energy: Oh, ja, vi kalder emotioner plagsomme.

Adamus: Plagsomme, ja.

Guidance Energy: De plagsomme emotioner, ikke sandt? Og vi siger, ikke… sindet har faktisk mange bedre ting at gøre end at behandle emotioner. Sjælen, som vi kalder den levende livskraft fra Kilden, hvis sindet måske begynder at forstå, hvis den kan frigøre sin bevidsthed ved at skubbe grænserne, så kan den forstå den tilstand I befinder jer i og fastsætte den som noget andet end det du måske forbinder med tilstanden lige nu, min kære. Hmmmm? Giv slip, bliv fri af disse plagsomme emotioner min kære! Ja, vi ved det. Det er lettere sagt end gjort.

Adamus: Ja. (latter) Men, I kan altid stoppe op, tage nogle dybe indåndinger… lade jer selv spiralere lidt her. Og som Guidance sagde, hele denne ting med at prøve at få det til at give mening og forståelse vil blot komme til at udmatte jer endnu mere.

Mary: Tak.

Adamus: Tak til dig. Stop… Mary, hold op med at prøve så hårdt, med alting, virkelig.  Næste.

Dave S: Vil der blive dannet en international føderation af og med folket de næste år for at erstatte de nuværende regeringer som drives af verdenseliten?

Guidance Energy: Vel, hvis dette ikke er et spørgsmål fra hjernen! Ja? (latter) Giv slip på disse plagsomme emotioner og se hvad der kommer frem!

David S: Vær venlig at svare på spørgsmålet.

Adamus: Vil du, at jeg skal tage det?

Guidance Energy: Vi siger til dig, min kære, at disse ting du taler om er progressionen af ting som er forbundet med det vi nu kalder - bare for at forklare - ændringer på Jorden, ændringer af forståelsen af fysik, ændringer af forståelsen af videnskab. Og når menneskeheden begynder at frigøre sig selv - til bevidsthed og ekspandere sindets grænser, og får visdom udover det den tidligere troede den kunne - så vil den starte en naturlig tendens til at måske at organisere, for det er det sindet kan lide at gøre.

Men vi siger til dig, min kære, at fokusset på disse ting, er skiftet i Jorden, i Kosmos, og da Jorden skifter plads så skifter egenskaberne også. Og når egenskaberne skifter, så skifter menneskeheden også, min kære.  Og når de ændrer sig, og når de af os som er her i tjeneste befrier bevidstheden, så vil måske ordene du bruger i dette spørgsmål være anderledes i fremtiden end de ord du bruger når du spørger nu. Forstår du?

Dave S: Ja.

Adamus: David, svaret på dit spørgsmål. Jeg har tidligere været involveret i internationale føderationer som prøvede at skabe balance til stor ubalance forårsaget af rige individer, rige grupper. Jeg indså at noget var vigtigt. Det var vælgerne, som af en eller anden grund tillod dette at fortsætte. De tillod det. Hvis der er en diktator i et land, så er det fordi bevidstheden i befolkningen vil have en diktator.

Lige nu ser jeg ikke, jeg ser meget tydeligt, at der vil blive en international føderation, af vidt forskellige årsager – forskellige agendaer, forskellige kulturelle livsstile og sådanne ting. Og jeg vil faktisk sige, at til forskel for fra 300 år siden, så kunne individerne, for det meste ikke holde den energimængde og være i deres bevidsthed, så de blev nødt til at slutte sig sammen for at få det til at ændre sig. Nu er det anderledes. Den sande ændring sker i den individuelle og uden endog at have kendskab til det eller at tænke over det, vil de forbinde sig med væsener af samme bevidsthed. Dette forandrer verden. Det handler ikke om ”lad os alle samles og være i enhed og synge Kumbaya, og…” dette fungerer ikke. De Forenede Nationer – er meget energi ueffektive - og også korrupte.

Men i det individuelle – dig og dig og dig og alle jer – når I arbejder med jeres eget, med jer selv, giver slip på behandling og forstår at I er suveræne væsener, så udgør det forskellen.

På en energetisk måde ser jeg, at når mennesker lyser op, dit lys min kære, så er det udstrålende og suverænt i sig selv. Du er ikke afhængig af nogen andre, men jeg ser at buen af din udstråling kommer herover til buen af hendes udstråling. Og I er ikke afhængige af hinanden, I kræver ikke noget af hinanden, det sker naturligt. Det bygger ikke en bro til enhed, det bygger jer indtil en form for suveræn eller uafhængig resonans som bogstavelig talt forandrer verden lige nu. Så, én person ad gangen. Og tak til dig. (tilhørerne jubler og klapper)

Guidance Energy: Vi kan ikke få kroppen til at klappe, men det havde vi gjort, hvis vi kunne, min kære.

David K: Jeg er faktisk i oplevelsen. Jeg har faktisk ikke en masse spørgsmål, for før spørgsmålet kommer ved jeg allerede en masse ting.

Adamus: Godt.

David K: Men en del af mig vil alligevel spørge, selvom jeg ikke har noget spørgsmål. Hvad i al verden er det? Denne følelse af at jeg fortsat har lyst til at spørge om noget, men så er der ingenting at spørge om. (latter) Så jeg spørger om, hvad er det?

Adamus: Vil du tage dette?

Guidance Energy: Sindet har endelig stilnet dig, min kære. Det er en mærkelig tilstand, er det ikke? Vi siger, når intuitionen er aktiveret og du er i stand til at finde ud af det som er i din kraft at finde, og sindet modtager udstrålingerne og pulsere fra denne visdom, så kommer I ind i det vi kalder balance. Det føles godt, ikke sandt?

David K: Jo.

Guidance Energy: Så nyd det, min kære! Lad glæden strømme lidt! (klapsalver)

Adamus: Godt, tak til dig. Du sagde det altsammen. Næste og sidste spørgsmål, tak.

Spørgsmål fra Shaumbra 5 (kvinde): Mit spørgsmål handler om inspiration. Hvad er inspiration.

Adamus: Ah! Godt.

Guidance Energy: Åh, min kære, vi bliver nødt til at sige, Jeg Er, ikke sandt? Den menneskelige oplevelse af Jeg Er og udtrykket af bevidsthed, når I skaber bevidsthed. Inspiration er ikke en handling. Det er ikke en tanke. Det er en pulsering og en frekvens forbundet med bevidsthed. Og derefter udtrykker I det som disse vidunderlige ord vi så godt kan lide nu, ”Jeg Er”. Oh, Guidance Energy vil nu bare gå rundt og sige ”Jeg Er, Jeg Er”, ja? (latter)

Adamus: Det er min replik. (latter)

Guidance Energy: Ja, min kære! Men vi er ikke gået endnu. Derfor udtrykket, kreativ i bevidstheden som Jeg Er. Sig din mening, min kære. Du har så meget at tilbyde omkring dette.

Adamus: Sandelig. Inspiration, er når bevidstheden, renheden ikke længere er begrænset eller holdt tilbage. Det er når du kan være i fysisk form og tillade din udstråling at komme uhæmmet ud, uden undertrykkelse. Og det som bogstavelig tal sker i denne spiral, er, at bevidstheden er så forelsket i oplevelsen, så forelsket i evnen til at være i denne form, at den bare blomstrer. Det er inspiration.

Inspiration defineret ud fra et fysisk standpunkt er, når der er så meget begejstring i din sjæl, i dit væsen, at det åbner op, at det ekspanderer, at det blomstrer, derfor trækker det andre former for lys ind end det lys vi har refereret til tidligere i dag. I stedet for almindeligt lys – vi vil komme ind på dette senere – men nu er der til og med en anderledes stråle af lys. Og den sætter alt i brand på en smuk måde. Det er sjælen som bliver endnu mere forelsket i sig selv, og ønsker at udtrykke det endnu mere.

Og med dette, kære Shaumbra, hvilken dag det har været. (tilhørerne klapper) og til Guidance Energy og til Kathleen, jeg ved du er derude et sted, og tak til dig for at være her med os.

Guidance Energy: Det er en ære og et privilegium, og det er med stor velsignelse at alle her engagerer sig og det som er inde i dem, hvis de kan finde det. Med fred, mine kære.

Adamus: Sandelig.

Og med dette, lad jer ikke stresse. Husk at alt er godt i al skabelse.

Og med dette byder jeg jer farvel. Tak. (tilhørerne klapper)

 

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

    

SERIEN – (NÆSTE)

Shoud 10 – ”Udover identitet” - med Adamus – kanaliseret af Geoffrey Hoppe

Præsenteret ved Crimson Circle

7. maj 2011

www.crimsoncircle.com

 

Jeg Er den Jeg Er, Adamus af Absolut Suveræn Domæne. Velkommen tilbage til klasseværelset for den nye bevidsthed. Det er næsten somom vi ikke har haft en måneds pause overhovedet.

Hvilken utrolig kedelig musik Cauldre spillede i dag. (latter) Kun kærlighed kan knuse hjertet? (sangen ’Only love can break your heart’ som blev spillet før Shouden) Hvad med lidt Chopin eller noget andet klas… kun kærlighed kan knuse hjertet?! Nej, kun du kan knuse dit hjerte. Kærlighed kan bare hamre endnu en nagle ind i det. (latter)

Velkommen alle sammen. Velkommen tilbage. Det er godt at være her med jer. En dejlig dag.

Jeg har haft lyst til at gøre noget. Kan jeg låne dit kamera? (taler til Dave Schemel) Jeg skal ikke give det til nogen. Du tager altid billeder af andre, hvad med et af dig? (latter og klapsalver da Adamus tager et billede af Dave) Tak Sir.

Dave: Det er i orden.

Adamus: Tak

Aargh… til alle de spirituelle pirater! (tilhørerne svarer; Aargh!”) (Mange af tilhørerne er iført piratkostumer) Aaaaarrrrrgh! Det lyder som om I starter en bil en kold dag. (latter) Hvor er byttet? Hvor er byttet? Vi har pirater, men hvor er byttet? Hvad er mere dyrebart end penge, mere værdifuldt end guld?

Linda: Livet.

Adamus: Adamus priser!

Linda: Åh! Så dygtigt!

Adamus: En pris til alle som har klædt sig ud som pirater. Venligst rejs jer op – alle jer (tilhørerne klapper) Lad udbyttet blive uddelt. Man kan ikke have pirater uden udbytte!

Linda: (uddeler priser) Sådan. Værsgo.

Adamus: Jeg elsker dette, Shaumbra; for længe siden sagde jeg; ”Klæd jer ud når I kommer her.” Jeg mener ikke søndagsdresset – vel, I kunne også iføre jer det – men klæd jer ud! Kom ud af den rolle I har spillet, denne identitet I har været så knyttet til.

Linda: Undskyld mig, vi har et problem.

Adamus: Ja?

Linda: Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre med Sart! (latter)

Adamus: Sart får to. (masser af latter fra tilhørerne, jubel og klapsalver) Enhver som kan klæde sig ud på den måde og drøne ud af vejen i en lille sports bil til alles beskuelse, får to. Kan I forestille jer, på en dag som denne, har han kalechen slået ned på sin cabriolet – og kører rundt mellem lastbilchauffører som er trætte efter en lang nat, og så kigger de ned og ser dette? (latter) De ruller vinduerne ned og råber; ”Hej baby, er de kokosnødder dine, eller er du bare glad for at se mig?!” (masser af latter) Åh, kære Shaumbra.

Linda: Adamus, der er mange mennesker som ikke kan se hvordan Sart er klædt. De lytter bare.

Adamus: Åh, kan du rejse dig? (Sart rejser sig)

Linda: Men min kære, de kan ikke se ham.

Sart: Dette er faktisk fra sidste måned.

Adamus: Så Linda vil beskrive det i detaljer. Kom herop broder Sart.

Linda: Jeg ved ikke om jeg kan gøre det rigtigt.

Sart: Hej Shaumbra!

Linda: Sart er her…

Adamus: For dem som blot lytter med og ikke kan se, vil Linda nu beskrive Sarts påklædning.

Linda: Okay, jeg vil forsøge at gøre dette så godt jeg kan. Sart er iklædt…

Adamus: Jeg går lidt…

Linda: … som en hawaiianer med bastskørt hvorpå der er papirblomster og perler i midten… oh, du kære… og han har en bh af kokosnødskaller og blomsterkrans og to armbånd af perler og hår som jeg ikke ved hvordan jeg skal beskrive. Meget, meget som – jeg ved ikke – ligesom man har stukket en finger ind i en lyskontakt. (latter) Tak Sart.

Sart: Det er Shaumbra!

Adamus: Tak til dig. (tilhørerne klapper)

Linda: Og han danser hula-hula. Tak til dig Sart. Jeg elsker din fantasi og kreativitet.

Adamus: Det bringer faktisk en meget vigtigt ting op – og vi skal bruge det som tema i dag.

Linda: Åh.

Adamus: Det er noget vi tidligere har alt om, men det er meget let at blive siddende fast i jeres identitet, lade som om I er noget som I faktisk ikke er. Så let at blive låst fast i hvem I tror I er, og det er intet andet end en rolle, også selvom I ikke er klædt ud i dag, det er et andet kostume. Jeres krop, et kostume. Jeres historie, blot en scenemanuskript. Det er det hele. Og en af de største ting I kan gøre for jer selv lige nu, er at give slip på denne identitet. Og det er også et af de mest skræmmende. I identificerer jer med det… eller I er kommet til at tro på at det er jer. Og jeg kan fortælle jer, at sådan er det ikke. Sådan er det bare ikke.

Og det mest interessante er at rigtig mange mennesker, særlig dem som befinder sig på den spirituelle vej, prøver at slå denne identitet fast, få det til at give mening, perfektionere den, raffinere den. Det fungerer ikke. Det kan det ikke. I kan aldrig, aldrig perfektionere identiteten, for det er en illusion. Man kan gå så langt som til at sige, at det er en løgn. I hvert fald en leg. Det er måske et eventyr, men det er ikke virkelig. Jo mere man forsøger at finde mening i det og perfektionere det, jo dybere falder man ned i hullet.

Og ifølge den historie Tobias fortalte for længe siden, hvad sker der så? Så fortsætter I med at grave og grave og grave. Og det er en ulogisk form for logik – at tro at når I graver jer dybere, så kommer I før eller siden ud. Nej, I graver jer bare dybere ned. Det når til et punkt hvor I må sige; ”Jeg må holde op med at grave, eller jeg må holde op med at identificere mig på den måde som jeg har prøvet at identificere mig selv på, den måde jeg har prøvet at finde ud af hele denne oplevelse på. Jeg må holde op med at grave, og enten bare forløse mig, slippe mig selv ud, eller i hvert fald begynde at grave i en anden retning” - som vi fortalte om i historien om Tobias. Han gravede sig ned og ned og ned, helt til det en dag gik op for ham at han bare kunne grave sig ud sidelæns i bakken, i stedet for at gå til helvede sådan som han gjorde ved at grave så dybt. Dette var morsomt. (lidt latter) Ja, så sandelig.

Så, kære Shaumbra… (tilhørerne ler, da en latterlig tegneseriefigur vises på skærmen) Så, kære Shaumbra… (mere latter da det blive vist igen og Adamus ser det) Ah, le i blot nu, men i jeres drømme vil det være mig der ler sidst.

 

Keahak

Kære Shaumbra; Keahak, lad os tale lid om det. Som det tidligere er blevet nævnt, var der mange… åh, i stedet for dette (taler til Linda) kan du ringe med klokken og se om jeg kan få lidt kaffe med en anelse fløde? Ikke noget sødt i dag.

Linda: Åh, med glæde.

Adamus: Tak.

Keahak… energi ønsker at tjene jer.

Keahak. Forrige måned annoncerede vi planen om at arbejde sammen med nioghalvfems – og for at være sikker, der vil være hundrede, måske endda tusinder som arbejder sammen med disse 99 og på den anden side – som Cauldre tidligere sagde, for at bringe nye niveauer ind af Kildeenergien.

Mennesker har i deres natur en vane med at holde Kildeenergi et andet sted, holde den adskilt fra denne Jord, fra denne virkelighed. De er bange for at bringe den ind, måske fordi det vil markere begyndelsen på enden af en lang rejse, en rejse I til tider vil forbander, men som I elsker. I har lært at sætte pris på den store sensuelle natur i den, og I er blevet gode venner med andre mennesker og selve Jorden. At bringe disse niveauer ind af Kildeenergi er måske det sidste trin før det endelige trin, til jeres suverænitet, jeres ascension, opstigning. Det lyder strålende, men I frygter det alligevel. I tænker på om I egentlig er parate til at tage af sted. Vi vil tale mere om dette om et øjeblik, årsagen til at I måske har lyst til at blive.

I bringer også så meget Kildeenergi ind at I frygter at den vil blive forurenet, akkurat som mennesker forurener luften og vandet og selve Jorden. Du godeste, tænk hvis I bringer Kildeenergien ind fra de andre verdener, og den finder vej ind i denne tæthed, denne tyngdekraft, denne dualitet, at den finder vej ind til Jorden, og derefter bliver fuldstændig forurenet?

Nogle af jer er meget ansvarsfulde og indsigtsfulde – (nogle ler i baggrunden) – det var ikke sjovt! (klukker) – er ansvarlige, indsigtsfulde og forstående, I har en ægte og stærk bekymring; Hvad vil der ske hvis I bringer disse niveauer af Kildeenergi ind til Jorden? Hvad nu hvis I ikke er ansvarlige nok? Hvad nu hvis I har et eller andet svinsk aspekt som misbruger denne energi? I stiller spørgsmål om I kan kontrollere eller forholde jer til det I har lige nu.

Hvad nu hvis I har et af disse – giv mig et ord som ikke er dårligt at bruge på luft, en af disse… (nogen siger, ”shit”) Jeg kan lide det ord, ”shit” – et af disse shit aspekter som forvrænger denne energi og perverterer den og forurener den og bruger den for at misbruge andre, og endnu værre, jer selv? Så der er denne bekymring.

I ved cirka hvor meget I kan håndtere lige nu. I kender jeres begrænsninger – I tror I kender dem, men det er jeres gamle menneskelige identitet I taler om – så der er en del af jer som holder den der ude et eller andet sted. Hvorfor påtage sig denne byrde? Hvorfor påtage sig dette ekstra? Hvorfor påtage sig disse nye niveauer, som muligvis vil komme til at udstøde jer fra andre mennesker, føre til at andre mennesker fordømmer eller bedømmer jer endnu mere?

I har brugt flere liv, i hvert fald mindst tre eller fire liv, på at prøve at skjule jer, prøve at… (han prøver at slukke for en vifte) prøver at… (David slukker den for ham) Tak. I har disse små elektriske motorer, mobiltelefoner, og alle disse har små frekvenser, og det indvirker faktisk på vores større frekvenser her. Linda tænker; ”Åh du godeste, nu kommer det til at blive varme her oppe.” Men… (megen latter da han fremdrager en lille håndvifte og skruer den på).

Åh, lad mig se, hvor var jeg? Åh ja, Kildeenergi.

Så der findes denne bekymring når det drejer sig om at bringe dette nye niveau at Kerneenergi ind. I har haft liv med at prøve på at gemme jer, prøve at indpasse jer. og I ved hvordan dette var tidligere i dette liv, faktisk frem til for ganske nylig, prøve at indpasse jer, prøvet på at være ”normale”.

Vel, I vidste at I ikke var det, jeres forældre vidste helt bestemt at I ikke var det, de som befandt sig rundt om jer var mistænksomme, så I prøvede at være kamæleoner. I prøvede at tilpasse jer disse måder som I vidste ikke var rigtige, i hvert fald ikke når det drejer sig om det I vil i jeres liv. I har prøvet at tilpasse jer. I har prøvet at være usynlige. Hver gang I får en stor indsigt, et stort projekt, ikke for at pege på nogen – Jane – så har I prøvet at slå det hen. I beholder endog disse gamle menneskelige navne…

Så Shaumbra, Keahak! For de 99 som skal bringe dette nye niveau af Kildeenergi ind, vil det blive et intenst år. Det vil blive et år med forandring og evolution. Det vil blive et år hvor I samarbejder med mig – hmmmm, et helt år – hvor I arbejder sammen med englevæsenerne som er der for at støtte jer. Vi kommer til at have et helt team. Vi vil tale om det med dem. Og hvis I ikke direkte er en del af projektet – en af de 99 – hvad kan I gøre? (nogen siger, ”bede”) bede. (Adamus klukker) I kan være energetisk med i denne gruppe.

I ved, når de sender et rumskib til det ydre rum, op til stjernerne, så er der nogen få om bord, men der er mange som kontrollere på jorden. En masse som stadig er her og gør arbejdet, og det er det hver eneste af jer, som ønsker at deltage energetisk i dette program, kan gøre. I kan være en del af kontrolgruppen, major Tom. I kan være en del af denne gruppe som… I skal ikke holde energi, tro mig, I skal bevæge energi. I skal være tøjret for disse 99. I kommer til at være meget tæt involveret, og der vil være en gruppe væsener, engle og nogle mennesker, som støtte dette.

Lige nu – lige nøjagtig nu mens vi taler – er der væsener som lever i bjergene, inde i bjergene. Blot menneskelige væsener, ikke aliens. De har været der i århundreder, eller deres forfædre har været der. Det har været en del af deres tjeneste for Jorden – at holde denne energi. De chanter, synger lige nu, de ved at det er den rette tid for dette på Jorden. Det er en gruppe mennesker som er parate til at acceptere dette nye ansvar.

Der er andre som befinder sig i klostre, som gør det… vel, de kaldet det bøn, men det er en form for chanting, meditation. De har været i disse klostre i flere liv. Flere liv. Ja, gemt væk under kirkens banner, men det er de faktisk ikke overhovedet. De har holdt energien indtil tiden var inde, holdt det I ville kalde dyrebare krystallinske energier – ikke fysisk, men inde i sig – ventet til tiden var inde, til en gruppe seriøse og engagerede mennesker ville bringe kilden ind, Kildeenergien, og denne gruppe mennesker er villige til at acceptere deres bevidsthed langt udover sindene, udover sindene, langt ud over deres sind. Ja.

Så, kære Shaumbra, hvis I ikke er en af de 99, kan I være en af disse som deltager energetisk. Og (til Linda) kan du være sød at komme op til tavlen med en tusch?

Linda: Ja sir.

Adamus: Åh, kald mig ikke sir. Blot Lord vil gøre det. (latter)

Linda: Oh Lord! (mere latter)

Adamus: Så, kære Shaumbra, I kan deltage, men det er ikke noget krav. Det er for et år. Og hvis I melder jer til, kan I ikke gå tilbage. I vil få lyst til det, men det kan I ikke. Hvis I melder jer til, kommer vi til at bede jer om at deltage energetisk. Det betyder at ting vil ske. Ting vil ske. I vil ikke være med på noget at det mere intense arbejde og måske dette er en velsignelse, måske ikke. Men hvis I melder jer til, vil jeres navn blive noteret både her på Jorden og på mit kontor på den anden side.

I vil komme til at føle visse ting. I vil komme til at høre visse ting. I vil energetisk spore og føle ind i gruppen af de 99 – støtte dem, opmuntre dem – men I vil også hjælpe til med at grounde. Ni og halvfems kan ikke selv indbringe og grounde de niveauer af Kildeenergi som vi taler om. Det kræver en landsby. Det kræver et samfund. Hvis I vil involvere jer i dette projekt, så send en email.

( NB: hvis I ønsker at registre jer som Energistøtter i Keahak Projektet så venligst send IKKE en e-mail, men følg linket herefter (før 27. maj 2011) http://www.surveygizmo.com/s3/538163/The-Keahak-Project-Energy-Supporters-Registration. Tak. )

Derfra vil I få et skema som I skal udfylde. I vil få… de kalder det et spørgeskema, som I skal sende tilbage. Jeres navn vil blive noteret. Vi kommer til at bede om nogle få frivillige til at hjælpe til med at håndtere denne gruppe, til at hjælpe med administration, teknologi og andre ting som vil være Keahak energi støtte. Der kræves en hel gruppe Shaumbra, os alle.

 Vi skal indbringe helt nye niveauer af denne energi, og åbne bevidsthed og registrere det og forstå hvad der foregår i Bevidsthedskroppen, således at dette bliver nedtegnet, således at der er en forståelse for hvad der foregår i dette projekt, hvis I bliver en del af det. Det koster forreste ingenting hvis I støtter energetisk. Ingen udgifter.

Så lad os tage en dyb indånding med dette. Keahak er undervejs.

Jeg skal give jer et lille hint, hvis I tænker på om I skal involvere jer i dette eller ej. Sidste onsdag nat, for nogle få dage siden, onsdag nat havde I rigtig mærkelige drømme. Vi havde et forberedende møde. Meget intense drømme vækkede jer midt om natten, eller tidligt om morgenen. Det betyder ikke noget om I husker detaljerne i drømmen.  Det spiller end ikke nogen rolle hvad den handlede om. Vi arbejder lidt med dem af jer som måske ville være interesseret i programmet. Så, dette er endnu en ting at tage med.

Linda: Tak.

 

Udfordrende tider

Adamus: Så, Shaumbra, næste tema…

Lad os tage en dyb indånding. Gå ud af sindet et øjeblik og lyt virkelig efter det jer siger. Virkelig, lyt virkelig, ikke blot ordene, men følelserne og forståelsen. Brug et lille øjeblik til at føle ind.

(pause)

Maj og juni – de næste to måneder – vil blive nogle af de mest energetisk udfordrende som denne planet nogensinde har oplevet, i særdeleshed fra tiden omkring midt-maj og frem til midt-juni, men ikke bare i dette tidsrum. Det vil blive en af de vanskeligste, mest udfordrende og forandrende tider på denne planet, og I vil komme til at føle det. I har følt det. I har følt det som leder op til dette.

Spændingerne er meget tætte lige nu. Mennesker er stressede. Mennesker mister forstanden. Der er konflikter lige nu på niveauer man knap kan forestille sig, og hele tiden er der en helt ny bølge af kosmisk energi, interdimensionel energi, som kommer ind i denne virkelighed. Mængder som aldrig før er oplevet her på Jorden, og alt dette i en tid med meget, meget interessant, interessant astrologi, opstillinger, og bedre sagt, skæve opstillinger af planeter. Meget ofte kigger astrologerne efter opstillinger på linje, men som I ved, skæve opstillinger er lige så vigtige.

Mens alt dette foregår, vil der blive nogle interessante åbenbaringer og opdagelser omkring fysiske objekter i jeres univers. Interessante nye opdagelser, Det kan tage måneder, eller måske år før nogle af disse åbenbaringer kommer ud, men det vil de. Planeter som aldrig før er set, former for kosmiske formationer som aldrig er set eller forstået før, kommer til at blive set i løbet af de næste par måneder.

Som I kan forestille jer, med alt på et sådant stress niveau – kan I forestille jer potentialerne for det som måske kan ske i løbet af de næste to måneder? Husk altid, altid, altid – husk – det handler ikke om jer.

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen; I har vanen med at påtage det som jeres eget. Hvordan kan man vide når I gør det? Jo, fordi det første I faktisk siger, er ”Hvad er der galt med mig? Hvad er der i vejen? Hvorfor føler jeg mig så mærkelig? Hvordan kan det være at tingene ikke passer mig? Hvorfor føler jeg mig så svimmel? Hvordan kan det være at tingene ikke giver mening? Hvad er der i vejen med mig?” Jeg mener jer. Det er hvad I gør. ”Hvad er der i vejen med mig? Hvad er det jeg gør forkert? Hvad kunne jeg gøre anderledes? Hvorfor giver de mig ikke de grundlæggende regler? Jeg må have gjort noget forkert. Det er måske et aspekt, det er måske mine tidligere liv, men jeg er ude af balance.” Absolut. Men det handler ikke om jer.

Hvis I for et øjeblik kan forestille jer denne tilførsel af energier og intensitet, hvis I et lille øjeblik kan forestille jer at bevidstheden på denne planet, massebevidstheden, er blevet trukket til grænsen, har ekspanderet længere end nogensinde før, at frekvenserne og resonansen af Jorden opererer fuldstændig anderledes – næsten ude af synkronicitet eller ude af rytme – rytmer af hvad de almindeligvis har været i. Det er en overraskelse at… vel, det er overraskende at I ikke er blevet tossede, og det er overraskende at denne planet ikke allerede er kollapset af sig selv.

I tillæg til disse høje niveauer af energi som kommer ind, fører dette også til at disse grupper eller disse kræfter som ikke vil gå fremefter, yder endog mere modstand. Der foregår mere modstand, og I kan se det hver gang de taler om at gå tilbage til de gode, gamle dage. Og jeg kan sige jer, og I kan tjekke det med jeres aspekter fra tidligere liv; det var ikke gode gamle dage! Det var nogle fantastiske tider, men der findes ingen tid, der findes ingen dimensioner som lige nøjagtig nu.

Jeg må le når jeg hører at disse mennesker tale om at gå hundrede år tilbage, tusind år tilbage, to tusind år tilbage, tilbage til Atlantis eller Lemurien. For det første – I kan ikke gå tilbage. I kan prøve, men I kan ikke. For det andet – det var ikke nødvendigvis gode tider. I Lemurien havde I udfordringer med at prøve at være kropsliggjorte. En del af jer havde lyst til at komme ud af det i en helvedes fart; en del af jer blev forført af selve naturen på denne planet.

Dengang var I grimme! Nogle af jer var ligesom dinosaurer er, og nogle af jer var som fisk og fugle og havde to eller tre hoveder og ti fødder. I var ikke pæne dengang. (latter) Ser meget bedre ud nu. Meget bedre. I ser meget bedre ud.

Så, kære Shaumbra; I kommer til at høre om grupper og individer som vil gå tilbage. Det kan de ikke. Det fører til endnu mere stress og spænding, som nogle af jer vil komme til at opleve.

Kig på den måde maj måned startede. Oh, dette er blot begyndelsen. Dette var ikke enden på alting. Kig på hvad der skete blot i løbet af den seneste uge, blot begyndelsen.

På samme tid som dette foregår, er der dele – mange dele – af de Nære Jordriger… dette er de ikke-fysiske riger som man kunne sige omslutter Jorden. Det er her spøgelser og ånderne hænger ud. Det er der jeres aspekter, som er helt ude af den holder til, når de ikke plager jer. Det er der væsener med meget dyb overbevisning, stærke trossystemer, særlig af religiøs natur, det er der misbrugere, de afhængige og andre hænger ud mellem livene. De drager ikke til himmelen, de drager ikke til helvede. De drager til de Nære Jordriger, som på en måde er både himmel og helvede på én gang.

De drager dertil og fortsætter med at opleve nøjagtig det de har gjort her, men faktisk mere flydende, med større formåen. De kan virkelig handle deres tro ud i disse andre riger. De omgiver ikke Jorden rent bogstaveligt, men de er meget forbundet til Jorden, selvom de har ikke-fysiske elementer af det fysiske. Med andre ord, det er meget let for dem at lade som om, fordi de har været her på Jorden før.

De Nære Jordriger, der er dele af det som befinder sig i kaos lige nu. Totalt kaos. Fuldstændig forvirring. Det plejede ikke at være sådan i de Nære Jordriger. Ved begyndelsen af denne fantastiske planet var der ikke nogen Nære Jordriger. Det var kun dengang I begyndte at dø ud af de biologiske kroppe som I befandt jer i og faktisk begyndte at savne Jorden, at I begyndte at hænge ud rundt om denne fysiske sky omkring om Jorden. Men der var blevet virkelig overfyldt der. Kan I forestille jer alle væsenerne som er døde, alle jeres aspekter som opholder sig der.

Så, I drager dertil og der findes nogle temmelig smukke steder. Shaumbra Service Centret er et pragtfuld sted i de Nære Jordriger. Det er ikke dårligt overhovedet, men I kan forestille jer, at der er en masse væsener som opholder sig der mellem livene. De fleste af dem tager aldrig et bevidst valg om at komme tilbage her til Jorden. Vi har brug for at komme over alle disse historier om disse prægtige planlægningssessioner - og træffe valg. En masse af disse væsener bliver suget tilbage hertil. Det er som et energetisk vakuum rør som bare suger dem tilbage, tilbage til den fysiske krop, tilbage til livmoderen. Pludselig dukker de op og siger; ”Her er jeg igen.”

Så der er kaos der. Og dette påvirker jer. I er forbundet til de Nære Jordriger. I har nogle kære der. I har været der. Det har i mange tilfælde været jeres hjem mellem livene på Jorden. Så I kan forestille jer hvordan alt dette kaos og virvar påvirker hvordan I føler jer, og hvor Jorden er på vej hen lige nu.

Og i tillæg til dette, hvis det ikke er nok, så er der væsener fra andre riger, I ville kalde dem aliens/rumvæsener. Vi er selvfølgelig alle rumvæsener, er vi ikke? Sådan nogen der interfererer, blander sig. Man kan sige at de er englevæsener, men de er ikke engle med fine glorier over hovedet. De interferer lige nøjagtig nu. De holder sig for det meste på afstand. Hvorfor holder de afstand? Hvorfor arbejder de på afstand? For at de ikke skal blive suget ind. De ved, at hvis de først kommer hertil, så kommer det til at vare i tusindvis af liv, og de bliver fortabt og de glemmer hvorfor i helvede de kom hertil, og de må gøre menneskelige ting som at klæde sig på og gå i skole. Og endnu værre, have et job. De ønsker ikke have noget job. (latter) I ler, men det er noget af den største frygt. ”Hvad??!” (mere latter) De ønsker ikke at være slaver.

Fik I fat i dette hint? De ønsker ikke at være slaver. Så, godt. Godt. Ingen bekymringer.

Så, kære Shaumbra, disse væsener repræsenterende hvad I ville kalde kræfter i de andre riger som (a) ikke tror at der findes en Kilde.  (b) Gør alt hvad de kan for at komme tilbage til Kilden. Er det en selvmodsigelse? Det er det så absolut. Så absolut, og det er her meget af forvirringen hersker.

Disse væsener føler ikke at menneskelige væsener eller englevæsener kan håndtere fri guddommelig vilje eller frihed, punktum! Som de selvretfærdige væsener de er, tror de at de beskytter hele skabelsen, som de faktisk ikke tror på alligevel, de tror at de beskytter hele skabelsen fra et fuldstændigt kollaps som vil ske hvis andre englevæsener får frihed. Lyder dette ikke som scenarier som er blevet udspillet her på Jorden i æoner af tid? For, som vi skal tale om i Warszawa, så blander de sig.

Deres agendaer – åh, de føler sig meget selvretfærdige når det drejer sig om dette, meget selvretfærdige – men det de gør hele tiden, er at de suger energi, suger livskraftsenergi, og nære sig selv. De stjæler faktisk energi. Og lige så skørt som det lyder, at stjæle energi er at forsøge at komme tilbage til Home, selvom de faktisk ikke tror på et Home. Men alligevel, selv i det mørkeste væsen – mørk betyder tom for bevidsthed, meget lidt bevidsthed - selv i de mørkeste af disse væsener findes der et lille glimt at lys, noget som betyder lidt bevidsthed. Og dette lille (han tager en eller andens piratdolk) dette lille noget, prøver at komme hjem igen.

Ah! Ha, ha, ha! (latter da der er en der giver ham deres store piratsværd) Manly! Jeg udfordrer dig til duel! (latter da han ’duellerer’ med David) ja, en duelitet, det er det. Det var en vits! (mere latter da han venter på at den latterlige tegneseriefigur vises på skærmen) Meget godt. Meget godt, ja. Skræmmer det nogen af jer? Af med hovedet! Ah, oh, det skulle jeg ikke have sagt. Det minder jer om tidligere liv, ikke sandt?

 

At leve i denne tid

Så I har hele denne dynamik som foregår, og det tårner sig op i løbet af de næste par måneder. Jeg prøver ikke at skræmme, overhovedet ikke. Der er ikke noget drama i det, for I – hver og en af jer, hver og en af jer som lytter er fuldstændig (han kigger ind i kameraet) …hver og en af jer som lytter er fuldstændig trygge. Nu kan jeg se at jeres kameraer er nummererede. Var det så vanskeligt at holde styr på det? Én, to, tre. (latter) så…(Adamus klukker)

I befinder jer så absolut i et sikkert og trygt rum. Det er faktisk nu tiden er inde til at komme ud af det spirituelle skab. Nu er tiden inde til at komme ud, komme ud hvor så end I er - og leve fuldt ud på denne planet.

Som jeg sagde, der er mere energi end nogensinde før, flere lejligheder til at ekspandere jeres bevidsthed; mere støtte fra væsener i de andre riger som faktisk tror på frihed, som virkelig forstår Kilden – hvor I kom fra; som virkelig forstår suverænitet – hvor I er på vej hen; som virkelig forstår kærlighed. Ikke at kærlighed kan knuse jeres hjerte, men kærlighed ekspanderer bevidsthed, og det begynder med kærlighed til jer selv. Det begynder der.

Lige nu er den aller bedste tid til at tage dette styrtdyk, og gøre de ting som I har ønsket eller drømt om, tage dette dyk med at komme over identiteten, ud af identiteten, som I har svøbt jer ind i meget, meget længe. Vi vil tale om dette om blot et øjeblik. Den mest storartede tid. Den mest fantastiske tid på Jorden.

Læg de ting til side som gør jer urolige. Nyhederne, aviserne, hvis I bliver urolige over dette. Jeg siger ikke at der er noget galt med dem, men de er fokuserede… jeg vil komme med en udtalelse her, og Cauldre og Linda vil helt sikkert ikke kunne lide det!

Mine kære venner, der kommer utrolig meget indflydelse fra de andre riger. De er ikke dumme. De er blot ikke ret meget bevidste, men bevidsthed og intelligens har intet med hinanden at gøre.

Man kan sige at disse væsener er temmelig godt trænet. De er temmelig fokuseret på deres arbejde, og de kommer ikke så tæt på Jorden. De kommer ikke her i deres små metalskibe. Kom over det. De foretager ikke alien undersøgelser i jeres… næsebor (latter) … eller andre steder. Men de ved hvordan de skal manipulere og påvirke. Åh, og somme tider kommer de ind på meget oplagte steder som nogen gange overrasker jer. De influerer på ting som medierne, for medierne har en direkte kobling ind i massebevidstheden, ind i menneskenes hjerner. De vil arbejde med drama.

Så, bebrejd ikke journalisterne. Bebrejd ikke medierne. Bebrejd de mennesker som ikke føler eller læser mellem linjerne. De arbejder med - vover jeg at sige - kirkerne og religioner og, mine kære venner, spirituelle organisationer. De er de nemmeste af dem. Jeg vil notere dette. De er de nemmeste af alle. Hvorfor? Fordi de fleste spirituelle grupper – og jeg vil sige dette højt – simpelthen er forlængelser af religionerne. Og… (én klapper) Tak til dig. Én applaus. (flere klapsalver og lidt latter), Nej, jeg var ikke ude efter klapsalver, men jeg sætter altid pris på det! (lidt latter)

De bruger disse former for grupper – selv-forbedring (Adamus spytter), selv-udvikling (Adamus spytter igen), beklager… åh, fint, fint – til at manipulere med energierne. Og de er i funktion lige nøjagtig nu.  Der er intet at frygte. Absolut ingenting at frygte, medmindre I ved at I bliver suget ind i drama og ikke ved hvordan I skal komme ud igen!

Alt I ønsker findes lige her og nu – alt, ingen undskyldninger – når det drejer sig om at gøre det I har lyst til at gøre. Indånd denne energi selv om der er skøre overskrifter, selv om der foregår mærkelige ting. Selv om, i særdeles – og husk dette, brug fede typer, tag det med i næste video – selvom små metalskibe skulle ankomme til Jorden. Det er ikke Jesus eller frelseren eller nogen som helst andre som kommer, det er nogle som vil interferere, blande sig. De er ikke her for at gøre noget godt for jer.

(til Linda) Dette er en opvarmning til Polen.

Linda: Åhhh … wow…

Adamus: Vi gør Cauldre klar til den virkelige information som vil komme til at finde sted.

Linda: Wow.

Adamus: Så, kære Shaumbra, forstå at der foregår manipulation, kontrol, alt det der. Og spørgsmålet er blevet stillet, og jeg vil udtale det højt: Hvordan ved I at jeg ikke manipulerer jer eller hypnotiserer jer lige nu? Fordi det ønsker I ikke! Det er det eneste svar. Fordi I ikke vil det, derfor bliver I det ikke. Selv om jeg prøvede, så ville I ikke lade mig gøre det. Er det rigtigt? (tilhørerne svarer med ”Ja”) Det lød ikke særlig overbevisende. (tilhørerne råber ”Ja”) Så absolut.

Det handler om jeres suverænitet. Det handler om jeres frihed. Det handler om jeres forbindelse til den gud I allerede er. Det har ingen betydning hvad andre siger, inkluderet mig, inkluderet andre væsener, inkluderet nogen af de ting jeg ser derude lige nu, og som I siger videre til andre og siger; ”Hej, dette må du læse.” Virkelig?!

Retningslinjerne. Giver det en vej til suverænitet? Hvis I vil videresende disse andre materialer, så stop op et øjeblik. Hvad følte I, da I læste det? Og drama tæller ikke! I siger; ”Jeg blev temmelig nervøs og ret bange, og så måtte jeg sende det ud til alle!” Hvorfor? Fremmer det suverænitet? Og fremmer det frihed? Og fremmer det en vej tilbage til den frie vilje, som I altid har haft, men opgav for længe siden? Bringer det jer tilbage til jer selv? Eller sætter det jer ud et andet sted? Det er kriteriet. Enten jeg siger det eller andre siger det, så er det kriteriet.

Fik I fat i det? (tilhørerne responderer ”vi forstod det”) Fint. Så…

Kære Shaumbra… åh, jeg burde få fat i en ølkasse, stå op på den og… ja!

Så energien er meget, meget intens. Hvis noget skulle komme til at ske på denne planet lige nu, må det være nu. Det vil være i løbet af de næste par måneder. Det behøver det ikke. Det behøver ikke at være dårligt. Men hvis noget skulle ske vejrmæssigt, terroristmæssigt, finansielt… for jeg skal sige jer, at i kernen af en masse af dette… følg med i hvad der sker finansielt i de næste to måneder. Finansielt.

Det finansielle er… det er bare energi, men det er blevet temmelig manipuleret og forvrænget. Penge giver folk en mærkelig magtfølelse, for så kan de slavebinde andre, enten det er bogstaveligt eller ved at manipulere. Og mennesker har oplagret penge, rigtig, rigtig længe – alle former for ordninger derude, der foregår alle former for ting.

Jeg kan fortælle jer lige nu, at penge – de finansielle ressourcer på denne Jord – bliver omdistribueret. Jeg taler ikke om kommunisme her. Jeg taler om rimelighed/retfærdighed, fordi der har været for mange mennesker, for mange Gammel Energi selskaber, for mange fonde, som har samlet og misbrugt penge, og menneskene vil ikke tolerere det længere. Denne Jord vil ikke tolerere det længere.

Ved I hvad? Der er ingen mangel på overflod. Der findes ingen rørledning som de bliver nødt til at skrue af og på for at justere. Der findes intet begrænset reservoir når det drejer sig om dette. Der er en absolut overflod af energi, og nu er der denne ting kaldet Ny Energi - og den gør bare energi endnu mere tilgængelig for alle.

En særlig del af den menneskelige bevidsthed sagde for en tid tilbage; ”Aldrig mere. Aldrig mere uretfærdighed.” Alle som kommer til denne strålende planet bør have lige og retfærdige muligheder. Og derefter er det op til dem. Det er op til dem - hvad de vil gøre med det. Det er op til jer, hvad I vil gøre med det, men alle burde have lige og retfærdige muligheder.

Lige og retfærdige muligheder til hvad? Opdagelsen af Jeg Er. Vi kunne sætte en masse ord ind her, men det handler om integreringen og opdagelsen af Selvet, væsenet, uden manipulering eller indblanding fra de andre riger, uden indblanding fra dette rige. Og det sker. Det sker så absolut, og det er grunden til, at der i løbet af de næste par måneder vil blive dette sammenløb af energi, denne sammenkomst af det som var gammelt og det som kan blive nyt, det som vil holde fast og det som vil sættes fri, af det som – vil jeg sige – er den nye sandhed og det som er gammel falskhed. Og det kommer til at finde sted. Dette sker. Og I befinder jer midt i det. I befinder jer midt i det.

Ingen panik. Frygt ikke. Gå ikke ud og lav skøre ting lige nu af frygt og drama. Gør skøre ting ud af kærlighed. Gør skøre ting ved at være sensuelle, ønske at være her.

Jeg sagde tidligere at nogle af jer er en anelse, oh, er lidt nølende, når det drejer sig om at bringe nye kilder af lysenergi ind, for I har sådan en dyb kærlighed til denne planet. I har en intuitiv forståelse for det som foregår lige nu – kald det et kritisk punkt, kald det et ændrings punkt, et punkt af adskillelse – den del af jer vover ikke at tage af sted lige nu. Det er nu showet bliver godt. Det er nu frugterne af jeres arbejde, jeres vejrtrækninger, jeres drømme vil blive virkelige her på Jorden. Og det kommer til at ske. Det kommer til at ske.

Vi måler energier i de andre riger. Vi har ikke små mekaniske indretninger, vi føler ind i det. Vi måler en række ting som fortæller os hvor bevidstheden er på vej hen, inkluderet alt som sker med Gaia – det er en fantastisk måde at måle energier på – og vi ved at bevidstheden på denne planet er ved at bryde igennem. Men der findes kræfter som ikke vil dette. På den anden side, der er nok mennesker som har sagt, ”Dette er tiden. Dette er stedet. Det er her det sker.”

Fortsæt med at trække vejret, dybe indåndinger. Bliv ved. Hvis I nogensinde glemmer hvordan I skal trække vejret, så gå til http://www.newbreath.net og download en af åndedrætsøvelserne fra Aandrah. Brug nogle få dollars. Giv en donation, selv om det er gratis. Hvorfor? Fordi Aandrah kan lide at leve stort, og det gør jeg også, og det gør I også! (mere latter) (nogen siger, ”Det var morsomt”) Det var virkelig morsomt! (mere latter) Aandra funderer stadig på om det var morsomt eller ej. Det var det.

Åh, kære Shaumbra, venligst, alt dette her med overflod – er I klar over hvor mange klager jeg har hørt når det drejer sig om Keahak pengene? For mange. Alt for mange. Bare bring det ind. Lad være med at stresse over det og om et par minutter skal jeg fortælle jer hvordan I gør det.

 

 

Om Gaia

Så, det næste på vores program i dag… tiden? (han kigger på uret) Oh, okay.

Det næste på vores program. Jorden, Gaia, alt har sammenhæng med dette. Gaia forlader os, beklager. Gaia tager afsted. Jeg vil sige det igen, bare for at der ikke skal være nogen tvivl om det. Gaia tager afsted. Hvorfor? Gaia er en ånd ligesom jer, et væsen ligesom jer, en engel som er støttet af millioner af andre englevæsener, inklusive mange af jer. En dyb forbindelse til Gaia. Gaia kommer fra Huset Isis, og er en meget ren, elskelig, hvad man kunne kalde feminin energi, smuk energi, en skaber energi.

Gaia, englen Gaia, kom til denne planet, jeg vil sige for millioner af år siden, for at tilføre denne sten/klippe en livskraftsenergi. Forud for hende kom der andre englevæsener hertil, ikke i fysisk form, men i engleform, og de sørgede for, hvad I ville kalde designet eller prægningen af krystallinske energier, som skulle tillade at Gaia blev her en tid. Denne planet er fuld af krystallinske energier. I har et krystallinsk gitter. I behøver ikke at studere det, bare føl det.

Der er krystaller, fysiske krystaller i Jorden, naturligvis. De samme krystaller blev brugt i tiderne omkring Atlantis brugt som jeres energi kilder, men ikke nu længere. Eller bliver de det? Eller bliver de det? Det vil føre til længere samtaler omkring ædelstene, krystaller i Jorden.

Jordens kerne er en enorm krystal. Jeg er ligeglad hvad jeres videnskabsfolk siger, det er en krystal. Tror I der er boblende kogende, flydende lava derinde?  På nogle niveauer er der, men i Jordens kerne – det bliver der nødt til at være – er der en smuk, enorm, fysisk krystal og ligeledes energikrystaller som omgiver den. Dette holder på en måde planeten sammen, og dette gjorde det muligt for Gaia at komme hertil.

Gaia kom hertil efter at disse krystallinske frø var plantet inde i hele denne sten. Gaia kom hertil – og hvad var det første hun gjorde? (nogen siger ”åndede ind i den”) åndede ind i den. Det er glimrende. Jeg troede du ville sige at hun løb den anden vej. (latter) Nej, hun pustede ind i den.

Og da Jorden havde udviklet liv i form af skove og hav og himmel og luft, ild, alle disse andre ting, så sendte hun en lille e-mail til Arkens Orden, engle e-mail… I ler ikke af mine vitser i dag! (lidt latter) Kan vi få denne slide på skærmen igen? Jeg skal fortælle jer hvad jeg vil gøre. (masser af latter da sliden bliver vist igen) Jeg skal fortælle jer hvad jeg vil gøre. Jeg vil bede om sliden først, og derefter fortælle min vits.

Så Gaia kom hertil. Da hun var klar, da hun havde lavet sit arbejde og skabt arterne, de arter som går rundt på Jorden – mange som ikke eksisterer nu længere, men prototyperne for liv, potentialerne for biologi – sendte hun et budskab til Arkens Orden, englevæsenerne og sagde; ”Jeg er klar, kom med dem.”Og englene begyndte at migrere hertil, de begyndte at komme hertil.

Så Gaia har gjort et utroligt arbejde for denne planet. Men ligesom alle væsener, ligesom alle ting af bevidsthed, måtte hun udvikle sig. Hun ønsker at udvikle sig. Hun er færdig med sit arbejde her, og det er tid til at drage af sted.

Det kommer til at tage hundredvis eller tusinder af år. Hun tager ikke afsted i morgen, men hun gør sig klar. Hun gør sig klar, og når hun gør det, frigiver hun disse energier som ikke længere er en del af Jorden. Hun gør sig klar, og hun forbereder menneskene på Jorden til at tage sig af deres scene, af deres legeplads, og siger, ”Om ikke så længe vil dette bliver jeres. Vær opmærksom på vandene som jeg gav jer. Vær opmærksom på haverne som farver jeres jord. Være opmærksom på skovene som giver kølighed, vækst, og renser. Vær opmærksom på dyrene som er her for at tjene jer, for på en måde er de jer. Den vil komme til at blive jeres planet snart. Sæt pris på den. Hav forståelse for hvad den gør.”

Alle som har været på denne Jord har en nær forbindelse til Gaia, til denne planet. Men som alle bevidsthedsvæsener er hun klar til at udvikle sig.

Energi og bevidsthed står ikke bare stille. Hun vil ikke være her altid, og det vil I heller ikke. I kommer til at udvikle jer og bevæge jer videre.

Så hvad er det næste hun vil gøre? Hun vil tage til de mere end et hundrede nye Jorde som er under design og konstruktion lige nu. Sten som denne, som kommer til at blive imprægneret med livskraftsenergi. Og hun vil tage dertil med alt hun har lært, og hun vil tage dertil sammen med en skare af andre englevæsener, nogle som netop har været i menneskelig form – de vil tage dertil og bringe liv til andre planeter.

Og hun vil tage til de ikke-fysiske dimensioner hvor der er kopier – ikke i fysisk form, men i energetisk og bevidsthedsform – og hun vil tage dertil, og puste liv ind i disse ikke-fysiske englesteder, således at de også kan blive som Jorden.

Og hun vil tage – hun vil bede om, burde jeg vel sige – mange frivillige til at arbejde sammen med hende, mange andre som tager til disse over hundrede andre steder som er under konstruktion lige nu. Nogle af dem er i de allersidste stadier, når det handler om at være i stand til at acceptere andre englevæsener som aldrig har oplevet Jorden, som aldrig har oplevet dette smukke og sensuelle, som kaldes livet - det virkelige liv. Ikke engleliv som er fuldstændig luftigt og tåget, let og luftigt.  Her er det uforfærdet. Uforfærdet. Aargh. Det er virkelig, så virkelig at I ikke kan fortabes deri. Så virkelig at I kan glemme hvem I er, eller endnu værre, så virkelig at I kan foregive, at I er noget som I i virkeligheden ikke er.

Hun kommer til at tage mange andre med sig, og måske jer, hvis I vælger det. Måske ikke. Men det er derfor jeg siger, at Gaia tager afsted. Ikke i afsky. Ikke fordi det var en fiasko. Faktisk på grund af succes. Men det at hun tager afsted fører til endnu mere spænding.

Nu spørger I; ”Men hvad med disse andre væsener som kanaliserer Gaia?” Og der er mange. Der vil blive mange flere, for nu hvor Gaia gør sig klar til at tage af sted, gør hun flere ting. For det første, kalder hun på dem som vil tage til de nye Jorde – flere nye Jorde – sammen med hende for at være en del af dette team som bygger disse nye steder.

En del af hende bringer nye stemmer ind, nye kanaler eller budbringere, således at hun kan opretholde et budskab her på Jorden for kontinuerligt at påminde mennesker i tiden nu og i tiderne som kommer, om denne smukke planet, og en påmindelse om det I har gjort her, en påmindelse om dette sted. Det er det eneste sted… hvis man skal opstige, hvis man skal blive et strålende englevæsen, så er det via Jorden, gennem Jorden. Og indtil nu, har der kun været én. Kun én. Åh, der er en masse andre planeter, en masse andre virkeligheder, og mange påberåber sig at have superintelligens. Og hvad så? Bevidsthed og intelligens er overhovedet ikke det samme.

Så kære venner, al den dynamik som foregår, kan I føle det? (tilhørerne responderer ”Ja”) Så absolut. Påvirker det kroppen? (tilhørerne svarer ”Ja”) Ja, så absolut. Kan I indånde det? (tilhørerne svarer igen ”Ja”) Og derefter lade det flyde igennem. Lade det flyde igennem. Det er hvad der sker. I gør ikke noget forkert. I gør alt rigtigt. Det er det pointe vi har prøvet at fremføre – I gør alting rigtigt.

Så Gaia vil kalde. Det vil måske eller måske ikke blive jer. Der findes mange, mange væsener på Jorden som gerne vil tjene sammen med Gaia. Gaia vil måske ikke kalde på jer. Ikke fordi I ikke er værdige, men fordi hun ved at I har et andet kald.

Og hvad er det kald? Nogen ledetråd? Kaldet, mine kære venner, er at være legemliggørelsen af Jeg Er her på Jorden. Og ikke vente til I kommer til livene imellem, eller væk fra denne fysiske virkelighed, ikke vente til en eller anden frelser kommer og siger at I skal gøre det, ikke vente på en guru, men gør det nu, selv.

Bring dette dramatiske ind, hele dette nye niveau af Kildeenergi. Bring jeres fulde Jeg Er selv ind til denne virkelighed, derfor, være Standarden. Og ved Gud, dette er hvad Jorden mangler lige nu. Den har brug for Standarder. Den har brug for nogen som er fri for religiøs retorik, nogen som er fri for spirituel makyo, nogen som ikke prøver på at rekruttere tilhængere og ikke bare prøver at fastslå eller forstærke deres skide menneskelige identitet. (pause, derefter latter da han peger på skærmen og venter på at latterfiguren skal blive vist igen) Jeg ved at I kigger på noget andet på Internettet dernede bagved. Er CNN mere imponerende end jeg? Dernede bagved med alle disse computere…

Så, kære venner, hvor var vi? Så let at blive distraheret.

I er her. Hun kalder måske ikke på jer, for I er her for at være Standarder. Standarder på Jorden. Legemliggjorte væsener. Husker I et meget kendt individ som var en af Standarderne før jer, og I er bare et skridt bagefter? Ja, Yeshua. Ah, glem hvad der er blevet skrevet om Yeshua. Føl ind til det.

Og, forskellen mellem jer og Yeshua – hvad er det? Nej. Han var Jøde? Nej. Forskellen mellem jer og Yeshua er, at I er et sjælevæsen og det var han ikke. I har en sjæl. Yeshua var en kollektiv, designet som en prototype eller et eksperiment – måske ikke det bedste ord Cauldre – men som en oplevelse for at se om det var muligt. Vel, det varede i cirka 33 år, men sådan var det. Det startede en proces, som I for resten støttede, hver og en af jer støttede den energetisk – enten I var i krop eller ej på den tid – I støttede energetisk det Yeshua gjorde. Nu er det jeres tur – med en sjæl.

Skræmmende? (nogen blandt tilhørerne siger ”Nej”) Det burde det være. (Adamus klukker) Absolut stimulerende? Ja, absolut muligt? Ja. Ja. Vil de prøve at hænge jer på korset? (tilhørerne siger samstemmende ”nej”) Nej, bare trækker jer efter en bil. (latter)

Så, nej, nej, svaret er faktisk absolut nej. Hvorfor? Fordi der er flere mennesker på denne Jord lige nu som ønsker Standarden, som ønsker at se at det kan gøres, end nogen som vil være imod det. Åh ja, der er fortsat nogle som er meget fastlåst i deres gamle, religiøse tro – den skræmmende tro. Jeg kan lide at tænke på dem som, deres gamle trossystemer – som truende, måske ikke direkte, men indirekte, som kommer snigende og prøver på at få jer tilbage ind i jeres huler, tilbage til skjulestedet. Men kære venner, de tager jeres fokus væk fra dem som ønsker at se det, som ønsker at se det uden al forskønnelsen, og uden al makyoen som omgiver det. De ønsker at se et menneske som kan bringe Kildeenergien ind, for at matche ekspanderende bevidsthed i dette Nu-øjeblik, og som indånder det og lever her og er i kroppen og elsker at være i kroppen og ikke fornægter den.

Det var en af de ting som de tidligere Mestre, som I kalder dem, nogle af dem som I studerer og læste om – så megen fornægtelse af den menneskelige oplevelse, så megen tænkning eller tro når det gjaldt det negative ved at være menneske, at alt handlede om at komme væk fra denne planet. Det handler om at komme ind til denne planet. Det handler om at komme ind til dette jeres liv. Det bliver ikke bedre når I tager herfra. I kan lige så godt gøre det her.

Og det er let. Det er enkelt og smukt og fantastisk let. Men før I går ind til det – jeg lyder som en Tv-reklame – kunne jeg tænke mig at tale lidt om den Nye Jord.

 

Den Nye Jord(e)

I har arbejdet med integrationen af denne fysiske Jord ind til den Nye Jord. I, mine kære venner, har arbejdet med dette, og alt I gør her på denne planet, alt I gør, på den Nye Jord, bliver nu til nye Jorde. Og I siger; ”Hvad er formålet med den Nye Jord? Er det fordi vi kommer til at sprænge denne planet i luften, at vi har brug for et nyt sted at tage til? ”Nej. Der findes milliarder af englevæsener i de andre riger fra jeres spirituelle familier – spirituelle familier som I var ledere for eller I var det progressive element for disse spirituelle familier, dem hvis forbindelse I stadig kan føle dybt ind til – de venter, venter på jer, venter på et sted. Der er ikke alt for mange steder tilbage på Jorden længere i fysisk krop. Der er en tendens til, at de som har været her før, har forrang, præcedens. De albuer sig på en måde tilbage ind til den fysiske krop.

Men energierne i Kosmos, som engang kom til stilstand – noget som ikke er så godt for energi, men den stoppede, der blev stilstand – men de bevæger sig nu igen. De bevæger sig igen. Det er grunden til at jeg siger, at der vil være nogle meget mærkelige astronomiske kosmiske hændelser som kommer til at finde sted, fordi det bevæger sig igen. Så det man troede var sandt, det som var kendt når det drejer sig om universet – al denne plotting og planlægning – vil snart, snart begynde at falde fra hinanden, for det er i bund og grund ikke sandt. Det er en illusion set på gennem illusoriske øjne og illusorisk udstyr.

Så pludselig begynder ting at forandre sig der ude. Pludselig vil den måde mennesker har forholdt sig til universet i de sidste 20, 30 år begynde at forandre sig. Og som I ved, mennesker kan ikke lide forandring. De beder om det, men de kan ikke lide det. Så alt dette vil ske.

Og når kosmos, når omniverset begynder at bevæge sig igen efter en lang søvn, efter stilstand - noget energi ikke er så god til - så bevæger det sig pludselig. Pludselig vil medlemmerne af jeres spirituelle familier, hvorfra I er kommet, nu ønske at bevæge sig for sig selv, vil begynde at bevæge sig videre i bevidsthed. De ser og føler dette her på Jorden, og jeres rejse og jeres oplevelser.

I er en Standard. I er på en måde en vej. Der er ikke så meget plads tilbage her på denne Jord – denne Jord kan muligvis klare op til 10 milliarder mennesker, selv om det er at skubbe det – men så er der disse nye Jorde.

I har arbejdet med prototypen. Dette er ligesom en science fiction historie, er det ikke? Det er en prototype som I har hjulpet med at udvikle, idet det tager det bedste af menneskeheden, det bedste af Jorden, det bedste af livet, sans dualitet, uden dualitet – fin, fin snert – uden tunge kræfter. dualitet kan tilkaldes, lige-i-tide dualitet – og den kan bringes ind når I har brug for det, forløses når I ikke vil have den. Lyder det ikke himmelsk. Ah, ja. Dette er de nye Jorde. De vil være i stand til at påtage sig – åh, og nogen af dem er enorme, de får denne oprindelige lille Jord til at virke så lille - de er i stand til at tage milliarder af væsener.

Så, forestil jer et øjeblik at der pludselig fandtes et andet sted at tage til, ikke her. Pludselig ville det forløse overbelastningen på denne planet og alle disse kampe og stridigheder, det fokus som har været på denne planet Jorden, det fokus med kampe af hvad I ville kalde lys og mørke, dualitet, suverænitet, frihed versus slaveri og begrænsning. Og i stedet for at udspille disse kampe her på Jorden med indblanding fra de andre riger, ville I pludselig have disse nye steder. De er blevet plantet med høj bevidsthed, plantet med et potentiale af høj bevidsthed fra hver eneste af jer. Pludselig vil hundreder af disse nye Jorde – over et hundrede – blive åbnet op. Snart. Snart.

Der vil være steder for jeres brødre, hvor jeres spirituelle familier kan tage hen, og begynde deres integrationsrejse, og komme til helt andre former for omgivelser som hjælper dem med at forstå dette Jeg Er, forstå deres Kilde. Og dette sker altsammen nu. Det er en fantastisk, fantastisk tid at leve i.

Nogle af jer vil muligvis vælge ikke at komme tilbage til denne planet i jeres næste inkarnation og tage til en af disse nye Jorde hvor I vil have små mange oplevelser, så meget visdom. Oh, I vil blive en meget, meget stor fisk i den lille dam. (latter) Vigtige personer, men jeres visdom vil hindre jer i at blive overlegne, og I kommer aldrig mere til at fokusere på at forsøge at være intelligente. Dette er et naturligt resultat, hvis I tillader det at være sådan, hvis I tillader det ud fra bevidsthed.

Så, kære venner, dette er hvad der vil ske. Og nu spørger I, hvad med integrationen af de nye Jorde med den gamle Jord? Sidste gang I hørte om det, ville der gå 30 år. Sidste gang vi talte om det, var der en masse depression eller tristhed omkring det. Det vil ikke komme til at ske lige nu. Ikke parate til det. Ikke parate. Men det betyder ikke at disse nye Jorde ikke kan være til rådighed.

Der vil komme et punkt – jeg føler det virkelig, jeg ved det faktisk – i jeres levetid, hvor den Nye Jord og den fysiske Jord smelter sammen, men der er fortsat for mange væsener på den gamle Jord som har meget gamle agendaer, som har investeret en masse i magt, investeret en masse i misbrug og dette at blive næret af energi. Kræfter som bliver støttet af væsener i de andre riger, de Nære Jordriger, som stadig kæmper, som prøver på at kontrollere bevidsthed og mennesker på Jorden. Og indtil den kamp er tilendebragt, indtil der er større forståelse af hvad der virkelig sker, vil vi ikke opleve integrationen. Ikke endnu. Men jeg tror faktisk på at det vil blive I jeres livstid..

Så spørgsmålet er, er disse væsener som blandet sig også på disse andre nye Jorde? Vil de tage dertil og blive næret? Muligvis ikke, fordi middagsbordet her på Jorden er meget lækrere end noget andet sted. Ah, I har så meget historie, I har så meget dybde, I har så meget drama som disse andre steder ikke har. Hvordan kan man tage til og blive næret på en ny Jord som faktisk ikke har dualitet? Hvorfor skulle man ønske at blive næret af en af disse nye Jorde eller forsøge at kontrollere dem, når mennesker faktisk ikke befinder sig i drama og de ikke befinder sig i dualitetskampe med hinanden? Åh nej, dette er stedet. Ja. En hund går ikke til salatskålen. En hund går til kødskålen, hvis I forstår hvad jeg mener. Jorden er en kødskål. (latter)

Så, kære Shaumbra, oh, hvilke tider I lever i. Så lad os komme til sagen nu. Lad os komme til sagen.

 

Udover jeres Identitet

Og sagen er – vi har sagt det før, men jeg vil sige det igen – hvad kan I gøre? Hvad kan I gøre lige nøjagtig nu? Hvad er det vigtigste I kan gøre disse næste to måneder? (én siger ”bruge vejrtrækningen”) Vejrtrækningen, helt bestemt.

Der er en anden meget vigtig ting. Giv slip på jeres identitet.

Vi har sagt det på hundreder af forskellige måder i hundredvis af år – giv slip på identiteten. Jeg elsker piraterne fordi de kan være skuespillere for en tid. Og hver gang de spiller, hver gang du spiller (taler til David) er det en lille påmindelse til en del af dig om, at det altsammen er et spil. Alt er et spil. Du går ikke tilbage til David senere i dag. Du spiller David senere i dag, men denne indre del af dette væsen begynder at huske. ”Åh, det er sandt. Det handler ikke om at gøre David perfekt, det handler ikke engang om at reparere eller helbrede David. Der findes ingen David som skal heales eller repareres. Det var et skuespil.” Jo mere I prøver på at reparere det og heale det, des mere falder I ind i de gamle overbevisninger om at det er virkelig. Det er grunden til at jeg i sidste måned sagde, gå væk fra, kom over al denne healing, all denne behandling. Gå ind i jer selv.

Kom væk fra alle disse overflods ting. Det er det gamle skuespil, overflods problemer. Det er det. Hver gang I har overflods problemer, så mind jer selv om at det bare er et skuespil, i stedet for at være griske overfor en eller anden. Det er det gamle spil. Hvad er det nye spil? Og skuespil er godt.  Dette at være en skuespiller er godt. Alt handler om det. Det er det denne Jord er her for. Skuespil! Opdagelse! Oplevelse!

Kan I nu forestille jer det mest strålende spil, og huske eller vide hvad skaberen af disse skuespillere er? Med andre ord, bevidst klarhed i at I har det sjovt med at lade somom I er David eller Aandrah eller hvem det måtte være. Det er et spil Mary. Det er et spil! Vi har prøvet at fortælle jer dette. Vi har prøvet at fortælle jer det. Det en smuk handling. Det er et spændende spil. Det er det hele.

Hvis I kan komme over jeres identitet – noget som er det mest skræmmende i dette skuespil I spiller, for man ved ikke hvad der bliver det næste – og hvis I pludselig kommer væk fra, kommer over jeres identitet og forstår, at I faktisk ikke er den I tror I er, vel, så har denne identitet lidt af et problem. Denne identitet siger; ”Vel, så vil vi dø.” Det er blot en handling eller en ageren. ”Så vi vil dø! Vi vil gå ud af eksistens, og…” nej, nej, nej, lyt ikke til dette spil eller det aspekt. Lyt til Jeg Er.

”Jeg Er”. Og det er ikke ”Jeg Er det jeg var,” men det er sådan I leve! Det er sådan I lever. ”Jeg Er den jeg var. (latter) Jeg er ikke sikker på hvad pokker jeg kommer til at blive.” Det er dette ”Jeg Er det Jeg bliver.” Og at blive er i dette øjeblik. ”Jeg Er blevet. Jeg Er den Jeg Er.” Forenklet: – ”Jeg Er”. Jeg Er.

Alt andet er et spil. Alt andet er bare for sjov skyld. Alt andet er en del af en oplevelse. Men i stedet for at være ubevidst om hvem der skabte oplevelsen, i stedet for at være ubevidst om hvorfor oplevelsen er der, i stedet for at være ubevidst om hvordan man kommer ud af oplevelsen, finder alting pludselig sammen. Det begynder alt sammen at få intuitiv, guddommelig mening. Ikke menneskelig mening. Det vil ikke give menneskelig mening, men det vil give guddommelig mening.

Pludselig er ’Jeg Er’ ikke blot en fin lille kliche, som I siger når I krammer andre mennesker ved et Crimson Circle møde. Pludselig, er det bare. Pludselig er det bevidstheden. Kom over ”Pete”!” Jeg elsker Pete, men kom over Pete. I ved, at jeg ikke mener at udslette Pete. Du godeste, nej. Bare kom over Pete. I ved, og jeg ønsker ikke at udradere Pete. Du godeste, nej. Blot kom over Pete. Være på den anden side af Pete. Og gentag ikke (re-Pete) blot… (masser af latter over Adamus’ ordspil da tegneserie sliden kører over skærmen)

For resten, når man spiller betyder timingen alt! Det gør ikke megen gavn at trykke på knappen to sekunder efter morskaben. Nej, I har brug for fingeren på knappen, klar til at trykke. Når som helst.

Så, kære Shaumbra, hvad skal man gøre? Hvad skal man gøre? Kom over det. Kom over jer selv. Det betyder at komme over på den anden side af jer selv. Kom over Pete, det betyder; kom på den anden side og være i stand til at kigge på Pete og sige, ”Hvilket strålende spil. Så, hvad ønsker jeg at ændre dette spil til? Eller vil jeg have et helt nyt spil? Det som er interessant og fantastisk lige nøjagtig nu, er – I har ikke været i stand til dette før nu – men, lige nu kan I udføre omkring et dusin spil på én gang uden at blive multipersonlige. Der er en fin skillelinje her, Aandrah. En fin skillelinje!

Aandrah: Meget fin.

Adamus: Hvad er linjen? Hvad er forskellen mellem…

Shaumbra (mand): Man er bevidst om dem.

Adamus: Man er bevidst om det. Multipersonlige, sådan som Aandrah arbejder med og I har det alle til en vis grad - er ikke bevidst. De skubber og puffer for at vise hvem der skal være i forreste række, på hovedscenen.

Den Nye Energi flersidig, Shaumbra flersidig. (Adamus klukker – nogen siger, ”Aargh”) – Aargh! – Shaumbra flersidig kan spille et dusin – eller flere, men lad os begynde med et dusin – spille samtidig, alle på hovedscenen; ikke længere konkurrere om energi eller opmærksomhed, fuldt bevidste om alle skift og ændringer, og gør det som en maestro, gøre det med ynde og lethed og trække det frem som I ønsker, raffinere de andre, kaste et par stykker af scenen nu og da. Når I kan komme til dette punkt, mine kære, når I kan komme over jer selv, så vil I en gang for alle begynde at være jer selv.

 

Gå fremefter

Så, de næste to måneder, tag et kig på jeres identitet. Føl jeres identitet. Kig på hvordan I har tilbragt jeres livstider i forsøg på at opbygge det og forfine det.” I det seneste liv sagde I, ”Okay, i næste livstid vil jeg arbejde med ditten og datten” I er det samme gamle væsen som I var i sidste livstid, lidt anderledes ansigt, samme tanker, samme mønstre. I har tilbragt æoner med at opbygge denne robot – den biologiske robot, mentale robot – og nu vil I kassere den.

Og igen, vær sød at forstå, at dette ikke betyder at vanære alle dele af jer. Det betyder faktisk at respektere og ære det rigtig meget. Hold op med at reparere det. Hold op med at spille de gamle bånd; ”hvad gjorde jeg forkert–bånd – som har været indlejret i jer, og begynd at indse, at I blot kan være dette Jeg Er. I kan stadig have David som en del af jeres Jeg Er. I kan have Sharona som en del af jeres Jeg Er. I kan gøre hvad som helst I ønsker med jeres Jeg Er.

Det vil blive kritisk i løbet af de næste par måneder. Med alt presset, alle spændingerne, al indblandingen, al dualiteten, alt som foregår, vil blive meget, meget vigtig. Og det er ikke så mærkeligt at vi har startet dette Keahak-projekt lige midt i al dette kaos. Helt sikkert. Det er den bedste tid. Jeg elsker kaos. Jeg elsker kaos, fordi kaos er overhovedet ikke kaos. Kaos er blot omorganisering. Det virker blot som kaos for en tid mens alt bliver omgjort og omorganiseret.

Men uanset hvad der sker, uanset hvad der sker i løbet af de næste par måneder, tag en dyb indånding og husk (a) I er bare et skuespil – et strålende skuespil, vidunderligt skuespil, men bare et skuespil. (b) Husk alt er godt i al skabelse. Og det er derfor der er så meget spænding på Jorden lige nu, for i skabelsens kerne er energierne nået sammen igen på en meget smuk og meget ny måde.

Det kan tage æoner af tid før dette budskab i det hele taget når Jorden. Og i mellemtiden findes der disse væsener som fortsat spiller på Jorden, som fortsat udspiller dualitet, som ikke vil give slip. Og fordi Jorden er så fjernt fra det man kan kalder Kilden, er det et udmærket sted at fortsætte dette gamle spil.

Hvis det nogensinde skulle komme til jer, eller hvis I kommer til jer selv, så husk blot, alt er godt i al skabelse. Og I kan tappe jer ind til dette til enhver tid.

Med dette, kære venner, Jeg Er den Jeg Er, Adamus Saint-Germain, jeg er sammen med jer hvert et kærligt skridt på vejen.

Tak.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Oversættelse af Ninna Tune - www.Shaumbra.dk

 

  

SERIEN – (NÆSTE)

Shoud 9 – ”Keahak II” - med Adamus – kanaliseret af Geoffrey Hoppe

Præsenteret ved Crimson Circle

2. april 2011

www.crimsoncircle.com

 

Jeg er den Jeg Er, Adamus af Suveræn Domæne.

I denne perfekte verden, i dette perfekte univers, er det en stor fornøjelse at være her med alle de spirituelle pirater på denne dag. Aargh! Aargh! (tilhørerne responderer ”Aargh! Aargh!”) Prutter I eller udtrykker I jer?! (latter)

Tag en dyb indånding, men ikke hvis I pruttede. Tag en dyb indånding, kære Shaumbra. En fornøjelse at være her med jer og en fornøjelse at I faktisk kan le af dette. Og stakkes Tobias som måtte døje med jer i så mange år og faktisk ikke kunne fremkalde et smil! (latter) Men nu kan vi le af det.

Så sandelig, der er drøje dage, bestemt, men det behøver ikke at være så slemt. I kan godt lide en god udfordring, ikke sandt?

Edith: Helt sikkert.

Adamus: Helt sikkert, og det er derfor du er her, ønsker du mere udfordring?

Edith: Helt sikkert, hvorfor ikke.

Adamus: Hvorfor ikke. Oh, sig ikke det! (Adamus ler) Eller hvis du gør, så tal kun for dig selv.

Som I talte om tidligere, I ved hvilken tid I lever i. Det skulle ikke være nogen tvivl om det. Der skulle faktisk ikke være nogen frygt. Det er tid til at smile, at glædes. Det er tid til at gå ind til denne udfordring. Det er tid til at leve inde i den. Den er ikke her for at trække jer ned. Den er her for at sætte jer ind i den.

Ingen af disse verdensevents, eller jeres egne events, er her for at tilintetgøre eller knuse jer. De er her for at tjene jer. Energi tjener Mesteren. Tror I på det? (nogle i salen siger ”Ja”) Virkelig? God energi tjener mesteren. Og I har faktisk god energi tid nu. Fantastiske tider. Det ville være så trist hvis I blokerede jer selv fra disse tider, hvis I lod somom det ikke skete, hvis I gemte jer under jorden ligesom I engang gjorde på Atlantis og ikke ’smagte’ på det.

At være sensuel

Ved I, mennesker – engle, i særdeleshed – menneskelige engle er meget sensuelle væsener. Vidste I dette om engle? Meget sensuelle væsener. Måske ville I ikke tænke på en engel som værende sensuel, men det er de.

Så, når jeg siger ordet ”sensuel” betyder det ikke nødvendigvis sexet, endskønt nogle er med disse vilde lyserøde hatte. (latter) Nej, sensuel betyder at englene elsker at føle, at opleve, være i live. De elsker at skabe og de soler sig i deres skabelser, summer i deres skabelser, og undertiden kæmper de sig vej ind og ud af skabelserne. Men dette er sensuelt. Engle elsker farver og lyd og følelser. Engle elsker musik, især menneskelig musik, fordi det er særdeles sensuelt. Der er ikke noget galt med at være sensuel. Misforstå det ikke med at være seksuel, hvilket nogle af jer har glemt, hvordan det er, ked af at sige det. Nej, sensuel er dette at legemliggøre og opleve selve livet. (han klapser en af tilhørerne på ryggen). Det var sensuelt, øh? Det er en følelse. Det er at føle. Hvad har du lavet med din fod? (refererer til en som er kommet til skade med sin fod) dette er på en måde en form for sensuelt (sanseligt), lidt skørt, men… (latter)

Ved I, engle har blot dette dybe ønske om at være sensuelle, at være i det indre og føle en oplevelse. Mennesker har forsøgt at skære dette fra. Menneskelige engle har forsøgt at skære dette fra. Hvorfor? Vel, måske føler de sig afhængige overfor det eller overvældet. Men når I når til det punkt på jeres rejse, kan I tage en dyb indånding. I en tilstand af Ahmyo, nåde, her behøver I ikke bekymre jer, om det overvælder jer – oplevelserne og følelserne og de daglige aktiviteter og mad, at danse og sex og passion.

Ser I, mennesker har en form for… de har afskåret dette, eller de har begrænset flowet, da de tror at dette er forkert.  De er blevet fortalt at det er forkert. De er gået til hjernen – ”Jeg kan ikke spise mad længere, bortset fra det som jeg virkelig ikke kan lide. Jeg kan ikke nyde at drikke et glas vin, fordi jeg måske tidligere har været fordrukken.” Dette vil I ikke blive nu. ”Jeg kan ikke virkelig nyde den seksuelle del af mig, fordi jeg blev fortalt af nonnerne at det var slemt gøre den slags urene ting og at der ville vokse hår ud overalt på mine hænder.” Det var en morsomhed… (latter) Virkelig morsomt. Mennesker har afskåret sig selv fra denne del af dem selv. Men når I genforbindes med jer selv, kommer I tilbage til rødderne af den I er, I giver jer selv tilladelse til at være engel igen, I kan være sensuelle. Det er okay. Det kan I. Det vil sige, nyde livet, elske livet. Ja.

Så, tag en dyb indånding med dette, sensuelle pirater, jer. (tilhørerne responderer ”Aargh! Aargh!”) Aargh. Faktisk er det mere i retning af a-a-argh-h. (med en sexet stemme; latter) Det er en sensuel pirat. A-a-argh-h- Kan I gøre det? (tilhørerne responderer, ”A-a-argh-h”) Åh, nej, sexet. Jeg ønsker det sexet i dag! (tilhørerne gentager det) I lyder som et fladt dæk på en gammel bil. (latter) Lad os prøve det sammen. Jeg vil give jer et eksempel. Faktisk vil Linda give jer et eksempel.

Linda: A-a-argh. (lidt snurrende, spindende)

Adamus: Åh! Ah! (tilhørerne billiger og klapper) Okay, kan I gøre det? (tilhørerne gentager ”A-a-argh”) I holder stadig igen. Det lyder stadig som ”Jeg kan ikke være alt for sensuel, for så bliver jeg overdrevent sexet eller alt for meget menneske.” Naturligvis, de fleste af jer forsøger at forlade denne pokkers planet, og I tror, at hvis I bliver meget sensuelle, vil I blive fastlåst igen. At I vil komme til at blive afhængige. Så I holder det sensuelle til et absolut minimum. Det er ikke godt for jer. Overhovedet ikke. Nej, og det… virkelig... det fastspænder jeres energi. Det fastspænder jeres sphincter (lukkemuskel). Og derefter er det ikke spor sjovt længere.

Jeg håber en af jer skriver et manual – ”Hvordan man kommer af denne planet – for dem som virkelig ønsker at komme af.” Det er ganske kort. Det drejer sig om et kapitel, ikke så mange ord – bare dyk ind i det. Dyk fuldstændig ind i det.

I sidder ikke på toppen af en bakke og mediterer. I HAR gjort dette og se – I befinder jer stadig her. (en del latter) I tager ikke fat på nye øvelser, hvad enten det er chanting eller bønner eller krystal workshop eller noget af dette. I har gjort dette. I isolerer ikke jer selv i et kloster. I har gjort dette. I tager ikke ud og sidder på en ø et eller andet sted i 62 år blot for jer selv i forsøg på at finde Gud. Nej, det gør I ikke. Det gør I ikke. I dykker ind i livet.

Alle disse ting har I foretaget jer i tidligere liv. Hver eneste af jer har været i et kloster. I har været i et nonnekloster. I har været i disse spirituelle søgen med jer selv, og kastet jer ud i lidelse, disciplineret jer selv.  Ved I hvad disciplin er? (nogle siger makyo) Makyo, tak. Sindets makyo. Sindets makyo. Disciplin begrænser energierne. Det er sjovt at lære, men når I engang har lært det, giv slip. Disciplin er en måde at anbringe jer selv på et kors, lidt lidelse. I har lavet al den salgs. Der er andre som gør dette nu.

I har været energiholder tidligere. I tog med stolthed del i dette indtil Tobias sagde, ”pst, lad det gå, slip det.” I var energiholdere for hvad som helst. Og I ved, energiholdere tjener faktisk et formål. De holdt fast i energifrøene fra Lemurien, fra Atlantis, fra Stjernefamilier. De holdt det intakt så det ikke forsvandt fra menneskets bevidsthed. Men det var et enormt arbejde. I holdt alle disse energier i meget, meget, meget lang tid. Og I bliver stadig indfanget i vanen af at være energiholdere. Det behøver I ikke længere.

Og I siger til mig, ”Vel, hvis jeg ikke holder energierne fra delfinerne og hvalerne, hvem vil så gøre det?” Vel, en masse andre mennesker. Hvis I ikke har bemærket det, så er der en masse nye som kommer ind. De vil komme til at tjene som energiholder for en tid, men ikke så længe som I gjorde. (pause – mens han skifter sin drink) De vil komme til at lære hvordan det er virkelig at vedligeholde og klare det, men også nu begynde at bevæge nogle af energierne.

Linda: Du og Cauldre må udarbejde denne drikkevane.

Adamus: Ah, ja. Jeg kunne faktisk tænke mig kaffe; fløde og sukker.

Linda: Med fornøjelse…

 Adamus: Ja, tusind tak. (latter)

Linda: Lad mig tjene dig. (hun går ud efter hans kaffe)

Adamus: JEG KOMMANDERER DIG TIL AT TJENE MIG! (tilhørerne morer sig og klapper) Hun er så sød. Så sød. Jeg er ligeglad med hvad Cauldre siger, men han siger også hun er sød! (latter) Meget, meget sød.

Så, kære Shaumbra, bevæg energierne nu. I befinder jer et helt andet sted. I er i en helt anden bevidsthed. I har bevæget jer udover, endnu længere. I er de sensuelle spirituelle pirater. Hvilken skøn titel. Nu bevæger I energi.

Faktisk betyder dette at bevæge ikke at skubbe eller tvinge den. At bevæge betyder at ride på den, komme op på bølgen, som I faktisk har skabt – denne bølge af bevidsthed, af ændring, som I har skabt. I har allerede skabt den. Det er en kæmpe bølge og I surfer på den nu. Hvorfor ikke, for som et sensuelt væsen ønsker I at føle og opleve hvordan det er, at være en del af hvad I allerede skabte. Lad være med at tænke for meget over det. I vil blive meget, meget forvirret. Blot føl ind til det.

Ah. (han modtager kaffen) og kager! (latter)

Linda: Med fornøjelse. (hun går ud efter kager)

Adamus: (tager en slurk) Ahh! Sensuelt. Jeres mad, jeres drikke. Hvis I har i sinde at putte det i munden, så nyd det i det mindste. Virkelig. Og løb ikke fra det. Tobias talte til jer om det, og jeg vil repetere det, men vi er af og til forbløffede over spirituelle væsener, spirituelle lærere, som stadig afskærer dem selv fra livet, bange for… ”Jeg hørte i Nyhederne at kaffe er dårligt for mig! pff! Intet er virkelig dårligt for jer. Det er der faktisk intet der er – bortset fra jer selv. (latter) Dette er en truisme. Jeg ville gerne se dette på en streamer et eller andet sted. Hvorfor? Fordi I står så meget i vejen for jer selv og derefter kalder I på os på jeres spirituelle Skype og græder over hvad det er der foregår. Så, kære Shaumbra, hvis I har lyst til at spise det, nyd det. Hvis I gør det, elsk det. Hvis I har lyst til at være her, oplev livet. Dette er måden på denne planet. Det er noget af en form for ironi, for i det øjeblik I virkelig lærer at nyde denne planet, så… ah, ja! (Linda bringer ham en tallerken med kager) I det øjeblik I lærer virkelig at nyde… mmm mmm mmm mmm mmm. (latter da han nyder en stor mundfuld kage)

Der er engle som aldrig har været på Jorden før, som vil gå i døden for at komme og leve på Jorden, som ville givet hvad som helst – hvad er det I kalder det, jeres øjne og tænder? Hvilket de ikke ved hvad er – de ville giver deres venstre vinge, (latter) blot for at være i stand til at gøre hvad Cauldre gør lige nu! (han tager en bid mere) og nogle af jer modsætter jer det, kæmper imod, skubber det væk, giver jer selv undskyldninger. ”Det er så godt, det er ikke godt for mig, hvis det er godt, må det være dårligt. Hvis det er sensuelt bliver jeg nødt til at lægge det væk.  Jeg bliver nødt til at gøre det kedeligt. Jeg bliver nødt til at få det til at se ud som en ubagt kage.”  Jeg mener, kedeligt, kedeligt, kedelig.

Nej, hvis I har i sinde at blive her - gør det. Det er grunden til at jeg siger, klæd jer ud, hav det sjovt, leg. I vil komme til at indse hvordan anal tilbageholdende… Cauldres ord, ikke mine… hvor anal tilbageholdende I har været. (han tager en eller andens hat og sætter den på sit hoved) og have det sjovt med det! (tilhørerne svarer, ”Wooo”) Bær en pink cowboyhat når I laver kanalisering. Hvorfor ikke, Cauldre? Lad være med at gemme jer. Kom ud. Ja, de tager billeder og derefter komme det ud og de siger, ”Er det en spirituel lærer?” Absolut! Det er det! Fuck det! Fuck det! (masser af latter og klapsalver) Ja! Ja!

Så… (Adamus klukker) så let er det! Det er så let. Al denne studeren, alt det andet… Jeg elsker faktisk at denne bog* kommer ud, og der vil blive andre som den. ”Den Sensuelle Engel” – god titel til en bog. Ja, mmm…. Ja. ”Hvordan man kom af Planeten med stor latter” ”Hvordan man Smiler”. Har I nogensinde lagt mærke til at spirituelle søgere ikke smiler?  Det bliver betragtet som dårligt. At smile – ”Jeg vil måske så nyde livet alt for meget, og sende forkerte signaler? ”Jeg har en forbasket god tid her.” ”Det er sådan I kommer ud af det.”

(*refererer til ”F**k it Spirituality,” som der tidligere på dagen blev talt om. http://thefckitway.com/)

Det ironiske, Edith, er at når du gør det og virkelig nyder det og du bliver sensuel igen, så – det er ironisk – så har du lyst til at blive. Ah, ah, aha. Du/I siger, ”Men nej, jeg ønsker at komme ud, så det vil sætte mig i en gåde”. Nej overhovedet ikke, Nej slet ikke, fordi der er en ny klasse af ascenderede, opstegne væsener som kommer tilbage hertil. Det er lidt vanskeligt at forklare, men, ser du, de ascenderede, de behøver ikke komme tilbage, men dette tillader dem faktisk at komme tilbage, og så kommer de tilbage og vil aldrig blive fastlåst. De kommer tilbage, ligesom Tobias gjorde, ikke fordi verden havde brug for at blive reddet, ikke fordi han vil komme med dybsindig visdom - hvad han faktisk vil – men fordi han var så bekymret. jeg mener, Jødisk bekymret (latter), i så lang tid. I så lang, lang tid. Han tilbragte livstid efter livstid med at studere en forbasket bog – ikke ”Fuck It” bogen, men den anden bog – prøvede på at efterleve reglerne. I ved… jeg ønsker at være sikker på at han ikke lytter – han havde endda regler om hvornår han kunne have sex, hvordan han kunne have sex, og til en vis grad hvordan han kunne få glæde af at dyrke sex. (en eller anden siger ”Wow”). Sig ikke wow. Jeg hører dig somom du har det på samme måde! Han havde så mange regler om hvad han skulle spise på bestemte dage og alting. Dette er ikke at nyde livet. Det er ikke at være spirituel. Det er det modsatte af at være sensuel.

Engle er af natur meget sensuelle. Det er grunden til at de har lyst til at komme her. Det er derfor de ønsker jeres sted. Det var faktisk meget morsomt, Hvis man er en engel som prøver på at komme hertil, er det overordentligt morsomt. Men de kan undertiden ikke forstå hvorfor I spilder jeres dyrebare, dyrebare tid væk og jeres meget dyrebare vejrtrækning, på alle disse regler og reglementer og alt det det andet. De ønsker blot at være sensuelle. De ved, at i sidste instans er der ingen der virkelig bliver fastlåst her. Det føles blot somom I er låst fast. I sidste instans… der er ingen død. Det føles blot som død, indtil I faktisk dør og derefter går over til den anden side og her husker hvordan det var at være sensuel og I ønsker at I ikke havde levet jeres død ud her på Jorden (en del latter) Whew! Tænk ikke for meget over det.

Så jeg opfordrer hver og én af jer som en del af jeres levende opstignings proces,  som en del af at være spirituel lærer og Standard for andre – lev sensuelt. Lev voldsomt, som Aandrah ville sige. Jeg puffer somme tider til jeres klasser. Jeg håber ikke I har noget imod det. (Aandrah siger, ”Du betaler ikke”) Ja, og på de bedste dage er det… nej, jeg betaler ikke. (latter) Faktisk gør jeg, på en eller anden måde. Men på de bedste dage hvor Ohama og Adamus er sammen, har vi det morsomt. Puffer lidt en gang imellem, og Aandrah og On – Norma og Garret – prøver virkelig på at få mennesker til at leve fantastisk, fantastisk. Og jeg bliver fortalt af Linda, af Cauldre, at disse møder måske af og til bliver en anelse voldsomme, ikke normen for spirituelle møder. Gudskelov for det, fuck it, (latter) I kan sige alt dette i den samme vending.

Så, lad os l… lad os have det sjovt. Jeg var lige ved at sige, lad os lege en leg, men for pokker, det er alt sammen en leg, er det ikke? Det er det.

Udover tidbaseret virkelighed

Jeg kommer… jeg er her fra fremtiden. Ikke i en lineær fremtid, ikke en tidslinje fremtid. Men Jeg ascendere for en tid siden, og det der basisk set skete er, at jeg ikke er vendt tilbage til den menneskelig inkarnation i fysisk form, jeg er ikke gået gennem en genfødselsproces, så jeg bruger villigt og accepterede - jeg arbejder med - Cauldres retter mig – jeg arbejder med villige og accepterende væsener for at tilbagebringe et potentiale. Ser I, man kunne sige, at da jeg ascenderede spredte jeg alle disse potentialer ud, ud til hvad I ville kalde fremtiden. De er sprinklet ud over det hele. De har jeres navn på. Ikke blot hvem som helst, endskønt jeg gætter på at andre kunne tappe ind på det. Men de har vores forbindelse/tilknytning skrevet på sig.

Så jeg strøede disse ud dengang og sagde, at det er op til jer at vælge hvilke af disse potentialer I ønsker når I fortsætter i jeres lineære tidslinje, fordi I er stadig temmelig meget inde i denne øjeblik-for-øjeblik, måned-for-måned, år-for-år tidsramme. I lærer langsomt at slippe ud af den, men I befinder jer stadig i denne tidsramme. Så nu støder I på disse udspredte potentialer som jeg efterlod.

Og, de er meget virkelige. Potentialer er ikke energi. Potentialer er små stænk af bevidsthed. De er små perler af bevidstheds som flyder rundt over det hele. Og når de bliver aktiveret af mennesker, af jer, gennem klar og bevidst realisation, så trækker disse potentialer energi til sig, og derefter bringer de denne energi til live, i retning af en smuk kugle af bevidsthed som er lagret med dynamisk energi, og derefter kan de blive manifesteret eller oplevet her på Jorden.

Jeg vil være sensuel et øjeblik. Tak. (han tager en sluk af sin drik) Ah! Det var ikke den, den her. (Adamus kysser Linda)

Linda: Mere, baby…

Adamus: Ah” (mere latter da Adamus også kysser Garret)

Så man kunne sige, at jeg i dag kommer til jer fra fortiden, møder jeg i den form af NU øjeblik som I befinder jer i, fordi I har kaldt på potentialet – I har aktiveret potentialet – af hvad vi vil komme til at tale om i dag, hvad der er essensen af denne dag. I dag handler ikke om hvordan I kørte hertil, hvordan jeres ryg eller jeres bagdel føles lige nu, hvad så end I tænker på – disse er alle forstyrrelser, afledningsmanøvrer. Potentialet drejer sig om essensen af hvad vi laver her lige nu.

Så man kunne sige at I kom fra fortiden og mødes med jer selv i dette NU øjeblik. Men jeg bede jer om at ændre dette et øjeblik. Jeg vil bede jer om først at tage en dyb indånding og slappe af eller sætte denne oplevetidslinje-baserede oplevelse af livet i bero. Hvad dette betyder, er at I har det med at opleve i dag og derefter i morgen og derefter dagen derpå efter hinanden. En af kerneforbindelserne I har med virkelighed – med jeres virkelighed – er tid. Tid eksisterer ikke længere. Evolutionen, udviklingen af oplevelsen eksisterer imidlertid.

Og nogle ville sige at alting sker på samme tid. Diskutabelt, men det har faktisk ingen betydning, men hvad det er jer siger, er at de himmelske væsener ikke bærer ure, de har ikke brug for at kigge på klokken. Hvad de har, er en oplevelse af udfoldning eller optrævling. Og nogle oplevelser er faktisk rigtig store, store og enorme, og de har det med at ekspandere eller udfolde dem på en meget dynamisk måde. Andre er små oplevelser, men alle disse skaber - kunne man sige - udfoldelsen eller blomstringen. Og de kan faktisk se tilbage, ikke så godt et ord, men der er ikke andre – de kan faktisk se ind i deres udfoldelse af oplevelse. Det giver dem et koncept af hvad man kunne kalde fortid – men det er faktisk ikke fortiden, det er udfoldelse af oplevelse – for at hjælpe dem med at bestemme, undersøge potentialet som de ønsker at vælge til den næste oplevelse. Hah! (Adamus sukker dybt)

Okay, og her er hvordan I kan relatere til det. Her er hvordan I gør det. I har tidslinje oplevelser, og når I kigger på fortiden siger I, ”Det skete for 10 år siden, det skete for 30 år siden på en bestemt dato.” I markerer jeres vej. I sætter små notater ind i jeres udvikling baseret på tid. Den er meget, meget lineær, meget lineær, meget begrænset. Så tag et øjeblik og slap af… slap af omkring jeres koncept af tid – tidsbaserede oplevelser.

Hvordan gør I det? Tag en dyb indånding. Det er naturligt, det er unaturligt at leve inden for tid, meget unaturligt. Og oven i det, I har en masse planetariske indflydelser, solens opgang og nedgang, og alle disse ting som slår dette fast som I kalder tid. Der hvor I er lige nu i jeres udvikling, det er tid til at gå væk fra tid.

Men en af sindets og kroppens og bekymringer er at I giver slip på tid og pludselig slipper i tøjret, det er som om I flyder omkring i det ydre rum, blot flyder derude. Overhovedet ikke. I vil føle jer mere groundet, mere virkelig og, ja, mere sensuel når I giver slip på de tidsbaserede overbevisninger og oplevelser. Lad os gøre det.

Først tager I en dyb indånding, hvis I vælger det, og hvis I ikke gør, er det også i orden. men hvis I vælger det, så tag en dyb indånding, og lad jer selv slappe af i jeres tidsbaserede overbevisning.

(pause)

Potentialer bagom/udover tid

For det andet, jeg siger at jeg kommer fra fremtiden. Lad os fremsætte det lidt anderledes. Jeg kommer fra et potentiale som I ikke har oplevet endnu. Jeg kommer derude fra, i feltet af potentialer, min bevidsthed sprinklede ud over det hele – og således vil I også komme til at gøre det – potentialer som I endnu ikke har oplevet. Så det jeg vil bede jer om at gøre, er at lade jer selv svæve, flyde, hvad som helst – slappe af – og kom så og mød mig foran en oplevelse som I har haft.

Med andre ord, giv slip på opfattelsen af dette NU øjeblik. Kom og mød mig ude i feltet af potentialer – oplevelser som endnu ikke er indtruffet – og forestil blot jer selv flydende rundt derude. I vil ikke fare vild, blive væk.

Så vi overskrider tid, vi overskrider lineær oplevelse, og pludselig begynder I at indse, hvis ikke nu, så måske på et andet tidspunkt. ”Kære Gudselv, der er så meget mere end jeg opfattede.”

Vel, hvis I kæmper med det i jeres sind, hvilket omkring 63 procent af jer gør lige nu, så giv slip på det. Slip det. Jeg ser det. Jeg ved det. Jeg ved det, og I er ikke de eneste, men I er ’reklamen’ på at blive siddende fast i hovedet. (taler til en af tilhørerne) Blive fastlåst i hovedet. Giv slip på det. I har intet at miste og alt at vinde, ser I.

Så I tager en dyb indånding og går ud af hovedet og I går til hvad vi kalder det sande hjerte, følelsen, oplevelsen. Oplevelsen.

Jeg kommer fra en have af potentialer, en frodig, smuk, mangefarvet have med blomster som synger, jord som synger, solskin som regner, ser I. Jeg kommer fra dette felt af potentialer. Kom og mød mig. Kom herover. Kom herover hvor jeg er. Hold op med at lade mig møde jer hele tiden i jeres tidslinje oplevelse. Kom herover hvor jeg er.

(pause)

I prøver alt for hårdt. Se, dette er problemet. I prøver for hårdt. I prøver på at tænke jer vejen ind til det. Gør det blot, I sensuelle væsener, jer

(pause)

Kom, mød mig et eller andet sted derude.

Og spørgsmålet bliver, hvad er mere virkelig? Kære, kære venner, skete der ikke lige noget?

Okay, vel, sådan ligger landet. I kigger efter at det skal ske på en måde som ting er sket for jer før. Det gør det ikke. Sådan er det ikke. I kigger jer tilbage og siger, ”Vel, jeg ønsker en stor oplevelse. Jeg ønsker en brændende busk,” eller ”Jeg ønsker, du ved, at Cauldre pludselig leviterede, løftede sig op og flød rundt i rummet,” sådan noget. Det er virkelig gammelt. Den nye oplevelse – der er brug for lidt – der er brug for lidt tilpasning – den nye oplevelse er anderledes, og når I… kan jeg låne hatten igen til et eksempel? (han tager den lyserøde hat) Når I tillader jer selv at svæve ind i oplevelsen, give slip på den lineære måde, sker der nogle interessante ting – meget, meget interessante – og her er det at det bliver sjovt at være på Jorden.

Forestil jer, hvis I vil, at I altid ser denne hat fra forsiden. Det er sådan I kom til at kende hatten. Den har en pink kulør, den har en lille tiara her foran, og dette er måden I altid opfatter hatten på, ud fra tidsbaseret oplevelse er det måden hvorpå I altid vil opfatte det. Det giver jer blot én opfattelse af hatten og det er alt I har. Så I formoder at hatten er pink. Den har en krumning her og en lille fin tiara lige foran. Dette er måde I altid vil opfatte den på.

Vel, når I går ud af den tidsbaserede oplevelse, når I lader jer selv ekspandere ind i nye potentialer ser I pludselig at der også er en bagside. (han drejer hatten rundt) I ser pludselig at der er sider på den, en top, og en inderside. Og I begynder pludselig at se og det er som om, ”Jeg har aldrig virkelig set på indersiden.” I begynder at se en anden dybde, skygger, og I indser pludselig at hatten her ikke er pink! Det er den ikke. Der er blå farver herinde, det må der være. Det er gult herinde, det er nødvendigt at der er gult herinde. Grønt. Naturligvis, rødt. Der er sort herinde. Der må der være.Men potentialet som springer jer i øjnene, fordi I har kigget på livet med hovedet, er at I har set den som pink. Og nogle af jer kæmper stadig, blinker med øjnene og siger, ”Vel, for pokker den er stadig pink.” Det er den ikke. Det er den faktisk ikke.

Jeg mener, helt bogstaveligt, set ud fra en fysisk standpunkt, så må der være blåt herinde ellers ville pink ikke være pink. Der må være gult. Jeg mener, dette er menneskelig videnskab, dette er ikke woo-woo spirituel videnskab. Men opfattelsen har altid været at den er pink.

Vel, dette er et vigtigt punkt, fordi denne hat aldrig vil være den samme igen. Det er et vigtigt punkt. Når I møder mig udover jeres tidsramme, når I kommer herud (han tegner) så smelter vi sammen på et anderledes sted, i stedet for at være nødt til at tilbringe en stor mængde energi for at komme herned og besøge jer, så kan vi nu møde jer på halvvejen, lige her. Det betyder ikke at I er fuldstændig uvidende om virkeligheden af tid; det betyder, at nu at I er fleksible. I kan gøre begge dele – både tids-virkelighed og oplevelses-virkelighed.

Den vigtigste del her… Jeg kommer til det… Cauldre spurgte. Den væsentlige ting her er, dette er meget, meget vigtigt, når I kommer ud af den tidsbaserede opfattelse, vil I pludselig komme til at indse at fortiden – jeres opfattelse af fortiden – faktisk er helt pink. Jeres opfattelse af fortid er begrænset.

Vel, der er mennesker som vil lægge arm med mig – og de vil muligvis vinde, fordi de ønsker det – de vil lægge arm med mig og sige, ”Nej, da jeg var fire år gammel, blev jeg misbrugt, og forbandet være dette, det er min historie. Jeg vil holde fast i det.” Der er mennesker som siger, ”Vel, i sidste uge var jeg ude for en bilulykke. Mener du at det ikke er præcist?” Og de vil insistere på dette.

Dette er noget af det sværeste vi har fortalt de avancerede – vi vil kalde det avanceret, men de er faktisk progressive sensuelle pirater – fordi der stadig er denne tendens som siger, ”Vel, nej, pokker heller, dette ER sket.” Det er ligesom et fotografi, og I tror på det. ”Vel, det er et fotografi. Det er et billede af en gruppe af Shaumbra på en båd i Kauai. Pokker heller, det er hvad det er.” Nej, nej, nej, nej, nej.

Og Dave ved dette. Når I tager et billede af gruppen stående her i båden, parate til at gå i gang medderes frokost og hvor det blå hav og en del af bådens rækværk vises, var det så virkelig alt der var der? Nej! Det var en snæversynet opfattelse. Det var et fokuseret syn på hvad der var der.

Men hvad var der mere? Vel, der var frokost i kabinen, men tænk ikke på det hvis I var ved at blive syge. Der var fugle i luften. Der var fisk i havet. Der var solen. Der var solen som var ved at gå ned i løbet af tre timer. Det var aften. Man kunne fortsætte og fortsætte. Ser I, dette billede er ikke helt præcist med mindre I går væk fra den lineære måde at opleve på. Pludselig, vil I være i stand til at kigge på et billede og se det holografisk – 360 grader – og opdage at I virkelige kan se det, at det er der, og indse at I ikke er ved at blive skøre hvis I begynder at se feer og devaer og det magiske rundt omkring. Dette er at leve. Det er sensuelt. Og det er her I er, eller hvor I er på vej hen.

Udover tidslinjen

Men dette er specielt vigtig, for I ser på jeres fortid som et fotografi, som et billede. I siger at der skete visse ting. I trækker tidslinjer. I kan gå tilbage og sige, ”Jeg færdiggjorde min uddannelse på skolen det og det år, med eksamen i…” lad os sige psykologi. I siger at; ”jeg fik mit første job den og den dato, jeg giftede mig, jeg fik børn.” I kortlægger det. Falsk. Det er komplet… falsk. (nogle ler) Jeg kunne tænke mig et lille nik så jeg kunne bande lidt her, men det er falsk. Det er meget falsk. (latter da Linda nikker meget tydeligt) Lige så falsk som fotografiet vi lige tale om. Så brug et lille øjeblik her og forstå at jeres fortid faktisk ikke er det virkelig fuldstændige billede.

Tag en dyb indånding mens I ekspanderer udover lineær virkelighed.

(pause)

I begynder at se at hatten ikke er pink og at den ikke har en tiara, eller i hvert fald ikke når I ser på den fra bagsiden og indersiden. Så det leder mig til den konklusion at jeres fortid overhovedet ikke er jeres fortid. I holder meget fast i den. I kæmper for den. I kæmper mod mig for den. I forbander den. I forbander den, men I holder fast ved den. Hvorfor? For at sige det det på den måde; fordi ingen har fortalt jer det, ”det er faktisk ikke jeres.”

Med andre ord, ting som skete for længe siden kan ses på som holistisk, kan ses som et hologram. Begynd at gå rundt eller flyt rundt i jeres egen fortid. Der findes så meget mere der end I har været klar over. I har haft skyklapper på. I har fokuseret linsen i kameraet på en ting. I har kærligt holdt fast ved det.

Men når I slapper af ind i jeres opstigning, vil I komme til at forstå hvor prægtig jeres fortid var, hvad der egentlig skete, ikke bare set med menneskelig øjne, men hvad der faktisk skete. I begynder at forstå, at meget mere af jer var der end I har været klar over. Pludselig er fortiden ikke fortid, forstår I. Pludselig opdager I at jeres historie er temmelig ufuldstændig. Den var meget begrænset, meget fokuseret på ting I ikke behøver at fokusere på længere. Oplevelsen af det som skete udfolder sig pludselig, og det er ikke blot sår eller smerte. Det er ikke bare en dårlig dag. Der er så meget mere der foregår. Dette forandrer alting.

Vær venligt ikke at skubbe til dette koncept. Med andre ord, prøv ikke at regne det ud, fordi det vil holde jer i lineær oplevelse af livet. Det er naturligt for jer at være i en oplevelses-eksistens i stedet for bare i en tidsbaseret eksistens. Med andre ord, tag en dyb indånding. Slap af. Gå tilbage til det som er naturligt. Gå tilbage til sensualitet. Gå tilbage til ekspansion. Det er ikke en pink hat. Den er også blå og gul. Der er ikke en tiara. Den har en bagside og en forside og en inderside. Og det er ikke bare en hat. Det er mange ting.

Dette er ikke nogen esoterisk teori eller koncept. Det er sådan livet er. Jeg formoder at den måde mennesker oplever livet på til et vist punkt er interessant og igen, det er som en fokuseret linse eller kamera, man opfatter eller er bare klar over et smalt spekter af det som faktisk sker. I er næsten parate til at springe ud, parate til at springe ud og have denne mere fuldstændige oplevelse af livet.

Hvad dette betyder, er at fordi I begynder at forstå den sande natur i jeres fortid – det faktum at jeres fortid ikke bare er en pink hat – så gør pludselig denne bevidsthed, denne bredere bevidsthed om jeres fortid, at I bliver bevidste på den bredere natur i jeres fremtidige potentialer, eller vi kan kalde dem de næste i rækkefølgen potentialer. Tobias sagde det for mange år siden; ”Fremtiden er den healede fortid.” Jeg siger, ”Kom over, giv slip på fortiden. Kom videre.”

Opfattelsen af det som skete i går forandrer sig pludselig. Der var ingen gårsdag, det skete ikke sådan som I troede det gjorde. Det er bredere og mere farverigt. Og det vil give jer en ny bevidsthed om hvad der følger.

Lige nu har I et temmelig smalt syn på hvad der er det næste. Såsom, ”Vel, bestemte ting er nødt til at ske i morgen.” I følger på en måde den lineære progression med ikke så meget af det I føler er valg eller forskelligheder for morgendagen, eller lad os kalde det den næste oplevelse. Men når I går ud af tidslinjen forstår I, ”Åh, mit Gudselv, der er så meget mere end der ude!” Der er ikke bare en pink hat i morgendagens forestilling. Der er blå og gule, der er kasketter. Der er handsker. Alting åbner sig op. Det er faktisk lidt skræmmende, for pludselig forstår I at det måske er lidt overvældende.

Men det er det ikke. I tager en dyb indånding. I tager en dyb indånding.

Så kære Shaumbra, et vigtigt punkt er at fortiden ikke er hvad I troede den var. Hold op med at slås med mig om det. Hold op med at holde fast ved den. Det klæder jer ikke så godt længere. Jeres fortid er en kedelig udrustning.

Et punkt af adskillelse

Så, kære Shaumbra, Shaumbra, Shaumbra, lige nu er I nået til et punkt af adskillelse. Da I kom herud til min verden, kom vi ud af jeres et lille øjeblik. Da I lod jer selv svæve herud til dette potentiale som vi skal opleve i dag… føler I noget mærkeligt i luften? Det håber jeg. Der sker så meget. Godt.

Så, det punkt I befinder jer ved nu er et punkt af adskillelse. Igen, lad os sige at I har været i denne lineære oplevelse af livet – bevæget jer fra punkt A til punkt B til punkt C, og så videre. (han tegner en tidslinje) Et punkt af adskillelse vil sige når I pludselig ændrer bevidsthed. Det vil sige, at I ikke længere kommer til at gå på den rette linje længere. I kommer til punktet af adskillelse som vi er ved nu, og det er lidt skræmmende, for I ved i det mindste hvordan historien er. Man kan næsten sige at I ved hvordan det sidste kapitel er. I kender historien og det er på en måde lidt kedeligt, på en måde lidt smertefuldt.

Så I kommer til dette punkt af adskillelse, og siger, ”Okay, jeg er parat til at tage et stort spring.” Springet kommer til at ske alligevel, hvis I ikke allerede har regnet det ud. Der er noget i jeres sande hjerte som får jer til at tage dette spring. I kan springe, fordi I ønsker dette frie udtryk, eller I kan springe, fordi der nogen som tænder en ild bagved jer. (latter) Og den som tænder ilden er jer selv, det er det sande hjerte, jeres ånd.

Så I er ved et punkt af adskillelse lige nøjagtig her (han tegner et ”x” på tidslinjen) parate til at bryde ud. I har gennemgået det hundredvis af gange, så I ved hvordan det er. Vel, det er altid fyldt af uro, spænding, fyldt med angst, og fyldt med en masse tidligere aspekter som kommer fra… aspekter elsker at stille sig op på jeres tidslinje, i jeres fortid. De elsker det. De elsker det! De klamrer sig til den! Har I ikke fundet ud af … Aandrah har fundet ud af at aspekter holder fast ved den tidligere tidslinje som om den var et reb. Og Aspekterne bliver så peppet op over fortiden at det befæster deres opfattelse af dem selv. De har ikke lyst til at give slip på det. De overbeviser jer om ikke at give slip, endskønt I virkelig hader den, og dette forstærker bare fortiden. Og så bliver det ligesom at slæbe rundt på stort reb, med jer, et stort meget stift reb, og der er en masse aspekter som klamrer sig fast til dette reb. Det er jeres fortid.

Så nu er vi ved et punkt af adskillelse. Jeg morer mig. Jeg ved ikke hvordan der er med dig, men… (latter) Jeg talte til Cauldre her.

Så I befinder jer ved et punkt af adskillelse. Det er tid til at gå ud af tidsoplevelse og ind i en helt ny måde at opfatte virkeligheden på.

Der er nogle få ting som er nødvendige at træffe et valg omkring – vel, jeg vil gerne at I træffer et valg – men ikke et mentalt valg, et følelsesvalg. Fornemmer I forskellen? Det ene giver jer hovedpine, og det andet giver jer glæde. Det er sandt, det er meget sandt. Et mentalt valg… (han finder en anden hat) For pokker, den er pink. Den er alting. Og den er lille. (latter da han løfter den over hovedet) Den er virkelig lille. Men somme tider har man et stort hoved og den gamle hat passer ikke længere. (han giver den til Linda)

Linda: Åh!

Adamus: En gave til dig min elskede.

Så, hvor var vi? Herude, ude af jeres tidslinjeoplevelse – forstår I, vi er faktisk ikke her (på tidslinjen) vi er herovre et eller andet sted (væk fra tidslinjen) – men en del af jer tror fortsat at I er her. Og det er I ikke.

Så I er ved dette punkt af adskillelse, noget som betyder at I går væk fra den gamle vej. Der er et par ting jeg vil bede jer om - at føle og vurdere og træffe valg fra hjertet, ikke fra hjernen.  Jeres hjerne kommer til at – og jeres mund – hjernen og munden kommer til at sige, ”Ja, det vil jeg.” Men føl det først.

Punkt af adskillelse, og dette er faktisk ikke blot for jer, men for hele gruppen af Shaumbra som jeg fortsat kommer til at arbejde med.

Linda: Hmmmm…

Adamus: Hmmm. Så vi efterlader måske nogen ude i vejkanten. Det er i orden. Der er brug for at nogen til at rydder op i vejkanten. Dette var sjovt! (latter)

Linda: Ha, ha, ha, ha.

Adamus: Tak. Latter tak. (latter)

Så, okay, punktet af adskillelse, men der er et par valg der må tages.

 

Valg #1

Er I færdige med behandling og healing? Jeg vil ikke gå videre med menneskelige engle som fortsat kan lide at behandle og heale – men nogle af jer gør det fortsat. Det gør I faktisk. I er gået så meget ind i dette at behandle og heale. Det er blevet en livsstil. Energivampyrer. I er energivampyrer hvis I behandler og healer. I gør det på nogens bekostning, til og med jeres egen. I bliver fanget i denne cyklus, og det er vanskeligt at komme ud. Og det er drama, det er meget mentalt, det er meget lineært baseret, for behandling er bare at løbe rundt i cirkler i fortiden. Meget tidskrævende.

Healing! Hch! nok af healing!

Linda: Hvad var det?

Adamus: Hch, nok af healing! Har I ikke haft nok healing? (nogen blandt tilhørerne siger, ”Jo”) Det fungerede ikke, gjorde det? Eh, en lille smule, men ikke så meget. I ved, det gav jer opmærksomhed, det gav jer bevidsthed om at en anden person ikke kan gøre det for jer. Det gav jer bevidsthed om at I bare gav 500 dollars fra jer og I kunne have gjort det bedre selv. Ja, det gav jer bevidsthed om at der findes energier. Det fik på en måde mange af jer ud af sindet. Men jeg vil ikke gå videre med væsener som fortsat befinder sig i så meget i denne Makyo. Det er krævende for os, i særdeleshed for mig. Det er krævende for jer alle.

Vi prøver at skrive de ny bøger. Der bliver muligvis ikke bøger i det hele taget. Vi prøver at skabe nye potentialer. Vi kan ikke gøre det med en masse ”healende” og ”sårede”, sammenbrudte vrag, og mennesker som nægter at give slip på fortiden. De insisterer på det ligesom de insisterer på at fotoet på båden er fotoet på båden. Jeg kan ikke forholde mig til det! Giver det mening? (nogle Shaumbra siger, ”ja”) Virkelig? Tror I virkelig på det? (nogle Shaumbra responderer igen, ”ja”) Whew, Godt. Godt.

Så, for dem af jer som kommer til at gå videre, lad os ikke behandle. Lad os ikke lave en masse healing. Energibalancering og justering, ja. Og hvis I undrer jer over forskellen, så spørg Aandra om hvad forskellen er. Der er stor forskel.

I ved, I lever i meget tætte omgivelser. Til tider må I stoppe op og tage dybe indåndinger eller sænke jer ned i badekaret eller tage en spadseretur og tække vejret, indånding, udånding, indånding, udånding, lytte til god musik, for jeres energi forbinder sig til alt mulig – alle dele af jeres virkelighed, inkluderet jer – alt forandrer sig.

Husk den gamle – Jeg går ind i Cauldres hukommelsesbank, jeg tror han er temmelig gammel – han husker de gamle telefoncentraler. Husker da man blev nødt til at proppe ledningerne ind… operatøren (han demonstrerer) Ja, lige akkurat.

Sådan plejede det at være, for fem år siden, hvor alle i lang tid, åh, en ny… træk stikket ud og så den over… en anden herovre. Det skete temmelig længe – og så klager I over det – og så, nu har I pludselig brug for ti arme, konstant ændre stikkene og kontinuerligt manøvrere dem. Det kommer til et punkt hvor I faktisk ikke behøver at anstrenge jer. Faktisk så gør de det af sig selv, og derefter kan I sætte jer tilbage forbavset over hvor fleksible I er.

Den måde I forbinder jer til Jorden på, til det I kalder lys energi. Det er denne konstante flyden af prana, som jeg tror I kalder det, livskraft energi. I havde en måde at gå ind til det tidligere, ligesom alle andre. En kæmpestor matrix, sæt ind, bliv dum, og – (lidt latter) sejt publikum i dag! – og så glemte I alt om det.

Så det som sker lige nu, er at der fortsat er livskraft energi, men det er en anderledes strøm, eller anderledes strømning i det, når I nu kobler jer på. I koblede jer på den samme gamle strøm for livstider efter livstider. I ønsker bare mere af den samme del af strømmen I tappede ind på. Nu lærer I at I kan tappe ind på en anden del af denne strøm. Og I behøver ikke at trække ud eller gennemgå så meget livskraft energi, for før eller siden kommer I til at koble fra alting. Men jeg vil gemme dette til en anden samtale. Yeah.

Så, tilbage til pointet. Behandling. Behandling. I ved, hvis I hele tiden er ophængt i dette, hvis I hele tiden befinder jer i fortiden, kommer det til at blive meget vanskeligt at genforbinde jer til det nuværende øjeblik. Det nuværende øjeblik har ikke noget med tid at gøre. Er I klar over det? Det nuværende øjeblik er ikke i dag. Det nuværende øjeblik er oplevelsen som udfolder sig lige nøjagtig nu. Og oplevelsen som udfolder sig er meget lig et hologram. Tag en tur rundt i det, oversiden, under, indersiden og I bliver klar over at der er meget mere der foregår.

Så behandling, punkt for adskillelse. Er I færdige med behandling? (tilhørerne responderer ”Ja”) Åh, I siger ja. I siger ja. I siger at I elsker mig om morgen, men… (latter) I morgen tidlig selvfølgelig. (en eller anden siger, ”Aarh”) Aargh! Oh! Linda ved hvordan man gør det. Hvordan gør du det?

Linda: A-a-arh-h!

Adamus: A-a-argh-h! Somom I er en stor missekat. A-a-argh-h.

Så, punktet af adskillelse. (han skriver) Healing, behandling handler om fortiden. Og når fortiden ikke er fortid længere, behøver I så egentlig alt dette? Så absolut ikke! Er det ikke enkelt? (tilhørerne respondere ”Jo”) Godt.

Valg #2

Det andet, det næste – punktet af adskillelse – er ældgammelt. Punktet af adskillelse – jeg kan ikke gå videre med en gruppe eller individer som forsætter med at søge og søge, fordi søgning forudsætter at der er noget som I ikke får fat i, at der er noget derude. I er blevet forledt til at tro at der findes hemmeligheder og mysterier. Det første vi gør på Mysterieskolen, er at sige at der ikke findes noget andet mysterium end jer! Det er jer som af og til er mysteriet.

Latter.

Linda: Ha, ha, ha, ha, ha, ha.

Adamus: Har jeg brug for en knap? (Adamus klukker) Ja, et tegn, ja.

Så…(Adamus holder en pause)

Linda: Hvad?!

Adamus: Det fik helt Cauldre til at forsvinde. Jeg ved ikke hvor han tog hen.

Linda: Huh!

Adamus: Vi må få ham tilbage. Vent et øjeblik. (han sætter sig på sin stol og tager en indånding)

Linda: Kan jeg hjælpe?

Adamus: Tag en dyb indånding. Okay, godt

Søge og lede… vel, han forlod os et øjeblik. Han var så pinlig berørt, eller noget i den retning.

Linda: Over hvad?

Adamus: Mig!

Linda: Oh.

Adamus: Så det næste, søge og lede. Hvis I søger og leder, så giver det indtryk af at der er noget I ikke ved, og det er almindeligvis en ydre aktivitet. Der findes ingen mysterier, absolut ingen, bortset fra glemsomheden, ja, det sker. Det er næsten som en fristelse i søgningen. Man bliver afhængig. Det bliver en passion, en grund til at leve, og det ved I alle som er her, for I har gået gennem dette.

Der hvor vi går til herfra handler om opdagelse, det handler om oplevelse. Men venligst – ikke mere higen og søgen, fordi higen og søgen også relaterer til et begrænset syn på fortiden.  Så lad os ikke søge længere. Lad os opdage. Opdage hvad der allerede er der i dette store felt af potentialer. Opdage at I faktisk kan – og faktisk burde – skabe det I vil. Opdage at der faktisk ikke findes nogen væsener i universet som har dette fantastiske svar som mange mennesker søger. Af og til undrer jeg mig over hvorfor mennesker går så dybt ind i fortiden. Det som skete for 2000 år siden med – Jesus Kristus! (latter)

For det første, så vil det ikke være nøjagtigt. Det er det faktisk ikke. For det andet, så er det en del af tidligere søgen. I ved, der findes tidligere søgen og der findes fremtidig søgen, og ingen af dem vil faktisk få jer noget sted hen. Det vil ikke – hvordan skal jeg sige det – det vil ikke give jer den fuldstændige oplevelse af at leve lige nøjagtig nu. Så de prøver at finde ud af hvad der skete for 2000 år siden, eller hvad der skete for 500 år siden, eller tilbage til Atlantistiden, og de bliver helt indfanget i det. Det har ingen betydning, det spiller ingen rolle, for historien er falsk. Historien er så aldeles falsk, fordi den er begrænset. Det er almindeligvis en persons opfattelse af det. Og de ser ikke… det er den pinke hat som kun ses fra fronten. De ser ikke hvad der faktisk skete.

De historier jeg har hørt om Yeshua ville få mig til at ønske at springe op på korset. De er ikke sande! (latter) de er forvrængede, de er begrænsede, og de er triste. Yeshua havde et godt liv. Han døde virkelig. Ja, han udholdt de menneskelige udfordringer, sådan som I gør, men han havde et strålende liv. Hans mål var at være et sensuelt menneskeligt væsen, og faktisk nyde livet.

Så når der er denne søgning og søgningen fortsætter, begrænser det. Er I parate til at stige af dette? (tilhørerne siger, ”Ja”)

Linda: Ja

Adamus: Godt, godt.

Edith: Vi er parate til opdagelse.

Adamus: Opdagelse.

Valg #3

Det næste på listen er ønsket om succes eller resultater. Og, det er på en måde indbygget i jeres DNA, indbygget i den nedarvede karma, lagt ind i jer. Vel, jeg taler ikke… det har intet at gøre med overflod, men jeg taler om jeres mål. I har disse ønsker om at være succesfulde, at være en succesfuld spirituel person, at være et succesrigt forretningsmenneske, at være en vellykket forælder, at være succesfuld. Hvorfor? Hvorfor er dette så vigtigt?

Edith: for at betale regningerne.

Adamus: Betale regningerne. Meget pragmatisk. Meget pragmatisk. Det befæster identiteten, opfattelsen af hvem I tror I er. Når I har succes, så er det et lille vink og nik fra nogle aspekter af jer selv.

Og, jeg siger ikke skabe og udfolde… det giver en god følelse. Jeg siger ikke at det er negativt. Men sindet bliver fokuseret på mål og succes. I dømmer jer selv i forhold til det I sætter på jeres CV, hvor mange penge I har i banken, hvor godt I klarer jer i jeres forhold eller sport.

Vi kan gå videre hvis dette er jeres kriterium – vellykkethed. Hvis I tror I kan sige, ”Ja, jeg vil fortsætte med Shaumbra, med Adamus, Crimson Rådet”, og pludselig er I ude og siger til andre mennesker – ”Se på mig. Se hvad jeg har gennemført. Jeg går til det næste niveau” – så er I gået glip af pointet.

Rigtig ofte er vellykkethed også baseret på jeres fortid. I prøver at få ting til at fungere sammen med jeres aspekter. De fortæller jer at I er et røvhul og – (lidt latter) det var virkelig sjovt – og de fortæller jer, at I er svage eller dumme, så I prøver at forhandle med dem når det drejer sig om jeres succes, og I prøver at sige, ”Nej, jeg har det faktiskrigtig godt, fordi jeg gjorde ditten og datten.”

De ler. De ler, fordi de ved at det kommer til at falde fra hinanden. Jeres succes vil falde fra hinanden. Hvis I laver mange penge, vil I komme til at miste en masse penge. Hvis I ser godt ud og er stærk, vil I til sidst blive gammel og svag. Så de ved allerede hvad der kommer til at ske. Det kommer til at falde fra hinanden.

Det er ikke så dårligt, for det er bare energi i forandring. Med andre ord, jeg siger ikke at alt går ad helvede til. Jeg siger at det altid forandrer sig. Det udvikler sig altid. Og lige så let som I laver og taber penge, kan I lave flere penge. Det er faktisk let. Og derefter give det væk. Træf et bevidst valg om at tabe det ved at give det hele væk og iagttag at endnu flere penge kommer tilbage. (latter da han griber ned i sin lomme, og fremdrager nogle penge og begynder at dele dem ud) Giv dem væk! Give det væk. Ja, for der vil komme masser af penge tilbage, forstår I. Det er ikke noget at blive ophidset over. (til Linda) Du har virkelig brug for at tjekke hans lommer før han tager hjemmefra.

Linda: Synes du det?!

Adamus: Ja.

Linda: Nej, jeg er ikke hans mor!

Adamus: Så hele dette koncept med vellykkethed, succes, med at gøre noget ud af jer selv, en masse af jeres lærere og jeres forældre har programmeret dette ind i jer, forstærket hvad I allerede prøvede at gøre for at manipulere eller forvrænge jeres aspekter. Til syvende og sidst har det ingen betydning. Det handler om oplevelse. Der er intet mål i det. Vi har ingen mål i det. Det handler om at lade jer selv opleve på en ny måde, og jeg ved at nogle af jer prøver at finde ud af alt dette i jeres hoveder. Stop lige nu. Hold op med det.

I har ikke brug for disse ting længere, og på en mærkelig måde så kommer den næste definition eller den næste evolution af disse ting alligevel. Det er naturligt. Succesen og vellykketheden, overfloden, flowet – alt dette kommer. Alt er der, når vi ekspanderer ud af tidsbaseret oplevelse, når I kommer fra jeres egen fremtid, når I kommer fra jeres egen evolution og tilbage til oplevelse, for pludselig kommer I til at vælge og vrage. I vil ikke komme til at prøve. I kommer ikke til at opsætte præstationer.

Så når I kommer fra jeres egen fremtid og tilbage til de valgte oplevelser af det man kan kalde jeres fortid - men det er faktisk jeres evolution - så behøver I ikke at bekymre jer over om ting er vellykkede, om overflod, healing, eller nogle af disse andre ting. Det I ønsker er der allerede og venter på jer.

Det er en anelse underligt… sindet kan ikke så godt lide dette, men forestil jer lige som fri og allerede ascenderet, opsteget, eller hvad nu I vil kalde det. I er allerede dette Jeg Er, og nu er I frie i det ikke-lineære øjeblik til at opleve hvordan I ønsker at opleve det.

Alt dette hænger sammen med vores samtale om keahak sidste måned.

At tilkalde energi

Jeg fortalte jer tidligere at der findes et bassin af energi som venter på at tjene jer lige nu, et stort reservoir, der er så meget, at det faktisk aldrig kan løbe tørt. Der er så meget at I forsøge at sluge det alt hvad I vil, men der vil fortsat være mere end nok til alle andre. Dette koncept med ”Der er ikke nok”, er en meget gammel og begrænset energi. Der er masser.

Så der findes dette store bassin af energi rundt om jer lige nu, som venter på at blive aktiveret, kaldt frem for at tjene jer, kaldt frem ind i jeres virkelighed.

Som jeg sagde sidste måned, sindet – jeres tanker – har i virkeligheden ikke megen ladning. Det fremkalder faktisk ikke en masse energi. I særdeleshed fordi sindet i sig selv er så begrænset, det kalder kun på begrænset mængder af energi.

Sindet, op til nu, har troet på begrænsning, og derfor bygger det altid begrænsnings parametre ind i alt det gør. Giver det nogen mening? (Nogle blandt tilhørerne siger ”ja”) Godt, for Cauldre er virkelig fortabt. (Adamus klukker) Jeg fortalte ham at dette ikke var et let job.

Så sindet tror på disse begrænsninger. Men når vi udvikler os ind i en Bevidsthedskrop, og I behøver ikke at bekæmpe jeres sind. I behøvet blot at lade det integrere ind i jer.

Emotioner og drama tilkalder mere energi. Energi er bare disse små partikler som er neutrale, de er bare parkeret – ved I, ligesom I parkerer jeres bil i siden af vejen – ventende på at blive aktiveret. Og når de bliver aktiveret kan de gå fremad og bagud, men de kan også gå sidelæns og op og ned.

Så disse partikler af energi venter bare. Vel, drama og emotion har mere opladning end sindet. Det er grunden til at mennesker har det med at bruge en masse drama og emotion – det aktiverer nogle af partiklerne ud af det neutrale og ind i jeres liv. Derefter kommer det af og til brusende ind i deres liv, somme tider med smertefulde, ubehagelige, uforudsigelige – uforudsigelige resultater, og så kan de ikke lide det. De lukker af. De går ind i en kamp med sindet og siger, ”Jeg kan ikke lide alle disse emotionelle ting. Lad os lukke af.”

De lukker af for det og energierne tørrer ud, kommer til en form for stilstand igen, og derefter bliver det som om, ”Nej, jeg har brug for noget. Jeg har brug for at føle noget.” og så skruer de op for emotionerne igen, og I ved alle hvordan det er. I har haft meget emotionelle tider, og så når det bliver stille, når tingene begynder at stabilisere sig, skruer I op for emotionerne igen. I tilkalder energien for at tilfredsstille emotioner, og så klager I over det.

De sande hjerteenergier, disse dybe essens energier, er hvad der virkelige fremkalder en masse energi, hvis I er villige til at opdage hvad der er i det sande hjerte. Hvad der er i det sande hjerte er muligvis ikke hvad I har tænkt på her oppe eller handlet ud i drama. Det sande hjerte er virkelig. Det er altomsluttende. Det er altfølende.

Så spørgsmålet kommer op, hvad skete der med det undervejs? Hvorfor er det ikke mere tilstedeværende? Et eller andet sted på den menneskelige rejse, da I begyndte at tro på fortiden og begyndte at holde fast ved den historie, begyndte I at fokusere på det som skete dengang. I begyndte at fokusere på jeres sår, I begyndte at fokusere på noget meget lineært, og det lukkede af for opfattelsen af jeres sande hjerte, jeres sjæleselv. Det findes der fortsat, men I har bare trænet jer selv op til at ignorere det. Når det prøver at komme frem, så er I veltrænede ninjaer i hvordan I skal lægge det væk, hvordan I kan forestille jer at det ikke er der. Men det er der. Det er der lige Nu. Ser I, vi er i en anderledes virkelighed lige nu – vi fulgte ikke den lineære virkelighed i dag, vi befinder os et andet sted – så i denne virkelighed kan I faktisk føle jeres sande hjerte.

En del af problemet er, at I har trukket jeres hjerne med, men ikke så meget som I almindeligvis bruger.

 

Det Sande Hjerte

Så hvad er det som I har lyst til at opleve? Og dette er et følelses spørgsmål. Hvad er det?

I ved, når jeg af og til stiller dette spørgsmål – hvad vil I? – så får jeg svaret ”En million dollars”. Eh, okay, alright, men virkelig, men når I virkelig går ind i det sande hjerte, ind i jeres virkelige følelser, hvad er det så I vil? Jeg får nogle meget materielle ting ind, og alt det er okay, men det er ikke nødvendigvis så vigtigt.

Så vi er i dette… faktisk et meget mere virkelig bevidsthedsrum lige nu. Vi springer af den gamle lineære vej et øjeblik. Hvad er i det sande hjerte? Vil I føle ind i det lige nu? Føl ind i det. Hvad er der derinde? Hvad vil bringe jer glæde at opleve?

Hvad er der derinde? Tag en dyb indånding.

(pause)

Og nu, tag endnu en dyb indånding og lad os nu gå en lille smule længere ud af tidslinjen, væk fra fortiden, væk fra jeres forudsagte fremtid. Hvad er der virkelig der? Hvad er glæden?

(pause)

Når I går ind i det sande hjerte, for resten, ikke tænke men føle – når I føler ind i det sande hjerte, hvad giver jer frihed?

(pause)

Tag en dyb indånding. Fortsæt med at trække vejret ind i det.

Hvis I tænker jer gennem det, så giv slip på dette.

Jeg taler om at føle så jeres mave bliver varm, får jeres bryst til at ekspandere, og der er ikke nødvendigvis ord som kan definere det.

Når I går ind i jeres sande hjerte. Hvad giver jer frihed?

(lang….. pause)

Og hvis I siger til jer selv, ”Jeg ved det ikke,” er det faktisk i orden. Det er måske det første trin, at I ikke ved det, for jeg taler ikke om at være mental omkring det. Det er en fuldstændig følelse, og det kan tage måneder, måske et år eller to før I i det hele taget kan sætte ord på det. Og det er faktisk en god ting, for – vær venlig at gå tilbage til oplevelsen af hvad der giver jer frihed. Gå tilbage og ind i dette – dyk tilbage ind i det – uden at forsøge at sætte ord på det, indtil I føler det i det indre, indtil det bare får hele jeres krop til at gløde, til I bare føler at det pibler ud, og I får lyst til at rejse jer op og danse. Og når nogen siger, ”Hvorfor danser du?” ”Det ved jeg fanden mig ikke. Det spiller ingen rolle!” (latter) Der er bare sådan, ser I. Denne følelse – ikke her fra(hovedet) men denne følelse – dette fremkalder energi i utrolige mængder. Enorme mængder.

Og derefter, når I kobler jer ind på det, så bliver alt andet på en måde tilfældigt, men faktisk meget lette valg. Penge? Ikke noget problem. Balanceret helbred? Meget enkelt at tage en indånding.

De rigtige forhold – ikke de forkerte forhold, dem har I har nok af – men den rette forbindelse med andre mennesker, mennesker som vil stimulere og opmuntre jer, og mennesker som vil respondere på den I virkelig er, ikke hvad jeres fortid er. Ved I, hvad der er en virkelig rådden ting, det er at I har en tendens til at tiltrække mennesker som responderer til jeres fortid. De responderer ikke på jer, de responderer på jeres fortid. Og de går ind på dette tidslinje reb og I begynder at trække rundt på dem også.  Men forestil jer, lige så enkelt det er at trække vejret, tage en indånding, så kommer mennesker som responderer på jer som suveræne væsener ind i jeres liv, i stedet for mennesker som kommer ind på grund af gammelt, skodkarma. Det er en fantastisk ting.

Keahak

Så vi talte om keahak, og det betyder energi i flow, i bevægelse, i aktion. Det betyder ånd, jer i oplevelse. Når I sætter disse to sammen, så er det meget, meget dynamisk.

I denne keahak tilstand er i forbundet med jeres virkelige følelser, ikke her (hovedet) men her (hjertet), og jeg stillede jer et spørgsmål, som I kan stille jer selv senere, hvad sætter jer fri? Det er et godt spørgsmål på hvordan I går ind i jeres følelse. Hvad sætter jer fri?

Edith: Kunne du give os et hint? (latter)

Adamus: Nej – med et ord. Det ville være min opdagelse, ikke jeres. Det ville være det jeg vil, at I skal opleve.

Hvad sætter jer fri – og ikke fra et menneskeligt ståsted, fra essensen – hvad sætter jer fri?

Edith: Vel, jeg tænkte på ubetinget kærlighed og tillid til sig selv.

Adamus: Oh, Dette er en mase makyo. Det er fuldstændig makyo. For I ved, faktisk så…

Linda: Whoa, whoa. Kunne vi få det repeteret, så folk faktisk kan høre det?

Edith: Vel, han sagde det var makyo.

Adamus: (klukker) Ja.

Linda: Du har mikrofonen så du kan tale i den.

Edith: Vel, jeg vil ikke sige makyo igen. Jeg sagde, kan det være ubetinget kærlighed og tillid til sig selv?

Linda: Hvad taler du om?

Edith: Spørgsmålet han stillede.

Adamus: Hvad sætter dig fri.

Edith: Ja.

Adamus: Og grunden til at jeg siger det Edith, er at det er maky, fordi jeg kan se, og det tror jeg også andre kan, at det kommer her oppe fra. Det kommer fra en fin kliché.

Edith: Men jeg har også en god følelse.

Adamus: Godt, Godt, og da er det der du vil lege – i denne fine følelse som er her, ikke der oppe. Leg der. Giv til og med slip på ord, for der er mere omkring det. Der er mere dybde og mening.

Og det bringer mængder af energi ind i dette øjeblik. Og i det øjeblik, og – jeg kommer til pointet med alt dette – derefter kan I foretage valgene for de mere trivielle ting i jeres liv. Pludselig får I forståelsen af hvad der virkelig er mening… øh, jeg kan ikke lide det ord Cauldre. Hvad frembringer det bedste af jeres essens i denne fysiske sensuelle oplevelse?

Derefter bliver alting ganske enkelt. Så kan I… bogstaveligt, så kan I begynde at dirigere energier, ligesom dette (han demonstrerer med hænderne) til penge, til balance af helbredet, til krop/sind/ånd integration, til forhold. På en måde ligesom at trylle. I ved, jeg ser at nogle af jer bruger en touch skærm. Men det er endnu enklere end det. Bare – whoosh! – bring energien ind til at opfylde det.

Og pludselig forstår I at I ikke kommer til at blive indfanget i menneskelig afhængighed, I vil ikke blive fanget ind i gamle menneskelige mønstre – fordi fortiden skete ikke, alligevel, ikke på den måde I tror – og pludselig har I ingen frygt for at blive fanget ind i den gamle rutine. Og så er I pludselig fantastiske når det drejer sig om at anvise energier til forskellige steder.

Og hvis I er bekymret for at såre andre, så kommer I ikke til det. Virkelig. Det vil I ikke komme til. Hvis I bekymrer jer om at være selviske, så kommer I ikke til at være det. I kan give penge ud sådan som jeg lige gjorde, uden at bekymre jer om det, uden – det er Cauldres penge, hvorfor skulle jeg bekymre mig (latter, da han langer flere penge ud) – uden at bekymre jer om det, fordi I blot – whoosh! – bringer flere ind. I behøver ikke at bekymre jer om at være nydelsessyg. Jeg tror nogle af jer er bange for dette. ”Hvad hvis jeg giver slip? Jeg kommer til at blive nydelsessyg.” Så vær det. Oplev det, at I bliver ophængt i det. Det kan I ikke. Det kan I faktisk ikke. Det kommer til og med til at blive vanskeligt for jer at blive ophængt i årsager, og jeg ved at mange af jer faktisk har nydt det frem til nu, men I kommer bare ikke til at blive ophængt i det. Nu kommer I til at nyde det. I kommer til at være i det.

Keahak Projektet

Så, når det er sagt, jeg ønsker at lave en keahak gruppe, en oplevelse. Jeg ønsker at arbejde intenst med … beklager, jeg glemte at nævne dette (til Linda). Jeg ønsker at arbejde intenst med, lad os sige 99 mennesker i løbet af det næste årstid, indtil 1. april næste år. God dato. Absolut. Og jeg ønsker at arbejde regelmæssigt med disse. Vi vil have regelmæssig kontakt. Nioghalvfems. Det vil koste noget at være med, for der vil være en masse arbejde for Crimson Circle i forbindelse med det, men det er også en investering i jer selv. I vil regelmæssigt få brug for at lave hjemmearbejde. Det vil løbende være lektier. Der vil blive opgaver. Der vil være ting I skal gøre, og somme tider vil I bande over mig, men det er…

Linda: Somme tider?

Adamus: (klukker) I vil forbande mig noget oftere. I vil have behov for at føre journal, og I må kunne dele denne journal indenfor jeres gruppe.

I vil blive bedt om at deltage i gruppesamtaler, enten personlig eller ved hjælp af noget af jeres teknologi, via æteren. I vil blive bedt om at dedikere mindst én aften per uge i jeres drømmetilstand til mere intenst arbejde inde i dette område. Oversat vil det sige at I kommer til at føle jer som skidt dagen derpå, men det er okay, for i sidste ende vil I komme igennem det.

Jeg beder jer om at skrive journal, for jeg vil tage det arbejde som bliver gjort i denne gruppe på 99 mennesker og dokumentere det for at vise… lad os kalde det kliniske resultater, kliniske udfoldelse, når det drejer sig om at sætte keahak i funktion i jeres liv, hvordan I får energi i aktion, ånd i bevægelse, og sammen med det store energireservoir og de nye tider, får sat det i gang. Dette mine kære venner, går ti skridt udover det første af vores projekter – Mester i Den Nye Energi bogen. Dette vil gå meget, meget dybere, og til slut vil det blive enten en bog eller et kursus eller noget lærerne her kan undervise i, og vi kommer til at udvikle det i løbet af næste år. Det vil komme til at blive kaldt Keahak Projektet.

Så for ikke at overvælde Linda – Cauldre tog afsted for et øjeblik siden (latter). Han klarede ikke at forholde sig til alt dette – så logistikken… I har en meget flot stab som vil hjælpe jer med logistikken og sætte alt dette sammen.

Vel, I som ikke kommer til at være direkte med i projektet, kan vælge at være med indirekte. I kan forbinde jer til det energetisk og bevidst. I behøver ikke at skrive journaler. I kommer ikke nødvendigvis til at være en del af de jævnlige samtaler indenfor denne gruppe. Men I kommer til at være en energetisk del af det fuldstændigt som I er en del af Shaumbra, Crimson Circle, Awakening Zone. Hvis I vælger at være en del af denne gruppe, så kan jeg fortælle jer – jeg vil fortælle jer – det står med lille skrift. Nej, overhovedet ikke…

Noget af det som står med lille skrift, er at det kommer til at blive intenst. Det vil blive meget, meget intenst. Der kan blive tider med frustration. Det vil så absolut blive et år med – lad os kalde det evolution, forandring. Det vil helt sikkert tage jer ud af jeres tidslinjebaserede virkelighed. Og hvis I hænger fast ved jeres historie – og historien betyder nogle gange familie, job, de ting I nogle gange holder meget fast ved – så er dette måske ikke projektet for jer, for det vil få jer ud af fortiden.

Og helt afgjort, hvis I er i behandling eller healing, hvis I fortsat er den sårede kriger – lad os komme over dette – men da bør I ikke være en del af denne gruppe. Hvis I fortsat er inde i vellykkethed og succes, og hvis I er spirituelle søgere, så venligst - er dette ikke stedet for jer, for det vil slå jer ud med det samme. Og så bliver I ikke lykkelige. Og så vil I have pengene tilbage, men I får ikke pengene tilbage når det drejer sig om dette. Sjovt… (latter)

Engle har en anderledes sans for humor end mennesker. (latter) Ja, mennesker kan le af andres smerte, men ikke så meget af deres egen. Engle – nogle engle – kan virkelig le af sig selv, og det er den bedste humor.

Så dette er projektet. Det er der vi er på vej hen. Alle vil selvfølgelig blive involveret i det, men 99 vil være på – hvad kalder I det – på forkant? Ja.

Spørgsmål og Svar

Adamus: Så med dette, kære Shaumbra, nogle få minutter igen. Og jeg tager med glæde nogle spørgsmål. Ja.

Linda: Wow.

Adamus: Linda kommer med mikrofonen til dem som række armen i vejret. Der bagved…

Linda: Ok

Spørgsmål fra Shaumbra 1 (kvinde): Jeg forstår det sådan, vel du har…

Adamus: Kan du rejse dig op så hele verden kan se din skønhed?

Shaumbra 1: Du har fortalt os for nogen tid siden at Gaia forlader os.

Adamus: Ja.

Shaumbra 1: Og at det er os som skal forvalte Jorden. Godt. Jeg talte med…

Adamus: Spørgsmålet er?

Shaumbra 1: Spørgsmålet er at jeg har hørt at Gaia ikke tager afsted. Er der en formalitet jeg er gået glip af?

Adamus: Nej, stop lidt. Udmærket spørgsmål for resten. Udmærket.

Tager Gaia afsted eller gør hun ikke? Det spiller ingen rolle med mindre I følger med på energier og bevægelser og undrer jeg over hvad der foregår på jorden. Men det er op til jer at bestemme.

Lad os tale et øjeblik om evnen til at skelne. Skelneevnen. Som I ved, er det som om der er en masse der sker. Man behøver ikke at læse så meget nu for tiden for at forstå at der foregår en masse. Men så bliver det forvirrende, for I blander det sammen med det som foregår inde i jer. Dette gør I delvis, fordi der er en parallel – det som sker inde i jer, og det som sker overalt i verden rundt om jer. Fuldstændig som nogen tror at Gaia tager afsted – og jeg taler ikke om i morgen. Jeg taler om i løbet af de næste 1000, måske 5000 år. Når I tager alderen af Jorden i betragtning, hvor længe Gaia har været her, så er det en ganske hurtig exit. Og det vil blive en blid og yndefuld forløsning.

Men dette er sagt, hvordan skelner I, igen, hvad er jer og hvad er den ydre verden? Det er blevet rodet sammen. Det er blevet vævet sammen, og det som essentielt sker i den ydre verden er generelt en refleksion af hvad der sker inde i jer eller er sket med jer. Og en masse af jer har integreret. En masse af jer har fundet sammen. Gamle aspekter har på en måde taget afsted så de kan genforenes. Men det har ingen betydning.

Vel, hvordan kan man sige det, i særdeleshed når det drejer sig om ydre hændelser, den ydre verden, hvad der sker? Vel, tænk ikke på det, fordi det vil virkelige forkludre det for jer igen. Og her er hvad I kan gøre:

Luk øjnene…

Og så tager i en langsomt blid indånding gennem næsen…

I lugter energien. I lugter bevidstheden – og hvis I lugter naboen får I muligvis lyst til at flytte – men I lugter det. Det er i luften.

Men i stedet for at indånde det ind i jeres hjerne, indånd det ind i jeres Bevidsthedskrop.

(pause)

Ånd ind i jer selv. Ånd ind i jeres Jeg Er. Uden at prøve på at opnå nogen som helst, I sanser energier.

I ånder ind og føler det. Prøv ikke på at definere det. I føler det.

(pause)

 Og derefter, efter at I har tillad jer selv at føle ind til det, igen, uden at prøve på at definere det, giver I slip. Lader det gå.

Definitionen vil komme til jer, hvad enten det er i det næste øjeblik eller om det er i morgen, og pludselig har I svaret. Til og med et bedre svar end jeg kan give jer lige nu, for jeg må bruge ord. jeg må reducere hvad jeg siger.

Derefter vil I forstå, tager Gaia afsted eller ej? Og da kommer I til at begynde at lugte det, og sanse hvad der bliver den næste hændelse som kommer til at ske på Jorden. Jeg taler ikke om at være profet eller synsk; jeg taler om at sanse ind til energierne af hvad der sker lige nu. Det handler ikke om at forudsige, om det næste jordskælv vil komme i syd Californien den 14. juni, eller hvilken dato det nu måtte være der kommer op. Jeg taler om hvilke energibevægelser der sker lige nøjagtig nu? Indsnus det. Sans det.

Jeg bad jeg om at lukke øjnene når I gør dette. Øjnene er de største bedragere af virkeligheden. Ja, absolut. Øjnene vil bedrage jer hver gang. Når I ånder ind, så lad jer selv lugte energierne. Hver gang noget kommer til at ske, hver gang der er energibevægelse, så dirrer det, det resonerer i luften, ikke blot ilten, men det er overalt omkring jer. Alt I behøver at gøre, er at lugte det. Jeg vil sige, at det er den bedste sans, for nogle gange bliver hørelsen forvrænget, hørelsen er faktisk knyttet til hjernen, smag er i grunden halvdød, så lugt ind i det. Lugtesansen er intuition. Så I lugter ind til det uden at forsøge at få et svar fra hjernen.

Og jeg skal give jer svaret. Absolut. Gaia tager væk. Har hun ikke også gjort nok tjeneste for denne planet og for menneskene? Er det ikke tid til at hun trækker sig tilbage? Hun troede hun skulle trække sig tilbage efter Atlantis, men så krøb I ind i hulerne i jorden og slog jer ned rundt omkring, og således gjorde hun også.

Så, ja det er hendes tid, og ær hende, elsk hende, tak hende, men Gaia er en ånd. Og ligesom I ville påtage jer et projekt – hvilket nogle af jer for resten vil komme til at gøre, tage til nogle af disse andre planeter i det fysiske og ikke-fysiske univers. I vil gøre nøjagtig som Gaia gjorde, Pete og kommer til at drage derud i den suveræne tilstand, og du kommer til at infusere dig selv ind i den store, svævende klippesten på himlen, og de vil komme til at infusere livskraft energi. og de kommer til at ære planeten Pete, ånden af den Store Pete i denne klippe.

Og så kommer denne klippesten til live, og den vil sandsynligvis komme til at have egenskaberne af denne fysiske planet, fordi den blev infuseret af én som havde haft oplevelser på Jorden, og den kommer til at spire/vokse med dyreriget og planteriget og den kommer til at absorbere livskraft energi som kommer gennem kosmos. Og Pete, du kommer til at være der mens engle fra alle slags spirituelle familier slår sig ned der for en stud, for at lærer hvordan det er at være i en bevidsthedskrop. Og de vil komme der som sensuelle lysvæsener som vil have en dyb oplevelse i materie. Og Pete kommer til at sørge for at de har denne legeplads. Men tror I ikke at Pete på et vist punkt vil væk derfra, og sige til alle disse engle; ”Hej, nu overtager I legepladsen.” Pete vil få lyst til at tage af sted, og bare trække vejret og danse på egen hånd for en stund, og være sammen med nogle af jer andre.

Så, ja, Gaia tager afsted, men der er nogen som har investeret i at Gaia skal blive. Så de vil sige; ”Ja, Gaia tager ikke afsted. Hvad I helvede taler denne gruppe om? Hvad er det for en gang ævl de kommer op med? Først fortæller de os at vores spirituelle guider tager afsted. Vel, det er en masse sniksnak, for vi har tusindvis og I kan betale mig og så skal jeg give jer deres navne. Og denne gruppe fortæller jer de spirituelle guider tog afsted, og så fortæller de jer at I skal holde op med at meditere, og de siger at I bare skal ånde. Tror I, at I bliver helbredt gennem at ånde? Så absolut, men det ved de ikke. Det gør de ikke. De er så inde i healing – de elsker healing – at de vil have at alle andre skal fortsætte at heales. Vel, det kommer til et punkt hvor I bare ikke healer længere. I siger bare: ”Gå ad helvede til,” til jeres fortid. (latter) Absolut! Helt sikkert.

Så, ja, Gaia tager af sted. Der ligger ikke så meget dramatik i det. I overtager Jorden, og således er det. Glimrende spørgsmål. næste?

Og har det nogen betydning? Får det tårerne frem i jer at vide at Gaia tager afsted?

Shaumbra 1: Det skræmmer he…

Linda: Ville du have det næste spørgsmål?

Adamus: Om et øjeblik. Skræmmer det helvede ud af dig?

Shaumbra 1: Det var det jeg sagde – pokkers.

Adamus: Oh, skræmmer livet af dig, hvorfor?

Shaumbra 1: Jeg anstrenger mig for at blive en større ånd eller bevidst…

Adamus: Hold op med at anstrenge dig. Ikke mere søgen. Du er en stor ånd.

Shaumbra: Okay. Jeg stræber med at blive bevidst på at jeg er en stor ånd, og jeg tænker på de millioner af mennesker som overhovedet ikke kerer sig. Og de er også menneskeheden som skal tage vare på Jorden når Gaia tager væk?

Adamus. Absolut.

Shaumbra 1: Det skræmmer mig.

Adamus: Åh nej, det er fantastisk, for de kommer til at lære – noget de allerede gør – hvordan de skal respektere vandet, respektere luften, respektere dyrene. I ved, det er faktisk sådan at jo længere Gaia bliver, jo mindre motiverede bliver de til at vurdere konsekvenserne. Og når dette ligger i luften – ”Gaia tager af sted, vi må hellere tage vare på denne planet”, og ikke på en fanatisk måde, men på en meget elskelig måde.

Ved I hvad der er vigtigt med hensyn til denne planet? Det er som et… monument er ikke det rigtige ord. Det er en… det er ikke helt det rigtige ord, Cauldre. Det er som en… han kan ikke finde det rigtige ord. En helligdom. Det er noget alle andre væsener fra hele skabelsen iagttager, for dette var det første sted for fysisk virkelighed. Og I er de første som har gået gennem det. Dette bør være en helligdom. Det bør være – hvad er det I kalder det – et historisk monument. Det er en katedral. Det er biblioteket for Ny Energi, lige her. Så det er faktisk meget godt at Gaia tillader menneskene at tage ansvar og for at alle bliver mere bevidste på denne planet og deres forhold til den. Helt bestemt.

Det næste spørgsmål er, tror du at du har evnen til at acceptere din forbindelse, dit ansvar for Jorden? Forstår du dit forhold til Jorden?

Shaumbra 1: Mit guddommelige selv, men mit menneskelige selv er begrænset.

Adamus: Ja – nøjagtig

Shaumbra 1: Og det kan være grunden til at det skræmmer mig.

Adamus: Og jeres guddommelige selv ved ikke en døjt, for det har ikke været her. Det guddommelige selv forstår faktisk ikke alt dette med at være, forstår I. Det har været et andet sted mens I har været her og kæmpet, gået gennem fysiske oplevelser. Men det kommer ind nu for at være med jer. Det har ikke svarene. I vil blive overrasket over hvad jeres ”guddommelige” ikke ved. Det er ikke her for at korrigere jeres liv, når det guddommelige kommer ind. Det er her for at opleve livet sammen med jer. Det er ikke her for at give jer svarene. Det er her for at danse og lege og have sensuelle oplevelser sammen med jer. Det guddommelige er ikke særlig smart i menneskelige termer. Det er meget enkelt. Det er meget elegant. Det er meget sensuelt. Men det er ikke særlig smart med hensyn til menneskelige ting. Det er grunden til at I er her. For resten, må I fortælle jeres guddommelige hvordan det er her.

Shaumbra 1: Vi er i vanskeligheder.

Linda: Bliver det en præmie?

Adamus: Ja, absolut. Nogle får penge. Nogle får den ærefulde og prestigefyldte Adamus præmie. Tak til dig. Næste spørgsmål?

Spørgsmål fra Shaumbra 2 (mand): Jeg ønsker at være et af de mennesker som du presser det kommende år. Hvordan kommer jeg på listen? (latter og en del klapsalver)

Adamus: Vi vil… hvad du behøver, er at bestikke Linda lige nu.

Linda: Det er gjort.

Adamus: Crimson Circle staben må finde ud af logistikken og de vil har brug for mindst, åh, du godeste… en time eller så til at finde ud af alt dette. (latter)

Linda: (ler) Åh, hvor stort af dig! Vi vil vide det i morgen, helt sikkert.

Adamus: Men i hvert fald en fjorten dages tid. ja.

Linda: Okay, tak.

Spørgsmål fra Shaumbra 3 (pige): Hvis vi børn er dem der vil komme til at ændre verden, hvorfor har vi så ikke tilladelse til at gå til disse workshops? (tilhørerne klapper)

Adamus: Åh! Hvilken har du lyst til at gå til?

Shaumbra 3: Ummm. SES.

Adamus: Ja. Bortset fra SES og dette er et – jeg er henvist til de menneskelige elementer her – men måske med det ville de være opmuntrende at udvikle en Sexual Energi Skole for disse under den legale alder. Jeg tror det var politisk sagt! Der er nogle legale spørgsmål som mennesker bekymrer sig om. Ja. Men tak for at du brød gennem dette. (tilhørerne klapper) tak til dig. Og kunne du tænke dig at gå til SES – Seksuel Energi Skolen”?

Shaumbra 3: Ja.

Adamus: godt.

Linda: hendes moder er lige her. Jeg tror hun kan give hende legal tilladelse.

Adamus: Ja.

Lulu (moderen): Vel, De vil altid gå til alle de workshop jeg går på, og jeg siger, men jeg ved ikke om I har tilladelse. Så de fortsætter med at stille mig dette spørgsmål.

Adamus: Ja, og jeg må påpege at vi har Crimson Circle som opererer i de andre riger. For det meste så blander vi os ikke i arbejdet af Crimson Circle på Jorden. Med andre ord, vi trækker ikke i trådene og fortæller dem hvordan de skal operere, fordi det er en del af jeres oplevelse. Ja.

Lulu: Vel, jeg har bare en lille kommentar.

Adamus: Ja.

Lulu: Gaia blev stillet dette spørgsmål om hvorfor hun tager afsted og hun blev spurgt om hun kunne blive her. Beklager, jeg er lidt nervøs.

Adamus: Javel, det er i orden.

Lulu: Ånd ind. (Adamus og hun trækker vejret) Ah! Okay.

Adamus: Se, var du klar over at du var så meget oppe der, og nu… Ah! Ja.

Lulu: Jeg er ved at levitere nu. Okay. (latter)

Adamus: Godt.

Lulu: Okay. Så denne person spurgte hende om hun kunne blive og ikke tage af sted.

Adamus: Ja

Lulu: Og så stillede hun dette spørgsmål og sagde, ”Skal du nogen steder?” Personen som spurgte, sagde, ”Ikke at jeg ved af det.” Og så spurgte Gaia tilbage, ”Skal du af og til et eller andet sted hen?” Og så sagde hun, ”Vel, når jeg dør skal jeg forlade min krop, og da tager jeg afsted.” Og Gaia sagde, ”Ja, det gør du. Og det gør jeg. Dette er min krop, giv mig æren af evolution.” Så jeg synes det er meget forståeligt, og at vi skal give hende den ære. Tak.

Adamus: Tak. Og vi kommer til det punkt, at når I tager af sted, når I forlader Jorden, så tager I Bevidsthedskroppen med jer. Det er derfor jeg har talt om Bevidsthedskroppen. Så når I tager af sted, så tager I jeres egenskaber med og den fysiske krop, og jeg taler ikke om det døde væv, jeg taler om egenskaberne eller bevidstheden i en krop.

I kom her til Jorden som, vel, I kalder det lysvæsener. I tilbragte årevis i en fysisk krop, af en grund, og I vil ikke bare tage tilbage… I vil aldrig – og dette er en meget stærk udtalelse – I kommer aldrig til at gå tilbage til bare at være en lyskrop, aldrig, for I har investeret, I har givet, I har valgt tusindvis af liv her for at forstå integrationen af en fysisk krop og et fysisk sind og en ånd, og nu integreres det alt sammen.

Så efter I forlader denne planet, går I hvor så end det er, eller I ascenderer, I vil blive genkendt af engle i hele skabelsen. De kommer til at se på jer og sige, ”Du er en Bevidsthedskrop. Du har været på Jorden. Du har været der, gjort det. Du har tilladt dig at drømme og derefter blive.” Og det er meget vigtigt, forstår I, drømme og at blive. Det er ligesom at gå baglæns i tid. I drømmer det, og så sker det.

De kommer til at genkende jer, ikke bare på farverne i auraen, men de kommer til at genkende jer ved – ord bliver begrænset her – ved ekspansiviteten, eller prægtigheden af hele jeres væsen. De vil vide at I var sensuelle, spirituelle pirater her på Jorden.

Og med dette, husk venligst at alt er godt i al skabelse.

Og til mine venner i Polen ”godbere”. Jeg vil være der snart.

Og således er det.

 

 - - - - - - - -

 

SERIEN – (NÆSTE)

Shoud 8 – ”Keahak” - med Adamus – kanaliseret af Geoffrey Hoppe

Præsenteret ved Crimson Circle

5. marts 2011

 

Jeg Er det Jeg Er, den oprindelige og burde-aldrig-imiteres Adamus Saint-Germain. (latter)

Velkommen til denne samling alle sammen. Brug et lille øjeblik til at tage en dyb indånding, og tillad et øjeblik jer selv at føle energien her i rummet. Det sparker! Det er høj energi. Elektrisk! Det er spændende energi. Kan I føle det? Det er tykt. Det ligger i luften. Det er i rummet mellem alle luftens molekyler. Det er overalt.

Det sker når I er samlet. Det sker når I et øjeblik lægger tvivlen til side. Ah, ville det ikke være skønt – lyttende til jeres konversation før – ville det ikke være skønt, hvis de kunne lave en app til udryddelse af tvivl? (tilhørerne samtykker) Forestil jer et øjeblik hvordan jeres liv ville være hvis I holdt op med at tvivle på hvem I er… du ved hvem du er, min ven! Du ved det allerede, men du tvivler. Du stiller spørgsmålstegn. Og det er en del af legen, er det ikke? Er det ikke? Er det ikke lidt af en leg dette med at tvivle på jer selv? Er det ikke noget i retning af en… oh, sensualitet omkring det? Tillokkende?

Kerri: Jeg har kun lyst til at lege det hvis jeg vinder!

Adamus: Vinder du?

Kerri: Ikke rigtig.

Adamus: Så hvorfor leger du?! (latter)

Forestil for et øjeblik at… oh, du vidste jeg ville gøre dette. (masser af latter da han tager en af tilhørernes grønne ”elver hat” og sætter den på hovedet) Jeg en elver cowboy i dag. (mere latter da han poserer foran kameraet) Jeg måtte have det til scrapbogen. Ja. Ja.

Forestil jer, hvis I kan – jeg beholder denne – hvis I kunne udelukke tvivl. Ville det ikke frigive en masse energi?

Linda: Ønsker du påklædnings udstyr?

Adamus: Absolut! Ja, jeg føler mig lidt nøgen heroppe i dag.

Linda: Har du lyst til at prøve denne? (Linda rækker ham en gave)

Adamus: Moi?

Linda: Åbner du den?

Adamus: Absolut. Jeg troede ikke jeg ville komme her og modtage en gave.

Linda: Du har klynket en masse. Jeg har blot følt at det var tid til at imødekomme dig.

Adamus: Klynket? (latter)

Linda: Ja.

Adamus: Jeg ville have sagt kommenteret. (han åbner gaven og responderer) Ah… ah, ah, oh! (holder den så alle kan se) Ah! (det er en sølvhalskæde med et stort vedhæng)

Linda: Det er rubiner

Adamus: Vil du slå mig til ridder? (han knæler foran hende)

Linda: Ja, ja, det er rubiner. Senere… (hun fniser)

Adamus: Det staves på en anden måde.

Linda: Åh.

Adamus: Ah, ja, juveler. Ah.

Linda: Rubiner!

 

Guld, juveler & krystaller

Adamus: Rubiner, åh, jeg vil tage et lille sidespring her. Lad mig tale lidt mere om juveler. Juveler og guld. Jeg elsker guld. Og det gør alle andre også. Kig på priserne nu om stunder!

Linda: Giv mig nogle penge og jeg vil give dig guld. (latter)

Adamus: Guld er et fascinerende metal. Guld er smukt fordi det blev brugt og stadig bliver brugt af energi alkymister til at balance forvandlingsprocessen Det bliver brugt af alkymister til at mildne, blødgøre… hver gang der er en forandring eller en alkymi i energi, guld har en måde så det kan balancere det, afrunde, fjerne de skarpe kanter. Det er grunden til at alkymister så længe har talt om guld. Alle troede at de kunne lave guld, det gjorde de ikke. De brugte blot guld som en del af processen.

Mange faraoer og andre højt placerede væsener blev begravet med guld. Hvorfor? Fordi de ikke ville have at deres rådne unger fik fat i det? Nej. Fordi det faktisk hjalp omdannelsen fra den menneskelige form til den åndelige form, hjalp med til at gøre overgangsprocessen lidt lettere.  Man har ikke brug for så meget.  Jeg mener, I kan bære det på jeres krop, bærer det i jeres lomme. I har ikke brug for en masse. Størrelsen af en ært – og jeg antager at der er en masse i disse dage – men det er alt der kræve. Når I går gennem processen med jeres egen forvandling, jeres egen personlige alkymi, ind til BevidsthedsKroppen, vil guldet hjælpe til at blødgøre det lidt.

Juveler. Jeg elsker juveler. Krystaller. I er krystallinske væsener. I har faktisk krystaller i jeres indre lige nu. De er ikke nødvendigvis fysiske, men I har krystallinske strukturer som skal få ånden, kroppen, sindet til at flyde harmonisk, krystallinske strukturer som tillader at dette netværk af kommunikation inde i jer sker. Så disse krystaller (han holder rubinerne op) påminder på en måde jeres BevidsthedsKrop.

På et punkt indeholder krystaller umådelig mængder energi. Da de himmelske væsener kom til Jorden for at plante livsforms energi, bragte de krystalenergi med sig. Det vil ikke sige fysiske krystaller – senere blevet det ændret til fysiske krystaller – men disse var krystallinske energetiske strukturer.

Krystallerne som blev skabt af Gaia, af Jorden, indeholdt faktisk umådelig mængder energi. Folkene på Atlantis, i særdeleshed, vidste hvordan de kunne – hvordan siger I – vidste hvordan de kunne få disse til at tone eller give genlyd, vibrere i samklang med deres energier, og derved skaffe energi, sådan som I nu bruger elektricitet. Elektricitet er ganske grov, men faktum er at energierne i Jordens krystaller tog afsted for længe siden. Men de kommer tilbage.

Når de bliver båret af visse individer, således som jer, er krystallerne faktisk en påmindelse til jeres krystallinske form, og en påmindelse til energierne – når de bliver båret af de rigtige personer – for at tiltrække sig Ny Energi. Lige nu vil jeg ikke gå ind i lange forklaringer om betydningen af forskellige krystaller, betydningen af forskellige ædelstene, for I kan sandsynligvis selv finde ud af dette. Der findes rubiner og diamanter og safirer og alt det andet. Det som er vigtig, er at de ikke længere indeholder energi. Det gør guld heller ikke, det indeholder ikke energien, men når vi sætter det sammen med jer giver det balance, det giver flow, og det tager sig også forbandet godt ud. (latter)

Frigiv tvivl

Så, lad os gå tilbage til tvivl. Forestil jer at I bare tager dybe indåndinger og frigiver tvivlen I har om hvem I er, hvad I gør. Hvad er det som skaber denne tvivl? Hvad er det som holder den kørende? Jeres fortid, jeres historie, alle disse tanker i den mentale losseplads som kaldes hjernen, som påminder jer, ”Nej, du er bare et menneske. Du er bare et fjols. Du har lavet fejl.” Sindet kvantificerer det som fejl, men det er det ikke. Det er bare oplevelser.

Så hvad om… hvad om vi kunne… hallo min kære, ja. (han snupper et billede af Quan Yin) Vi har haft det fint sammen. Det er en anden historie. (lidt latter)

Så hvad om I kunne tage en dyb indånding og frigive tvivlen? Hvad ville hindre dig i det Kerri?

Kerri: Mit sind.

Adamus: Giver du sindet skylden? Nej, du. Dig. Du hindrer det. Så hvad om du bare kunne tage en dyb indånding og give slip på tvivlen?

Kerri: Det kunne jeg godt tænke mig.

Adamus: Okay, lad os gøre det. Lad os alle gøre det sammen. Det fantastiske er, at I ved hvem I er. Det gør I faktisk. Og så kommer tvivlen ind som en tåge der lægger sin over San Francisco, og så lader I som om I ikke ved det. I er muligvis bange for at andre vil kritisere jer. Vel, det gør de alligevel, så blot tage en dyb indånding.

Lad os gøre det sammen. Tag en dyb indånding og forløs denne tvivl…

Det klæder jer ikke længere. Juveler ville se meget bedre ud på jer. Det resonerer ikke med jeres nye BevidsthedsKrop. Det gør det faktisk ikke. Der er ikke plads til tvivl i den. Så I kan være en forvandler, hvad enten I bærer guld på jer lige nu eller ej. I kan forvandle al denne tvivl til ren energi. I kan forvandle alle disse, jeres minder, til ren energi. I kan forvandle alle jeres minder I har om det I tror I har gjort galt eller dårligt til energien af oplevelse.

En af mine favoritting er, når et menneske som går gennem opvågning eller opstigning, oplysthed, endelig får et af disse store ”aha” øjeblikke. Efter mange liv med at stræbe efter at finde mening i ting, forstår de endelig at man aldrig kan finde mening i ting her. Det kan I ikke. Det er befriende. I kommer aldrig, aldrig til at finde mening i det. Så vær venlig at holde op med at forsøge. I vil aldrig finde mening i noget som skete da I var børn, unge, aldrig finde mening i et tidligere liv. I vil aldrig finde mening i aspekter, så hold op med at forsøge. De var ikke skabt for at give mening. De var ikke skabt for at blive forstået mentalt. De var bare skabt som en oplevelse. Så af og til får vi disse fantastiske væsener som pludselig får denne store ”aha” oplevelse.

Så lad os tage en dyb indånding sammen…

I behøver ikke tvivle længere. Det er dette Jeg Er den Jeg Er. Tror I der er et sted for tvivl i Jeg Er? (kort pause) I skulle ikke behøve at tænke over det! (latter) Så absolut ikke. Så absolut ikke.

Kære Shaumbra, alle jer, alle jer som ser på – ja, vi inviterer jer ind i dette rum her. Af og til bliver jeg irettesat lidt af Linda af Eesa for at jeg ikke henvender mig nok til familierne over hele verden, og i dag går det endnu længere ud end blot de mennesker som sidder her. Jeg har en lille overraskelse til jer om et lille øjeblik. (en eller anden siger, ”Uh-oh”, Adamus klukker)

Så, kære Shaumbra, I har valgt en anstrengende vej. Det havde været en fin titel til en bog. (Shaumbra siger; ”Ja”) Ja, en masse bøger. En fin titel på en app. Ja, så absolut. ”Den Anstrengende Vej”.

I har valgt den anstrengende Vej. I har haft en masse liv, hvor I har prøvet at forstå forholdet til Gud, til Jorden, til andre mennesker, og så kom I endelig til det punkt hvor I meget lidenskabeligt og hengivent sagde; ”Det er alt jeg vil. Jeg vil huske Gud, hvad det så end måtte være.”  Næsten alle – nej, alle jer som er her, alle jer som lytter med har givet dette store og dybe løfte til jer selv, om at ’kende’ ånden endnu engang. I ved at der er en Ånd, eller hvad så end I har lyst til at kalde det – den Evige, Kilden – I ved at det findes. I kan næsten føle det, næsten sanse det og opleve det, men så bliver det meget flygtigt. Det virker somom det forsvinder. I fortsætter lidenskabeligt, og I siger, ”Intet andet har nogen betydning.” og det har I helt ret i. I har fuldstændig ret i det. Til syvende og sidst er der intet andet der spiller nogen rolle.

På en måde distraherer mennesker sig selv ved at tro at andre ting spiller nogen rolle. De distraherer sig selv, og nogle gange nyder de faktisk hellere deres jagen, deres venner, deres familier, men hver eneste af jer ved, i sidste ende er det bare dette at huske som spiller nogen rolle. Alt koges ned til dette.

I har sagt; ”Jeg vil gøre hvad som helst.” Vi sang en sang her med Hannibal omkring dette, ”Jeg vil gøre hvad som helst.” Og det har I gjort. I har ofret en masse. I har udholdt en utrolig mase. I har påtaget jer så meget. Ikke blot for jer selv, men faktisk også for andre – for andre mennesker, dem som I kender og elsker, for menneskeheden, for jeres engle familier. I har taget så meget på jer, rigtig meget, og jeg siger, at det har været en anstrengende Vej for jer alle. (refererer til Shoud 4 fra 4. september 2010)

Tingene ændrer sig

I har måske langt mærke til – jeg ved at I har lagt mærke til det, I har følt det – det begynder at ændre sig. Det begynder at lysne på mange forskellige måder. Heldigvis så lader I ikke jer selv gå gennem lidelsen og forvirringen og tvivlen sådan som I plejede. Heldigvis så slapper I bare af i jeres opstigning, i opvågningen. I har forhåbentlig hørt ordene fra Kuthumi og Tobias som siger; ”Det vil komme til at ske alligevel.” I er der allerede. I er allerede opsteget. I er allerede kommet til jeres Tredje Cirkel, eller jeres suverænitet, og nu oplever I bare hvordan I kom dertil. Og det er faktisk den morsomme del, for I kan vælge det I har lyst til. I siger det med lidt tvivl i øjnene, ser på mig; ”Siger du virkelig det Adamus?” Vi skal tale om det om et lille øjeblik.

Så kære Shaumbra, I begynder at lægge mærke til det. Det begynder at ændre sig, og nu er det den bedste tid for os alle til virkelig tillade det at ske.

Kære Linda har talt om hvorfor det efter årevise kampe med vægtproblemer for Shaumbra, for dem som går gennem opvågningsprocessen, hvorfor det nu pludselig bliver lettere, ændrer sig. Vel, der er et par ting. I straffer ikke kroppen sådan som I plejede at gøre, I elsker den. Vel, nogle af jer vil starte på diæt, og I ved hvad Tobias sagde om diæter. Jeg er ikke lige så streng som Tobias når det drejer sig om dette, men I begynder med at sige; ”Nu vil jeg tillade mig at gå ned i vægt.” Og da ved I at der sker noget sjovt. I dropper denne diæt efter ca. 30 dage og vægten ligesom justerer sig. Ja, det går lidt op og ned, men pludselig justerer kroppen sig. Jeres krop behøver ikke bære rundt på en masse ekstra, at tro der vil blive hungersnød eller at den behøver emotionel polstring. Det begynder bare at forsvinde, og I siger; ”Åh, det var så enkelt.” Vel, tænk på hvad I har gået igennem frem til nu, men ja, det bliver så enkelt. Det gør det. Kroppen ved hvordan den skal ernære sig selv.

Alle jeres energisystemer ændrer sig. Den måde I forbinder jer med jer selv, og alt bliver forandret, og det bliver virkelig enklere.

Den humoristiske sans. I mennesker, jer. Shaumbra var ikke så sjove for ti år siden. (latter) Heldigvis var Tobias meget mere tålmodig. Men I var virkelig anspændte, virkelig alt for alvorlige, og nu kan I le af næsten alting.  Hvorfor? Fordi det på en måde faktisk er sjovt. (mere latter) Det er det faktisk. og I er gudskelov i stand til at le af jer selv, og det har jeg gjort temmelig længe, (latter) og til sidst kan vi le sammen! (han går hen til Sart som bærer en paryk) Dette er et eksempel på at have det sjovt, bare more sig! (mere latter)

Så I kan le af jer selv, I kan le af verden rundt om jer, og det gør det temmelig meget lettere, og I behøver ikke at… (Adamus kysser én)

Shaumbra (kvinde): Tak!

Adamus: Det gør det så meget – undskyld mig, undskyld mig, jeg beklager, det var ikke meningen at… (han går gennem en række af sæder) … ja, det er okay, ja – gør det så meget lettere. Jeg bringer alt dette op fordi, ja, fordi I forandrer jer. Hvad enten I ved det eller ej, uanset om I kan lide det, I forandrer jer. I tillader jeres energier at finde sammen, som en Bevidstheds Krop, som et væsen, som et suverænt væsen. Sindet ændrer den måde det fungerer på. Vær venlig at holde op med at bekymre jer over om I er blevet skøre. Det er I ikke. Alle jeres systemer er i forandring.

Godt, jeg kunne gå herover og begynde at lave nøjagtige diagrammer over det som sker, men det vil jeg ikke. Hvorfor? Det fortsætter med at ændre sig. Det kunne også blive meget mentalt, og så ville I måske begynde at prøve at kontrollere systemet. På en måde er det bedre ikke at vide, at vide at det sker, men ikke bekymre sig om hvilke enzymer der forandrer sig til andre energier. Det har ingen betydning. Det har virkelig ingen betydning.

Ved I, at når vi sidder her nu, så leger vi på en måde med jer, med jeres tilladelse – måske ikke – og ved at gøre dette pirrer vi jeres DNA. Og det har brug for lidt pirring nu og da, for det ændrer sig, forvandler sig. Det eksploderer på en meget god måde. Det bryder ud af sin boks, af sine gamle strukturer og komponenter, og det udvikler sig lige nu. Det åbner sig op, og jo mindre I ved om det, desto bedre er det, for ellers ville I begynde at lave diagrammer og bøger og studier, og så ville I bliver fulde af tvivl og derefter bare gøre det mere smertefuldt. Det sker alligevel.

Tillad ændringen

Så, lad os tage dette dyrebare øjeblik for os alle, og bare tillade det. Lad os komme ind og pirre jer en lille smule og pirre jer selv. Pirre jer selv gennem jeres bevidsthed, gennem jeres hjerte, og mens I gør det, vil det virkelig stimulere dette netværk af kommunikation mellem jeres krop, sind, ånd, mellem jer og jeres aspekter. Jeres aspekter har brug for at blive pirret nu og da.

Tag en dyb indånding… Hvad betyder det? I lader det bare ske. Har det sjovt med det. Og når I går det i det trygge rum, uden en masse strukturer – I lagde mærke til at vi ikke lavede en masse chanting, vi tændte ikke en masse lys, for Linda lod os ikke gøre det, vi gjorde ikke noget andet – vi tillod bare en naturlig proces at finde sted.

Så I tager bare en dyb indånding, indåndingen af Jeg Er det Jeg Er og tillader det at ske.

(Adamus tager en dyb indånding) Ahhhh! Der er ikke brug for en passe hokuspokus.  Der er ikke brug for en masse healing her.

(pause)

Det sker bare. Og så enkelt er det hver eneste dag i jeres liv. I behøver bare tage en dyb indånding og tillade jer selv at være den I er. En fantastisk ting.

Og når tvivlen kryber ind, så bare pfff. Ah nej, tag en dyb indånding.

Og I ved når I gør det – I behøver ikke engang at tænke på det – men for det første; det stimulerer det naturlige balancesystem ind i jer. Og det naturlige balancesystem begynder at rense toksiner ud, det begynder at forvandle energier i fastlåst form til bevægelse; det begynder at forandre undertrykte energier og minder til oplevelser – altsammen uden at gøre noget som helst.

I har bygget jer selv en utrolige krop/sind/ånd struktur, nu kaldet BevidsthedsKroppen. Den håndterer dette. Den behøver bare jeres samtykke for at få det til at ske mere blødt. Det har blot brug for at I er i dette Ahmyo-øjeblik for virkelig at blomstre.

Det er ligesom at trække låget af, eller taget, at lade solen skinne ind; men solen, i dette tilfalde, er jer. I åbner blot op for det. I behøver ikke at lege legen længere, med mindre I ønsker det. I dette øjeblik udrenser jeres krop toksiner – toksiner som måske har ført til jeres fysiske ledelser eller smerter. Sindet udrenser Gammel Energi overbevisning – og tro mig, I har en masse gammel overbevisning der inde – men det sker naturligt. Det sker helt naturligt.

I balancerer alle dele af jer, og I bringer ind, tiltrækker jeres Ny Energi – Ny Energi, ikke den samme gamle vibrationelle (energi). Det sker lige nu, i denne lille pirre-session. Det sker lige nu.

Er det ikke fantastisk? Er det ikke som det burde være? Nogle af jer har studeret og taget kurser og studere lidt mere og gjort alle disse ting med forskellige grad af succes, men i sidste instans en anelse frustrerende. Og derefter, ved I hvad der sker – værende disse væsener som I er – I taget et kursus, I studerer, og det giver ikke de resultater som blev lovet eller som I forventede. Så hvad gør I? I giver jer selv skylden og siger; ”Der er noget galt. Jeg fik ikke fat i det. Jeg er sikker på at alle andre opfattede det, men jeg gjorde ikke.” Så hvad tror I at I må gøre? Gå i gang med at studere mere.

Så det går ind i en cirkel. Det går ind i et mønster som siger at I ikke er helt værdige – at I ikke er smarte nok, at I ikke er spirituelle nok, at I ikke er værdige nok, hvad det så end måtte være – men i stedet for at sige, ”Denne undervisning er ikke for mig,” eller ”Denne undervisning har ikke den rette energi som resonerer med mit væsen,” så I klandrer jer selv. Jeg siger ikke at jeg er skuffet over disse kurser eller bøger, men jeg siger; kig lidt på det. Hold op med at klandre jer selv. Hold op med at gå ind i disse gamle mønstre.

Det er det hele, lige her i dette trygge og smukke rum. I tager en indånding. Det er Jeg Er. Det er den enkle, enkle, enkle sandhed. Den enkle sandhed, og det er det hele. Ah‼

Lad os tage en stor dyb indånding sammen…

Træk vejret, en lille smule vand og synge nogle sange. Det er vidunderligt.

Så, kære Shaumbra, I har taget den vanskelige vej. Det er ikke engang hovedvejen eller sidevejen, det er ikke engang en mindre befærdet vej, det er bare den besværlige vej. Men lige nu, hvor I befinder jer, ser jeg ændringer. Jeg ser at I kommer til at gøre det lettere. Jeg ser ting som – det gælder jer alle – blot mere ungdommelig energi, mere ungdom som kommer ud fra kernen, og til sidst vil det vise sig i jeres ansigt og jeres krop og jeres ånd, men denne mere ungdommelige energi kommer igennem.

Og en energi hvor I holder op med at være urolige. Dette med at være urolig er et problem for mange af jer som går gennem opvågning, men som mange af jer nu opdager, så virker det nu somom denne uro forsvinder – den indre uro. Der er fortsat en ydre uro, for I føler verden overalt rundt om jer. Der er rigtig meget uro der, men den er ikke jeres. Den er ikke jeres. I kan sanse den, I kan føle den, I kan være opmærksomme på den, men I behøver ikke at eje den.

Selv jeg er imponeret over rigtig mange af jer – jeres egne niveauer af det man kan kalde depression begynder at forsvinde. Depression er et naturligt resultat af opvågning, for I skaber et tomrum. Når I går over, når I går gennem alkymiseringsprocessen fra bare at være det ’gamle’ menneske med en masse karma, fastlåst på livsvejen og I giver slip på det, så skabes der et tomrum. Sindet opfatter det som depression. Men det er det faktisk ikke. Det er en forandring. Det er tid til indre refleksion. Det er tid for megen udrensning, forløsning, men I går udover dette. I kan faktisk blive i stand til at begynde at nyde livet på Jorden, og hvorfor ikke? Hvorfor ikke?

Dagens gæster

Lad os tage en dyb indånding, og jeg er blevet bedt om at lade en lille gruppe komme ind i dag. Hver af disse har haft ét eneste liv på Jorden, én livstid på Jorden, og det var deres første livstid. En gangs livstid og første gangs livstid. Og hver eneste af disse gik tilbage til deres egne riger, de døde i fysisk krop engang i deres tyvende år, 20-29 år gamle, relativt unge. Alle dem som er inviteret ind, som vil være her oppe om et lille øjeblik – det er for resten begge køn, de har forskellig international baggrund – af en god grund er det seks af dem som er sammen med os i dag.

Og den gode grund er, at det er ”Professorernes Pop Quiz”. De har spørgsmål, og I har svarene – håber jeg. Spørgsmålene er forberedt på forhånd. De befinder sig i en forseglet konvolut som Linda har. Hun har ikke set dem. Spørgsmålene blev skrevet af Cauldre, men vi har slettet hans hukommelse så han ikke husker dem.

Det er relevante spørgsmål, og vi bringer denne gruppe ind i dag som stiller disse spørgsmål. Så I kan føle og sanse jeres svar, for det er vigtige spørgsmål, meget, meget vigtige. Specielt vigtige fordi de kommer fra væsener som bare har haft ét liv på Jorden, og de er forvirret omkring visse ting, og de følte at her ville være et godt sted at få nogle svar i dag.

Så med dette vil jeg invitere disse seks væsener ind, som alle lige nu eksisterer i de andre verdener. De fleste af dem forbereder sig på at komme ind til endnu et liv. Og jeg vil bede Linda om at læse spørgsmålene op og bede om frivillige blandt tilhørerne. Så du vil få travlt med at gøre begge dele.

Linda: Oh, jeg er så spændt.

Adamus: Ja, Og jeg vil bede jer alle om virkelig, virkelig sanse jer ind i svarene – hvilke svar I giver – fordi jeg tror I vil blive imponeret over nogle af jeres egne indsigter, ikke blot være imponeret over at I assisterer disse væsener som er her, men virkelig imponeret. Alle disse væsener – disse seks væsener som er her – gik over relativt tidligt, i menneskelig betydning, omkring 20 års alderen. Det blev for meget for dem at håndtere.

Det er vanskeligt for ’førstegangs’ at opholde sig her, at være her, i mange, mange tilfælde. Lige nu er presset i den menneskelige bevidsthed meget stærk, plus at I har effekten af Gaia som tager afsted. I har effekten af Gaia som tager afsted, en masse Gamle Energier, og gamle knogler i jorden tager ligeledes af sted. Det er intenst, det er meget, meget intenst.

Så, forestil jer hvordan det ville være, hvis I kom hertil for første gang. De fleste af jer har været her tusindvis af gange – mange gange – men forestil jer at dette var første gang, og pludselig kom I ned gennem tuben. I er det vi kalder Eglendra, et englevæsen som er i færd med at blive født ind i en fysisk krop, og pludselig bliver I suget ind i tuben! I styrter gennem tuben sammen med hundredtusinder af andre væsener som alle samtidig prøver at finde vej ind i livmoderen! I griber fat i en livmoder hvor I kan! (stor latter) ”Skal det være denne familie eller den familie? Hvem skal jeg være sammen med?! Boom! Pludselig er I der. Oh… (tilhørerne siger, ”Shit”) Jae, tak. (latter) Det er ikke tilladt for mig at sige disse ord længere – shit! – men I kan. I kan sige det når som helst I har lyst.

Spørgsmål 1

Så, pludselig befinder I jer i en fysisk krop, ”Oh!” og i særdeleshed hvis I er førstegangs – forbløffet, chokeret, ufatteligt. Så det var grunden til at mange af dem ikke klarede det mere end 30 år.

Så lad os gå i gang med spørgsmålene, professorerne pop quiz, for at se om I er fulde af Makyo eller Ahmyo.

Okay, ja. Vær klar med disse Adamus præmier. Ja, fint. Spørgsmål.

Linda: Er I parate?

Adamus: Hun har løbeskoene på! Hvor menneskeligt er det ikke? Okay, så første spørgsmål er… og I vil få brug for mikrofonen.

Linda: Ikke endnu. Ikke medens jeg læser op.

Adamus: En af gangen.

Linda: Ja

Adamus. Klar?

Spørgsmål 1 (læst af Linda): Hvorfor var jeg så træt hele tiden i min sidste inkarnation? Da jeg kom tilbage til englerigerne, forsvandt følelsen af træthed.

Adamus: Så, godt spørgsmål fra vores engle-panel i dag. ”Hvorfor var jeg så træt hele tiden?” En frivillig tak, en eller anden med armen i vejret. (latter)

Linda: Oh, for sent.

David: De brugte en masse energi og tid på at tænke.

Adamus: Fint. Brugte en masse tid og energi på at tænke. Ja, det er godt. Du får en Adamus præmie.

Linda: Skal jeg udpege en eller anden?

Adamus: Den du vil. Hænderne op dernede bagved. Hvorfor var dette væsen så træt hele tiden?

Jane: Fordi bevidstheden er så tyktflydende.

Adamus: Ja. Du godeste, dette er godt indtil videre. Der var to. Udmærket. Der bagved.

Shaumbra 3 (mand): Fordi de er koblet på menneskeheden og på dette tidspunkt er menneskeheden træt af sådan som det har været på planeten.

Adamus: Ja, Godt. Udmærket. Tak til dig! Tak, og massebevidstheden er træt lige nu. massebevidstheden er virkelig træt, og I ved hvad der sker når man er træt? Vel, man bliver skrøbelig, man bliver irritabel, man føler det somom man ikke er i kroppen, i livet. ja, absolut. Så, ét mere. Et mere. Følelsen af at være træt hele tiden.

Shaumbra 4 (kvinde): Andre ernærer sig af dig.

Adamus: Ja, udmærket, udmærket, udmærket, udmærket.

Linda: Åh, du har taget SES.

Adamus: Udmærket. Andre nærer sig af dig. Og alle svarene er rigtige. Tak. Tak Linda. Alle svarene var korrekte, og det handler om, at dette at være i fysisk krop er en trættende oplevelse. Det er ikke naturligt lige nu. Det er ikke jeres naturlige tilstand. I tilpasser jer. I har alle lært hvordan I skal være i kroppen og holde jer der i 80, 90, 100 år af jeres tid, men for de som kommer ind for første gang, er det uudholdeligt smertefuldt for deres energi. Plus, andre mennesker nærer sig af dem. Plus denne overlejring, tågen af massebevidsthed. Plus at energisystemerne i den menneskelige bevidsthed fungerer temmelig meget anderledes end energisystemerne i de ikke-fysiske virkeligheder. Så tilsammen skaber alle disse kræfter en masse langsomme bevægelser, sirupsagtigt eller fastlåst energi.

Så hvad er løsningen? Ikke tage en inkarnation? Godt svar. (latter) Se? Men det må I. Før eller senere må alle englevæsener komme via Jorden. Hvis det ikke er denne fysiske Jord, kunne det være en anden Jord, men før eller senere er det nødvendigt at gå gennem denne oplevelse.

Så hvad er svaret til denne vores kære engel som kommer tilbage til endnu et liv? Hvad gør man? (tilhørerne siger, ”vejrtrækningen”) Dyb indånding. Udmærket. Du bruger vejrtrækningen.

Hvad mere? (forskellige svar og latter, én siger; ”sover”) Sover, ja. Vejrtrækning. Søvn er faktisk meget vigtig. At sove er virkelig vigtig, fordi det er en stille tid hvor du genforenes med dit åndelige selv.  I går også gennem drømme sekvenser hele natten på mange planer, niveauer. I har ikke bare én drøm i en halv times tid. Jeg ved ikke hvem der fandt på dette… Disse drømmeforskere – en eller anden burde bede dem om at ændre deres forskning.

I drømmer hele natten – hele natten – og på mange niveauer. I kan drømme 30, 100 drømme på samme tid, men det er jeres egentlige natur. Det er hvem I virkelig er. Og når I går gennem drømme sekvenser, så forfrisker I faktisk jeres ånd. I forfrisker jer selv. Så svaret er, ja, så absolut – ”Vejrtrækningen” – til disse som kommer ind.

Meget pragmatisk, vælg den rigtige familie før I kommer ind! Hvorfor lege med biologien i affaldsdyngen, når I kan vælge den rigtige familie – en familie af bevidsthed, en familie som kommer til at give jer omsorg og trygge energetiske omgivelser?

Og også, lære at vælge. Noget virkelig mærkeligt sker når englevæsener kommer til Jorden. De glemmer pludselig at de har et valg! De kan vælge. Hvorfor bliver dette pludselig elimineret fra hukommelsen?

Linda (og publikum): Hvorfor?

Adamus: Hvorfor? Fordi bevidstheden er så tung, og det som sker i bevidstheden – bevidstheds mønstret – er at I ikke har et valg. Det var faktisk programmeret ind til massebevidstheden for længe siden. Og lige nu bliver det afprogrammeret.

Når de kommer ind er den så utrolig tung. Så de prøver at modstå, og de bliver på en måde fastlåst i lagene, i bevægelsen til massebevidstheden, og de glemmer at de har et valg. Og I glemmer alle fra tid til anden, at I har et valg. I betvivler det stadig, men nu åbner I op for det. Så, fint. Næste spørgsmål.

Spørgsmål 2

Linda: Nummer to.

Spørgsmål 2 (læst af Linda): Hvorfor siger mennesker ikke hvad de egentlig mener? Hvorfor er deres ord så tilslørede?

Adamus: Hvorfor siger mennesker ikke det de egentlig mener? Hvorfor siger de noget, når de faktisk mener noget andet? Det er et interessant spørgsmål, et stort spørgsmål, som nogen stiller her i dag. Det er åbenbart, at dette har haft stor betydning i deres liv. Så, tag mikrofonen. Hvorfor siger mennesker ikke det de faktisk mener?

Leslie: Overlevelse.

Adamus: Udmærket. Fint. Det fortjener mindst én Adamus Præmie. Fint. Overlevelse, for sådan som bevidstheden er lige nu, hvis man sagde det man faktisk mente, så…

Linda: Der er ingen som vil høre hvad du egentlig mener.

Adamus: Ja, ja. (Adamus småler) Fint, fint, Godt. Næste.

Carolyn: Gammel oplæring. Vi skal være mod andre, som vi ønsker de skal være mod os.

Adamus: Ja. Prøve på at være…

Carolyn: Være søde hele tiden.

Adamus: Prøve at være søde. Og I ved hvad Tobias sagde om dette med at være søde. (Vince siger, ”mind mig om det”) Hvad sagde Tobias om at være søde?

Carolyn: Jeg husker det ikke.

Adamus: Han sagde at det er en del af SES virusset. I ved, I er oplært til at være søde piger og drenge. Med andre ord, ”Opføre jer, tilpasse jer, og passe ind i denne lille boks.” Ud med sød. Please, hold op med dette at være sød. Hold op med at bruge ordet sød.

Linda: Hvad var det?

Adamus: Hold op med at være søde!

Linda: Virkelig?

Edith: Så, hvad skal vi så være, rådne? (latter)

Adamus: Hvis I tog denne facade af med at prøve at være søde, ville I faktisk være rådne? Er I rådne nedenunder?

Edith: Nej, jeg er bare helt almindelig.

Adamus: Nej, du er ikke almindelig. (latter) Du siger faktisk ikke det du mener, gør du? (mere latter) Du er ikke almindelig. Du er speciel! Du er Jeg Er. Du er fantastisk.

Edith: Tak.

Adamus: Ja, og du er også ganske sexet. (latter) Jeg har hørt på dig. Du er ikke almindelig! Almindelig er værre end at være sød! Kan I forestille jer at nogen siger, ”Vel, du er bare almindelig?” Hvad??! Ja, det er chokerende. Jeg mener - Nej! I er ikke almindelige. I er ikke normale, men det ved I. Men hvis I ikke er normale, hvad I ikke er, betyder det ikke at I er unormale. Det betyder at I er exceptionelle. Der ser I al programmeringen. Programmering.

Hvad mere siger de ikke om hvad de mener? Det var nok til at genere en af disse så han forlod Jorden. Afsluttede.

Shaumbra 7 (mand): Sprog, det talte sprog skildrer ikke energien korrekt.

Adamus: Det er sandt. Det er sandt. Sproget som tales er meget mangelfuldt, ekstrem mangelfuldt, så mennesker prøver at fabrikere ord.  Så hvornår kommer vi til det punkt hvor vi bare kan kommunikere? Hvor vi holder op med at tvivle på kommunikationen som finder sted, Jean, og tror på det. Du ved, at du har fat i det. Bare lev det nu. Lad være med at tvivle.

Hvilke andre grunde har mennesker til ikke at sige hvad de mener? Dette er et drilsk spørgsmål. Jeg leder efter det rigtige svar – mit. Ja?

Shaumbra 8 (kvinde): Fordi de ikke husker at de er elsket ubetinget.

Adamus: Ja…

Shaumbra 8: Så de taler til den ubetingede kærlighed. ”Jeg siger det jeg vil for at føle mig…”

Adamus: Absolut. ”Jeg siger hvad andre forventer jeg skal sige,” og af og til foretager de nogle små afvigelser. Det meste af tiden er det beroligelse – lad være med at vippe med båden, lav ikke bølger – men, I ved – jeg har disse diskussioner med Cauldre – dette er ikke noget new age møde. Det er ikke nogen new age forsamling. Hvis I som lytter forventer det, vil I blive temmelig skuffet.

Dette er heller ikke en spirituel forsamling, og hvis I som er kommet her forventer spiritualitet, vil I sandsynligvis ikke få det.

Dette handler om bevidsthed, og derfor, siger vi generelt det vi har lyst til at sige, selv om vi ikke har lov til at sige ”shit”, ”forbandet”, ”til helvede” eller noget i den retning. (megen latter og klapsalver) Men hvis I som lytter, tror at dette er…

Linda: Det er ikke retfærdigt. Det var Marty’s svar, og du stjal det!

Adamus: … at dette er en spirituel forsamlin, hvor I ikke siger disse ord, vel, vil I blive skuffet. Vi vi – siger hvad vi føler, og vi taler åbent om vores bevidsthed, og vi taler åbent om makyo og alle disse ting og vi holder energien i bevægelse.

Så, ja…

Linda: Kan Marty få sin Præmie?

Adamus: Sagde du disse ord? (latter) Har du lyst til at rejse dig? Jeg hørte det ikke, det er derfor jeg spørger. Jeg ved ikke om han virkelig sagde dem. Og hvad sagde du?

Marty: Shit, forbandet, pis… (latter)

Adamus: Det bliver til en pris, tak skal du have. Vel, er de virkelig så slemme? Måske hvis de bliver rettet mod en eller anden. Hvis I siger… ville du for eksempel have sagt det til ham? (peger på David)

Marty: Nej, jeg kan lide ham.

Adamus: Oh, det er virkeligt sødt. (latter) Hvis det rettes mod nogen… det er blot ord, det betyder meget lidt, men mennesker bliver så ophidset. Men jeg leder stadig efter mit svar.

Linda: Oh, så det er noget specifikt.

Adamus: Ja. De er alle korrekte indtil nu, men der er eet svar som virkelig skiller sig ud.

Lulu: At blive accepteret.

Adamus: At blive accepteret, ja. Ja, og det hentyder til det, men du får en Præmie for det, blot fordi jeg kan lide dig, fordi jeg er sød. (latter) Jeg er ikke sød, jeg har aldrig lyst til at være sød. Jeg vil være mig. Virkelig.

Linda: Du gør det godt!

Adamus: Tak for det. så, ja, et svar.

Kerri: Fordi de ikke vil have et spark bagi.

Adamus: Vel, ja. De vil ikke misbruges, så de tilpasser sig, falder ind på rækken. Men hvorfor siger du ikke – og alle I andre – hvorfor siger I ikke det I virkelig føler?

Marc: Fordi man identificerer sig med sin menneskelige identitet.

Adamus. Du kommer rigtig tæt på. (David siger, ”Vi stoler ikke på os selv”) I ved ikke, at I selv er problemet. Hvordan kan I vide hvad I siger, når I ikke ved hvem I er, når I ikke husker hvem I er? Hvordan kan I sige sandheden når I faktisk ikke er sikre på hvad sandheden er? Den er blevet indviklet.

Det handler ikke om at tale. Det handler om at gå herind (hjertet). Hvis I ikke kender jer selv, så bliver ordene som kommer ud af munden på jer faktisk Makyo, og så falder I ind i mønstrene med at prøve at tilfredsstille folk. I falder ind i dette frygtfyldte; ”Fortæl dem det de vil høre.” Men det som faktisk sker, er at I tager alle disse ting ind. I ved faktisk ikke, I ved ikke rigtig, I ved ikke hvad det er jeres eget væsen fortæller jer, så alt bliver rodet sammen. Alt hvad der kommer ud – ikke fra jeres munde, men fra den menneskelige mund – er faktisk Makyo. Det er indviklet, og så går mennesker ud og studere endnu mere og de får ’større’ ord som de kan bruge. De bliver bare større Makyo-skidderikker. (latter)

Linda: Hvad?

Adamus: Jeg kan sige dette i dag. Jeg taler min sandhed. Og så, forstår I, bliver der bare endnu flere lag på lag. Så det er derfor mine kære venner, at mennesker faktisk ikke siger det de mener. De ved ikke hvad de mener.

Linda: Jeg er færdig med det!

Adamus: Ja.

Linda: Det jeg har observeret ud fra at tale med mange, mange unge mennesker er, at der faktisk ikke er noget virkeligt sted hvor mennesker ønsker at høre det. Det er ikke almindeligt for dem at have et trygt sted hvor de kan tale på den måde.

Adamus: Det er sandt. Men jeg vil alligevel udfordre det. I det øjeblik I er trygge i jer selv, så forstår I, I føler at mennesker vil høre det. De vil høre det.

Linda: Har du talt med deres venner?

Adamus: Her er et leve